4Tærtens Kvaler
Der var engang en tærte, · der ofte gjorde opmærksom på sig selv. · S... [...]
Blandede tekster · egoisme, desperation
3 år siden
3Følelsernes Vold
Tankerne drønede igennem hovedet, ustoppeligt, ukontrollerbart, u... [...]
Livshistorier · mobning, identitet, smerte
3 år siden
3Detektiv Holm og Mordet i Landsbyflækken
Det var en dunkel decembernat i udkanten af den lille landsbyflæk... [...]
Noveller for børn/unge
3 år siden

Puls: 2,6

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 1
Jesper Brun (f. 1994)
Det var en dunkel decembernat i udkanten af den lille landsbyflække med sneen fygende omkring de begyndende bakker, hvor en knasen af to mænds løbende skridt var det ellers eneste hørbare. Den ene løb forrest med armene oppe omkring baghovedet. Han kiggede ikke et sekund tilbage mod sin forfølger, for han ville ikke risikere at opdage mulige angreb. Han ville helst være lykkeligt uvidende og fokusere på at komme på afstand og finde skjul. Denne konstante bevægelse fremad, væk fra forfølgeren førte ham omkring et hjørne med en begyndende skov til den ene side og en grøft til den anden. I et frygtindgydende splitsekund, da han drejede omkring, så han sin forfølger løfte et aflangt objekt i armene. Mere nåede han ikke, før han hørte et brag og mærkede så sin venstre arm smerte voldsomt. Han skar vilde grimasser, men fokuserede sin smerte ud i at finde skjul. I kraft af dette intense fokus lykkedes det ham desværre ikke at øjne stenen, der fik ham til at snuble og drætte i grøften.

Han styrtede og mærkede, hvordan han tumlede ned ad den stenede og snedækkede skråning og endte i en blandet bunke af gammel ståltråd og nedfalden gran. Mens han lå der og udstødte sagte smertehulk var forfølgeren fortsat mod skoven og havde mistet sporet af sit offer, som nu lå og vred sin forfrosne krop for at komme fri. Det lykkedes imidlertid ikke, og hans smerter steg lige så hurtigt som sneen faldt på skråningen. Hans råb om hjælp var heller ikke særlig vellykkede, eftersom det var nat, og alle sikkert lå og sov. Og så skete det: som en faldende dråbe, forsvandt han langsomt ind i et silkeagtigt mørke. Han mærkede ikke længere den smertende følelse i armen eller den skærende fornemmelse i ansigtet og resten af kroppen fra sneen, der faldt som tusinder af sylespidse nåle med hjælp fra den stærke vind, kun den befriende fornemmelse af at komme væk fra det hele. Og væk var han.


Den næste dag blev der vakt stor opstandelse i den lille landsbyflække, da en forbipasserende person opdagede noget mistænkeligt i grøften, hvorefter han langsomt, af ren nysgerrighed, gik derned. Det endte dog med noget af et chok for den unge mand, da han opdagede den nævnte skikkelse, der lå med armen udstrakt i en højst besynderlig vinkel. Den unge mand løb så, med bankende hjerte, mod det nærmeste politi og fortalte om sit gyselige fund. I mange dage herefter blev der snakket meget om, hvorvidt han var blevet myrdet eller havde begået selvmord.


Efterhånden som dagene gik, og sagen stadig forblev uopklaret, blev den bedste detektiv i byen, Karl Holm, tilkaldt. Han havde en hjerne, der kunne regne de sværeste mysterier og gåder ud, og han blev så sat på sagen. Han blev ført ud til åstedet af byens borgmester, Henning Lamfeldt, der viste ham liget, som lå nøjagtigt samme sted, som for en uge siden, da det blev opdaget. "Dette er så det tragiske tilfælde, som De kan se, hr. Holm," sagde borgmesteren og gjorde et nik mod den døde. Holm gik og studerede det nøje, vendte den dødkolde krop rundt for at undersøge, om der var skrammer, rifter eller lignende på ofret.


Da vejen tilbage til byen blev lagt under deres fødder sagde Holm bekræftende: "Han er i hvert fald ikke blevet udsat for et voldeligt angreb, og jeg tror dybest set ikke, at han er blevet direkte myrdet. Jeg fandt et lille kødsår på hans krop, hvori jeg fandt denne fine omgang hagl fra et gevær," han holdt et par små sorte haglkugler frem i hånden mod borgmesteren, "det her ville han sagtens kunne have overlevet, men da jeg tjekkede hans højre arm, opdagede jeg, at den var brækket!" Borgmesteren så lettere paf ud. Han svarede kort efter til Holm: "Det lyder da mærkeligt," de var nu kommet ind blandt byens huse, "hvordan kunne han dø af sådanne overfladiske skader?"


Karl Holm forklarede borgmesteren, at manden nok var frosset ihjel, efter at være gledet ned ad skråningen med både en brækket og en skudsåret arm. Efterforskningen ville blive sat i gang hurtigst muligt, selvom det ville være en smule svært at finde spor i sneen efter en uge. Holm gik også længe og overvejede mulighederne, for hvordan manden kunne have brækket den ene arm. Den næste morgen blev liget sendt til obduktion, og det blev undersøgt. Det lod også til, at borgerne i den lille forstad var spændte på, om det ville lykkes detektiv Holm at opklare sådan et mysterium i sådan et vejr, og med så få spor, for der var konstant hvisken og tisken rundt omkring samt mange skæve blikke imod ham, når han vandrede rundt i byen.


Detektiv Holm gik rundt i området omkring grøften og studerede især den gamle tankstation meget nøje. Han kiggede godt langs de knuste ruder og de støvede vindueskarme. Lidt efter tændte han en pibe tobak og gik ind gennem den ituslåede, støvbefængte dør. Et par flagermus lettede fra deres hvile under taget og flaksede ud i aftensneen for at finde noget mere roligt, mens Holm gik hen mod de bageste hylder, som han betragtede indgående for alt, hvad der kunne være nogen form for tegn på tidligere aktivitet i lokalet. Lokalet blev nærmest som vejret udenfor, da Holm prøvende pustede på den nederste hylde, en omfangsrig sky steg straks op og dækkede alt i nærheden til. Holm børstede sit ansigt af for det værste, men det var faktisk ikke en dårlig ide, det han gjorde, for nu så han en haglpatron, og den vakte straks hans mistanke.


Holm tog patronen og skyndte sig i hurtiggang ud ad døren og op mod byen igen. På vejen tilbage fangede hans øjne et par af hans hjælpere, der ligeså kom hurtigt gående mod byen, og det gav ham forhåbning om, at de ligeledes havde fundet noget. Og det fik han bekræftet med det samme, for de havde også opdaget ham på deres vej og satte farten op. De mødtes lige uden for de første par bebyggelser i byen. "Hr. Holm, vi fandt det her haglgevær oppe bag nogle buske på bakken, og vi gik ud fra, at det måtte være gerningsmandens." Holm nikkede bekræftende og vinkede dem med sig. På stationen blev geværet undersøgt for DNA-spor, og Holm fandt sin mistanke om haglet rigtigt, nu skulle de bare have fundet identiteten og efterfølgende adressen på gerningsmanden.


Dagen efter blev identiteten på ofret og gerningsmanden opgivet. Ofret var Janus Bach, gerningsmanden var Anders Holmann, en af storbyernes største narkohandlere. Politiet fik med det samme sat gang i vognene, for de vidste, hvor manden befandt sig, i en hytte langt oppe i bakkedraget. Politiet og Holm kørte de godt tredive kilometer ud til destinationen, og de lagde sig straks i skjul nær hytten, mens Holm og overbetjenten satte ind mod hytten, hvor Holm startede med at banke på. Døren blev åbnet og ud trådte Holmann i egen høje person. Holm spurgte ham, som om han var en kunde hos ham: "Hvor meget skal du have for tre gram af din bedste kokain?" Holmann så tilfreds på ham og svarede med hæs stemme: "Åh, det er jo stærke sager, du spørger til, min ven. Det vil nok blive omkring 1500 for et gram, så det bliver 4500 for det hele." Holm gjorde et knips med fingrene og overbetjenten sprang frem og låste ham fast i et politigreb. Holmann stirrede chokeret og rasende rundt omkring sig. "Du er hermed anholdt for mord og gentagen narkohandel, kom så med denne vej." De andre betjente kom frem fra deres skjul, og nogle af dem kom og hjalp med at holde Holmann fast, så han ikke havde mulighed for at skade overbetjenten.


Således endte en lang, uudgrundelig sag om et mord og en narkohandel. Ofret har sikkert stået i narkogæld til knæene og var flygtet i vildfarelse fra det. Men det endte så med et skud og en uheldig, uopmærksom bevægelse, som resulterede i, at han faldt ned i, og frøs til døde i en grøft, hvor ingen kunne se eller høre ham. Tragisk skæbne, når han under normalt gældende forhold godt kunne have overlevet med kun overfladiske mén.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 23/10-2016 09:09 af Jesper Brun (Jes Pennestryger) og er kategoriseret under Noveller for børn/unge.
Teksten er på 1361 ord og lix-tallet er 40.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.