Sommerkrigen: Kapitel 2 (slettet ved et uheld)


7 måneder, 10 dage siden 2 kommentarer Fantasy

7De Frie Nukleotider: Vanilje
Akser, t, x, y og z · Virkelighedens samlesæt · Punkter i et koordina... [...]
Digte
10 dage siden
4De Frie Nukleotider: Barneleg
Intet brev fra Hogwarts · Måtte tænkte forward · Lave min egen magi · M... [...]
Digte
21 dage siden
5De Frie Nukleotider: Mainstream
Laver en massebalance · Ren rå nonchalance · Kender dens komponenter · ... [...]
Digte
1 måned, 9 dage siden
5De Frie Nukleotider: Stigma
Samfundet har visse normer · Variable og symboler i pæne formler · In... [...]
Digte
1 måned, 28 dage siden
3Sommerkrigen: Påbudt uddrag til forlag: Red...
Hazel mærkede Cassie tage sit sidste åndedræt, mærkede livet forl... [...]
Fantasy
2 måneder, 26 dage siden
3De Frie Nukleotider: Exciteret Tilstand
Føler mig on top · Laver et mic drop · Holder tvivlere væk · Dem der ho... [...]
Digte
3 måneder, 8 dage siden
1De Frie Nukleotider: Just fine
Udvikler varme som ren metal i vand · Eksplosivt og farligt uden fo... [...]
Digte · varme
3 måneder, 27 dage siden
1Sommerkrigen - 4. kapitel
4. Dalkrigeren · Så snart Hazel var vågent efter at være besvimet h... [...]
Fantasy
4 måneder, 10 dage siden
3De Frie Nukleotider: Iteration
Eksperimentering · Emne orientering · Mikro- eller makroskopisk · Bioke... [...]
Digte · selvransagelse
4 måneder, 23 dage siden
7De Frie Nukleotider: Flowrate
Vi går alle imod strømmen · På jagt efter drømmen · Ekspandere og kom... [...]
Digte
5 måneder, 1 dag siden
4De Frie Nukleotider: Irreversibel denaturer...
DNA, den genetiske kode · Menneskelig stregkode · Læses, oversættes o... [...]
Digte · naturvidenskab, parforhold, break-up
5 måneder, 15 dage siden
3Sommerkrigen - 3. kapitel
3. Hekse · Omtåget hørte Hazel en velkendt latter der kom tættere o... [...]
Fantasy
6 måneder, 9 dage siden
3Idé balance
Opstilling af Idé balance · Antagelser · - At koncentrationen af indt... [...]
Filosofihulen · fjolleri, matematik
6 måneder, 20 dage siden
2De Frie Nukleotider: Alias
Metaller har forskellige egenskaber · Nogle skaber mange debatter · L... [...]
Digte · fortsættelse
7 måneder, 2 dage siden
2Sommerkrigen: Kapitel 2 (slettet ved et uhe...
2. Perspektiv · Hazel blev revet ud af sine egne tanker da nogen gr... [...]
Fantasy
7 måneder, 10 dage siden
11Sommerkrigen - 1. kapitel; omskrevet
1. Hazel · På lang afstand, halvt i skjul stod en ung pige og betra... [...]
Fantasy
9 måneder siden
3De frie nukleotider
Vi er alle steder · Her og der, flere her · Kommer fra alle sider · De ... [...]
Digte · fænomen
9 måneder, 14 dage siden

Puls: 40,0

Publiceret: 6
Afgivet: 9
Modtaget: 27
Dani F. Nagel (f. 1994)
2. Perspektiv
   Hazel blev revet ud af sine egne tanker da nogen greb hårdt fat i hende og trak hende mod udgangen. Forvirret og ikke klar over hvad der skulle ske lod hun sig trække væk mens hun håbede at kongens tilbud ikke havde været en joke og galgen ventede hende.
   Det sidste Hazel så inden hun blev ført ud af tronsalen var kongen, der rakte ud efter sin bog og gav sig til at læse igen.
   Ude af tronsalen, førte de nu kun to riddere Hazel ud af slottet til slotsgården. Begejstret for at se solen og føle dens sensommervarme lod hun sig ikke mærke med at blive lænket til en pæl brugt til at tøjre heste. Hun foretrak i stedet at ignorer hvordan folk i gården stirrede nysgerrigt på hende og nød vejret. Deres nysgerrige blikke betød intet for de kunne ikke genkende hende.
   Hazel tillod sig et smil ved tanken om smykket om hendes hals og de egenskaber det besad. Ikke sikker på hvorfor hun havde fået lov at beholde under sin tilfangetagelse, havde hun flere takket hvem end der stod bag. Halskæden var en gave fra hendes mor og bestod af en simpel lædersnor med en metalring for enden der fremstillet ved blodmagi gjorde svært at genkende hende. Halskæden fungerede ved at gøre det svært for folk at fokusere på træk alt der kunne være med at hun kunne blive genkendt. Den slørede hendes ansigtstræk, skikkelse samt diverse skader hun gennem tiden havde tilegnet sig undtagen skader påført med blodmagi.
   Træt af at betragte vejret, vente Hazel sin opmærksomhed mod ridderen med de rare øjne og ridder Eseganman. De virkede begge utålmodige om end den fremmede ridder var bedre til at skjule det.
   Hazel, der tvivlede på at hun ville få noget svar orkede ikke spørge hvad de ventede på. Hun behøvede dog ikke vente længe før en ung mand i ført samme uniform som de to riddere foran hende dukkede op. Så snart den nye unge ridder kom indenfor synsvidde rankede ridder Eseganman sig pludseligt, hvilket fik ridderen med de rare øjne til at ryste på hovedet.
   Da den nye ridder kom nærmere vurderede Hazel ham til at være i midten af tyverne selvom hans alder var svær at bedømme. Hans halvlange lysebrune pjusket hår og brune øjne fik ham til at virke yngre, men hans kropsholdning og attitude fik ham til at virke ældre.
   Den nytilkommende ridder hilste venligt på de to mænd, hvorefter han vente sit blik mod Hazel. "Så han gennemførte det altså."
   Ridderen med de rare øjne nikkede. "Kongen har givet hende en mulighed for at bevise sin identitet og tilbudt hende et arbejde skulle hun tale sandt."
   Den nytilkommende ridder betragtede Hazel nærmere. "Jeg har fået lige beskeden og jeg troede det var en spøg."
   "Hvorfor skulle kongen spøge med det?" Nærmest vrængede Esganman og så uforstående på den nytilkommende.
   Den nytilkommende lod sig ikke påvirke af Eseganmans tone om end han forundret løftede det ene øjenbryn. "Lige meget om hun taler sandt eller ej, er hun en erklæret landsforræder. Hvad skulle hun kunne gøre for kongen ud over at stikke ham i ryggen med en kniv? Jeg står ved min holdning om at det er en dårlig idé og jeg nægter hjælpe med at udføre en plan, jeg mener er dømt til at fejle."
   "Det er noget du må tage op med kongen," svarede Eseganman mere afdæmpet denne gang, men stadigvæk lige uhøfligt.
   "Det har jeg også tænkt mig," var alt den nytilkommende ridder svarede før han vente sig rundt og satte kursen mod slottet.
   Hazel, der havde betragtet de tre riddere i tavshed så måbende efter den unge ridder med de pjuskede hår. Hun havde ikke den store erfaring med riddere siden Mænian ikke havde haft et ridderkorps før Mænian tabte Brødrekrigen og kong Ralf etablerede det. Alligevel turde hun godt formode, at ikke alle ridderne tråds deres ophøjede status kunne stille spørgsmål ved deres konges ordre.
   Det varede omkring en halv time før ridderen med det pjuskede hår kom tilbage og da han gjorde var han i endnu dårligere humør end før.
   Godt tilfreds med den unge ridders utilfredshed, kunne Hazel ikke lade være med at smile selvtilfreds. Hendes selvtilfredshed forsvandt dog hurtigt da en stalddreng løb over til ham og rakte ham en spand hvis indhold han slyngede i hovedet på hende.
   Drivvåd stirrede Hazel surt på ridderen med det pjuskede hår, der tog et skridt frem mod hende og duftede til hende før han trådte tilbage. Han vente sig derefter med stalddrengen, der så målløs på ham. "Jeg tror vi skal bruge mere vand."
   Ridderen med de rare øjne kunne ikke holde en latter tilbage. "Enon, jeg tror ikke rigtigt det vil hjælpe."
   "Bare for at være sikker," svarede ridder Enon med et smil og kylede endnu en spand vand som en stalddreng rakte ham ud over Hazel. Endnu en gang duftede ridderen til hende, men trak denne gang på skuldrene. "Tror ikke det bliver bedre."
   Hazel noterede sig hurtigt den afslappede tone de tog riddere brugte overfor hinanden. Alligevel tvivlede hun på at de to var på fornavn, delvis fordi Enon ikke lød som et fornavn og da han måtte have en højere rang.
   Gennemblødt, lænket og lugtende skulede Hazel surt til ridder Enon og følte sig en smule ydmyget. "Bare vent."
   Det fangede Enons opmærksomhed for han vente sit fulde fokus med Hazel og nidstirrede hende med et afslappet, men truende smil. "Jeg ved ikke præcis hvilken aftale du har med kongen, men jeg er også ligeglad. Det er mit job at beskytte kongen og du er en trussel, så giv mig en grund og jeg vil personligt slå dig ihjel."
   "Hvis du siger det," svarede Hazel ikke overbevist om ridder Enons ord. "Hvis det er tilfældet, ville din konge allerede have lyttet til dine advarsler."
   Til Hazels overraskelse blev Enon ikke vred over hendes svar, men så i stedet ud til at more sig over hendes kommentar. Tråds den unge ridders smil rykkede hun alligevel utilpas væk fra ham da han trådte frem mod hende. Tydeligvis klar over hvad der foregået under hendes tilfangetagelse stoppede han op og tøvede et øjeblik. Han så sammenbidt rundt før han langsomt fandt han en nøgle frem og viste den til Hazel.
   Mistænksom tog Hazel tøvende et skidt mod ridder Enon og rakte sin hænder frem mod ham. Med en kropsholdning, der tydede på erfaring med dyr, greb Enon forsigtigt om hendes hænder og låste kæden, der holdt hende lænket til pælen op.
   Chokeret over ridderens opførsel rankede Hazel ryggen og følte sig knapt så ydmyget selvom hun stadigvæk var drivvåd. Med et forsøg på at se så uskyldig ud som muligt trak hun prøvende i lænkerne om hendes håndled og skævede tavst til ridderen.
   Ridder Enon, der stadigvæk virkede til at more sig tråds hans opgivende ansigtsudtryk, skannede søgende sine omgivelser. Derefter dirigerede han tålmodigt Hazel nærmere i samme øjeblik som endnu to stalddrenge kom trækkende med to fuldt læssede heste.
   Chokeret over hvilken drejningen begivenhederne havde taget, trådte Hazel nærmere med fremstrakte hænder. Enon smilede til hende selvom der var noget indforstået ved hans smil, som gjorde hende nervøs. Hun blev hurtigt bekræftet i sin mistanke da han hurtigt greb fat i hende, trak hende nærmere og lænkede hendes hænder til den ene hests saddel.
   "Tro ikke du kan løbe om hjørner med mig," sagde ridder Enon skarpt, men ikke ondskabsfuldt og trak demonstrativt i hendes lænker.
   Fristet til at fælde den unge ridder, men klar over det ville være uklogt lod Hazel være og forholdt sig tavs.
   Tydeligvis opmærksom på Hazels overvejelser, sukkede Enon dybt, greb fat i hendes nakke og klemte til. "Jeg mener det. Giv mig en grund og jeg slår dig ihjel. Forstår du hvad jeg siger?"
   Hazel vred sig i ridder Enons greb, men nægtede at svare ham. Hendes tavse modstand skræmte derimod hesten hun var lænket til og den trippede uroligt. Den stoppede først da ridder Enon slap Hazel og hun lod sig synke sammen hvor hun stod.
   Ridder Eseganmans lo kort og påpegede med et spottende tonefald. "Nyd din frihed så længe den varer."
   Arrig bed Hazel tænderne sammen og vente sig væk fra Eseganmen så han ikke kunne se hendes reaktion. Hun fik derfor et chok da hun mærkede en hånd på sin skulder og rystede den forskræmt af sig mens hun vente sig mod berøringen.
   Ridderen med de rare øjne virkede chokeret over Hazels reaktion og så et øjeblik ud som om han ikke vidste hvad han skulle gøre. Sådan stod han nogle sekunder, før han uroligt gik på knæ for at fjerne lænkerne om hendes fødder. Bagefter tilbød han hende en hånd med at bestige hesten foran hende. Hazel smilede taknemligt og lod ridderen hjælpe hende i sadlen endnu en gang chokeret over den unge fyrs opførsel.
   "Ogran," lød Ridder Enons stemme advarende, nærmest irettesættende hvorefter de to ridders blik mødtes.
   Ridderen med de rare øjne, Ogran, nikkede alvorligt nærmest som et svar på et usagt spørgsmål og smilede så tøvende. "God tur."
   "Næppe," svarede ridder Enon og svang sig elegant i sadlen på den rytterløse hest. Til hest greb han hurtigt fat i tøjlerne til Hazels hest før han vente sig mod sine kollegaer, nikkede til dem efter tur og satte afsted.
   Tvunget til at følge ridder Enons tempo, måtte Hazel lade sig trække gennem byen, - noget hun aldeles ikke brød sig om. En anden ting hun heller ikke brød sig om, var når folk stoppede, pegede på hende og hviskede. Noget ridder Enon heller ikke virkede begejstret for siden han øgede tempoet og hurtigt gænget hende videre.
   Utilpas ved folkets interesse var Hazel sikker på at folks interesse skyldes at hun blev ført gennem byen i lænker, ikke at de genkendte hende. Alligevel havde Hazel ikke følt sig helt overbevist og havde diskret vent blikket mod sin højre hånd. Hendes hånd, der lå slapt på sadlen, var uskadt og Hazel sukkede lettet endnu en gang uden flammer; hendes halskæde virkede.
   Roligere efter at være blevet forsikret i at folk ikke havde chancen for at genkende hende lod Hazel sig slappe af og betragte hovedstaden.
   Byen så anderledes ud end Hazel huskede den, selvom hun var ret sikker på den ikke havde forandret sig synderligt. Alligevel virkede byen mere levende og samlet, solen føltes varmere og det vrimlede med mennesker på gaden. Selv hovedstadens to indre mure, der adskilte de forskellige samfundslag fra hinanden virkede mindre truende.
   Optaget af at betragte hovedstaden lagde Hazel ikke mærke til at hun og Enon havde nået ydermuren, før den tårnede sig over dem. Uinteresseret i hvordan de skulle passer gennem ydermuren, ville hun fortsat havde med at betragte byen, hvis ikke Enon havde henvendt sig til vagten på et sprog hun ikke forstod.
   Pludselig nysgerrig noterede Hazel sig hurtigt Ridder Enons usikre udtale, men ellers tydelige anlæg for sproget. Selvom hun ikke forstod hvad Enon og portvagten snakkede om, genkendte Hazel enkelte gloser. Hun vidste derfor at sproget stammede fra et af de østlige lande, men ikke hvilket. Usikker på hvordan hun skulle fortolke årsagen til sprogskiftet, vidste hun, at det ikke var en tilfældighed. Det kunne ikke være en tilfældighed, ikke siden Enon på forhånd havde vidst, hvordan han skulle henvende sig til vagten.
   Pludselig klar over hvordan hun kunne undersøge sin hypotese, vente Hazel sig mod vagten og spurgte: "Hvad hedder du?"
   Spørgsmålet var rimelig simpelt og noget af det første Hazel selv havde lært når hun havde lært fremmedsprog, alligevel virkede vagten fuldstændig uforstående. En forvirring hun mistænkte skyldes at vagten ikke havde forstået hendes spørgsmål. En mistro, der kun blev bekræftet da vagten kiggede forvirret på ridder Enon, der med et surt blik på Hazel forklarede på det fremmede sprog. Enons forklaring virkede i midlertidig kun til at forvirre portvagten yderligere for han gængede dem hurtigt videre.

_ _

De første dage af deres rejse gennem landet talte hverken Hazel eller ridder Enon specielt meget til hinanden ud over simple spørgsmål eller ordre. Hvilket ville sige Enon gav ordre og Hazel stillede spørgsmål til dem, - en kombination der passede hende udmærket.
   Først da der var gået næsten en uge og de nærmede sig Sommerskoven begyndte ridderen at spørge ind til Hazel. Hun havde ikke brudt sig specielt om hans pludselig nysgerrighed og havde besvaret hans spørgsmål så overfladisk som muligt. Noget den unge ridder modvilligt havde accepteret selvom han ikke havde opgivet sit foretagende. Præcis en uge ind i deres rejse og samme dag som de nåde udkanten af Sommerskoven, besluttede ridder Enon igen at udspørge Hazel.
   "Antaget at du ikke lyver," startede Enon mistroisk og holdt inde så længe at Hazel et øjeblik tvivlede på at han ville fortsætte. "Hvorfor er du så stadigvæk i live?"
   "Jeg er en overlever," svarede Hazel roligt, en ro der så småt havde indfundet sig så snart hun befandt sig blandt Sommerskovens dunkle atmosfære. "Kong George ønskede ikke at gøre mig til martyr og havde sine egne planer med mig så han lod mig leve. Jeg er dog ret sikker at det ikke var hans første indskydelse da jeg trods alt nær var blevet hængt."
   "Den historie har jeg hørt om. Rejst gennem landet for at overgive sig, kun for at blive bundet på hænder og fødder, brutalt ført gennem byen og smidt for kongens fødder. En lykke blev smidt om legendens hals og den anden ende kastet over porten i slotsmuren. En henrettelse til en forræder til det sidste og en afslutning på en ære. Dinglende fra et reb over porten og døden nær var den faldende legende blevet skånet da nogen havde skåret reddet over. Skånet og med det kaos der fulgte ved ingen med sikkerhed hvad der blev af den faldende legende." Ridder Enon fangede udfordrende Hazels blik. "Det er blot en af mange historie om hvad der blev af Sommerrebellernes leder. En historie der referer til en legende og ikke et forvokset pigebarn."
   "Siden hvornår referer en legende til et specifikt køn?" Spurgte Hazel upåvirket og lod sig forsat slappe af siddende op af et træ i deres primitive lejer.
   Ridderen nikkede anerkendende. "God pointe det vil jeg give dig, men det ændre ikke på det faktum at min far allerede havde besejret Sommerrebellernes leder. Lederen, en ung mand, med gyldent hår og grønne øjne, der faldt før slaget var omme og sommeren var forbi."
   Hazel skælvede, noget der havde intet med kulde at gøre, og lysning hun og Enon havde gjort holdt for natten i føltes ikke længere hjemvant men hjemsøgt. "Hans navn var Kaltian Rion og han var en helt."
   Ridderen så medlidende på Hazel som om han kunne høre han kunne høre hende og Kaltians fortid i hendes ord.
   Hazel mødte alvorligt ridderens blik på tværs af deres lejer. "Rebellernes tid er forbi, det er tid til at genskabe orden. Det er nu at vi skal stå sammen og genskabe freden, trygheden og straffe dem, der gennem krig har taget så mange fra os. Aldrig har så mange sønner, døtre, brødre, søstre, fædre og mødre rådnet op på slagmarken, fordi disse Sommerrebeller valgte at gøre oprør. Men jeg har en ting at se til disse Sommerrebeller: Sommeren er forbi," lirede Hazel af og nærmest snerrede de sidste tre ord samtidig med at bålet i lejeren spruttede voldsomt og flammer skød i vejret og fyldte natten. "Det var det sidste kongen sagde til mig, før han gav signal og reb strammede om min hals. Jeg blev næsten henrettet, men skånet på grund af din far. Din far hævder at have besejret Kaltian, men han døde kort før din far dukkede op og ved en andens klinge. Jeg kender ikke din fars motiv, men måske er han ikke den ædle generel folk tror."
   Ridder Enon rullede hurtigt øjne af Hazel, men reagere ellers ikke på hendes ord. "Der er forskel på besejret og dræbt, noget der nok er gået hen over hovedet på en forræder som dig. Min far besejrede Sommerrebellerne leder taktiker mod taktiker og identificerede lederen efter sin død."
   "Din far tager fejl og han ved det."
   Enon så chokeret på Hazel, men hans kropsholdning forblev afmålt og afslappet. Hans øjne derimod lyste med en blanding af forvirring, vrede og tråds. Alligevel forholdt han sig stædigt tavs nærmest som om han nægtede at acceptere Hazels udsagn som en mulig sandhed. Han betragtede i stedet bålet der for et øjeblik siden havde spruttet voldsomt og sendt flammer flyvende i vejret.
   "Jeg er, hvem jeg siger, jeg er og det er der ingen der kan tage fra mig," mumlede Hazel og synes selv hun lød tøvende da hun talte.
   "Udmærket," udbrød Enons pludselig og lød som om han have taget en beslutning. "Lad os antage at du ikke lyver, så fortæl mig om Sommerkrigen."
   Hazel fangede Enons og begyndte alvorligt sin fortælling. "For omkring 4 et halv år siden startede Madelin Morgenstjerne et tavst oprør efter vi havde set hvad der skete med de kasserede rekrutter. Noget der rustede os og fik os til at undersøge sagen nærmere. Det viste sig efter en forpasselig, men dybdegående at det ikke var første gang at uegnede rekrutter var blevet henrettet, tværtimod. For at undgå oprør grundet tilstandene under Brødrekrigen, blev alle uegnede rekrutter som have modtaget træning i hæren henrettet. Samtidig var en række procedure sat op sådan, at ingen rekrutter blev videreuddannet eller udstationeret i deres hjemby eller givet mulighed for at besøge deres familie. Resultatet at vores undersøgelse samt omfanget af problemet chokerede os, da ingen af os trods kong Georges brutale styre troede han ville gå så vidt. Vi brugte de efterfølgende 3 et halvt år, på i stilhed at dele vores viden om hvad der var skete med de kasserede rekrutter. Når folk nægtede at tro på od, bad vi dem skrive til deres familier og spørge til de rekrutter, der var blevet sendt hjem. Alle steder var svaret det samme: Der var ikke blevet sendt nogle børn hjem til pågældende by, de var alle gået videre. I løbet af årene samlede vi en del støtter og da de var talstærke nok, brød vi med hæren og erklærede krig mod kongen. Det var sådan Tiko Skaldesmækker og Heldon Drømmevæver blev en del af revolutionen og de begge ville spille en afgørende rolle." Hazel tav et øjeblik som hun endnu en gang overvejede hvad der var blevet af hendes gamle venner. "Sommerkrigen varede halvanden år fra start sommer til slut vinteren året efter. Krigen startede godt, da kong Georges hær ikke kunne holde til at deltage både Brødrekrigen og Sommerkrigen. Vi var på grænsen til sejrer da problemerne satte ind. Vi havde de svært ved at få forsyninger og levede under åben himmel i skoven så da vinteren kom døde en del. Endnu værre blev det da skabninger vi kendte fra vandrehistorier ikke længere kun historier om gamle dage, men hærgede løs i skovene. Heksene angreb uden nåde og var frygt indgydende væsner med kræfter ud over det selvvanlige. Den samlede effekt af vejret, heksene og krigen mod kongen sled Sommerrebellerne op til det punkt hvor vi tabte det afgørende slag."
   Da Hazel stoppede sin fortælling, fangede hun Ridder Enon i at betragte hende misbilligende. "Hvad var planen, hvis du havde vundet Sommerkrigen?"
   Der var noget hånligt i ridderens stemme Hazel ikke brød sig om. "Jeg ville havde genindført demokrati."
   Et øjeblik så Enon ud til at være på grænsen til latter, men tog en dyb indånding før han fortsat spurgte ind til Hazels plan. Noget der yderligere provokerede hende da han lød som om han talte til en ekstra tungnem person. "Du må da have vidst at Sommerkrigen kun ville svække Mænian og gøre det mere sårbart over for invasion fra Rinity? Du kan ikke for alvor have troet at det ville være muligt at indføre et nyt styresystem og samtidig holde stand mod Rinity?"
   "Selvfølgelig ikke, hver ting til sin tid," småsnerrede Hazel og rullede øjne af Enon. "Det er heller ikke ligefrem fordi jeg troede det ville blive nemt."
   Enon så fortsat misbilligende på Hazel. "Det er vist noget af en underdrivelse. Antaget det var lykkes Sommerrebellerne at besejre Rinity, hvordan ville du så indføre demokrati? Med nutidens våben, krigsførelse og det faktum at alle der har en vis magt ville kunne samle en mindre hær, der ville true det nye styresystem, ville det være umuligt."
   "Det ville ikke blive nemt og det ville tage tid, men jeg er sikker på at det ville kunne lade sig gøre." Hazel mødte ridderens blik. "Det ville ikke være idealt, men valget stod mellem monarki, anarki og demokrati og at de tre var den mest holdbare løsning demokrati siden jeg nægtede at tage tronen for mig selv."
   Til synladende uimponeret over Hazels argumenter skiftede Enon emne. "Du nævnte, Madelin Kopia, Tiko James Beumnoli, Heldon Dipallaum, men ikke Kaltian Rion, hvorfor det?"
   Et øjeblik chokeret over at høre sin gamle venners navne, snarere end navnene givet til dem under sommerkrigen tøvede Hazel. "Det er kompliceret."
   "Hvordan det?" Spurgte Ridderen og lød i Hazels øjne underlig høflig og alvorlig tråds sin nysgerrighed.
   "Jeg regnede ikke med at du ville høre om hele Sommerkrigen, men han var skam en vigtig del af den. Kaltian, Madelin, Tiko, Heldon og jeg havde alle hver vores rolle, der komplimenterede hinanden og gjorde os til et godt hold."
   Chokeret så Hazel ridder Enons øjne lyse op og smile, et smil der ikke skyldtes at han var ved at snyde hende. "Det er vigtigt med gode holdkammerater."
   Hazel nikkede stille måtte anstrenge sig for at holde tårerne tilbage da hun tænkte på sine gamle venner og hvad der mon var blevet af dem. Hun vidste hvad der var sket med Kaltian fordi hun selv havde været der i det skæbnesvangre øjeblik hvor alt faldt fra hinanden. Et øjeblik der var brændt ind i hendes hukommelse og som hjemsøgte hendes drømme såvel som vågne timer. Derfor vidste Hazel ikke hvad der ville være værst; ikke kende sine gamle venners skæbne eller finde ud af det og måske realisere at hun var den eneste der var tilbage.
   Vemodig vente Hazel sig væk fra Ridder Enon og lagde sig ned for at sove selvom hun ikke var træt. Nærmest som om ridderen havde gættet hendes tanker gik der ikke særligt før også han lagde sig til at sove. Noget der tråds hendes humør fik Hazel til at smile svagt, da ridderen ikke nænnet at tjekke om hun var lænket forsvarligt.

_ _

Næste dag da Hazel og Ridder Enon igen red gennem skoven rømmede ridderen sig pludselig usikkert og kastede et blik på hende. Klar over at Enon havde noget på hjerte, men i dårlig humør over endnu en gang at skulle ride med lænker om håndleddene spurgte Hazel lettere irritabelt: "Hvad nu?"
   "Hvad er dit problem?"
   "Hvad mit problem er?" snerrede Hazel og fnøs irriteret af ridderen hvilket for først gang i lang tid sendte flammer hvirvlede rundt i luften. "Jeg har været afskåret fra verden det sidste år for at vende tilbage til et Mænian med en ny konge. En konge der har valgt at blive boende i Mænian, et for ham fremmed land, omgivet af fremmede mennesker og uden sin fars vejledning, men givet vis efter hans ønske. Der er noget der ikke stemmer og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det."
   "Hvem siger du behøver gøre noget ved det?" Spurgte Ridder Enon med høflig, men kølig stemmeføring. "Hvis du er hvem du påstår og viser loyalitet over for kongen er jeg sikker på han vil behandle dig godt."
   Skeptisk overfor Enons udtalelse nåde Hazel ikke at kommentere på det, da begge hestene pludseligt vrinskede og kæmpe rødder skød op fra jorden. Rødderne bevægede sig hidsigt og styrede direkte mod Hazel og Enon hvor de hurtigt begyndte at vinkle sig om både hestene og deres ryttere. Før Hazel eller Enon kunne nå at gøre noget var både de og hestene viklet sig stramt ind i rødderne at de ikke kunne røre sig og alt lys
Forfatterbemærkninger
er godt klar over at kapitlet ikke er så gennemarbejdet, - men har ikke så meget tid til det i øjeblikket. Hvad synes du om hovedperson? Hvad synes du om ridder Enon? Er der for meget, for lidt eller tilpas mænge infomartioner i kapitlet?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/04-2017 22:54 af Dani F. Nagel (DenFrieNukleotid) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 4002 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.