spurgte du om hendes alder var hun enogtyve
for at kunne overleve havde hun lært at lyve
hun var hadet af kvinder for sin skønhed
men det var under mænds begær hun led
hun var som trækfuglene og ville gerne flyve
men sad fast i byens lort imellem tyve
hun skiftede opholdssted når natten var varm
men blev i byen der vist nok hed Tarm
om dagen opholdt hun sig i reden
ellers jagede folk hende rundt på gaden
hun tænkte tit på at flyve frit
men måtte leve af gadens skidt
der var ingen der viste hende værdighed
hun blev elsket men fik aldrig kærlighed
hendes tanker var tit triste eller tomme
og håbet var dybt begravet i hendes lomme
årene gik men røven var stadig på komedie
hendes liv og sjæl solgte den rene tragedie
hun blev i sine drømme til de var omme
og håbede på at de en dag ville komme
men ingen ville trækkes med hende for længe
hun fik ar på sjælen som blev dækket med penge
hendes skønhed falmede og håret hang
til sidst tog de hende kun af trang
en dag fandt de en gammel dame på gaden
skønheden kunne dog stadig anes under facaden
men hendes øjne var triste med en enkelt tåre
ambulancen kom og lagde hende på en båre
den gamle dames alder var enogtyve
hun havde lært at overleve ved at lyve
men en løgn er ubarmhjertig og kan tage alt
hun opdagede aldrig selv hvornår hun faldt