Hvad pulterkammeret gemte


5 år siden 7 kommentarer Noveller

4Fodsåler lette som fjer
Gror · hvert skridt · som betydningen af ord · der bliver sagt let henk... [...]
Digte
24 dage siden
7Inside outsider
Jeg er en smule fortørnet · rusten · tæret · tynget · set fra oven. · Det e... [...]
Digte
1 måned, 26 dage siden
2Minder om stenalder
Dryp · i · Oceanet · min due. · Øjnene binder · jeg ved · hvad det betyder. · D... [...]
Digte
2 måneder, 23 dage siden
8Jordbærkager
Der burde ikke stå "bananer" på min dør. Skiltet med billedet er ... [...]
Kortprosa
3 måneder, 21 dage siden
4Jordmånemandler 2
Det lasede tøj var det første jeg bemærkede, så så jeg, at han og... [...]
Kortprosa · fremtidssamfund
4 måneder, 12 dage siden
5Det er noget andet
Men det er ikke det. Det er noget andet, noget rørende, som et st... [...]
Kortprosa
5 måneder, 15 dage siden
5Jordmånemandler
Jeg spiser dem ikke, de kan være giftige, hvem ved hvad der er i ... [...]
Kortprosa · fremtidssamfund
6 måneder, 6 dage siden
2Vindblæst
Tøjstykker blafrer i vinden. Trøjer og bluser svinger frem og til... [...]
Kortprosa
6 måneder, 24 dage siden
2Uniform
Som en soldat · under tjørnehækken · der skyder med skarpt · vender ste... [...]
Digte
7 måneder, 19 dage siden
8Sådan gik det til
Det er ikke til at tro. Jeg fatter det ikke. At han skulle. Nej, ... [...]
Kortprosa
7 måneder, 25 dage siden
6Hvem banker på
Her er så stille, kun regnens dryp lyder på taget. Dryp, dryp, dr... [...]
Kortprosa
8 måneder, 23 dage siden
3Forklaringer
Forklaringer, · han har ikke krav på dem. · Ordene er som strandede h... [...]
Digte
8 måneder, 29 dage siden
7Lattermilde længsler
En smule vind og vejr · på min kind især · sætter sommerspor · i den va... [...]
Rim og vers · sommer
9 måneder, 6 dage siden
4Chancer i livet
Jeg sad og spiste morgenmad da det ringede på min hoveddør. Det e... [...]
Kortprosa
10 måneder, 1 dag siden
3Liv
Din hjerne står alene · på bakketoppen. · Måske har du glemt · at få de... [...]
Digte · liv
10 måneder, 5 dage siden
6På kryds og tværs i et valgunivers
Penge, natur og grøn energi · skal samlet set sætte os fri. · Grønært... [...]
Rim og vers
10 måneder, 12 dage siden
5Navigation
Langsomt synker jeg ind · bag ruden. · Skæver gennem glasset. · Lyset s... [...]
Digte
11 måneder, 2 dage siden

Puls: 38,0

Publiceret: 3
Afgivet: 32
Modtaget: 19
Ulla Hexibru (f. 1956)
Marskandiseren lå rundt om hjørnet nede i kælderen, som et levn fra tiden før saneringen. Han kom forbi den, hver dag, på vej hjem fra arbejdet i banken.
   Om sommeren sad ejeren udenfor på en slidt klapstol. Hun havde et rynket hærget ansigt, der sad som et knappenålshoved ovenpå hendes alt for lange krop. Altid iført lyse stumpede cowboybukser og storblomstrede tunikaer.
   Alskens ragelse, borde med et virvar af porcelæn, gryder, potter og pander, udslidte lamper med skæve skærme, samt møbler og nips spærrede fortovet.
   Han havde på et tidspunkt klaget til kommunen over rodet, men uden held. Hun havde papirerne i orden, fik han at vide.
   Det irriterede ham, at han altid måtte gå en omvej, for at komme rundt om hjørnet.
   Og i dag var han ekstra ømfindtlig, hans nye date Miranda, kom forbi i aften til en drink. Hvis hun tog bilen ville hun slet ikke passere "Pulterkammeret", som butikken hed.
   Han skridtede ud på lange ben og i egne tanker, derfor hørte han ikke de løbende trin bag sig før det var for sent, og han samtidig modtog et hårdt skub i ryggen. Det pressede luften ud af ham, og hans krop ind mod husmuren, hvor han vaklende holdt balancen. Nu hørte han også tydeligt hæse hylende råb:

"Stop tyven, stop tyven",

blev der skreget, samtidig med at pulterkammerdamen passerede ham. Den unge mand, der løb foran hende, havde ikke en chance.
   Hun kastede sig gennem luften, og landede ovenpå ham i et uelegant spring. Armene gik som trommestikker mod hendes bytte, der værgede for sig med hænderne over ansigtet.
   Frank overvejede kort at vende om, han skyldte på ingen måde damen noget. Men der var også tyven, hvad med ham? Så han nærmede sig forsigtigt de sammenviklede arme og ben.

"Så hjælp mig dog", skreg damen op imod ham.

Han satte sig på hug i hovedenden af de to. Greb med begge arme om den unge mand og trak ham fri af damen. Han blev siddende og holdt godt fast om ham.
   Damen rejste sig og børstede sig fri for støv, så kiggede hun indædt ned på de to.

"Han har stjålet af kassen", sagde hun vredt

"Giv damen pengene", Frank gloede på den unge mand, han havde allerede mistet et kvarter, af sin kostbare eftermiddagstid.

Fyren vred sig i hans arme "Jeg har dem ikke mere, jeg har tabt dem", hvæsede han.

Det var ikke usandsynligt, pulterkammerdamen havde jo smidt rundt med ham.

"Gu' har du ej. Giv mig dem så", hun sparkede til ham med sin slidte kondisko: "Eller jeg ringer til politiet". Hun tårnede sig op over dem, fiskede mobilen op af lommen, og begyndte at trykke cifrene ind.

"Nej nej" den unge mand forsøgte at frigøre sine arme.

Frank så på ham: "Hvad?"

"De er i min venstre lomme".
   Frank rejste sig, samtidig med at han nærmest løftede den unge mand op i stående stilling.
   Damen nærmede sig, hun var højrød i hovedet og forpustet, hendes hår lignede en høstak og øjnene glødede, hurtigt stak hun sin hånd ned i den omtalte lomme, og fremtryllede en krøllet 500 kroneseddel.
   Nu lo Frank hjerteligt og slap den unge fyr, der omgående satte i løb, han rundede lynhurtigt hjørnet og forsvandt.

Overfor Frank stod damen og måbede: "Men han stjal af kassen", hendes stemme knækkede over, og hun begyndte at græde, med høje snøftende lyde.

"Nu har du pengene igen, det er blevet ordnet", han lagde forsigtigt en arm om hendes skulder. Hulkene stilnede af, hun tørrede øjnene med bagsiden af hånden, og et skævt smil tegnede sig langsomt i hendes ansigt. Hendes brune øjne sendte smut mod ham, og fik ham til at returnere smilet.

"Kom", sagde hun og begyndte at gå tilbage mod butikken: "Jeg giver en øl".

Han blev stående i vildrede, allermest havde han brug for at komme hjem i bad.

Hun vendte sig om og så tilbage: "Hvor bliver du af", udbrød hun.

Nå hvad pokker, så lang tid tager det vel ikke at drikke en øl, tænkte han og fulgte efter.

Der var tre trin ned af trappen til butikken, et langt smalt lokale, fyldt op med ting fra gulv til loft, her lugtede støvet og indelukket. Han rettede på slipset, mens han fulgte efter, her ville hans støvallergi blive udfordret. Hun drejede ind mellem to reoler med bøger og videre forbi adskillige tøjstativer med kjoler og frakker, op af et trin og ind i et, i forhold til butikken, fuldstændig ryddeligt baglokale. Her stod et bord med dug og stole omkring, op af væggen et nydeligt køleskab. En køkkenbordplade med induktion og en lille håndvask. Et vindue stod åbent og lod den friske luft komme ind.
   Hun gik målrettet mod køleskabet, og tog et par øl ud, fra en hylde over køkkenbordet
   greb hun et par glas: "Vær's' go', sæt dig".

Han satte sig ved bordet, modtog øl og glas og hældte op.

De drak i tavshed, så lænede han sig ind over bordet og så på hende: "Hvor længe har du haft butikken her?"

"De sidste ti år", hun nikkede: "Det blev min redning"
   .
   "Hvordan kan en masse gamle sager redde nogen? Det forstår jeg ikke", han rystede på hovedet og tog en stor slurk af sin øl.

"Uden dem var jeg død", hendes blik fastholdt hans
   .
   "Hvordan?"

"Jeg stod af ræset" hun nikkede: "Jeg har været der også, derude i den fine verden, banker, finanser og stræben, og hvad der nu er".
   Hun løftede sit glas og hilste mod ham: "Nå men skål, og tak for hjælpen, den sætter jeg pris på", hun rejste sig: "Jeg har noget jeg vil give dig som tak. Bliv endelig siddende. Jeg er tilbage om lidt".
   Gennem den åbenstående dør kunne han høre hende rumstere og flytte på ting, et eller andet skramlede og væltede, og hun bandede højlydt. Så kom hun tilbage med en papæske i hånden, hun langede den over bordet mod ham. Et Matadorspil, hvad helvede skulle han med et Matadorspil?

"Se nu ikke så fortvivlet ud" hendes øjne glimtede igen, og det skæve smil brød frem som sol efter en regnbyge: "Her har du både fortid og nutid i samme pakke".

Han greb spillet med ubehag, det var klistret og gulligt af tidens tand: "Jamen tak", udbrød han uden den store overbevisning.

De rejste sig begge: "Nå, jeg må se at komme videre", han rakte den frie hånd frem: "Jeg hedder for øvrigt Frank".

Hun greb hans hånd og holdt godt fast: "Kan du have det godt Frank, tusind tak for hjælpen. Måske ses vi en anden gang, du er altid velkommen her i butikken".

"Ja" han nikkede, trak hånden ud af jerngrebet, vendte sig hurtigt om og småløb forbi tøjstativerne og bogreolerne. Bare ud.

Mens han siksakkede forbi bordene og al skramlet på fortovet, hørte han hende råbe efter sig: "Jeg hedder for øvrigt Eva. Vi ses".

Rundt om gadehjørnet standsede han forpustet, han var ved at få åndenød, og skyndte sig derfor at tage sin allergipille.
Forfatterbemærkninger
Jeg er lidt i tvivl om slutningen er for brat? Håber kære læsere derfor især på kommentarer til dette.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 26/10-2014 11:09 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1165 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.