Hele affæren startede den anden dag. Hvis jeg ikke husker fejl, førte jeg på uskyldigste vis, en samtale om sprog og navnlig dobbeltkonsonanter i det danske sprog. Jeg har, siden barnsben og som en kvindelig udgave af en purk i den danske folkeskole, altid fået at vide, at når vi i dansk benytter os af dobbeltkonsonanter, må vi nødvendigvis udtale ordet hurtigere, fordi den forstående vokal er kort - eller noget i den retning. Generelt vil jeg mene, at der hersker den opfattelse, at når vores medmennesker taler hurtigere end resten af os, skyldes det følelser, som afviger fra normalen, her hentyder jeg eksempelvis til nervøsitet. Man kan vel også komme ud i situationer, hvor man egentlig bare gerne vil have tingene overstået også verbalt? Jeg ved, at jeg kan.
For nu at lede vores fælles opmærksomhed tilbage på denne teksts udgangspunkt, så startede jeg med at nævne den anden dag. Det gjorde jeg med et formål. Der skete nemlig det, at i løbet af denne samtale om dobbeltkonsonanter i det danske sprog, henledtes mine unge tanker på danske substantiver og verber, som associeres med diverse kønsorganer og såmænd også samleje. Her tænker jeg på socialt accepterede ord, som man gerne må sige til sine forældre og børn, men også mindre socialt accepterede ord, som, man vist nok, benytter sig af i helt andre sammenhænge. I forlængelse af dette må jeg understrege, at den her sag på ingen måder skal handle ungdommens perverterede finurligheder. Det her handler ikke om agten 'sex', det handler bare om de ord, vi benytter os af, når vi taler om det, og måden, hvorpå vi forholder os til det på socialt plan, når vi taler om det.
I min tankestrøm omhandlende dobbeltkonsonanter og nu også seksuelt, eller i hvert fald kønsligt, associerede substantiver og verber, skete der det, at jeg gjorde mig den observation at de fleste ord, jeg kender, der relaterer sig til det omtalte emne, faktisk indeholder dobbeltkonsonanter som eksempelvis tissemand og tissekone - for nu at holde det på et anstændigt niveau. Jeg må i skyggen af tissemanden og tissekonen understrege, at nogle af de mere uanstændige ord, er meget mere spændende at forholde sig til i forhold til denne snak om dobbeltkonsonanter. Det er de fordi, at jeg nu kom til at undre mig over dette sammentræf af dobbeltkonsonanter. Jeg er sikker, at der findes meget grundige og videnskabeligkorrekte forklaringer på fænomenet, men som almindeligt ungt menneske tænkte jeg alligevel videre over dette i mine egne baner.
Denne underen, der har ulmet i mig siden den anden dag, bunder i min observation omkring udtalelse af ord med dobbeltkonsonanter. Jeg finder det meget interessant, at vi lever i et samfund, hvor unge og ældre har sex på TV, hvor forældre skal realiserer sig selv og tale om deres sexliv over middagsbordet ved familiekomsammenerne, og hvor det ikke er et problem at duske i hækken nede i midtbyen - i hvert fald er det ikke et problem, der er stort nok til, at vi stopper med det - og alligevel har vi brug for at udtale meningsbærerne at alle disse agter hurtigt. Hurtigt. Jeg synes, det er meget interessant. Det er et interessant sammentræf. Har jeg en pointe? Det har alle vel.