Du er jo lige foran mig
både stående og svævende
men jeg ser aldrig hele havet
jeg ser kun dråbe efter dråbe.
ser kun ord jeg også bruger
ord som er brugt igen og igen
men stadigvæk er så fremmede
De er jo ikke dig.
Denne begrænsning er så normal
men jeg vil være unormal
så jeg kan opleve helheden.
Jeg glemmer hele tiden DIG
selvom jeg husker alt
men jeg er tvunget ud i detaljer
af min egen kommando.