maskinens matte blålige lys
musegråt møbelstof
og en mærkbar nervøs medicinstuderende
rammer min krop som en morders machete i maven
modstridende følelser
mistanke og medvilje
cysten mærkes jo ikke
en morgenfrisk
mammografidame
møder mit blik
mumler målrettede ord mod mig
og messer myndigt
ma'am don't worry
manøvredygtige
magelige machomænd
har muligvis opfundet
denne
masochist
maskine
med max mekaniske rygtenfotos
uden at minimum
teste den på manden selv
med magt masses mit bryst
mellem marmorkolde plastikplader
føler mig
mildest talt som en malkeko
av for fanden
så mand dig dog op mandfolk
musestille drømmer
jeg mig væk
til Mexico
hvor minderne om
modne mangos,
margaritas og manden min
fylder mig op
medynk og melodrama
mestrer jeg ikke
men i dag magtes kun
medfølende ord
mulighedens lykke
og et mirakel
der siger
godartet