Tusind tak Frank!

Det er forsøgt gjort smukt, fordi et tabt kan være smukt. Jeg har også forsøgt at undgå det patetiske.

Mange hilsener,
Stig

Selvtak Marie Louise!

Jeg bliver så glad, når andre værdsætter mine tekster.

Mange hilsener,
Stig

Hej Tommy!

Tusind tak for din kommentar. Netop fordi jeg gennem snart længere tid har skrevet på noveller og romaner, så er jeg nødt til at holde lyrikken lidt på afstand i mine tanker. Ind imellem, når tankerne skal renses, så bruger jeg haiku tankegangen og den stringente form til at "rense lidt ud".

Dette haiku er imidlertid i virkeligheden et pseudo-haiku, fordi jeg faktisk bryder reglerne. Reglerne bryder jeg imidlertid efter en anden japansk tradition, så jeg vender maskuliniteten til det feminine. Når det sker, skal det bl.a. markeres ved, at midterste strofes lydbillede skal blødes op. Det kan man på dansk næsten kun gøre, ved at øge fra syv til otte stavelser.

Mange hilsener,
Stig

Hej Sebastian!

Tak for din kommentar. I virkeligheden så er lyrik nok den mest koncentrerede form for litteratur overhovedet. Skriver man så sine tanker helt ind i et haiku - maskulint eller som her feminint - så kan det næppe blive mere koncentreret form for litteratur. Næste skridt er ganske enkelt maleriet eller musikken, som jeg ser det.

Mange hilsener,
Stig

Tusind tak Sara! - Ja, det er det ene af digtets niveauer, det tungeste af dem. I øvrigt er dette digt en del af en lille cyklus på fem. Mange hilsener, Stig

Tusind tak MollyTrine!

Det er faktisk meget præcist beskrevet, for rammefortællingen her er det feminine modstykke til samurai'ens farvel på vej til kamp og heltegerning. Her er det den anden halvdel af helheden mand & kvinde, samura'ens hustru, der står alene tilbage med tabet af mand, klanrettigheder, sikkerhed, fremtid - altså det totale tab.

Rammefortællingen er anvendt til at fremstille også vi moderne menneskers følelser og indre oplevelser, når det ufattelige sker, og alting ændrer sig, bryder sammen og er borte.

Med andre ord, jeg var ambitiøs nok til at tro, jeg med en historisk rammefortælling i et klassisk formsprog fra en anden kultur end vor danske, kunne vise det tidløse og universelle i de følelser, der reelt konstituerer os som levende mennesker.

Mange hlsener,
Stig

Hej Jytte!

Tak for din kommentar. Ja, det er det ubeskrivelige vemod efter det ultimative tab, jeg forsøger kig med at beskrive - i dette feminine haiku set fra kvindens side.

Mange digte skriver jo sådan set næsten sig selv, de løber bare lige ned i tastaturet på pc'en. Det gør et haiku aldrig, det kan det ikke. Det kræver mental forberedelse, det kræver ufattelig stringens, det kræver hver eneste ord, hver eneste verselinje, hver enkelt mora målt og vejet på en guldvægt i tankerne. Derfor griber jeg ind imellem til den form for lyrik, når jeg fx har for meget i hovedet omkring prosatekster, jeg arbejder med - lige nu både en roman og nogle noveller. Jeg finder nogle dybe følelser, lader dem flyde ud i hele kroppen til sjælen fanger dem. Derfra begynder opbygningen af mine haiku til - forhåbentlig - gavn, glæde og oplevelse for dig og andre læsere, der tør læse den form for vanskelig tilgængelig lyrik.

Mange hilsener,
Stig

Mange hilsener,
Stig

Tusind tak Jytte!

Man kan sige, at i rammefortællingen fra det klassiske Japan, da har hun kun den dystre mulighed tilbage, og det er den, hun samler mod til at fuldføre på en sådan vis, at hun i den anden Verden genser sin tabte elskede.

I de underliggende moderne fortællinger i de enkelte mora og verslinjer, da kan forholdet været et andet, og det bør være op til læseren - eller tilhøreren, for haiku er skabt til oplæsning.

Mvh
Stig