Mine hænder ryster.
Mine øjne græder.
Mit hjerte er fyldt med vrede og vemod.
Jeg falder på knæ på det beskidte gulv der ikke er blevet ordnet i 3 uger - imens jeg knuger om skaftet til mine knoer bliver hvide.
Depressionen raser.
Selvmordstankerne larmer.
Jeg er alene.
Ingen hjælp.
Jeg sukker dybt...
De ville være skuffede hvis de vidste dette.
Jeg har tabt kampen.
Jeg kan ikke redes.
Det er en lettelse...
Døden er nær.
UNDSKYLD !