Oasen, et fristed midt i byen ligger gylden grøn i morgensolens skær
En jogger, haster forbi med pibende og hæsblæsende åndedræt
i jagten på tidens ideal, sanser ikke engang skønheden her
denne plet luner sgu altid, selv sidst på måneden er her overskud.
Solsorten varsler som altid dagens begyndelse med ørehængende trillere
Duggen vidner om parkens frodighed, så kølig og stille, her er!
Kun lyden af knitrende grus under fode, afslører min tilstedeværelse
Slentre rolig og afstadig gennem mit paradis denne onsdag morgen.
Børneskrig afslører trivsel, deres befriende latter er pallettens bedste kulør
Mosekonen fryder sig over denne glæde i hendes skød
Kærstepars glaskupler pryder scenen med deres sælsomme verden
Selv singler finder trøst her, blandt alle andre, er ensomheden fjern.
Tusmørket oasens portner lukker fristedet stille... men bestemt
Siluetter af tvillingetårnene øjnes nu over trætoppenes sorte kant
Flagermus, myg og duften af nat trænger sig insisterende på
Mættet og tilfreds skritter jeg vejen hjem, ramt af Ringens magi.