Jeg står i regnen, lyset reflekterer i brostenenes skær
Det koldt, vinden rammer som barberblade, regnen overrumpler alle mine sanser som bly.
Jeg blender mig inde med mørket, som min personlighed - helt ubemærket og sky
Tanker omsværmes af dyster mørke, de tvinger sig, og borer sig - igennem mit kranie
Blodet flyder fra min krop, mit hjerte gider ikke mere, så jeg fucking gylper det op!
Følelser lammer og paralysere, de tror på noget der ikke eksisterer
tre ord der danner en binding, som svinder og aldrig giver mening
Er det mit ydre?
Er det mit indre?
Er det måden jeg stivner på
når du røre mine læber?
Jeg ser sorg og angst
Bliver det ved dét samme?
Får jeg nogensinde den endegyldig fangst?
Jeg prøver på at stikke af, men så alligevel venter
jeg prøver på at stikke af, fra de her usynlige lænker
Jeg vil forblive i dine lænker...
Jeg tænker..