Mona hun er så forunderlig fin
Ophøjet, perpleks - har så let til et grin
Livet hun suger fornøjeligt ind
En lethed betager os ved hendes sind
Hvori mon hendes tanker bestod
om Da Vinci fik malet en syndig flod
af tårer som løb ned ad kinden
mens hun stred sig af sted gennem vinden
Vilkårligt, ja - det var tanken
Jeg fyldes af hjertebanken
Mona Lisa - du lille prinsesse
Så fyldt med aparte tristesse