Nøjagtig som at blive slået hårdt på læben
efterlader min metalliske ensomhed
et blodigt spor af dig overalt
en mental bruseniche der dugger helt til
og tørrer ud med kalkhårde løbebaner
Som at sande til i sit eget lort
En utømmelig kattebakke af afsavn
Hver strofe der kradses bort
fjerner lyden af mig i lokalet
hvor du bor
Tænk, at jeg kan forsvinde uden at forsvinde foran øjnene på dig
Kakefonisk tryllenummer af de store
Nu har jeg intet. Kun dig der stirrer tomt igennem mig