2Længsel
Jeg troede det var sådan · at prinsen · boede på slottet og · at jeg ba... [...]
Digte
1 dag, 10 timer siden
5En kølig vind og en halv himmel
Så blev det nat · jeg kunne ikke sove · tvivlen var en dal · tvivlen li... [...]
Digte
6 dage siden
6Tunnelsyn
Det filtrede garnnøgle triller uhæmmet · kaster ekko · kaster ekko. · B... [...]
Digte
16 dage siden
5Drømme
Længsler der hvisker I øret · husker · farverne bag gardinet · drømme d... [...]
Digte
22 dage siden
11Liv
Det er slut · med at knuse · drømme · jeg vil ikke vende livet ryggen · i... [...]
Digte
29 dage siden
3Muld
Jeg har lyst til at · grave i muld · grave efter orm · det nye grøn · liv... [...]
Digte
1 måned, 6 dage siden
6Dage
Der er dage · hvor det er nødvendigt at stå op · for sig selv · være ve... [...]
Digte
1 måned, 13 dage siden
2Mørkt rugbrød - Kapitel 2 fortsat
Gårdspladsen er øde, jeg stiller rygsækken, og banker på, men ing... [...]
Romaner
1 måned, 18 dage siden
6På bølger
Som · hud mod hud · uden dissonans · glider vi gennem nattens græs · de g... [...]
Digte
1 måned, 26 dage siden

Puls: 79,8

Publiceret: 14
Afgivet: 70
Modtaget: 76
Ulla Hexibru (f. 1956)
Det var underligt hun forstod det ikke.
   Hvordan kunne det være at hun følte sådan, hun der ellers altid havde været så praktisk jordnær og fyldt med godt humør.
   Pludselig befandt hun sig siddende rundt om i huset, mens tårerne løb hende ned af kinderne.
   Hvad var der at være ked af? Ingenting, hun havde det absolut på alle måder godt.
   Økonomisk uafhængig, søde voksne børn, en god kæreste og omgangskreds.
   Hun tørrede forsigtigt sine kinder med køkkenrulle, mens lyset brød frem udenfor. Hun greb kaffekruset og varmede hænderne omkring det, slubrede lidt.
   Nej, det var ikke meget hun havde sovet.
   Han stod pludselig i døråbningen Jens, stor og bundsolid, med smil på læben og i øjnene:
   "Karen hvad pokker laver du her så tidligt, og så på din fødselsdag", udbrød han mens han kløede sig lidt i skægget.

Han var en forskrækkelse:
   "Ingenting, drikker kaffe", svarede hun.

"Men du skulle jo have haft kaffe på sengen", skuffelsen var tydelig i hans stemme.

"Jeg kunne ikke sove", hun rejste sig fra sin plads, og mødte ham i et kram, så hun undgik at se ham i øjnene: "Godmorgen min søde kæreste". Varmen i hans favn var som den dyne, hun havde manglet de sidste timer.

Han holdt godt fast: "Du dufter dejligt her til morgen lige til at spise, hvis det ikke havde været for gæsterne såh".

"Hvad så", nu lo hun trods alt.

"Men det ved du da godt", han strammede grebet om hendes bagdel: "Skal vi hurtigt klare det af?"

Et forpustet træt suk undslap hende.

"Nå, nå godt ord igen", han slap hende med en lille undren i blikket: "Nu skal du bare sætte dig ind i stuen, så er jeg der lige så hurtigt som jeg kan rende, med serveringen du ved".

Hun nikkede, forsøgte sig med et kys på hans kind, greb kruset med kaffe og ilede mod stuen. Her slog hun sig ned i sin gode stol. Den gamle og slidte fra morfar, den som hun altid havde elsket.
   Den passede dårligt ind til resten af interiøret, nydelige moderne møbler holdt i støvede farver, med farverige plakater der matchede gløden i de ægte tæpper og den fint ordnede bogreol ved endevæggen.
   Bøgerne var lige så vigtige som stolen. Hvor havde hun dog læst mange af dem, netop i denne stol. Men, det var jo også morfar, der havde givet hende historierne.
   Morgenmaden var en succes, han havde tænkt på det hele lige fra juicen til æggene de lune hjemmebagte boller, flere forskellige slags ost og wienerbrød
   .
   "Jens, du er bare god i et køkken" hun greb smilende hans hånd, da han satte sig overfor hende i sofaen med den frisklavede kaffe.
   Han nikkede tavst, underligt stille lagde han en lille pakke foran hende.

I stilheden lød det nærmest som om, hun råbte:" Skal jeg pakke ud nu?"

"Ja, ja".

I pakken lå et lille brev i en blå kuvert, forundret læste hun indholdet: "Kære elskede Karen, jeg ved ikke hvordan du har det. Men jeg ved hvordan jeg har det, jeg er absolut og aldeles faldet pladask for dig. Nu har vi kendt hinanden 2 år og det bliver bare bedre for hver dag, derfor vil jeg invitere dig med til Ærø. Lad os gifte os på lørdag, alt er bestilt og gjort klar. Du skal bare sige ja.
   Kys og kram fra din egen Jens"

Det ekkoede i hendes ører, gifte sig igen, nej aldrig i livet.
   Hun løftede blikket med forsigtighed og så med det samme, at han havde fanget budskabet..
   Hvordan lod det sig gøre, hvordan kunne han opfatte så hurtigt?

"Men, Jens", sagde hun: "Det ved du da godt at jeg ikke kan, jeg har været gift to gange. Jeg har besluttet, at det gør jeg aldrig mere, det har jeg da også fortalt dig".

"Jow, det har du da", han gjorde synkebevægelser: "Men, det sker man skifter mening".

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 01/12-2014 13:04 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 649 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.