Jeg har den gule trøje


9 år siden 5 kommentarer Blandede tekster afmagt forelskelse teenageliv

2Noget om verdensfreden
Jeg står på toppen af Bruuns Galleri og skriger det udover Aarhus... [...]
Filosofihulen · kulturkritik, samfund, tanker
9 år siden
1Og sådan er det næsten altid
Tilhører · og · tillader · mig · at · forsvinde · forvirre · forblive · hos dig · i... [...]
Digte · ungdom, splittelse, savn
9 år siden
7Frihed på flaske
Jeg tror, at jeg vil gå ned · og købe · lidt frihed på flaske · Den er ... [...]
Digte · hverdagen, mennesker, frihed
9 år siden
1Mini-diktator
Hun ejer verden · for den er hendes · og fri · for mænd · og afhængige kv... [...]
Digte · mennesker, samfund
9 år siden
5Jeg har den gule trøje
Kære du. Du ved... Dig deroppe. Dig deroppe bag alt det hvide vat... [...]
Blandede tekster · afmagt, forelskelse, teenageliv
9 år siden
4Min livret er et boblebad
Et boblebad indeni · der føles · som · noget kvalmt og sødligt · det smag... [...]
Digte · følelser, magtesløshed
9 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lea Krogh Christensen (f. 1995)
Kære du. Du ved... Dig deroppe. Dig deroppe bag alt det hvide vat og den sol, som aldrig giver Danmark mere end 19 grader. Ja dig! Glem alt det andet, gi' mig nu bare det som du ved jeg længes efter. Ja. Kærligheden - så pyt da. Kærligheden. Jalousien. Krigen. Den vilde urolighed. Det sitrende og boblende. Fantasien om at være sammen med ham der i de blå lagner, og borer fingrene i hans nøgne ryg. Svedige kroppe og våde læber. Jeg ser fremad... Sådan som man nu engang gør. Hér har jeg fået kærligheden. Mulighederne. Ungdommen. Ja. Du ved - bare friheden. Friheden med skum på toppen.

Og gi' mig så den gule trøje. Et par sko. Dem fra NIKE. Så går jeg endnu mere ud i din verden. Gi' mig løbemodellen. For så vil jeg løbe. Hurtigt. "Løb" siger du, og det vil jeg.
Jeg vil gerne... Jeg vil gerne... Jeg vil gerne... Jeg vil gerne...

Jeg
vil
jo
bare

gerne

VENT! Skriger jeg

Kan jeg ikke bare beslutte mig senere?

Jeg går med slappe skridt langs livets tag-selv-bord. Overvælder mig. Angriber mig. Jeg bliver bange... Og aldrig mæt. Må jeg be' om et menukort, tak? Bare sådan en form for multiple choice. Og ja, "ham der" skal være en af svarmulighederne. For når han så kommer - så tager han min hånd. Et jerngreb der med sikkerhed låser mig fast for altid. Det kan jeg godt li'. Bare ham. Han er sammen med mig. Ånden i min nakke. Hænderne i mit hår. Min krop. Den anden krop. Dét er alt, hvad der skal til. Det er alt, hvad jeg behøver.
For så behøver jeg ikke at se fremad...

Ingen mig-her, ingen mig-der

Ingen der skal bestemme. Ingen regering. Ingen regler. Ingen guide-lines. Ingen bøger om livskvalitet og sundhed, som skal fortælle mig, hvordan jeg burde være. Ingen "det-handler-kun-om-seertal"-programmer. Ingen intriger. Ingen deadlines.
Intet andet end det som jeg vil ha'. Kærlighed. Det der når hjertet springer et par slag over. Ga-dunk. Ga-dunk. Ga-dunk. Pause. Pause. Pause. Ga-dunk.

Kære du. Du ved... Dig deroppe. Dig deroppe bag alt det hvide vat og den sol, som aldrig giver Danmark mere end 19 grader. Ja dig. Gi' mig det der. Du ved... Det der...
"Løb" siger du, og det vil jeg. Så forbandet hurtigt vil jeg løbe.


For ved du hvad? Jeg løber...

Løber
løber
spurter
rent faktisk sprinter jeg

For jeg har vel den gule trøje
Førertrøjen
Jeg har da den gule trøje

Har jeg ikke?

Og jaja,
amen

Så forbandet meget amen!

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/12-2014 10:45 af Lea Krogh Christensen (LeaHvem) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 426 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.