Kap.1.

Jeg har altid været fascineret af flyvemaskiner og piloter, og som barn drømte jeg nogle gange om selv at blive pilot, især når jeg så et fly passere himmelen.
   Jeg kommer fra et hjem, hvor der altid blev lagt vægt på at kunne præstere og at være "god nok".
   I skolen fandt jeg ud af at jeg var god til sprog, men desværre ikke så god til at regne, hvilket gjorde mig trist især da jeg gik i fjerde klasse.
   Tristheden forsvandt hurtigt, eftersom jeg fik engelsk-Det kunne jeg godt lide.
   På et tidspunkt fik jeg konstateret epilepsi-Det var et stort knæk.
   Nu var det hele faldet til jorden.
   Men den indre flytosse levede videre.
   Jeg begyndte at skrive digte, og da jeg ligefrem fik ros for nogle af dem, så måtte jeg simpelthen have mere udfordring, men der var ingen af mine venner, der interesserede sig for fly så jeg måtte finde en anden løsning.
   Til sidst kom jeg i tanker om Randers Flyveklub. Den kunne jeg jo melde mig ind i.
   Som sagt, sådan gjort.
   Tiden gik og jeg kom der ud hver måned og var på ture.
   Ude i flyveklubben var der mange forskellige folk. Der var især tre, der fik min opmærksomhed.
   Den ene, fordi han var instruktør, Den anden fordi han indimellem viste interesse for mine digte, plus at han gav en håndsrækning med til teorien.Den tredje sørgede for transport når jeg skulle på tur med flyveklubben, den slags forbindelser var rigtig gode at have, især når man vidste hvad div. priser på taxakørsel var.

Og hvad angår teorien så var det også rart, at have en ekstra "livline" at trække på.