1Godmorgen - Kapitel 1 (sjette del)
Søen, væk fra søen. Tryk. Der skal tisses. Vågen. Værelset møder ... [...]
Romaner
7 år siden
0Godmorgen - Kapitel 3 (ottende del)
Far. · Vi havde sendt os selv i skoven. Kommunearbejderne havde all... [...]
Romaner
7 år siden
0Savasana og andre positurer, som jeg ikke h...
Over the last 60 years, the position of a balletdancer's has beco... [...]
Noveller
8 år siden
0Godmorgen - Kapitel 2 (syvende del)
En latterlig uro i en fugleflok vækker mig. Jeg suger lidt savl t... [...]
Romaner
8 år siden
1Godmorgen - Mellemspil (femte del)
Velkommen. Tag plads. Jakken hængt, skoene presset ind under radi... [...]
Romaner
8 år siden
1Godmorgen - Kapitel 1 (fjerde del)
Overskrævs på sengen. Det kunne have været så godt, vinter. Jeg p... [...]
Romaner
8 år siden
1Godmorgen - Kapitel 1 (tredje del)
Det er forventeligt og helt i sin ret, at det er en gammel dame d... [...]
Romaner
8 år siden
1Teenage-leksikon
Efter festen: · Jeg er stukket helt af efter at den sidste kønne pi... [...]
Noveller
8 år siden
2Godmorgen - Kapitel 1 (anden del)
Del 1: En sentimental rejse igennem Jylland · Perlestenene har knit... [...]
Romaner
8 år siden
2Godmorgen - Prolog og mellemspil (første de...
"During and after the second world war, he devoted his whole self... [...]
Romaner
8 år siden
3Stjernevallis vuliseres
I det legendariske kryds mellem Hjortensvej og O3. Nogle vil nok ... [...]
Noveller
8 år siden
2Èn mindre bro
Og hvad så · kunne du sige · hen over Storebæltsforbindelsens bro, · ku... [...]
Digte
10 år siden
2Barndomsleksikon
Tandlægen (Boret) · Når jeg siger til tandlægen, at mine tænder er ... [...]
Noveller
10 år siden
1Fraugdefolket med onsdagsvinger
Spøgelsers U har lydt i en uge. Slangens S siver fra kloakkerne. ... [...]
Blandede tekster
11 år siden
1Et ganske sandsynligt forår
Med skillevæggenes nuværende længde · vil jeg foreslå · en nedjusteri... [...]
Digte
11 år siden
2Et møde ved Netto med en pige jeg kender pe...
Hoster et for tidligt godmorgen til mig selv. Sulten. Indsnuser l... [...]
Noveller
11 år siden
5Kvalme
"Neeeeeej!". Jeg sætter mig ned i en stor affaldscontainer, og la... [...]
Noveller
11 år siden
4Den Ghanesiske kur mod ensomhed
Jeg fik diagnosen på nettet "kronisk og uhelbredelig ensomhed." N... [...]
Kortprosa
13 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Martin Kongshave (f. 1986)
Velkommen. Tag plads. Jakken hængt, skoene presset ind under radiatoren som par. Katten klar til at hilse, efter mad. Hjemmet, længe, lever. Der er de. Han sidder på sengen, hun kommer ind. Lad os kalde dem ved deres køn.

Manden: Kom her og få et møs inden det er for sent. 79 78 77.
   Hun lukker øjnene, famler.
   Pigen: Hvor er du. Tal højere."
   Trutmund på hendes mund. Hun går væk fra manden.
   Manden: 76, 75, 74. Det er ligesom tampen brænder skat. Nu længere væk du kommer, nu højere taler jeg. 73, 72.
   Pigen: Jeg kan ikke høre dig for alle de tal. Jeg kan bedre lide dem i 50erne. Hjælp mig. Ellers kysser jeg bare naboen eller katten.
   Manden rejser sig og løber til hende. Tager hende i armen og fører hende til sengen.
   Pigen Er vi der ikke snart? Jeg kan næsten ikke mere. Av.
   Hun læner hovedet på skrå, tungen hænger ud, kroppen slap. Han slæber hende det sidste stykke.
   Manden: Så! Tillykke skat. Nu kan du godt stå selv.
   Han sætter sig, lader pigen stående.
   Manden: Nu skal du bare læne dig frem med den lille trutmund skat. Kom så.
   Hun gør som han siger, men lukker så munden helt op.
   Pigen: Kys mig, kys mig. Hvem ville ikke kysse mig.
   Manden: Nej, nej skat. Alle, klart, men du skal åbne munden mere, så det trækker i læberne. Mere skat. Du kan godt.
   Hun forsøger. Opgiver.
   Pigen: Jeg kan ikke. Øv.
   Små hulk, et tudenummer, fremstønnet.
   Manden: Se på mig. Sådan.
   Hun aber efter med besvær, men kommer frem til trutmund.
   Manden: Ja, ja. Meget fint. Nu må du få dit kys.
   Han giver hende et knald-kys, ser på de øjne. Det barnlige udtryk skifter til en kvindes. Et nyt forsøg med kys, denne gang liderligt. Knips. Hun sætter sig på hans skød. Der bliver hoppet med hende i imitation af sex. Himlen er blå. Stopper.
   Pigen: Jeg tager nok hjem til familien i weekenden.
   Manden: Når ja. Hvordan går det med din bror? Det er da det jeg skal spørge om?
   Pigen: Fint nok. Altså, han er lidt ked af det.
   Manden: Okay.
   Pigen: Ja, han kunne virkelig godt lide hende.
   Han læner hovedet mod hendes ryg, laver mundgymnastik, kommer hvis der bliver kaldet, læberne ind og ud.
   Manden: Hvad med dig, har du nogle kærestesorger? Græder du om natten?
   Pigen: Åh ja, jeg er meget ulykkelig.
   Stemmen plager. Han tager fat med begge hænder, arbejder hende omkring.
   Manden: Så smuk en pige som dig?
   Et hoved kan ryste.
   Manden: Hvilken synd og skam, hvis ikke jeg allerede var... Hvis det ikke var fordi jeg var... Nej, sgu fanden, jeg kan ikke lade så smuk en pige i nød. Kom her.
   De kysser hinanden, men manden afbryder.
   Manden: Jamen jeg har jo kone og flere børn end jeg kan tælle. Det går virkelig ikke. Det må du kunne forstå, engel.
   Et hoved kan ryste, ingen andre end hende kan der være.
   Manden: Jamen, hvad skal jeg sige... Jeg kan da ikke bare... Nej, det er dig jeg elsker nu. Lige som en pirat må have sin papegøje, ligesom..."
   Han leder efter ord, ser efter på gulvet.
   Manden: Det er lige meget. Nu er det os to. Du og jeg. Together forever and ever.
   Pigen: Så skal du også nusse mig på ryggen.
   Hun kan blive lykkelig ved sin tanke, pege forskellige steder på ryggen.
   Pigen: Der og der.
   Tænke over det "og der", blive mere ivrig "og der og der."
   Manden: Javel frue.
   Han løfter hende af låret. Rejser sig op, bukker.
   Manden: Til tjeneste frue. Var det en ryg der skulle barberes? Et syrligt bolche? En bæretur ind i stuen? Jeg er i din ydmyge tjeneste.
   Han afslutter sit buk.
   Pigen: Nej, nej, bare nus. På ryggen.
   Ivrige nik, nu kan han godt se at komme i gang.
   Manden: Som din ydmyge tjener må jeg desværre ikke berøre herskabet.
   Pigen: Så kan du bare blive fyret.
   Hun rækker tunge af ham. "Eller", hun trækker på 'eller' smiler ved en gryende tanke.
   Pigen: Så må du jo lave god mad til mig.
   Hun peger mod sig selv.
   Pigen: Så er det okay.
   Manden griber hende om maven, låst fast svinger han hende stille rundt.
   Manden: Hvad sagde du. Tror du bare du kan få serveret det hele.
   Pigen: Ja.
   Et grin følger af 'ja'et'. Hun bliver lagt på sengen, han læner sig over hende.
   Manden: Jamen så siger jeg sgu op.
   T-shirten bliver revet af og kastet i sengen.
   Manden: Jeg finder mig ikke i det mere. Du har hundset og hundset med mig, men nok er nok. Se min mave. Mad giver du mig ikke og min løn rækker ikke til nye træsko. Og jeg er våd og jeg fryser. Og alle mine venner er døde eller rejst til Bornholm. Nu sidder jeg ude i regnen, mens de spiser sol over Gudhjem, med deres nye cykler og store bornholmerur, og jeg har ikke en gang nogle træsko eller venner. Eller søløver."
   Pigen: Ej, nu slår jeg dig altså snart.
   Ting bliver sagt i spøg, men nok er nok. Manden puster ud.
   Manden: Så du er ikke liderlig?
   Pigen: Nej.
   Manden: Hva! Pause. Heller ikke nu?
   Pigen: Lidt måske. Men mest nej. Jeg har mere lyst til, fingeren ført til munden, øjnene ønske-himler. Slik!
   Manden: Det kan der ikke blive noget af. Du må ikke få slik om tirsdagen. Det ved du godt, så får du bare ondt i mavsi, og græder hele natten. Ikke? Det går jo ikke, vel skat.
   Hun sukker.
   Pigen: Kan vi så ikke bare lege at det er lørdage? Yeah.
   Armene strakt i vejret.
   Manden: Nej.
   Pigen kaster sig tilbage i sengen. Armene lagt over kors, hovedet bortvendt.
   Pigen: Du er en streng en. Eh altså.
   Han aer hende. Sætter et forsonende ansigt op.
   Manden: Du må forstå at du ikke kan få slik om tirsdagen. Ik da.
   Hun nikker. Hun snøfter.
   Manden: Jeg må jo være lidt hård ved dig, ellers spiser du dig jo bare stor og tyk, det vil du jo ikke?" Hun nikker igen, snøfter. Så, så. Det skal nok gå. Se nu her.
   Han fumler lidt med natbordet. Et låg falder ned på gulvet. Ansigtet fortrækker, nu skal pigen ikke se med mere, han har ført sin hånd over hendes øjne. Låget lægger sig og hun får lov at se med igen. Han har en bøtte glidecreme i hånden.
   Manden: Nu smører vi dig ind i det her.
   Pigen: "Nej."
   Hun siger det bestemt, men uden forargelse. Mandens grin er nervøst, hånden fører han fra hendes skulder ned langs kroppen og benet, og der falder den til ro.
   Manden: Bare rolig, det ville jeg ikke gøre. Det betyder ikke noget.
   Han lægger den tilbage og lukker skuffen. Lægger sig ned ved siden af hende. De kigger begge to op i loftet. Så lægger han hovedet på hendes bryst. Hun nusser ham i håret. Han drejer hovedet, de smiler et par hurtige kys af sig. Han fortsætter med et kindkys på højre side. Drejer hendes hoved. Kysser venstre kind. Sådan fortsætter han, lige inden hvert kys falder, falder et par ord 'og der' 'og der var der en sød pige' 'og der var der en blød pige'. Pigen griner medlevende og manden bryder ud i sang, sætter sig på tværs over pigen og giver den som en tenor.
   Martin: Det er i dag et vejr og solen skinner, nu vil jeg plukke lyse gode minder, og give dem til en som jeg har kær.
   Han fumler i næste strofe, men nynner videre med entusiasme. Holder inde.
   Manden: Så flytter vi til Langeland. Det er billigt! Vi køber et hvidt stakit og maler det rødt.
   Han gestikulerer med armene, som han ser vidunderlige fantasier foran sig.
   Manden: Og så får vi et pattebarn, men først skal du gøres gravid, så du kan få en stor rund mavsi. Ja!
   Pigen: "Neeeeeej! Jeg vil ikke være stor og tyk med grimme strækmærker. Hvis jeg skal være stor og tyk, så, så, så skal det være i kage.
   Manden: Jamen så får du jo ikke mælk i dine små bitte kæmpe lækre patter. Du skal jo malkes. Så kan barnet få købemælk. Nej, det er pjat skat. Det er skæg, skyld og ballade. Nytårsfyrværkeri, kæl en kat. Smør os tre rundtenommer.
   Pigen: Med kødpølse, remo, stegte løg. Haps for en prinsessemad til os. Prinsen smører, prinsessen spiser.
   Hun mimer, at hun trækker i ham ved hjælp af snore. Manden følger hendes bevægelser. Først et tomt udtryk, men snart ramt af trækninger i ansigtet. Skal han bryde ud? Stå på benene, beundre sine første tanke-stive bevægelser. Han prøver sig på et ben, falder næsten. Pigen: Øv, du kan ikke noget.
   Hun efterlades mere og mere ulykkelig.
   Manden: Jamen så træk da noget stærkere ellers falder jeg sammen.
   Et humørskifte giver ny fart. Hun smiler stort og klapper for hver gang manden lykkedes med en ny bevægelse. To halv kiksede abracadabra numre og han er sat igen, klapper hænderne sammen.
   Manden: Det var det. Færdig prut.

Musik begynder at spille. Tom York - Lotus Flower. Pigen og manden rejser sig. De har tilpasset sig musikkens diktion. Det er vist ikke et nummer for nogen. Januar går, februar, marts, april og halvdelen af maj går. De vågner.
   Pigen: Solen kigger ikke på mig, månen ser ikke med, stjernerne er væk.
   Manden bukker, går over til gardinerne og trækker fra. Lyset står ind. Han fortsætter ud. Sollyset fader ud. Måne og stjerner kommer til syne. Han tager plads i månen.
   Stærke mænd, hold lysestagerne. Dværge, samle jer til kamp. Stjernerne lyser lidt mere op. Det er et lys hun kan bade i, sat på sengekanten i opstrakt positur, tager hun sin børste og reder håret langsomt. Manden falder til kontemplativ stilling. Stjernerne blinker, går ud, en af gangen langsommere og langsommere. Og til slut, månen. Pigen, hun falder sammen i sengen. Manden er straks rejst, trætte i takt, går han til sengs ved hendes side.
   Natten går, et, to, så tænder solen op igen. Manden vågner, strækker sig lang, sætter sig op. Pigen, hun ligger fortsat i samme stilling.
   Manden: Skal jeg gå nu? Kan jeg gå nu? Jeg går nu.

Vent! Læsende mennesker kan vente. Det gik for hurtigt, indrømmet. Lad os vende tilbage, blive lidt i de foregående måneder... Hvem vil ikke gerne blive?
Forfatterbemærkninger
Denne tekstdel er blevet redigeret to gange siden første publisering. Jeg har forsøgt at give tredjepersonsstemmen en mere selvstændig og engageret stemme.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 17/12-2015 00:52 af Martin Kongshave (Kongelonge) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1734 ord og lix-tallet er 17.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.