mod universets kolossale tavshed
under gåsetrækkets vidtstrakte udsyn
kølig klarhed
spejdende i horisontens diffuse grænseløshed
det ukendtes rislen langs rygraden
havets oceaniske ro blidt vuggende
drømmende parat til at rejse sig
i bølger af berettiget raseri
strandkantens
dovent skvulpende tålmodighed
træernes rødder fletter ængstelige fingre
søgende det klippefastes sprækker
blades safter trækkes mod stængelen
instinktiv fornemmelse for skæbne knæfald
skyer skutter sig tåretunge
ridende i vindens symfoniske crescendo
i balancegang på kanten
af hemmelighedernes kammer