Institutionsbarn som voksen - det er aldrig for sent at starte forfra


1 år, 1 måned siden 7 kommentarer Livshistorier

3Til mit livs frø:- kyshilsen med indbygget ...
Stærk inderlig mand · Jeg faldt for ru hånd på søm · Snapshot hamret ... [...]
Digte · parforhold, den første kærlighed, fortid
3 dage siden
6Er der en stol i himlen til mig uden offerk...
Min søn får måske en kamp med at skaffe en siddeplads til mig i H... [...]
Digte · længsel, psykologi, reflektion
13 dage siden
1Lykkelig taknemlig førtidspensionist. Coron...
Giv mig gerne føden · Samfund · Så skænker jeg krea materialet · I den ... [...]
Digte · science fiction
23 dage siden
0Visionær - Hvis Henry Miller anså Anais mil...
Dine inderlår er gipsstolper i aften Anais · Det kunne være blevet ... [...]
Digte · sørøvere, ulykkelig kærlighed, dæmoner
23 dage siden
5Zen haiku
Grebet i lommen · Efter tørre jernstumper · Ender i møntklang
Digte
1 måned, 5 dage siden
7Incest Incorporated i evolutionsfremskridts...
Du skal ikke være her mere. du kan tage dine ting, og så lige læg... [...]
Digte · letkøbte løsninger
1 måned, 14 dage siden
3Stress og sovemiddel - Jeg er overvåget for...
Jeg er overvåget for jeg er til. · Andre kigger med, mens mine hænd... [...]
Digte · gåde, tragedie, bipolar
1 måned, 14 dage siden
2Jeg sidder i et skur ved Kattegat
Man overvejer vel ting og sager, sagde billet damen i Kino bio...... [...]
Digte · drømmeverden, begær, identitet
2 måneder, 7 dage siden
1Min akademiske deroute hvor min militære sk...
Du er syg i dit sind sagde min exkone.Du skal gå mere ud igennem ... [...]
Livshistorier · tidens gang, mindreværdsfølelse, himmel
3 måneder siden
6Under radaren
Ind ind ind, lyder det i mine ører, jeg må mærke noget, bare ikke... [...]
Digte · samfundskritik
3 måneder, 11 dage siden
3X y faktoren
Jeg er bare typen der har det der dna hvor man gerne vil være en ... [...]
Essays · død, spor, eventyr
4 måneder, 3 dage siden

Puls: 77,7

Publiceret: 9
Afgivet: 44
Modtaget: 30
Niels Cenius (f. 1969)
1. December 1996.

-Hej, Nillerdrengen, vi kan lige nå det, siger Taekwondo-Christina. - De faste pædagogger kommer først om tyve minutter, det er sgu tid nok til at koge dine to æg med varmen fra min morgenånde, fortsætter hun.
   Jeg mærker et svagt smil brede sig i mine mundvige, mens hun sniger sig ind under dynen. - Skal du varmes op først...åh, hvor har jeg brug for det her, men du kommer ikke ind i mig. Da jeg tager et hurtigt greb i tangaernes strop, sætter hun hænderne i hofterne, med fingrene bagud og skyder brysterne frem. Hun smider hurtigt mine underdrenge over mod tekøkkenet, og de lander på kaffemaskinen. - så planter hun sig overskrævs på mig, stadig med et tag i tangaernes stropper og roterer med revnen rundt om mig, til jeg står som et juletræ.- Nillerdrengen, ikke bevæge dig, ikke bevæge dig, ikke bevæge dig.

Morgenmødet forløber næsten som det plejer. Men Johnny har problem med bus-Johnny. Johnny sømand åd bus-johnnys pulver-bearnaisse i går og han opdagede det, så den flotte signet ring, der understreger hans mandighed på det store bybus-rat hver morgen, plantede lige et fantomet aftryk lige over Johnny Sømands øjenbryn, og blodet var sgu svært at stoppe, det tapløb, mere end Taekwondo-Christina gjorde på mit lille kammer for en halv time siden. Klokken er 8.10, og endnu engang undrer jeg mig over, at kaffe altid skal være så tynd bare fordi man er i det offentliges regi.

Nogle dage tror jeg jeg bør være her, bo her, og tager velvilligt imod de nye sygeplejeelevers klodsede måder at stikke nåle med medicin ind i mine baller hver anden mandag nede på afdeling P 11, som er dagafsnittet, hvor vi kommer og spiser frokost. Tonny fra NA kalder hospitalet for farmen, og jeg er paranoid og tror det er fordi det er hans måde at gøre grin med min fars gård på. Du skal blive på farmen for evigt, griner han, og i mit indre sind, tænker jeg at det betyder jeg aldrig slipper løs af min fars indflydelse og kløer i mig. Der er ikke den kontrol i verden, der overgår, at Daddy Cool altid vil tale fortroligt med mig, når han er mest beruset. Det er det jeg har lært om tæthed, den skal foregå fuldstændig uansvarlig.

Om eftermiddagen skuffes jeg på Taekwondo-Christinas dørtrin. -Jeg ser serier, siger hun. -Hva', siger jeg, det var ligesom om du var tæt på selv at, du ved, være rigtig med, i morgens, Stina, siger jeg blødt. -Nillerdrengen, jeg ser serier, det er december, mor er ikke varmestue for små drenge, Niller, siger hun kort og hårdt til mig, og skruer op for tv. - Går vi videre, så vil du bare i røven, Niller, jeg kender jer fyre, siger hun, hiver et spejl op fra sin taske og sætter læbestiften perfekt. Hun er den eneste jeg kender der gør en dyd ud af at lægge perfekt make up, når hendes yndlingsserier skal checkes ud og checkes af i colortossen.
   -Stina for fanden, jeg har Pepsi-Max med, vi sku--- - Okay Niller, stil den på bordet, skaffer du chips - så har jeg nye bånd til videomaskinen, så optager jeg serien, men ikke i numsen Niller.

På mange måde kan jeg bedst lide det, når jeg har støvler på, og hun trækker bæltet ud af mine jeans, og jeg løfter røven lidt og hun trækker ned, og hun i den der satin natkjole trækker spor fra den våde fisse på min mave og l-a-n-g-somt glider ned over mig, helt til roden. Hun kender sig selv så enormt godt, og ved hvor hun skal holde sig lige derefter, med mit pikhovede lige indenfor varmen, og lade det smutte engang imellem op og køre race på clitten. Stina, det kunne blive et sted udenfor byen, hvisker jeg, jeg får sorte penge fra sjakjobbet på morgen-grønttorvet, kommunen kommer ikke efter os...Niller, vi snakker bagefter, hvisker hun og lukker munden på mig, på den måde hun ved hun bedst kan, med lange tungekys, der får det til at snøre sig sammen i mine nosser, hun allerede en gang har tømt som dette års første julekalender-kolli. Hun er kollossalt betydningsfuld i mit sind, og knepper mig så hendes størrelse i mit sind fortrænger den størrelsen effekten af medicinen har. - Du står så stiv, siger hun- de andre bliver impotente af det gift de sprøjter ind i jer nede på farmen, siger hun.
Forfatterbemærkninger
Mine brølende 20ere på Bostedet Bondetinget i Roskilde, skrevet om til kort form, som en julekalender-føljeton.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/01-2017 14:03 af Niels Cenius (Snowlion) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 744 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.