Jeg kender ikke rigtig kvinden. Hun er mig lige så forskellig
og divergerende som mennesker er flest! Hun er oftest kønnere end mænd, men
nærmere en forståelse af kvinden som essens, er dette nok ikke! Jeg kender min
kvinde, og hun skal hyldes - hun skal hyldes for de ting hun er og gør. Hun er
smuk som jeg ellers kun forestiller mig at guddommelighed kan være - måske er
hun mit lille stykke af paradis? Hun er opofrende som partner og mor til vores
børn, som jeg kun tænker en kvinde af format kan være. Hendes storhed ligger i
sansen for sammenhængen af detaljer, som hun plukker igennem livet, lige så
ubesværet, som en pige plukker blomster en sommerdag. I hende finder jeg en buket
af helhedsforståelse, når de små irritationer på min vej i livet tager
overhånd. Som småsten i sandalerne på en grusvej, og når jeg føler, at jeg er
ved at snuble, så finder jeg i hende igen et detaljeblik for omsorg, opofrelse
og hun sår i virkeligheden nye blomster i mit liv, når jeg glemmer at plukke
blomsterne på en sommerdag. Hun flytter kampestenene og vasker gruset væk, hvis
jeg er faldet med sandalerne fulde af sand, eller når mine tanker bliver trætte
og triste. Min kvinde hun tænder varme og gnister i mine tanker, når jeg er væk
fra hende, og som et fyr, leder hun mig i retningen af sammenhængen. Min kvinde
tænder et bål i mit indre, der for hvert hjerteslag slår gnister, når jeg ser
hende, og ønsker hende så begærligt, som havde vi været adskilt af tusinder af
lysår, hvor vi kun kunne skimte hinanden, som stjernerne på en frostklar nat. Min
kvinde er den perfekte partner, der er så enormt stærk, men som også tør lade
mig komme tæt på - helt tæt på, hvor alle følelser kan vendes, og alle tanker
kan bæres, der hvor man også tør være sårbar - det er som om, at vi sammen,
ikke bare er os to; sammen er min kvinde og jeg en myretue af specialister i
alle egne af livets opgaver. Min kvinde, tør kravle helt ind i mine arme og
kigge mig i øjnene, og sige så magiske og store ord som det er, når det handler
om at elske - om at elske mig. Her er min hyldest til hende i dag - hvis alle
kvinder er sådan, så skal de hyldes alle dage - min kvinde er sådan, og hun
skal hyldes i dag, i morgen og for altid.