Etiopien - 1966 ud og ind af legemet


1 år, 5 måneder siden 1 kommentar Livshistorier tragedie

0Udvikling
Singapore blev en velsignet by, · hvor flygtlinge før i tiden søgte... [...]
Digte
12 dage siden
5At klare sig selv
Når jeg er op i årene skal jeg have penge, · det har jeg arbejdet f... [...]
Rim og vers
24 dage siden
0Vejledning på livets krydsveje
Efter syv år i Singapore overvejede vi for alvor at tage tilbage ... [...]
Livshistorier
1 måned, 23 dage siden
2På livets krydsveje
Det betaler sig at leve efter Guds ord, · og at vedkende vi på ham ... [...]
Livshistorier
2 måneder siden
2Tanker til påsketiden
Jona blev opslugt af den store val, · fordi han ikke fulgte det Gud... [...]
Rim og vers
2 måneder, 7 dage siden
2En vejledende drøm
I dømmen så jeg vores afdøde handikappede søn sidde som voksen i ... [...]
Livshistorier
2 måneder, 14 dage siden
4Det vi siger
Alle vil være fri · fra terror og krig. · Alt skal være vel. · også med... [...]
Digte
2 måneder, 24 dage siden
6Evolution
Evolution er et bekendt ord, · mange er de som på den tror, · og mene... [...]
Digte
3 måneder, 16 dage siden
3Den største udfordring
Hvis i kan udforske alt hvad jeg har skabt, · skal også mit folk Is... [...]
Digte
4 måneder, 2 dage siden
6Ren samvittighed
Tilgivelse er verdens største gave, · den kommer ikke af det vi lav... [...]
Digte
4 måneder, 7 dage siden
2Hvordan hører man fra Gud
Hvordan hører man fra Gud, han som ved alting forud. · Hvordan får ... [...]
Blandede tekster
4 måneder, 13 dage siden
5En klemt tå
Min svejtser mand havde klemt sin store tå og måtte til læge. · Jeg... [...]
Smilebåndet
4 måneder, 24 dage siden
2I luften
Vi havde vores frie årlige flyvebilletter og sad i flyveren. Vi s... [...]
Smilebåndet
5 måneder, 11 dage siden
0En bisværme i huset - fra vores Singapore o...
En formiddag skulle jeg ud i svejtserskolen. Hvad anledningen var... [...]
Livshistorier
6 måneder, 6 dage siden
2En hindu og en buddhist omvender sig
Devi, en ung indisk kone, kom sammen med sin søster for at forest... [...]
Livshistorier
6 måneder, 24 dage siden
2Underet en lille finger - fra vores ophold ...
I den næste skoleferie i april gentog vi forsøget på at komme til... [...]
Livshistorier
7 måneder, 13 dage siden
3Selvmedlidenhed
Selvmedlidenhed lider med selv, · mit ego er aldrig rigtig vel. · Der... [...]
Digte
7 måneder, 24 dage siden
4Livserfaring
Er noget forkert i livet, · bliver Guds plan os givet. · Han taler ti... [...]
Digte
8 måneder, 1 dag siden
2Rumæniens sigøjner
En sigøjner-kone stod pludselig ved min side, · skal jeg give eller... [...]
Digte · skæbne
8 måneder, 23 dage siden
3Aids Positiv
Børn som voksede op i deres senge, · tog skade af at ligge og sidde... [...]
Digte · virkelighed
9 måneder siden
5En Roma familie
Vi lever i en hytte af engle ofte beskyttet, · har næsten ingen pen... [...]
Rim og vers · livsanskuelse, reflektion
9 måneder, 7 dage siden
2Frihed
Frihed er en personlig bekendelse til at tro. · At være mod sig sel... [...]
Digte
9 måneder, 19 dage siden
2Muslimer
Gud elsker muslimer det er vist, · også selv om de får budskabet ti... [...]
Rim og vers
9 måneder, 28 dage siden
4Skyld og fornærmelse
Skyld er ikke let at tæmme, · i en hjertekrog han sig gerne gemmer.... [...]
Rim og vers · følelser
10 måneder, 12 dage siden

Puls: 57,4

Publiceret: 7
Afgivet: 31
Modtaget: 21
Inge Erhard (f. 1941)
Hvor var jeg lykkelig og glad den dag, Fritz og jeg skred op ad kirkegulvet i den lille, moderne kirke i Addis Abeba i Etiopien. Endelig skulle vi giftes. Der var sket så meget i de fem år, vi havde kendt hinanden.

Året før, sent en lørdag aften, efter Fritz var færdig med sit arbejde i hotellet, havde han kørt 200 km i nattens mulm og mørke til Awas. Hans trofaste schæferhund var med i bilen. Der var en vis risiko ved at køre alene så langt igennem stepperne på denne tid af døgnet. Efter Langano drejede han af og kørte langs søen i retning mod Awas. Lysende øjne af sjakaler og andre vilde dyr fulgte bilen som rasede lige ud af vejen. Han lod tankerne glide tilbage til den uoverensstemmelse, han havde haft med direktøren fra hotellet den samme morgen. Han måtte væk. Derfor sad han nu i bilen og trykkede på pedalen. I Awas helt ude på stepperne indlogerede han sig på et mindre hotel. Han stod på venskabelig fod med direktøren, for det var ikke første gang, han overnattede der. Han havde en lidenskab for at ride og gå på jagt, og stedet var helt efter hans smag. Den følgende dag svang han sig i sadlen på en hest og begav sig på jagt kun i følge af sin trofaste schæferhund. Senere på dagen kom hesten galopperende alene tilbage til hotellet. Direktøren, en svejtser, formåede at gætte, hvilke retning Fritz var redet, han sprang ind i sin bil, fuld af bange anelser, og begyndte at lede efter ham. Han fandt ham bevidstløs på jorden med sin trofaste schæferhund Tina ved siden ad sig.

Hvad var der sket? Ingen ved det. Ikke en gang Fritz selv - da han vågnede af sin lange, bevidstløse slummer. Man kan kun forestille sig begivenhedernes gang. Måske var hesten snublet og gået i knæ. Måske havde han ikke taget sig i agt for et lavt træ og var således blevet slynget af hesten. Hvis det ikke var uheldet, som havde været ude den dag, så var der måske andre, som havde været på jagt. Etiopierne selv jager samtidig med at de passer deres kvæg. Én ting er sikkert, noget ramte ham i hovedet, Gud ske tak og lov at Tina blev ved siden af ham. Så snart hun hørte bilen komme i det fjerne, gav hun svar, det bedste hun formåede med en høj gøen og tiltrak sig derved direktørens opmærksomhed. Fritz blev anbragt, så godt det lod sig gøre, på bilens bagsæde. Forsigtigt kørte direktøren til den nærmeste landsby. På klinikken rådede man ham til at fortsætte til Addis Abeba, for man havde ikke midler til at hjælpe i sådan et alvorligt tilfælde. Der var ikke andet at gøre end at fortsætte den lange rejse ind til hovedstaden. Ankommet til Haile Selassies sygehus fik han Fritz indlagt og meddelte personligt direktøren Hr. Teufel fra Ghion Imperial hotel, hvor Fritz befandt sig, og hvad der var sket.

Ud og ind af legemet

To uger havde den bevidstløse tilstand varet, før Fritz kom tilbage til tilværelsen. I begyndelsen var han ikke rigtig klar over, hvad der var sket. I sin bevidstløse tilstand havde han forladt sit legeme. Han havde set Hr. Teufel stå ved siden af sengen. Den ældre mand havde tørret en tåre væk fra øjnene, mens han bedrøvet betragtede ham. Forgæves prøvede han at tale til ham, ja, han råbte: "Jeg står ved siden af dig," men Hr. Teufel ænsede ham ikke. Han prøvede at kommunikere med sygeplejerskerne, men de svarede ham heller ikke. Nu stillede han sig i døren for at tiltrække sig deres opmærksomhed. Det mest besynderlige, man kan forestille sig, skete. Sygeplejerskerne gik lige igennem ham, som om han blot bestod af luft. Chokeret over sin egen tilstand besluttede han sig til at forlade stedet. Ude på gangen gentog det samme sig, sygeplejerskerne og personalet gik lige igennem ham uden at ænse ham det mindste. Derefter trådte han hurtigt til side, hver gang han stødte på nogen for at undgå at blive behandlet, som om han ikke eksisterede. Han følte sig ualmindelig let, ja, han opdagede, han kunne gå igennem konkrete ting som vægge og døre. En ny følelse af lykke og frihed begyndte at overvælde ham. Han løftede på sig og mærkede derved, at han kunne flyve. Begejstret steg han opad, han var ikke det mindste bange. Ankommet oppe ved skyerne øvede han sig i sin nyerhvervede kunst. Han følte sig fri som en fugl og fløj fra den en sky til den anden og igennem skyerne. Pludselig kom han til at tænke på sit legeme i sengen på sygehuset, og som en pil for han nedad tilbage til værelset og ind i sit legeme. Fritz forlod sit legeme mange gange. Som regel når sygeplejerskerne var beskæftiget med ham, ænsede han det og smuttede hurtigt tilbage i sit legeme. Han vidste, hvad man gjorde med ham og undrede sig over, at han ikke mærkede det mindste, når man gav ham en sprøjte.

Den intensive, frie lykkefølelse, som han havde oplevet i sin dybe slummer, forlod ham ikke lige med det samme, efter han var kommet tilbage til tilværelsen. Derfor gjorde det ikke så stort indtryk på ham, da overlægen med alvorlig mine forklarede situationen, og at følgen deraf for øjeblikket var lammelse på hele venstre side. Han havde ingen smerter - følte sig kun ualmindelig lykkelig. Det tog en time at spise hver gang, fordi han ikke følte noget i halvdelen af ansigtet, men det bekymrede ham ikke så meget. Nu da han var kommet til sig selv, kom mange og besøgte ham. Han glædede sig over hvert besøg, men så snart vedkommende var ude af døren, havde han glemt, hvem som lige havde besøgt ham, og derfor undrede han sig over, at han fik så få besøg.

Fritz' søster, Margrit, som på det tidspunkt arbejdede som stewardesse ved Swissair, fløj til Addis Abeba med den hensigt at tage ham med tilbage til Svejts. Dermed fik han et alvorligt problem, for han var endnu ikke klar over, hvor han befandt sig. Han grublede over sin mærkværdige tilstand. Hvordan kunne han finde ud af det? spurgte han sig selv igen og igen. Efter grundig overvejelse kom han til det resultat, at hvis han blev anbragt i en flyvemaskine og ikke mere fløj i luften, så måtte det altså være sandt, at han stadigvæk var i live på denne jord, dette måtte han indrømme med sig selv. I virkeligheden længtes han tilbage til den lykkelige, frie tilstand, han havde befundet sig i, dengang han fløj ud og ind af sit legeme. Derfor diskuterede han med sin søster om at rejse tilbage til Svejts. Han ville blive i sengen på sygehuset. Der følte han sig bedst tilpas. Dagen kom, hvor man anbragte ham i ambulancen. Hans søster sad ved siden af båren, venligt forklarede hun, at ambulancen ville køre dem hen til flyvemaskinen. Igen protesterede han, i så fald måtte han igennem tolden, ellers troede han ikke på, hvad hun sagde, svarede han. Fritz' øjne udvidede sig, da ambulancen kørte op ved siden af flyvemaskinen, ligesom søsteren havde forklaret. Fire sæder var nødvendige for at få ham anbragt i liggestilling. De mellemlandede i Karatsi og skiftede der til Swissair. I den midterste række bag i maskinen blev båren befæstet lige over sæderne. Overlægen fløj med til Svejts for en sikkerheds skyld. Lufttrykket i flyvemaskinen gav Fritz stærke hovedsmerter, det bekræftede hans anelse om, at han stadigvæk var i live. Han begyndte for alvor at indse, at der var noget i vejen med ham, og at han havde brug for hjælp. Maskinen landede på flyvepladsen i Zürich. Det første, han fik øje på, da man løftede ham ud igennem døren, var forældrene. De så meget bedrøvede ud og tårerne trillede ned ad kinderne på dem begge to. Fritz blev revet med af situationen. Hans følelse af lykke forvandlede sig brat til sorg og selvmedlidenhed, mens tårerne løb ned af kinderne.

I fysioterapi

Efter en grundig undersøgelse på universitetssygehuset i Zürich begyndte Fritz med fysioterapi. Den højre arm ville ikke rigtig lystre, han kunne ikke få den op forbi øret, og det højre ben slæbte han efter sig. En dag i fysioterapi trykkede en terapeut, uden advarsel, armen op forbi øret. Det gjorde meget ondt, Fritz skreg af smerte og begyndte at skælde terapeuten ud. Hun skyndte sig at tilkalde en læge. Fritz forklarede sin pinefulde situation, og at fysioterapeuten havde tvunget hans arm opad. Den næste dag kom hans forældre og kørte ham til Aarau sygehus. Lægen havde antagelig på stående fod udskrevet ham. Fysioterapien kunne fortsættes på sygehuset i Aarau i nærheden af Kölliken, hvor hans forældre boede.

Fysioterapien omfattede blandt andet elektroterapi på den højre arm. En travl lørdag formiddag med mange patienter, da en elev-terapeut behandlede armen, glemte hun at se efter, hvor meget strøm der blev tilført og var derfor ikke klar over, at tilfældet ville, at der var åbnet helt op for strømmen. Fritz' elektrificerede arm fløj rundt i luften, mens han skreg højt om hjælp. Terapeuten kom ilende til, undskyldende slukkede hun for strømmen. Fuldstændig udmattet, efter den kraftige behandling, sank Fritz jamrende om i stolen. Stønnende forklarede han, at det gjorde ondt helt op i hovedet, og hans hjerte slog i rasende fart. En læge blev tilkaldt og undersøgte ham. Fritz forklarede, at det gjorde ondt helt op i hovedet, som om nogen havde brændt ham med glødende kul. Lægen gav ham et overrasket blik og overbevisende forklarede han, at forbindelsen til hjernen måtte være i orden, og at alting ville rette sig, som det skulle. Over de næste tre dage begyndte det at krible i armen og den højre side, langsomt kom følelsen tilbage. Fritz måtte et par gange i terapi for at lære at bruge armen rigtig, men efter to uger var alle symptomer af lammelsen forsvundet, Gud ske tak og lov.
Forfatterbemærkninger
Det blev begyndelsen til en 40 års udenlands ophold.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 31/12-2016 12:35 af Inge Erhard (Inghard) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 1650 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.