Sidder alene, på en kantsten på Vesterbrogade.

Aftenen er mørk og kold. Bilerne suser forbi , mennesker vælter forbi. Almindelige mennesker, almindelige liv, de ser intet, de forstår intet - og dybest set ønsker de det heller ikke.

Har købt mig en kop kaffe, og en pakke Lucky Strike, for de sidste penge jeg havde tilbage i 7 - Eleven. Pigen derinde havde smilet til mig, jeg havde smilt igen, som tusind gange før. Trænet i at lade som om alting er ok, ekspert i netop den side af livet, for hun havde alligevel ikke forstået.

Det har været endnu en uge i helvede, som alle de uger i alle de andre år i helvede.

Endnu en uge hvor du er kommet hjem og jeg straks kunne fornemme den var helt gal, kunne se det i dine øjne, dufte det på dig, hvor jeg bare vidste at natten skulle blive helvede.

Endnu en uge hvor du raser op af sengen klokken 2 og råber og skriger af mig, smider rundt med tingene og slår løs på mig og jeg ved det her kan ikke stoppes, at det bliver ved til næste dag, at jeg alligevel går på arbejde og smiler, fortæller at riften over det ene øje er fordi jeg gik ind i en hæk dagen før.

Endnu en uge, hvor du har stået og slået løs på mig med et eller andet , hvad som helst, til jeg er helt blå og gul over hele kroppen, uden jeg reagerer, uden et træk i ansigtet, fordi jeg ved, der er to små piger inde i det andet værelse som bare skal beskyttes, og jeg er den eneste der er i stand til det.

Endnu en uge, hvor jeg ser min store pige beskytte sin lillesøster, holde hende for øjnene, for ørerne , holde hende tæt, mens hun skriger, og hun gemmer sig bag mig velvidende, at jeg altid står der for dem, mens raseriet, stormen , vanviddet raser i dig . At jeg er deres eneste beskyttelse.

Endnu en uge, hvor du fortæller mig, at det er mig der er skyld i at du er som du er, selvom jeg i virkeligheden aldrig nogensinde har gjort dig ondt,

Endnu en uge, hvor du fortæller mig, jeg er et svin, intet værd , værdiløs og ikke til at stole på, og hvor du fik mig til at føle mig sådan, så jeg til sidst næsten ikke anede, hvem jeg var mere, ikke kunne genkende mig selv .

Endnu en uge hvor en tur i Fakta ender i kaos fordi du er sikker på, jeg har noget kørende med kassedamen jeg aldrig har set før, fordi jeg var så uforsigtig at kigge op på da jeg betalte for varerne.

Endnu en uge hvor du pludselig vender og siger du elsker mig, ikke kan leve uden mig.

Endnu en uge hvor jeg godt kan bruges til sex. Efter jeg endnu engang finder ud af at du har været mig utro.

Endnu en uge hvor jeg smiler til verden og de tror alt er ok, for de er jo pisse ligeglade.

Endnu en fucking uge alt muligt som de sidste 7 år.

Men i aften er det slut , denne gang efter jeg har stået der så mange gange og tænkt, jeg bliver nødt til at blive her ellers går hun ned, jeg bliver nødt til at være her for børnene, haft medlidenhed med dig selv i alt din sindssyge, trøstet dig, været der for dig uden at få en skid igen, har jeg fået nok.

Du skulle aldrig, aldrig, have faret frem da jeg skiftede min lille datter på puslebordet, have slået løs på mig med det sindssyge udtryk du får i øjnene. Du slog mig , mens jeg holdt min datter i armene, så jeg tabte hende dit svin. Det var et mirakel, at jeg nåede at gribe hende millimeter fra gulvet - havde jeg ikke, havde hun nok ikke været her mere.

Du opdagede det ikke engang eller også var du pisse ligeglad.

Det var nok , var jeg ikke gået havde jeg slået dig ihjel.

Over min kaffe sværger jeg, at jeg aldrig nogensinde ville finde mig i den slags mere, at jeg aldrig nogensinde, i hele mit liv,ville behandle et menneske som jeg elsker, som jeg var blevet behandlet.

Så hellere sidde her uden penge, med en kop kaffe og med mine sidste smøger i kulden.