1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
5 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
5 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
5 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
5 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
5 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
5 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lise Fugl (f. 1986)
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket. Det havde ikke vært svært at finde det, den første de spurgte på gaden, kunne fortælle dem, hvor de skulle hen. En ældre herre, som var en bibliotekar, viste dem et kæmpe stor kort, som fyldte en hel væg. Lucine så måbende på det. Hun kunne ikke finde sin hjemby, men Holtlun var på kortet.
   "Så, hvor er steppende?" Lucine håbede inderligt, at Conrad kunne læse kortet, for hun havde ingen ide om, hvor disse stepper lå.

"Giv mig et øjeblik" Conrad stod og så på kortet, så hentede han en stige som bibliotekaren havde fundet til dem. Han kravlede op og pegede så på et områbe, som var mere græs end skov. "Her, vi skal til Bjored, det er den største by ved stepperne og mon ikke vi kan finde nogen der, der ved noget"
   Bjored lå opad en flod, noget smukt skrevet tekst fortalte, at den hed Fjotveg, som følte længere ned i landet. Desværre, udefra hvad Lucine kunne se, gik denne flod ikke ned til Holtlun, som lå i et skovområde og, hvis nærmeste store mængder vand, var en sø et sted mod vest.
   "Hvordan skal vi komme der op?" Lucine gik over til stigen

"Tja.. vi kunne tage en af karavanerne som rejser mellem byerne" Conrad kom ned fra stigen, som han så satte tilbage op af væggen "Men så får vi brug for nogle flere penge, eller må vi gå hele vejen"
   "Hmm.." Lucine satte sig ned på en stol "Hvad vi gør, for at tjene lidt penge?"
   "Det er jeg ikke helt sikker på" Conrad rodede sig selv i håret "Hvordan gør gadegøgler det? Måske vi skulle finde en og se, hvad vi skal kan gøre?"

"Tja.. det er et sted at starte, dog.. jeg ville gerne havde tilbragt lidt mere tid herinde" Lucine så lidt sulten på bøgerne, Conrad så lidt undrende på hende, men trak så på skulderne
   "Vi kan altid komme tilbage" sagde han så
   "Ja, det kan vi vel" små sukkede Lucine og rejste sig op, det var bedst hvis de kom videre. Hvor meget de kunne stole på bibliotekaren var uvist, så at forlade stedet nu var nok en god ide, inden vagter eller soldater dukkede op.

De startede med at tage ned til der, hvor karavanerne hold til, for at finde ud af, hvor meget det ville koste at rejse med en af dem til Bjored. De måtte dog kort spørge om vej, da ingen af dem kendte byen. Da de kom ned mod vognene, var det første som mødte dem, en ældre herre som stod ved en bod, han hjalp dem med at finde, ham de skulle snakke med.

"Hvis I skal til Bjored, skal I nok snakke med Martan Rødvang, han er leder af de vogne som kører hele vejen der til. Han kan nok fortæller jer, hvad priser er. I kan finde ham nede, ved de rød tagende vogne"
   "Mange tak Den herre" sagde Conrad og de gik ned imellem de mange vogne, Lucine havde en sær fornemmelse af, at blive stirret på.

Hun så sig kort over skulder, herre i boden så hurtigt væk, Lucine rettede lidt på den store trøje og håbede at manden bare undende sig over, hvorfor de mon skulle til Bjored.
   De rød tagende vogne var ikke svære at finde, Martan var heller ikke. Han sad med en grime, som han vist var i gang med at reparer. Lucine holdt sig i baggrunden og lod Conrad føre samtalen, han lod foruden til, at vide lidt mere om priser end hun gjorde.

"Goddag Hr. Rødvang, vi søger at kører med en af deres vogn til Bjored"
   Martan så på dem, han havde et blåt og et brunt øje, Lucine dukkede om bag ved Conrad. Martans blik var meget skarpt, han så dem begge an.
   "12 sølv mønter for jer begge, soveudstyr og køkkenudstyr skal I selv sørge for. Jeg vil ikke vide, hvorfor to unge mennesker skal så langt nord på, men hvis I bringer ballade til vognene, vil I blive smidt af, forstået?"

Conrad, der så lidt overrasket ud, nikkede lidt fortumlet.
   "Selvfølgelig, hvornår tager I af sted?"
   "Om to dage kører vi. Klokken 12, ikke før eller efter. Hvis ikke i når, så må I vente til vi kommer tilbage om nogle måneder"
   "Javel" sagde Conrad "Vi venter tilbage ind to dags tid"
   Martan nikkede blot og forsatte med at, arbejde med grimen. Lucine og Conrad gik derfra, manden ved boden var der ikke, da de gik fordi hans bod.
   "Så, vi kan nå at tjene 12 sølv mønter på to dage?" Lucine gik ved siden af Conrad
   "Hmm.. hvor meget har vi tilbage?"

Lucine følte på pose med penge, som hun havde gemt under den store trøje hun havde på. Hun kunne heldigvis huske, hvor mønter de havde, fra sidste gang hun talte dem.
   "8 kopper og 2 sølv stykker. Det er langt fra nok, vi mangler mindste 10 sølv stykker og vi skal stadig have penge til mad. Så alt i alt mangler vi 16 sølv stykker, hvis ikke mere"
   "Det kan godt blive et problem, lad os smutte ned til markedspladsen og se hvad gøgler gør her omkring"

Marked var endnu lettere at finde, de behøvede ikke engang at spørge om vej. Pladsen til marked var stor og mængde af mennesker var overvældende, Lucine holdt sig tæt på Conrad, de kunne let blive væk fra hinanden i dette virvar. De fandt hurtigt nogle gøgler som opførte store spring og slåskampe, noget hverken Conrad eller Lucine kunne. Den næste gruppe de fandt, udførte magi, eller de kaldte det magi, Lucine kunne se, at deres forsvindende bold, bare blev væk, fordi de havde hurtige hænder og var gode til at aflede opmærksomheden fra bolden eller ægget.

Der var meget få kvinde imellem gøglerne, Lucine rettede igen på sin trøje, soldaterne havde nok taget dem, de var sikkert et lettere bytte end kvinderne i de store byer. De gik videre og en time eller to efter, sad de på en bænk et nogenlunde stille sted.
   "Jeg er bange for, at jeg ikke kan lave sådanne nogle krumspring" Lucine tog sig lidt vand fra sit vandskind

"Vi kunne måske låne en bog og lave noget oplæsning for folk?" Conrad så tænksom ud i luften
   "hm... det er en ide, har vi andre?"
   "Det kommer an på, hvad skal I bruge dem til?" lød en velkendt stemme, bag dem stod Astra og smilte venligt.
   "Hv.. hvad laver du her?" Lucine så overrasket på hende, de havde begge forventet, at hun ville være over alle bjerge eller idet mindste et andet sted i byen "Har du forfulgt os?"

"Ha, nej jeg har ej. Men jeg var på marked og så jer der" Astra spang over bækkens sæde og satte sig ned imellem dem "Jeg bemærkede at I kiggede på gøgler, mange endda, så jeg ville vide, hvad grunden var til dette, da det virkede til I have travlt, sidst jeg så jer. Så hvad skal I bruge ideer til?"
   Conrad sendte Lucine et bekymret blik
   "Nu må i stoppe" lo Astra "Jeg har rejst med Lucine før, hvis jeg ville 'forråde' hende til kongens soldater, ville jeg have gjort det for mange dage siden. Foruden ville det være dumt, de ville med sikkerhed anholde mig"
   Hvilket var sandt, Lucine sukkede

"Vi har brug for at tjene 16 sølv stykker" sagde Conrad så
   "Arh, se, det kan jeg hjælpe jer med" Astra rejste sig op medet lille hop og vendte sig imod dem
   "Kan du?" Lucine så lidt mistroisk på hende
   "Yep" nikkede hun med et smil
   "Og du vil ikke have noget til gengæld?" spurgte Conrad
   "Jo, der noget jeg vil have til gengæld"
   Lucine så nervøst på hende

"En forklaring på, hvorfor I rander rundt sammen og hvad det er I leder efter"
   Lucine skævede over til Conrad, et eller andet sted havde hun forventet dette ville komme, Astra var ikke dum, lidt barnlig, men ikke dum. Lucine tog en dyb indånding
   "Vi skal til Bjoredfor at finde Almas ring" hviskede hun, lidt bange for at nogen måske lyttede med, Astra lod dog til at høre hende, for hun støttede tænksomt sit hoved mod hendes hænd. Der gik lidt tid, så rykkede hun tættere på dem.
   "Det virker til at være en fin grund, til at tage med jer"
   "Undskyld hvad?"
   "Jeg vil med jer, for at hjælpe jer med at tjene lidt penge, vil jeg med jer."
   "Hvorfor?" udbrød Conrad

"Fordi jeg elsker et godt eventyr og det ville være dejligt at kunne rejse normalt på vejene, uden at man skal kigger sig over skulderen hele tiden. I ved, 6 øjne er bedre end 2. Jeg gætter selvfølgelig på, at I vil bruge Almas ring til at stoppe Lukas Falkenrath, på ene eller anden måde"
   "Vent lidt, du ved hvad Almas ring er?" Lucine overraske var ikke til at overse

"Ja, den myte er meget udbredt oppe ved Bjored og ud over stepperne, det er jo derfra den komme" smilte Astra "Jeg tager op til stepperne hver vinter, der er en smule varmer end her nede og jeg kender nogle folk der. Men hvad siger I? Jeg hjælper jer, I lader mig rejse med. I virkeligheden er det jer, der vinder mest ved dette her."
   Conrad så på Lucine, det var hendes valg, selvom hun følte at de begge havde noget at sige her. Astra lod til at vide en del om livet på vejen, og om byerne længere nordpå
   "Det er en aftale"

"Dejligt, og tag det roligt, jeg skal nok trække min del af læsset. Jeg ved sådanne eventyr kræver sit, så, som bevist for at jeg mener dette, lad mig sørge for, at tjene de 16 sølvstykker"
   "Helt alene?"
   "Yep, I må gerne se på, hvis I vil"
   "Det vil jeg gerne" Conrad rejste sig op "Jeg vil gerne se, hvordan du gør. For du virker ret sikker på, at du kan gøre det"
   "He he" et drillende smil spillede over Astras læber "Hvis man ved, hvor man skal gå hen, kan man tjene godt med penge. Kom med mig"

Astra ledte dem et lille stykke væk fra markedspladsen, hen til et hav af blå og lilla telte og meget små boder. En herre stod ved indgangen, men han lod til at genkende Astra, for han nikkede bare, da Astra gjorde tegn til, at Lucine og Conrad var med hende. Et virvar af dufte mødte dem, da de kom inden for det lille marked. Over dem var der lukket til med stof, så det var som at gå igennem en grotte eller en tæt lukket skov. Der var endda små huller i taget, så det lignede en stjernehimmel.
   "Hvad er det her for et sted?" hviskede Lucine

"Dette er det sted, som folk kommer til, når de vide lidt om fremtiden eller have mere held i spil, eller måske kærlighed." ved det sidste blinkede hun til Conrad, der blev lidt rød i kinderne. "De kalder det lunden, og man kan altid finde en, i de større byer" Snart kom de til en stor åben plads, hvor der var et stort hul i midten af taget.

En moden kvinde kom dem i møde, hun var klædt i et lang mørkeblåt stykke stof, som var syltet rundt om hendes krop. Hendes hår var rødbrunt og hendes øjne var en meget lysegrøn farve, det virkede som om hun kunne se lige igennem dem. Hendes hud var brun, mere brun end den farve brune farve Lucine fik, når hun blev brun. Kvinden åbne sine arme da hun så Astra
   "Astra, det er lang tid siden"
   "Frøken Chanilla, ja det er det"
   "Hvor tid kan vi forvente at De bliver?"
   "I aften og muligvis i morgen. Årh, imens jeg husker det" Astra trådte til siden, så Frøken Chanilla kunne se dem "Disse to ønsker blot at se på, jeg tænker de kan være med til at fylde stedet op"

Frøken Chanilla så på dem, et øjeblik virkede hendes øjne, som dem på en kat. Lucine hjerte spang et slag over, Lucine ville gerne, hvis Frøken Chanilla ville holde op, med at stirre på dem.
   "Det er fint, så længe de ikke forstyrre de andre"
   "Det gør de ikke"
   "Godt, gebyret er det samme som altid."
   "Javel" smilte Astra
   "Vi tales ved efter lukketid"
   Astra nikkede og legede lidt med sin stav, Frøken Chanilla forlod igen, en svag sød duft hang efter hende.

"Du sagde ikke noget et gebyr" sagde Lucine lidt surt
   "Tag det roligt, vi kommer til at tjene nok til at betale det og mere"
   "Du virker ret sikker på det" mumlede Lucine imens de fulgte efter Astra, som var begyndt at gå igen, de dejede ind af en gang af helt lilla stof.
   "Det er fordi, jeg har vært her før, som I sikkert kunne høre på Frøken Chanilla." Astra smilte lidt fjollet "Mellem os sagt, så er jeg en af hendes yndlings. Jeg tiltrækker en del kunder, når jeg er her"
   "Hvad er det endelig du laver her?"

"Det får I at se, arh, her er det" de stoppe op i en mindre udgave af den åbne plads, Astra gik over til væggen og trak den til siden. En stor mørklilla pude og et lille blåt bord stod inde bag bølgende væg, Astra bandt stoffet op, så man fik fint udsyn til det lille rum. Bag begyndte andre folk at komme ind, de fleste af dem, var klædt i meget farverigt tøj, de, ligesom Astra, hev vægge til siden og afsløre en række af små rum. Astra satte sig ned på puden og tog sin hat af, hun lagde den ved siden af sig og så op på dem.

"Så, alt hvad I skal er at holde jer lidt i baggrunden. Når der begynder at komme kunder, må I gerne stille jer bag dem, I behøver ikke sige noget eller gøre andet end det"
   Conrad og Lucine sendte hinanden spørgende blikke
   "Det lyder let nok"
   "Godt"
   En klokke rungende et sted i bygningen af stof, Astra så kort op og ude i luften, så smilte hun
   "Der er kunder på vej"

Conrad og Lucine trak sig lidt væk, den lille åbne plads, havde nogle store lilla puder liggende i midten, her satte de sig for at vente. Lucine ville gere se, hvad det var Astra kunne, som skulle tiltrække så mange kunder. Efter par minutter, ankomme en person, som var helt indsvøbt i sin kappe. Person så sig hurtigt rundt, men lod ikke til at tage notits af Conrad og Lucine, så gik personen over til Astras lille bod. De kunne ikke rigtig se, hvad Astra lavede, men efter lidt tid forsvandt personen. Astra holdt to sølvfarvet mønter op og sendte dem et stort smil, så ankom der to andre personer, der var lige så forklædt som den første.

De gik over ikke over til Astras bod, men hen til nogle af de andre. Men ikke lang tid efter ankom tre andre og to af dem gik over til Astra, så kom der fire andre og efter kort tid, begyndte der blive kø hos Astra. Lucine rejste sig op og gik over til gruppen af ventende personer, hun skjulte sit ansigt ved at hive trøjen lidt mere op og tog kappens hætte på. Hun kunne dog stadig intet se, da der var blevet lukket ind til Astra. Men hun kunne svagt høre, at Astra snakkede ind fra sin lille bod.

Efter et par andre havde vært inde, var Lucine kommet tæt nok på, at hun tydeligere kunne høre, hvad der blev sagt.
   "..der er mulighed for, at det vil går jer godt, men pas på, hvis der bliver gået for hurtigt frem, kan det mislykkes"

Der stille lidt, så talte Astra igen
   "Der er forandring på vej, vær forsigtig, ellers kan dette være til det dårlige"
   Der blev stille igen, så blev stoffet hevet til side og en person, Lucine mente det var en mand, smuttede ud og forlod området. Astra bemærkede Lucine, og sendte hende et varmt smil, så trådte den næste person ind og stof døren gled igen. Lucine gik tilbage til Conrad
   "Hvad laver hun?" hviskede Conrad

"Jeg er ikke sikker, men jeg tror hun fortæller dem, deres fremtid" hviskede Lucine
   "Hvordan? Kan man overhovedet det?"
   "Jeg kunne ikke se, hvordan hun gjorde det."Lucine tøvende lidt, så sænkede hun sig stemme lidt mere "Min mormor sagde altid det var noget vås, at ingen kunne vide fremtiden, uanset, hvor nærliggende den var."
   "Så.. hun synder dem?"
   Lucine så rundt på de forskellige små boder, hun var ikke sikker, for hun vidste intet om, at spå om fremtiden. De blev aldrig undervist i det og, hvad hun vidste, så var noget de aldrig ville lære.
   "Jeg ved det ikke, måske." sukkede hun så

Endnu en person forlod stedet, på samme tid ankom der en lille gruppe. Der gik et par timer sådan, eller Lucine troede det var et par timer, hun kunne ikke se solen ordentligt, så der kunne også være gået en. Endelig tyndede det ud i folk og Astra kom ned til dem, med to små poser. Den ene var lilla, den anden brun. Astra kastede den brune over til Lucine, der klodset greb den, pungen var tungere end forventet.
   "Hvis hele indholdet bliver vekslet til guld, skulle der være 5 guldstykker og 6 sølv." smilte hun af dem "Jeg tog lidt af penge, da jeg jo lavede alt arbejdet." Astra sendte dem et drillende smil

"Det gør ikke noget, der er nok i pungen. Jeg håber der nok til tre" Lucine vejede den lidt, det var længe siden, hun havde haft så mange penge. Ind kom Frøken Chanilla, hun havde et let smil på læberne, og hendes øjne var plantet på Astra, som bare vendte sig om, imod hende. Hun rakte den lilla pung frem, som Frøken Chanilla let tog, Lucine bemærke at hun havde ret lange negle, som var malet i et virvar af farver. Det løb Lucine koldt ned af ryggen, Frøken Chanilla var en tand umenneskelig i nogle af hendes bevægelser, bemærkede Lucine.

"Det var en fornøjelse, at have dig her igen. Du er sikker på, du ikke ønsker at blive lidt længere?" sagde Frøken Chanilla med en silke blød stemme
   "Det er det altid, og nej, jeg har travlt og skal videre" Astras stemme var ikke så blød som Frøken Chanillas, men den var til gengæld mere levende.

"Vi vil savne dig her, men det var en fornøjelse" Frøken Chanilla smil forlod ikke hendes læber, men Lucine var sikker på, at hun var skuffet over, at Astra ikke ville blive. Frøken Chanilla så pludselig op på Lucine
   "Hvad med din følgesvend? Har du ikke løst til at blive? Du har evne, det kan jeg se. Vi skal nok finde et eller andet du kunne udbyde"
   "Frøken Chanilla" Astras stemme faldt som et piskesmæld og den var pludselig alvorlig, og advarende, den fik Lucine til at fare lidt sammen
   "Ja, I skal nok videre" Frøken Chanilla så tilbage på Astra "Hav en god rejse"
   Frøken Chanilla gik roligt ud igen, Astra holdt øje med hende hele vejen, så vendte hun sig mod dem med et stort smil
   "Skal vi gå?"

Astra ledte dem ud, Frøken Chanilla var ingen steder at se. Da de kom udenfor, var det ved at blive mørkt. Lucine pustede ud, hun havde haft en knude i maven, siden Frøken Chanilla havde henvendt sig til hende. Den kølige aftens luft fik hende til at slappe af igen, de mange dufte inde i lunden havde vært kvægende og indelukket. Da de var kommet et stykke væk fra lunden, spurgte Conrad pludselig
   "Hvor kender De Frøken Chanilla fra?"

"Årh, hun er et gammel bekendt skab. Jeg manglede penge og hørte om dette sted fra nogle krystal læser, Frøken Chanilla var ikke helt vild med mig i starten. Men da jeg tiltræk en del kunder med mine evner, bløde hun op til mig. Hun spørg altid om jeg ikke vil blive" Astra smilede lidt fåret "Jeg siger altid nej"

"Hvis jeg må spørge, hvorfor?" Lucine så på hende, hun havde ikke glemt den alvorlige tone, Astra pludselig havde brugt. Astra holdt op med at smile, hun så meget adstadig ud.
   "Hun kører lunden på sin måde og det skal hun have lov til. Men jeg har ikke brug for et hjem eller sådan et fællesskab som hun tilbyder" Astra så på Lucine "Og det har du heller ikke"
   Astras stemme var lige så alvorligt som hendes øjne, Lucine nikkede
   "Det tror jeg heller ikke" mumlede hun
   "Godt, kom lad os få købt noget mad til rejsen, inden marked lukker, også ned til vognene med de røde tage" Astra smilte igen.

De nåede at få købt ind til både rejsen og noget aftensmad, da det var ret mange timer siden, de havde fået noget ordentligt at spise. Folk var begyndt at forsvinde fra gaden, som dagslyset falmede over dem. Da de nåede ned til vognene var det mørkt, Lucine kunne en lys magi, men det var ikke en god at ide at bruge her, inden for byens mure. Manden de havde mødt i boden var der ikke, men det var ikke underligt, for boden var også lukket. Martan sad uden for sin vogn, ved et bål som blussede højt.
   "Hr. Rødvang, vi ønsker at betale for tre pladser" sagde Conrad, Matan kiggede op på dem.
   "Og I har selv resten?"
   "Ja" sagde Astra let "og vi bringer en gave til vejlykken"

Lucine så lidt forvirret på Astra, Martan havde ikke sagt noget om nogle gave. Astra trådte frem mod ham og rakte en lille, propfyldt, hør pose frem. Martan tog imod den og snuste lidt til den.
   "Hm... roser og blå markblomster, det er en fin gave" han rejste sig og lagde den lille hør pose, i en flettet kurv, så vendte han sig imod dem "Velkommen til, hvis I vil følge med mig, vil jeg viser jer, den vogn, som I skal køre i"

Deres vogn lignede de andre omkring den, den havde dog en fem kronede blomst skrået ind i træet, som så var blevet malet blåt, med en gul midte.
   "I kan bare lave bål udenfor vogn, ham der skal køre vognen kommer i morgen. I kan sove inde i vognen, hvis I har brug for det" Martan så lidt tænksomt på vognen "Jeg vil gerne have halvdelen af betaling nu, resten når vi ankommer"
   "Det er retfærdig nok" Conrad fandt hurtigt de penge han bad om, og betalte Martan, der derefter gik tilbage til sin vogn.

"Undskyld, men hvad er vejlykke?" spurgte Lucine, imens hun lagde sin taske på vognen
   "En overtro, som folk af vejen har. Inden man tager af sted på en længere rejse, brænder man en kurv af små gaver. Det skulle give beskyttelse og held på turen." Astra fandt lidt brænde fra under vognen frem, hvorefter hun gik i gang med at lave et lille bål "I ved, gøre de ånder og væsner som lever ved veje, skov eller marker, mere venligsindet."

"Astra, hvordan det være De ved så meget?" Conrad var begyndt at rulle sin sovepose ud
   "Jeg har rejst siden jeg var ung, yngre? De fleste gange med karavanerne. De steder, hvor det ikke var muligt gik vi eller kører med landmænd som skulle ind til de nærmeste byer med deres varer" Astra rolle sin sovepose ud og lagde sin hat ved siden af den "Mange aftener gik med, at fortælle legender og myter, uhyggelig historier, søde epiker og andre sjov små ting" Astra tog sin jakke af, så lagde hun sig tilbage med smil "Karavanerne er deres eget lille samfund, vær venlig mod dem og de vil være venlig mod dig"
   Astra gabte og stærk sig

"Hvad var det du lavede ind i den bod?" spørgsmål havde huset i Lucine tanker siden de forlod lunden
   "Jeg tilbyder den service, at spå hvordan persons nærmeste fremtid bliver eller, for et par mønter mere, hvordan det kan komme til at se ud, længere ud i fremtiden" remsede Astra op, hun var tydeligvis blevet stillet spørgsmålet før. "Det er ikke noget jeg gør ofte, kun når jeg virkelig har brug for penge"
   "Men... er det muligt at spå om ens fremtid?" Det ville være dejligt, hvis det var, så kunne hun få at vide, om hun fik løst denne opgave.

"Hmm.. nu skal I høre en ting" Astra vendte sig om og støttede sig på sine albuer "At spå om fremtiden er ikke en præcis videnskab, for fremtiden står aldrig stille og derfor er det svært at spå om den, uanset hvor nær den er."
   "Årh" Lucine følte sit mode falde lidt, men så let kunne det heller ikke være.
   "Så De lyver for deres kunder?" Conrad så, lidt forarget, på Astra

"Tja.. fremtiden er usikker, hvad jeg fortæller folk, er muligheder. Altså hvad der kunne ske, hvad måske ville ske. Hvilket jeg sørger for at fortælle, men om folk vil lytte er op til dem"
   "Hmmm.." Conrad så stadig mistænksom ud, Asta sukkede med et smil og fandt en blå lilla læber pose frem, den var syet firkantet og et stykke træ, som var blevet formet, som den kunne holde låget på posen lukket. Astra åbnede posen og fandt en bunke kort frem, hun blandede dem op og så på Conrad

"Så dette er et af de mest basale oplæg, det fortæller noget om din fortid, din nutid og din fremtid" Astra lagde tre kort som hun trak, ned foran sig. De lå med forsiden ned af, deres bagside var et simpelt, men kønt, mønster. Astra vendte det første kort, en person med to mønter var på forsiden af kortet, ligesom bagsiden, var udsmykningen simple.
   "To mønter. I din fortid, var der mange vanskeligheder og du blev skuffet meget. Dog faldt, hvad end der skabte disse vanskeligheder til ro, og tingene fandt ligevægt."
   Astra vendte det næste kort, nutid. En person, i rustning, som var i en vogn, der blev trukket af en hvid og en sort hest.

"Vognen. Der er mulighed at du vil løbe ind i besvær, måske på grund af en beslutning du har taget, fordi du ikke vil have at nogen kommer dig for nær. Men dette kan, muligvis, løse ved at fortælle sandheden, og ud af dette vil du opleve en sejr, men løber du fra det, vil det kun skabe vanskeligheder"
   Astra vendte det sidste kort, fremtid. En ridder klædt i en sort rustning, som red på en hvid hest, var på forsiden. Bagved ridderen, lå der folk på jorden og noget der lignede en præst, havde sine hænder hævet i bøn.

"Arha, en jeg ikke har set længe, døden" mumlede Astra, men tale så normalt igen "I din fremtid venter dig, der en slutfase, noget vil gå til grunde, men ud af dette vil der opstå noget nyt. Du vil gennemføre noget, selv om, det vil koste dig meget."
   "Javel" Conrad så stadig lidt mistroisk på hende "Og jeg skal så tro på, at du har fortalt noget om mig?"
   "Hvis du vil tro på det, måske har jeg ramt plet, måske har ramt målet på nogle ting. Det er op til dig at bedømme." Astra bladede kortene igen og pakkede dem bæk
   "Hvad er det for nogen kort?" Lucine så nysgerrigt på hende

"De kaldes Serams kort, det siges at Seram lavede mange par engang for mange 100 år siden og at hun lavede dem ud af magi, som var tilknyttet kaos og orden. På den måde, skulle være mere pålidelige. Jeg fik disse af min morfar, han havde købt på en rejste, men kunne ikke bruge dem" Astra smilte lidt, så puttede hun sig ned i soveposen.

"Hvorfor kunne han ikke det?"
   "De kunne ikke lid ham og når kortene ikke kan lid en, kan man ikke bruge dem" Astra gabte træt
   Conrad så lidt bleg ud i lyset fra bålet, Astra lagde en hånd på hans skulder
   "Er der noget galt?"
   "N-nej! Øh.. det er bare, er døden ikke et voldsomt kort?"
   "Det kommer an på, hvordan du ser på det" gabte Astra "Mit råd, tag det som noget godt og ikke dårligt, ellers æder det dig op"

"Arha.." mumlede Conrad "Jeg.. bliver oppe lidt, læg Dem bare til at sove"
   Lucine så ængstelig på ham, men pakkede så sin sovepose ud oppe i vognen. Hvorpå hun lagde sig ned i den, det sidste hun så ingen hun faldt i søvn, var Conrad, der smed lidt mere brænde på bålet.

Næste morgen vågnede Lucine først, de to andre sov tung endnu. Conrad så ud til, at være faldt i søvn siddende. Lucine lagde hans sovepose over ham, så han i det mindste ville være varm når han vågnede. Bålet var for længst gået ud, der var ikke mere brænde under vognen da Lucine kiggede. Så hun pakkede sin sovepose sammen og gik hen til der, hvor Martan lod til at bo. Der var dog ikke nogen udenfor, og bålet foran var også gået ud.

Lucine blev opmærksom på, hvor stille der endelig var omkring hende. Efter at havde slået i stilheden lidt, kunne hun dog svagt høre nogen som trak vejret tungt og andre som snorkede. Lucine sukkede lidt, hun var ikke van til denne stilhed, der var ingen fugle som sang, hvilket fik hende til at føle sig urolig. Lucine bevægede sig tilbage til de andre, hun vidste ikke, hvor hun skulle finde brænde og havde på fornemmelse, at Astra nok vidste det. Tilbage ved deres vogn, sov de to andre stadig. Lucine satte sig på hug ved Astra, som hun forsigtigt rørte på armen

"Astra, Astra?" hviskede hun, Astra gabte lidt og åbne det ene øje
   "Jarh?" hviskede hun træt
   "hvor finder jeg brænde henne? Der er ikke mere under vognen og Martan sover stadig"
   "Hmm.. et eller andet sted ved Martans vogn, står der et skur uden dør, der skulle gerne være brænde" Astra gabte og vendte sig om på siden
   "Mange tak" hviskede Lucine

"Ikke noget problem.." mumlede Astra så lavt, at Lucine næsten ikke kunne høre det. Efter at have ledt lidt, rundt om Martans vogn, fandt hun brændeskuret. Herefter var det bare at lave bålet og få gang i ilden. Snart blussede bålet op og Lucine satte vand over, så det kunne koge. Imens hun ventede, fandt hun Karlas bog frem og gav sig til at læse, hun ville gerne se, om der var nogle magiker, hun kunne bruge. Endelig stod der en tyk damp ud af tuden på potten, Lucine fjernede den varm potte let og lavede sig en dejlig kop te. Lejren omkring hende, var begyndt at vågne op, sammen med de få fugle der var. Lucine slappede mere af, da fuglene begyndte deres sang.

Byen var ikke noget for hende, i hvert fald ikke så store byer som denne. Astra var den første af de to andre, som begyndte at røre på sig. Med en hurtigt og adræt bevægelse, satte hun sig op, hun smaskede lidt og vendte sig mod Lucine

"Er der mere te?" Astras hår lignende en høstak, en sølvfarvet høstak, eller måske en uglerede.
   "Ja" smilte Lucine og måtte undertrykke en fnisen, billedet af Astras hår som en rede for ugler, var lidt for meget for hende. Astra fandt sin egen kop frem, og imens te trak, fandt hun en kam frem og redte sit hår igennem. Astras hår lod til at være meget fint, og det tog hende kun et øjeblik, at fåstyr på det. Lucines hår var ikke så let at rede ud, det havde mere fylde og hun skulle bruge en kam, med brede tænder, når hun skulle rede det ud.

"Hmm..." Astra drak lidt af sin te, hun havde lidt sorte rander under øjne, men var ellers vågn
   "En dag mere, så kører vi" sagde Lucine med et lille smil
   "Jarh" mumlede Astra "Måske før, hvis vi er heldige. Hvis ikke der kommer flere der skal med, kan de kan finde på, at tage af sted noget før."

Astra rejste sig op og gik lidt rundt, imens drak hun lidt af sin te. Hun stoppede op og kiggede lidt på vognen, Lucine rørte kort på kappen, hun havde ikke rigtigt tænkt på den siden, den aften hvor den var kommet til live for at rede hende.
   "Astra, hvad kan vagt-kapper ellers?" en kunne Lucine mærke magi i kappen vågne, den blev opmærksom

"Hm... de beskytter deres ejer mod alt" gabte Astra "Hvad ellers skulle de kunne? Altså, jeg har hørt om nogle der kunne få deres ejer til at flyve, men jeg har aldrig set det"
   "Årh.. jeg troede bare der mere til dem end det"
   Astra lo lidt "Så det er ikke nok, at den vil slå ihjel for dig?"
   Lucine så chokket på Astra "den kan slå ihjel?"
   Astra nikkede og drak lidt te

"Som jeg har fået det forklaret, så er det lidt ligesom at have en veltrænet, magiske, vagthund, den passer på dig og vil gøre alt for dig, selv vride halsen om på dem, der vil gøre dig fortræd."
   Lucine følte pludselig et vis ubehag ved at havde kappen på
   "Men du er ejeren, så du kan altid sige, at den ikke må slå ihjel" Astra havde sat på vognen
   "Kan man bare det?"

"Hm.." nikkede Astra "En trænet vagthund, den adlyder dig og kun dig"
   Astra drak det sidste af sin te, så hoppede hun ned og lavede sig endnu en kop. Conrad sov stadig, når han vågnede ville han sikkert havde ondt i sine nakkemuskler, sådan som han sov.
   "Skal vi ikke vække ham? Det er ikke godt, at han blive van til at sove længe om morgen, især fordi det ikke er sikkert, at vi kan sove længe hver morgen"
   "Det har du nok ret i" Lucine rejste sig op og gik over til Conrad
   "Conrad, det er morgen. Du skal til at op, der er te til dig"

Conrad gled sine øjne, han havde store sorte rander under øjne og så på Lucine med meget matte øjne
   "Jeg er vågn.." mumlede han
   "Ja, det kan vi se" Astra kom hen med to kopper te "Kom op at stå og gå lidt rundt, få gang i din krop"
   Conrad rejste sig op og tog imod teen fra Astra, så gik han et par gange rundt om bålet, hvor efter han lægte sig op af vognen, imens han drak sin te. Han sukkede træt og gabte så voldsomt, at han var lige ved at spilde sin te.

"Var du vågne længere i går?" Lucine lagde lidt mere brænde på bålet, imens hun spurgte
   "Længere end jeg forventede, det vil ikke ske igen, for man sover ikke godt, siddende" Conrad strakte sig "Tak for teen, den er dejlig"
   "Godt, det er glad for at høre" smilte Lucine, Astra kom hen til bålet med en af madposerne, hun fandt lidt brød, ost og pølser frem. Astra varmede pølserne over bålet, hvorefter hun lagde dem i brød og skar noget af osten ned over dem.

"Værsgo, bare tag for jer" sagde hun med et smil og snuppede et af brødene, Lucine tog forsigtigt sit brød og gav sig til at spise. Det smagte fint og snart var de alle mætte og varme, Conrad var vågnet lidt mere op. Hen op af formiddagen, ankom Mantan sammen med en lidt ældre herre.
   "Dette er Viggo Hermen, han er den som skal kører vognen, når vi tager af sted"

De hilste alle sammen kort på hinanden, hvorefter de to mænd forsvandt igen. Det lod til, at den vogn de skulle køre i, var en vogn kun til passager og ikke havde nogle ejer. Viggo sov altså andet steds, så de havde vognen helt for dem selv. De brugte det meste af dagen på at undersøge den, der plads til fire inde i vognen, for der fire sovepladser, som var skjult som siddepladser og det ene bord. Den sidste soveplads var glemt nederst i et skab og skulle bare hives ud, når den skulle bruges.
   "Den tager jeg!" udbrød Astra med et smil

"Javel" smilte Lucine, der var rigelig plads ved de andre sovepladser til hende og Conrad, så det var ikke noget problem for hende. Conrad så mindre tilpas ud ved det, det tog lidt tid at overtale ham, og det endte med, at de ikke ville bruge bordet, så de to siddesovepladser var det de sove på. Senere rande Astra ud, for at købe lidt ind, Lucine bad hende købe nogle te blade og blomster til hende. omkring dem var der kommet live i de fleste af vognene, familie var i gang med at lave mad eller vaske tøj.

Af og til fangede Lucine glimt af kvinder og deres døtre, men de forsvandt hurtigt imellem vognene, hvilket Lucine fandt forståeligt. Det var ikke sikkert at blive set på gaderne længere, Lucine følte et stik af beklemmelse for Astra, måske skulle Conrad var gået i stedet for. Astra var dog tilbage en time efter, med lidt mere mad og tre pose, med forskellige te blade og blomster.
   "Måske vi skulle sende Conrad i stedet for næste gang" Lucine hjalp med at pakke tingene ned "Det er jo ikke sikkert for dem af hunkøn."
   "Det kan du nok have ret i" Astra så tænksom ud "Vi kan godt sende ham næste, men så skal han være mere vågen"

Conrad var, faldt i søvn på sin sovepose igen, Lucine havde ikke nænnet at vække ham. Astra så på ham med et opgivende øjne, så gik over imod ham
   "Nej, lad ham sove" hviskede Lucine
   "Det er ikke en god ide, han ender med, ikke at kunne sove i nat" Astra ruskede i Conrad "Hey, Conrad du skal vågne"
   Conrad vågnede med et sæt og så sig forvirret rundt, han rødmede lidt, da det gik op for ham, at han var faldet i søvn. Som undskyldning, gik han ud og fyldte deres drikke skin op.

"Hvor mødte du endelig Conrad henne?" spurgte Astra, et par minutter efter, at han var gået
   "Jeg reddede ham op fra noget kviksand, hvorefter han mente at han skyldte mig hans liv. Han skulle ude til Orang efter et råd, hans familie er vist meget rige og havde støttet den gamle konge og nu gemmer de sig, men Conrad vil vist mere end bare gemme sig."
   "Så han bestemme sig for at hjælpe dig med at finde Almas ring?"
   "Ja, jeg tror at stoppe Lukas, vil hjælpe Conrad med at løse hans problem"
   "Årh, tja.. det forklare lidt, hvorfor han ikke er så van til livet udenfor"
   "Hvad gør?"
   "Det at han stammer fra en rig familie, han er ikke van til at være udenfor så længe ad gangen. Men mon ikke vi kan lære ham et eller andet" Astra blinkende til Astra, med et drillende smil
   "Ja, men han skulle være god til at bruge et sværd."

"Tja.. det lyder godt, men han har ikke et. Så jeg forventer vi skal finde ham et?"
   "Hvis vi kan"
   "Hmm... det må vi se på, i den næste by. Jeg har ikke lyst til at, sidde en hel dag inde i lunden igen."
   "Men du vil gerne i den næste by?"
   "Ja, hvis der er en"

Ind på pladsen, kom Conrad med alle skindene, han var lidt rød i hovedet, men var mere vågn nu.
   Aften kunne ikke komme hurtigt nok, men hen af eftermiddagen, kom Viggo hen til dem, med to, forskellig farvet, store heste.
   "Vi tager af sted om en time, så I skal pakkede jeres ting og gøre klar"

"Hvis jeg må spørge, hvorfor?" Lucine gjorde sin stemme, så dyb hun kunne og håbede det var nok, til i det mindste får hende til at lyde om en ung dreng, imens rejste hun sig op af sin plads ved bålet
   "Lad os bare sige, at tilstand i byen er meget ustabil og vi ønsker at rejste videre, inden der sker noget" Viggo så lidt rundt, som om han forventede at nogen lyttede med. Den ene hest skærpede utålmodigt i jorden og slog lidt med hovedet.

Lucine forstod hvad han mente, de var nød til at tage videre, inden de kvinder de havde her blev opdaget. Lucine rettede lidt på den store trøje hun havde på, hun håbede at den, sammen med kappen, var nok til at skjule hendes køn for andre.

"Her, lad mig hjælpe med hestene" Astra sendte Viggo et stort smil, imens hun gik over imod ham
   "Du har spændt heste til vogne før?" Viggo så på Astra med et hævet øjenbryn
   "Ja, næsten siden jeg kunne gå" Astra skilte sig foran Viggo og så afventede på ham
   "Hm.. her hvis mig hvad du kan" Viggo rande Astra den ene hest, som hun let tog imod og træk hesten over til forenden af vognen, for at spænde den fast. Hvilket hun gjorder uden besvær, da Viggo så at hun have styr på, hvad hun gjorder, trak den anden hest der over, for at spænde den fast.

Conrad og Lucine pakkede deres ting sammen imens, og bar det op i vognen. Rundt om dem, var de andre vogne også ved at være færdige med at pakke og spænde heste til, af og til bemærkede Lucine kvinder klædt i meget stort tøj ligesom hende, de trak deres hætter op eller tog en hat på, for at skjule deres hår. Inden for timen var de færdige, og Astra steg let op i vognen sammen med Viggo.

Et sted foran dem lød et horn, og der blev meget stille omkring dem. Så steg en hvid røg op, et sted langt foran dem, efter et par minutter lød hornet igen og Viggo klikkede let med tungen, hvorefter hestene satte i gang, sammen med resten af karavanerne.
Forfatterbemærkninger
Da jeg er ordblind vil der nok forekomme stavefejl, der vil nok også forekomme underlige formulering. Det skal dog ikke afholde jer fra at give konsekutiv kritik :)

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/08-2016 15:03 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 6964 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.