1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
4 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
4 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
4 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
4 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
4 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
4 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
4 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
4 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
4 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
4 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
4 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
4 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
4 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
4 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
6 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
6 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
6 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
6 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
7 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
7 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
7 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
7 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lise Fugl (f. 1986)
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet. Huset stod ud i det åbne landskab som omringede det, dens farve var en lys stålblå og taget var en støvet kornblomst farve, vinduerne var en mørke blå og de fleste af dem, var ret høje. Lucine kunne ikke forstå, hvordan Conrad havde kunne kalde det hvidt. Allen op til palæet, som Lucine fik udsyn til da vognen kørte væk igen, havde store hvide træer med blålige blade, stående på hver side. En mur omringede hele området, dog man kunne ane de andre adeliges hus, igennem havens træer.

"Maj, vil du gøre to bade klar til vores gæster" bad hr. Baum en kvinde, klædt i bulter tøj, som var kommet ud til dem. Maj så lidt på dem, hendes blik afslørede lidt hvor underlig hun fandt dem, men hende viste det ellers ikke.
   "Og noget tøj hr. Baum" det var ikke et spørgsmål, nok mere en konstatering.
   "Ja, god ide" hr. Baum smilede lidt forlegn over, at havde glemt det "Bed Liane om at hente noget af Zellas og Marwins aflagte tøj, det brude kunne passe"
   "Javel, er der andet?" Maj så afventede på ham
   "Hvad med vores våde tøj?" lød fra Conrad, som stadig var gemt under hætte
   "Ja, bed en af de andre som at tage det våde tøj, som ligger i taskerummet ind og vaske det" hr. Baum smilede venligt til Conrad og Maj nikkede blot, herefter forsvandt ind i huset igen.
   "Kom, lad os komme indenfor, inden I fryser jeres fødder af" hr. Baum ledte an, ind i huset, hvor gulvet var dejligt varmt. De blev sat i en stue, som nok var til gæster som skulle vente på, at kunne tale med husets beboer. Hr. Baum havde undskyld sig og havde forladt dem for nu, et højt ur, som Conrad sagde hed et gamlefar ur, klikkede af sted.

"Jeres bad er klar" Maj var dukket op i døren, hun så afventede på dem.
   "Mange tak" svarede Lucine og sprang op fra sofaen, de sad i.
   "Følg venligst med mig" Majs stemme var helt neutral, hendes hår var sat op i en knude i nakken. Hen af gange og indbag døre gik, Lucine var helt sikker på, hun ikke ville kunne finde vej rundt her. Hvad skulle man også med så mange rum? På væggene hang der malerier af landskaber og dyr, vaser med blomster stod på små reoler og sprede en frisk duft omkring sig. Endelig blev de vist ind i et stort badeværelse, hvor en skræm var blevet sat op, imellem to badekar. Et gråhvidt gulv af klinkesten sat i en eller anden form for malt, foldede sig ud foran dem. væggende var det samme farve, de få møbler der var, stod fint i hvidt med rosa guld farvet mønster af træ og lindorme.
   "Der er klargjort sæde og oile til jer begge, Liane kommer med tøjet så snart hun kan."
   "Mange tak" sagde Lucine og så på den modne kvinde, som blot nikkede og forsvandt.
   Conrad og Lucine så lidt usikkert på hinanden, men der var ikke andet for det end at få taget sig et bad. Skærmen bestod af træ, så der var ingen måde, hvorpå de kunne se hinanden. Lucine sank ned i vandet, det var dejlig varmt og hendes kolde og stive legemer, blev lige så stille rørlig igen. Hun fiskede lidt sæde frem og vaskede sig, usikker på, hvad olierne skulle bruges til. Skyntill gled ned i vandet sammen med hende, hvor den så flød lidt rundt og nød varmen.

Snart blev der banket på døren, Lucine snak lidt dybder ind i vandet.
   "Ja?" lød Conrads stemme
   "Jeg kommer med tøj" lød en kvinde stemme, sikkert Liane.
   "Er De klar?" lød det lavt fra Conrad, rettet mod hende
   "Ja" svarede hun og undgik at sluge sædevand.
   "Kom bare ind" sagde Conrad så højt og døren gik op, en ung kvinde med et tørklæde om hovedet kom ind. Hun bag to sæt tøj, som hun lagde på en lille skammel som på hver side af skærmen. Så dukkede hun kort for dem og forlod rummet, døren blev lukket i efter hende.
   Lucine vaskede sig færdig og tog et af de håndklæder som hangover skærmen, det var blødt og duftede dejligt rent. Gad vide hvem, der vaskede her i huset? Det var nok ikke hr. Baums kone, nok en vaskekone eller måske en af de tjener de havde mødt? Lucine tørrede sit hår, som havde lagt som tang ned over hendes hud. Ikke lang tid efter, stod Conrad ud af sit bad og tog det sidste håndklæde. Lucine så lidt på det tøj, der var blevet lagt frem til hende. En æblegrøn overkjole med smukke broderier af katte som jagede en mus og en hvid underkjole i meget blød hør, selv undertøj lå klar til hende. Lucine rørte forsigtigt ved overkjolen, hun vidste ikke hvad stof den bestod af, men den var dejlig blød og let. Hun blev helt bange for, at den ville gå i stykke, når hun rørte den. Det var alt for fint til hende, men der var ikke andet for, end at tage det på. Hun kunne ikke gå rundt med et håndklæde om sig, hendes mor ville blive tosset.

Snart stod de uden for badeværelset, Conrad havde en meget lyse grøn skjorte på, over den en avocado grøn vest med gyldne broderier, mønsteret var simpelt og ikke nær så indviklet som det, der var på hendes overkjole. Hans busker, var en mørk gyldenbrun farve og, ligesom hendes, havde det hele et smukt snit og næsten alt for fint. Skyntill havde lagt sig i hætten, som overkjolen havde, Lucine forstod ikke hvorfor. Hun savnede lidt følelsen af sin kappe, forhåbentlig ville hun snart få den igen. Hendes hjerte spang et slag over, tænkt hvis de fandt ringen? Og hvad med hendes bog og stav? Forhåbentlig var det ikke andre end hende, som kunne trække ting ud af lommerne. Conrad så kort på hende og smilede lidt drillende.
   "Det er vist lidt for stort til Dem"
   "Du skulle nødig snakke!" Lucine gav ham et slag på skulderen og han lo blot, Lucine smilede med. Pludselig kom en helt ny tjener hen til dem, det var en herre denne gang. Han bukkede kort for dem.
   "Hvis I ville være så venlige at følge med mig, så skal jeg tage jer til spisesalen" hans stemme var rolig, men der var noget i hans blik, det virkede en smule urolig.

"Ja, vis vej gode mand" svarede Conrad og fulgte med tjeneren, Lucine overvejede om det ikke var for sent at spise nu. Klokken var sikkert langt over midnat, mon hun ikke følte sig spor træt og det var sikkert bedst, ikke at sætte sig imod lige nu. Afsted gik det igen, gange og døre gik de forbi, indtil de stoppede ved en dør, som tjeneren åbnede for dem.
   "Mange tak" sagde Conrad og de trådte ind i værelset, som var en mindre spisestue. Dette overrumlede Lucine lidt, hun havde forventet en stor spisesal med et langt bord, eller noget i den stil. Her var der et spisebord til 6 personer, det var dækket med lidt varm mad og brød, en kander stod på bordet, sikkert med vand eller måske noget andet. En stor, meget smukt udsmykket, brændeovn var tændt over i et hjørne. Hr. Baum stod og snakkede med Dagny, hvilket Lucine fandt meget underligt, dog det nok forklarede tjenernes urolighed. Normale mennesker så jo ikke så meget til de overnaturlige, så hr. Baums rolige minde var en meget unormal ting. Hr. Baum og Dagnys samtalen stoppede da de trådte ind i rummet, Dagny rejste sig og kom dem glad i møde.
   "Jeg håber I har det bedre nu" sagde hun og så på dem med moderlige øjne "Forhåbentlig bliver I ikke syge, af turen i haven"
   "Det for vi at se" svarede Lucine og tog sig selv i at ville klø Dagny bag øret, Conrad sendte et lidt usikkert blik mod Hr. Baum, som blot stod med en venlige minde.
   "Jeres tasker står derover" sagde Dagny så og nikkede over mod en stor sofa, hvor deres tasker, og Conrads spyd, stod lægt op af.
   "Mit spyd!" udbrød Conrad og smilede stort, han ville vist gerne over til det, men stoppede sig selv, de var jo gæster.

"Ja, vi fiskede det op af vandet, desværre kunne vi ikke redde dit sværd" Dagny så på Conrad "Ingen af os kan dykke så langt, måske hvis vi får fat på en nøkke eller en fra havfolket."
   "Det kan vi se på i morgen" sagde Conrad "Mange tak"
   "Det er ikke noget at takke for, I har hjulpet os, det er kun ret vi gør det samme" smilede Dagny
   "Skal vi sætte os?" hr. Baum var kommet hen til dem og så venligt på dem alle,
   "Ja, lad os det" svarede Lucine og gik over til bordet med de andre, snart var de godt i gang med at spise. Både Conrad og Lucine var mere sulte end de lige troede, hr. Baum forstyrrede dem ikke med spørgsmål imens de spiste, han tog selv en bid brød. Conrad lod til at undgå, at kiggede hr. Baum i øjne. Men Lucine lagde ikke noget i det, måske var det en uhøflighed her eller også ville han bare koncentrere sig, om sin mad. Nu, hvor hun kunne sidde og studere hr. Baum, bemærkede hun han havde lidt mave på og intet skæg på hans ansigt. Faktisk virkede han meget ren og anstændig, sikkert forbi han var borgmester og ejer af byen. Hvilket sikkert også betød, der nok var mere til ham, end hvad hun kunne se. Lucine kunne forstille sig, han sikkert havde nogle evner inden for det politiske spil. Conrad tog en kanderne og hældte en blå væske op i sit glas, han så på hende.
   "Vil De også have lidt?" Conrad talte lidt lavmælt

"Hvad er det?" Lucine vågnede lidt op og så underne på den blålige væske
   "En type vin, den er meget frugtartige og smager lidt som bær." svarede Conrad
   "Ja, giv mig lidt" Lucine tøvede lidt, hun var ikke den store vin drikker.
   "Den er fra egen vingård" sagde hr. Baum så "Lavet på de bedste frostdruer, man kan finde"
   Hr. Baum lød meget stolt og smilede glad, Lucine nippede til vinen, den smagte rigtigt nok lidt som frugt.
   "Kan jeg også få lidt?" Dagny sad på gulvet ved siden af dem
   "Selvfølgelige! Det må du undskylde, vil du have en tallerken med?" Hr. Baum rejste sig op og tog imod kanden fra Conrad
   "Ja, lidt at spise ville være godt"
   Hr. Baum anrettede hurtigt noget af maden og hældte lidt vin op på en anden tallerken, snart spise Dagny med.
   "Så, fortæl mig, hvordan I ende på skibet" Hr. Baum havde sat sig ned igen, han drak lidt af sit glas og så lidt afventende på dem. Conrad og Lucine udvekslede blikke, begge var usikker på, hvor meget de skulle fortælle. Måske var det bedst med sandheden, Trygve lod til at stole på ham.
   "Det kommer nok til at tage lidt tid" svarede Lucine så og bestem sig for, at han ikke behøvede at vide noget om ringen og hvad der endelig havde bragt dem til lunden. Særligt ikke, når de ikke vidste, hvordan de skulle komme videre herfra. De stod lidt dårligt lige nu, godt nok lod det til, at hr. Baum selv ikke brød sig om kongen og han metoder. Men man kunne aldrig vide, måske ville han tilbageholde dem og tage ringen fra dem, for at bruge den selv eller give den til Alyssa.

"Vi har tid" svarede hr. Baum tålmodigt "Resten af min familie er ikke hjemme, så vi bliver ikke forstyrret"
   "Det startede med vi skulle i lunden, da vores ven var blevet væk fra os..." Lucine fortalte og Conrad bidrog af og til med lidt, han havde heldigvis opfanget, at det ikke var alt hr. Baum skulle vide. Snart sad de over i den store sofa, som viste sig at være meget blød, hvor fortælling gik videre. Dagny havde lagt sig ved siden af Lucine og lod til at sove, Skyntill var kommet fra lommen og kiggede sig lidt om i rummet. Hr. Baum havde stirret lidt, da den var kommet frem og Lucine måtte kort forklare det var hendes hjælper. Endelig var hun færdig og snak lidt tilbage i den bløde sofa, trætheden var begyndt at sætte sig i hende.
   "Det er godt nok meget I er blevet udsat for" sagde hr. Baum så tænksomt "Jeg kan fortælle jer, at Chanilla har det fint, hun er hjemme hos sig selv med nogle af byens vagter. Så hun ikke bliver taget af kongens folk eller sniger sig ud"
   "Det er godt" smilede Lucine lidt træt, så vidste de da, hvor hun var blevet af. "Og det er sikkert, hun ikke slipper ud?"
   "Tja.. med Chanilla er intet helt sikkert, men jeg tror, at så længe hun tror I er inde på borgen, så kommer hun ikke efter jer" hr. Baum smilede lidt "Desværre er der ikke mere jeg kan gøre end det, jeg fortæller vagterne i morgen, at de skal være opmærksomme på, at hun har truet jer."
   "Det ville være dejligt" svarede Conrad, dog Lucine ikke helt kunne se, hvordan det skulle hjælpe.
   "Hvad skal der sker med os nu?" spurgte Lucine så, det var et spørgsmål som havde hæng i hendes tanker længe nu.

"Tja.. kong lindormen... Kong Trygve, mener jeg, vil gerne snakke med jer, så I er gæster her så længe. Derefter... ville jeg mene I skulle tilbage til borgen, hvor I ville være i sikkerhed. Men jeg tror ikke det vil holde jer så længe" det sidste lo han lidt ved, men blev så alvorlig "Foruden, lad os tage de dage som kommer og hvem ved, måske finde vi en løsning når vi mødes med Trygve igen"
   Lucine havde ikke lyst til at vende tilbage til borgen, de have andet de skulle lave.. dog de ikke helt vidste, hvordan de skulle løse det med ringen nu, da lunden var blevet udelukket.
   "De virker til at, havde mødt overnaturlige før i dag. Er det sådan?" lød det så fra Conrad
   "Jarh.. det kan man godt sige" igen smilede han, denne gang lidt fjollet "Ser I engang for rigtigt mange år siden, den gang der var kamp om dette områbe, lavede min faderlige forfader en aftale med en lindorm. Hvis den kunne opfører dem en borg, ville han søger for, at denne lindorme blev konge over dette områbe og så længe hans blodline levede, ville den blive holdt i den højeste ærer. Således blev, at efter tre dage stod der en borg på områdets højeste punkt. Eller det siger savnet i hvert fald"
   Hr. Baum smilede, lidt drømmende, men vendte så tilbage til nuet.

"Men ellers har mit hjem en nisse familie boende, det giver held og jeg har ikke noget imod at dele mit hjem med dem" hr. Baum slog lidt ud med hånden "Dog jeg ikke ved, hvor de er lige nu. De virker overrasket"
   Forbløffelsen stod nok klart malet på Lucine ansigt og hun skyndte sig at lukke munden
   "Det er bare.. udførte De et ritual, for at komme i kontakt med nisserne?" ordnerne næsten faldt ud af munden på hende, så travlt havde hun.
   "Ja da, Alyssa hjalp mig med at finde et, som lod nisser vide, at huset var ledigt om man ville. En sen aften dukkede der så en ung nisse op, som sagde han og hans familie gerne ville flytte ind. Vi selvfølgelige en aftale om, hvordan tingene var i huset og sådanne ting. Herefter skulle jeg bare vaske det første ritual væk, de har boet her i 5 år snart" hr. Baum smilede og Lucine blev mere rolig, et øjeblik havde hun vært bange for, at alle og enhver bare kunne tage kontakt til de overnaturlige og ikke brugte noget ritual. Men det lød til, at det ikke var sagen. Det første ritual hr. Baum havde udført, var sikkert i line med det, hun skulle udfører, hvis hun ville snakke med en overnaturlig.
   "Så.. hvordan hjalp din forfader lindormen med at blive konge over området?" Conrad så lidt nysgerrigt på hr. Baum, dog han stadig væk ikke så direkte i øjne.

"Jeg ved det ikke helt, de mindre detaljer er ikke skrevet ned i den slægts bog. Der stod mere, at vi skulle ære lindormen og bærer den som vores mærke, foruden aldrig at gøre den fortræd. Der står endda at farven blå var velset hos den og hvert år skulle vi udfører et ritual med en skål mælk, da de elsker mælk og på den måde vise, vi stadig ærer aftalen" hr. Baum rystede lidt på hovedet "Den gang var forholdet mellem mennesker og de overnaturlige bedre, ritualer blev offer brugt og aftale som den min familie lavede med lindormen, var ikke unormale. Det er i vært fald, hvad jeg kan forstå på de bøger og tekster fra stammer fra tiden omkring den store grænsekrig."
   Hr. Baum smilede igen, man kunne høre hvor fascineret han var af den tid og de skikke man havde den gang. Han rettede sig lidt op, da han bemærkede de begge stirrede på ham.
   "Årh, nu skal ikke høre mere på denne gamle mand" lo han lidt, selvom han nok kun var 40 år eller der over "I er sikkert trætte og vi kan altid snakke videre i morgen, foruden at finde jeres veninde."
   Hr. Baum tog en lille fuglestatue op, som stod på bordet.

"Maj, kom til den private spisestue" sagde han og hviskede noget til fuglen, med det samme blev den levende og fløj ud af rummet. Det gav et stik i hjeret på Lucine, hendes egen besked fugl var stadig i stykke, hun havde ikke haft tid til at kigge på den eller hører nogen om de kunne lave. Skyntill landede på hendes skulder og slog sin hale om hendes hals, så puttede den sig lidt ind til hende. Lucine smilede, Skyntill havde ikke sagt så meget siden skibet. Men den havde nok ikke noget at bidrage med lige nu, det var fint nok. Den var ung og ville nok gerne lærer omverden lidt mere at kende, ligesom hende.
   "De kaldte herre?" Maj var dukket op i døren
   "Ja, vil du tage vores gæster op til deres værelser, derefter vil du så gøre min seng klar."Hr. Baum så godmodigt på hende
   "Selvfølgelige herre" Maj rettede sig lidt op og så afventede på Conrad og Lucine
   "Tak for i aften" sagde Lucine og rejse sig op, Dagny sprang ned af sofa og gik til Maj, der ikke rigtigt lod sig røre af den lidt ulvelignende hund. De tog deres rygsække og gik over til Maj. Conrad var lige bag Lucine, klar til at gå i seng.

"Lige en ting, inden De går. Conrad, har vi mødte før?" spurgte hr. Baum så, Conrad stoppede og vendte sig om imod ham, hans blik var lidt usikkert.
   "Måske, min far er adelige og sælger ældesten og ædelmetal. Det kan være De har gjort handle med ham" Conrads stemme var roligt, men Lucine kunne ane en svag undertone, men hun var ikke sikker på, hvad det betød.
   "Hmm.. hvad hedder Deres familie?" hr. Baum så meget tænksom ud, som om han prøvede at fange et minde, der hele tiden smuttede væk fra ham.
   "Hvideng" svaret var kort og hurtigt
   "Hm.. det kan også bare være mig" smilede hr. Baum så, uden at finde det svar han ledte efter "Gå I bare til ro, jeg skal ikke holde jer oppe mere"
   Conrad nikkede blot og fulgte med de to kvinder ud, Lucine sende Conrad et undende blik. Hun vidste ikke helt, hvad det gik ud på. Dog det ikke lod til, at Conrad ville snakke om det, lige nu. Efter at være gået op et par tæpper, blev de vist to værelser. Herefter takkede Maj god nat og forsvandt ned af trappen igen, Lucine og Conrad stod bare og kiggede efter hende. Lysene i gangen gik lige så stille ud, Conrad så på hende.
   "Vi må hellere se, at komme i seng" han åbnede døren ind til sit værelse "Sov godt"
   "I lige måde" svarede hun og gik ind i det værelse, som var til hende. Som alt andet i huset, var det smukt indrettet med en himleseng til en person. Et af de magiske svævende lys tændte og badede rummet i et varmt, blødt lys. Lucine satte sin taske op af klædeskabet, hun overvejede kort, om hun skulle ligge det i skabet, men droppede det. Da de jo ikke skulle være her så længe, højst en dag eller to mere. Hun fandt sit sovetøj frem og lagde det fine tøj på en stol, som stod ved et sminkebord. Dagny havde fulgte hende ind, hvilket Lucine ikke havde bemærket, så hun lettede lidt fra jorden af overraskelse.

"Undskyld" sagde Lucine, da Dagny så lidt spørgende på hende "Jeg havde ikke set dig komme med ind"
   "Det gør ikke noget" smilede Dagny og lagde sig på det meget udsøgte gulvtæppe, som var i rummet. Lucine tog sit sovetøj på, Skyntill sprang lidt rundt i sengen, hvilket fik Lucine til at le lidt. Så lagde hun sig under dynen, sengen viste sig at være utrolig blød. Bestem noget andet end hun var van til, hun lå lidt og lyttede. Hun havde rejst så længe sammen med Conrad, at det var helt unaturligt, at han ikke var i det samme rum som hende. Det efterlod et meget stille tomrum og hun havde besvær med at sove, Skyntill klatrede rundt oppe over hende.
   "Dagny?" spurgte hun ud i luften
   "Ja, hvad er der?"
   "Hvorfor er du blevet hos os?"
   "Fordi jeg ikke helt stoler på, at hr. Baum ikke bare sætter jer tilbage på borgen" lyset i rummet var gået ud, men Lucine kunne da ane, at Dagny havde løftet hovedet. "Han er en rar mand uanset hvad, men hvad han stiller op med jer, efter mødt med Trygve, er ikke til at sige. Jeg fornemmer dig og Conrad, har et vigtigt ærinde, så borgen er nok ikke der I vil hen"
   "Nej, det vil vi ikke" mumlede Lucine "Har du ikke en familie, som venter på dig?"

"Min mage er hos de sårede og vogter dem, mine hvalpe er for længst blevet store nok til at klare sig selv. Så der ingen, som sådan, venter på mig." der var en let latter i Dagnys stemme
   "Er det rigtigt, at I ville finde det fornærmende, hvis en skovkvindes hjælper antog form, som en af jer?" Lucine vendte sig om på siden, over hende sprang Skyntill over på klædeskabet.
   "Hm.. måske, men jeg tror aldrig det er sket. Jeg har ikke hørt om det, under alle om stædigheder. Hvad da? Ville du gerne have, din hjælper havde form som en af os?"
   "Ja, en gang ville jeg. En som dig faktisk" svarede Lucine ærligt
   "Årh da, hvorfor skiftede du mening?"
   "Vi blev angrebet af sorte hund med røde øjne" Lucines stemme havde lille tone af angst i sig, mindet om hundene stod stadig stærkt i hende.
   "Det er jeg ked af at gøre, men glad for du ikke drømmer os andre efter de.. bøller" man kunne let fornemme, at Dagny ville kalde dem noget stærkere "De er blevet jaget ud af byen for nogle år siden, men af og til dukker der enlige strejfe op. Dog de hurtigt bliver jaget ud igen, nisserne i byen gider ikke deres ballade, ingen af dem, som lever i byen gør."
   "Det er beroligende at høre" gabte Lucine, hun håbede ikke, at Conrad følte sig ensom inde på sit værelse. Hendes øjne var begyndt at blive tunge, snart ville hun sikkert drive ind i drømmeland.
   "Godnat Dagny" mumlede hun
   "Godnat Lucine" lød Dagnys stemme, et sted fjernt fra hende.

En let banken lød på en dør og Lucine satte sig, halvt bange for, de havde sovet over sig og at det var vagterne, som ville havde de gik i gang med at åbne skodderne. Så vendte begivenhederne fra i går tilbage til hende og Lucine faldt lidt tilbage i sengen, hun kunne havde svoret på, det hele havde vært en drøm, hvis ikke havde lagt på gulvet og sov. Igen blev der banket på døren, Skyntill rejste sig op og så mod døren.
   "Ja?" lød det søvnigt fra Lucine
   "Det er Maj, klokken er 12 og jeg er her for at vække jer begge." Majs stemme lød ikke spor træt
   "Ja, selvfølgelige" svarede Lucine usikkert, da hun aldrig prøvet dette før.
   "Skal jeg gøre et bad klar til Dem?"
   "Hm..? Nej, bare et fad med vand"
   Der var stille lidt, så rødmede Maj sig "Jeg kan vise Dem, hvor gæstebadeværelset er. Så kan De vaske dem der"
   "Ja, det lyder fint" svarede Lucine hurtigt, lidt forvirret over, om hun havde spurgte efter noget umuligt. Lucine steg ud af sengen og tog sin taske, det fine tøj og åbnede døren. Maj stod lige udenfor og ventede. Snart efter stod Lucine inde i badeværelset og vaskede sit ansigt, vandet var dejlig lunt. Skyntill havde sat sig på håndvasken og så på hende, imens hun tørrede sit ansigt. Der gik ikke lang tid, så var hun i tøjet og klar til endnu en dag.

"Skal I så have morgenmad nu?" spurgte Skyntill og så på hend
   "Måske mere frokost, men ja, noget at spise i hvertfald" svarede Lucine og svang tasken op på ryggen
   "Og finde Astra?"
   "Hvis vi kan" Lcuine rakte en hånd frem mod Skyntill, som let spang op på den og løb op til hendes skulder. Ude på gangen ventede Conrad på at kunne komme til, han havde sin taske på ryggen og så lidt søvndrukken på hende.
   "God eftermiddag" smilede Lucine, dog ikke nok var en smule mere vågne end ham
   "Hm.. det er for tidligt" mumlede Conrad og gik ind på badeværelset, Lucine smilede blot og satte hendes taske tilbage på værelset. Dagny sad og ventede på hende, sikkert også sulten.
   "Du virker ikke tilpas i den kjole" sagde Dagny så
   "Det er jeg heller ikke, dog jeg ikke er utaknemlig for den" Lucine smilede lidt "Jeg er ikke van til så fint stof og er bange for, det vil gå i stykker hvis jeg gør noget forkert."

"Det tror jeg ikke, men jeg har fundet en ide" Dagny smilede et hunde smil og rejste sig op "Jeg er snart tilbage"
   Så forsvandt hun ud i ingenting, Lucine lukkede døren ind til værelset og håbede hendes kappe snart ville blive givet til hende igen. Måske kunne hun høre Maj eller en af de andre tjener om det, hvis hun altså kunne finde en. Lige nu lå gang stille hen og hun bestemte sig for, det var bedre at vente på Conrad. Han var jo opvokset sådan et sted, så han vidste nok mere om, hvor man kunne finde vaskerummet.
   Der gik lidt tid, men så kom Conrad ud fra badeværelset. Hans hår spidser var lidt våde og en svag duft af blomster hang om ham, men ellers virkede han mere vågen nu.
   "Conrad, ved du hvor vaskerummet er?" spurgte hun, imens han satte sin taske ind
   "I dette hus? Nej, men jeg ved hvor man ofte kan finde en tjener, så vi skal nok finde derhen" han lukkede døren efter sig og så lidt på hende "Det er fordi, De gerne vil havde Deres kappe igen?"
   Lucine nikkede blot
   "Det skulle ikke være for svært" smilede Conrad og så sig lidt om, med et blev han alvorlig igen "Hvad gør efter mødet med lindormen?"
   "Jeg ved ikke helt, vi nåede ikke at finde en, som kunne hjælpe os i lunden. Så mit bedste bud lige nu, er at vi finde Astra også finder ud af, hvad vi gør"

"Det lyder som en god ide" Conrad nikkede svagt "Forhåbentlig kan vi finde hende herfra, for jeg tror ikke hr. Baum vil lade os forlade stedet. Nok mest fordi kongens soldater render rundt i byen"
   "Det snakkede Dagny også om" Lucine så lidt tænksom ud i gangen "Måske kan vi spørge hende, om de kan hjælpe os med at stikke af?"
   "Måske, men for nu, lad være gode gæster og gå for at få noget at spise. Det lød også til, hr. Baum havde mere han ville snakke om"
   "Ja" Lucine gik over mod trappen, stoppede og så på Conrad som kom hen til hende "Hvor tror du hans familie er henne?"
   "Måske har han sendt dem et sikkert sted hen, nu hvor han sætte sig imod kongen" Conrad trak lidt på skulder "Vi kan spørge ham, hvis vi får tid til det"
   Lucine nikkede kort som svar, i det mindste ville de havde noget at få tiden til at gå med, i dag. Ned af trappen gik, Conrad førte an, da han lod til at kunne huske vejen til den private spisestue. Nede på stueetagen mødte de en stuepige, som Lucine lige nåede at stoppe.
   "Undskyld, men hvor kan jeg finde vaskerummet?"
   "Øh.. jeg kan vise Dem det, hvis De ønsker det?" pigen så usikkert på hende, tydeligvis ikke van til den slags spørgsmål

"Ja tak, hvis du har tid" smilede Lucine beroligende
   "Så bare følg med mig Frøken" stuepigen følge hende ned i kælderen og igennem endnu en gang, denne gang var dog mere grå i det og en let duft af sæde, hang i den. Det var bag dør nummer to, at vaskerummet gemte sig. Det var stort, dog der ingen vaskebaljer var, stod der to ægge formede..ting i den ene side af rummet. Lucine vidste ikke, hvad hun skulle sammenlignende det med. Det så ud til, de kunne åbnes i toppen og, da hun kom tættere på, havde tegn på toppe. Her iblandt nogle magiske tegn for en bestemt mængde tid. Stuepigen lod til at bemærke hendes underne udtryk og smilede venligt.
   "Det er en ny opfindelse fra hovedstanden, inden kongen låste alle med magiske evner inde. Det hedder et vaskeæg, vi bruger dem til at vaske tøj. De gør arbejdet meget lettere" stuepigen trådte over til en dør, som var bageste i rummet. Da hun åbnede døren flød der varme ud fra det og hun så over på Lucine
   "Hvordan ser Deres kappe ud?"
   "Den er mørkegrøn med broderi omkring hætten og ned langs åbningen" svarede Lucine og så tilbage på de to vaskeæg
   "Der er magi i dem" sagde Skyntill så "En til vand, en til at begynde noget, en til at stoppe og en til..uld? Hvad betyder det?"
   "Jeg ved det ikke, hun sagde det var et vaskeæg, så det har nok noget med at vaske tøj at gøre" Lucine så underne på tegnene, det så ud til, man kunne trykke på dem.
   "Her, den er helt tør" stuepigen var kommet ud igen og rakte Lucines kappe frem mod hende, da hun fik den i hænderne, var den dejlig varm.

"Mange tak" smilede Lucine og holdt kappen ind til sig "Kan du vise mig til tilbage til den private spisestue?"
   "Selvfølgelige Frøken" stuepigen smilede lidt og ledte hende tilbage til spisestuen, hvor Conrad allerede sad og ventede på hende. Bordet var dækket, men der var ingen mad fremmed endnu. Hr. Baum så heller ikke ud til, at være ankommet endnu. Lucine satte sig ned ved siden af Conrad, da de var alene, straks hun sin hånd ind i kappen og tænkte på ringen. Med det samme var lommen med ringen der og hun tog ringen ud, den lignede sig selv. Lucine åbnede lettet op og Skyntill så på ringen, Conrad lod også til at være tilfreds.
   "Den har sovende og gammel magi" hviskede Skyntill, dens øjne store
   "Sovende?" Conrad så uforstående på egernet
   "Ja, det er ikke i brug, så det sover" nikkede Skyntill
   "Og den gamle del?" nu var det Lucine som spurgte stille, imens hun holdte øje med døren
   "Magien blev bundet til ringen, en gang for mange, mange sommer siden. Gamle og kraftfuld magi" det sidste blev sat som en konstatering, dog ingen af dem betvivlede dens ord. Lucine gamte ringen tilbage i kappen og tjekkede de andre lommer, for hendes skyggebog og stav. Ligesom med ringen, var alt hvor det skulle være. Lucine faldt, lidt mere rolig, tilbage i stolen. Nu skulle hun bare havde fyldt det hul, som var i hendes mave. Så hun rettede sig lidt op igen og så på den tome plads, som nok var hr. Baums.
   "God eftermiddag" lød Majs stemme, hun stod i døren med et rullebord, hvor nogle fade og kander stod. Både Conrad og Lucine så på hende, Skyntill også.

"Hr. Baum er lidt forsinket, men I må gerne begynde at spise. Skulle jeg melde" Maj kørte rullebordet hen til dem og satte fade og de tre kander op på bordet, to slags brød, fem forskellige pålæg, honning, tebreve, små skåle med bær og grød stod klar til dem. Lucine blev helt overrumlet, aldrig havde hun set så meget frokost et sted og hun anede ikke, hvor hun skulle begynde. Hun så usikkert på Conrad, som først ikke kunne regne ud, hvad der var galt. Så lod det til, at det gik op for ham og han smilede let.
   "Begynd hvor De vil, der er ingen regler for, hvad man starter med"
   Dette beroligede Lucine og hun lavede jeg hurtigt en blanding af grød og bær, med lidt honning i. Det smagte skønt og hun tog sig et glas mælk til, snart kom hr. Baum ind til dem og satte sig overfor dem. De spidste dog i stilhed i lidt tid, men da alle var mætte og sad med en kop te, så hr. Baum på dem.
   "Så fortæl Lucine, har De før haft kontakt med overnaturlige?" Hr. Baum havde et barnlig glimt i øjne, dette var noget han interesserede sig for.
   "Før Dagny og de andre?" hun nippede lidt til sin te, ingen skade i at, fortælle om de rød øjet sorte hunde og spøgelsehestene, dog undgå at nævne ringen "Vi rejse forbi en grevplads en gang, hvor vi fandt et spøgelseheste føl"
   "Arh, var det gråt?" Hr. Baum smilede spørgende
   "Øhm.. ja, det var det" svarede Lucine lidt forvirret
   "Så det nok en af de grå vandrere!" hr. Baum smilede som et barn på dens fødselsdag og han fandt hurtigt en lille notes bog frem "Fortæl mig alt, hvad I kan huske om den."
   "Øh..." Lucine havde helt tabt mælet, det var så underligt at en adelig voksen mand, sad og spurgte ind til de overnaturlige. "Den var blevet skilt fra sin flok og lå på jorden, den var hårdt såret.."
   Lige så stille forklarede hun hvad der var sket, hvordan føllet havde set ud og de voksne heste. Herefter spurgte hr. Baum ind til de rød øjet sorte hund, hvordan de havde set ud og hvad forskellen mellem dem og de grøn øjet artsfæller var. Lucine sendte Conrad et meget spørgende blik, da hr. Baum havde travlt med at skrive ned, Conrad trak blot på skulderne, han vidste nok heller ikke, hvad dette gik ud på. Måske forsøgte han, at finde ud af, hvad de havde lavet ind de kom til borgen?
   "Så De kan med sikkerhed sige, at de rød øjet sorte hunde ikke var til at snakke med?" hr. Baum så afventede på hende

"Tja... vi prøvede ikke, efter de som ud viste aggressivitet med det samme og angreb os" forklarede Conrad
   "Jeg tror heller ikke, de ville snakke med os." medgav Lucine og gøs lidt ved mindet om kampen, hun huskede klart smerten fra hundens bid.
   "Hmm.. så I vil sige, det ikke er muligt at fører en samtale med dem?" Hr. Baum så på dem, med pennen hvilede mod hans hage.
   "Jeg ville ikke kunne svare på det spørgsmål" sagde Conrad
   "Hr. Baum, jeg tror ikke, vi kan give dig et ordentlig svar på det" Lucine trak lidt på skulderne og så på ham "Måske De skulle spørge Dagny, hun ville sikkert kunne give Dem et svar"
   "Det kan De have ret i" Hr. Baum viffede tænksomt med pennen og lagde den så fra sig, Lucine skyndte sig drikke lidt mere te, inden den blev kold eller hr. Baum skilte endnu et spørgsmål. Conrad tog sig endnu en kop mælk, Skyntill havde for længst forladt samtalen og klatrede rundt over i sofaen. Lucine ville gerne lave andet i dag, heri blandet, at finde Astra, hvis det var muligt.
   "Hr. Baum?" sagde hun g satte koppen fra sig

"Ja?" svarede han lidt fraværende imens han læste lidt i sine noter
   "Kan vi sende en besked til Leonoras kro, for hører om vores ven er der?"
   "Ja da, her tag lidt papir og en pen" hr. Baum rejste sig op og gik over til en skrivepult, her fiskede han papir og pen frem, som han så tog med tilbage. Lucine havde halvt rejst sig op, da hun jo bare kunne bruge skrivepulten. Men det lod ikke til, det var noget hr. Baum havde tænk over. Eller også var det lige meget for ham. Lucine satte sin tallerken til side og tog imod tingene, så skrev hun et kort brev, med ikke for mange informationer, da man ikke kunne vide med hr. Baum, måske ville han læste det, inden det blev sendt af sted. Astra kunne nok forstå, hvorfor beskeden var kort eller også ville Lucine forklarer hende det, når de mødtes op igen. Hr. Baum hidkaldte en tjener, som blev givet konvolutten med brevet i.
   "Giv dette brev til Leon, det skal til Leonoras kro som skulle ligge på gamle bakkevej" sagde hr. Baum og tjeneren nikkede, for så at forsvinde igen. Hr. Baum vendte sig mod dem og bordet "Årh, vi er vist færdige her. Er noget I ønsker at se? Efter som det nok er sidste nat som mine gæster"
   "Jeg vil gerne se, hvor De dyrker Deres frostdruer" sagde Conrad inden Lucine kunne nå at sige noget, hun nu heller ikke så meget hun ville se her. Måske få vaskeæggende forklaret, men det var vist også det. Skyntill kom springende hen af gulvet, den fandt hurtigt en vej op til hendes skulder. Hun ville vel lige så godt tage med og se disse frostdruer, hun havde aldrig hørt om dem, før i går.
   "Tja.. vi dykker dem nu, udenfor byen. Men vi har lidt i vores drivhus, så De kan godt se vinranken, da der ingen druer er lige nu" svarede hr. Baum med et let smil "Men vi har nogen på kølelageret, så I kan få dem at, hvis I ønsker det"
   "Ja tak" smilede Conrad

"Godt, så lad mig vise jer rundt" Hr. Baum rejste sig op, ude på gangen møde en stuepige, som blev bedt om at rykke op. Herefter gik de ned til køkkenet, hvor en kurv med blåhvide druer blev fundet frem. De var helt kolde at holde på, nok fordi de havde slået i kølelageret. Lucine spiste forsigtigt druen, den havde en lidt bærartig smag, ikke dårligt. Skyntill blev tilbud en drue, men den takkede nej, da den ikke spiste. Hr. Baum så lidt skuffet ud, men blev hurtigt glad igen, da de gik udenfor i haven. Der var lidt skyet, men ellers skinnede solen. Lucine tog sin kappe på og følte sig bedre tilpas, med dens velkendte vægt. Gartnerne havde vist vært i gang med jorden, for det virkede til, den var blevet vendt og gjort klar til årets blomster. Lucine havde taget sin kappe på og fulgte efter de to mænd, som snakkede om grønsager og frostdruer. Det lod til, at Conrad var lidt interesseret i, at dyrke druer. Stien de gik på, bestod af grålige sten og følte igennem buske og træer, som skjulte dem fra huset. Lucine fandt meget hyggeligt og det mindede hende lidt over skoven derhjemme, der hang en duft af muld i luften. Drivhuset var på størrelse med hendes hjem, det bestod bare af glas og grønsager voksede frodigt her. Nogle magiske symboler var hugget ind i nogle mellemstore sten, som fungerede som sti. Det var et symbol for ild eller varme, kunne Lucine se.
   "Vi bruge det til at varme drivhuset op, så vi kan dyrke grønsager hele året." smilede hr. Baum og plukkede en moden tomat, der hang klar til at spise. "Køkkefolket kommer her ud og plukker de mode grønsager, så alt grønt vi får, er friskt!"

"De har mange magiske ting hr. Baum" sagde Lucine, imens hun så på en agurk der, snart var klar.
   "Ja, det er meget udbredt bland de rigere af befolkning" hr. Baum smilede lidt "Men der går nok ikke lang tid, så kommer det også til resten af folket"
   "Hvad mener De?" vendte sig om mod hr. Baum, det lød som om, det var noget hun burde vide.
   "De ved, takketvære opfindernes friheds lov" hr. Baum smilede til hende, men det fadede lidt, da han så, hun ikke anede hvad han snakkede om "De ved ikke, hvad det er?"
   "Nej, jeg har aldrig hørt om den"
   "Årh.. jamen det er en gamle lov, som blev lavet for en del år siden. Ser De, engang var opfinder bundet til de adelig som betalte deres løn, de måtte ikke dele deres opfindelser med andre. Altså ejede adelen opfindelsen. Efter noget tid bragte det uro med sig og folk gik i oprør imod de adelige, den daværende konge, valgte at fremskrive en lov, som satte opfinderne fri. Så de måtte sælge til hvem som helst og snakke med hinanden, om hvad de havde opfundet. Det var på samme tid, Opfindernes laug blev oprettet. Siden da har udviklingen taget til, mange landsbyer har fået lagt rør nu hører jeg. Så der går nok ikke lang tid, så kan de også få varmt vand og vaskeæg"

Det sidste blev sagt med et smil, men Lucine så bare på ham. Hun havde ingen anelse om, sådan noget var sket. Mon hendes mormor havde hørt om det? De havde jo rør derhjemme, hele byen havde det, godt nok ikke varmt vand, men det gik da. Hun undrede sig over, hvornår rørende med det varme vand, ville komme til hendes landsby.
   "Min egen far var en dem, som havde en opfinder. Han var ikke glad, da loven blev udskrevet og brokkede sig meget. Men det er bedst sådan her" Hr. Baum smilede igen "Disse magiske sten fik vi får to år siden, så de rammer sikkert snart marked. Det er en spændende tid vi lever i"
   Lucine vidste ikke, hvad hun skulle sige. Han havde nok ret, men det var ikke noget hun havde tid til at tænke på, lige nu.
   "Det er det vel" sagde hun så lavt og rettede sit blik mod en melon af en art, hr. Baum lod ikke til at bemærke hendes fraværende interesse. Conrad, til gengæld, nikkede ivrigt.
   "Ja, det er! Har De stadig en opfinder?" spurgte Conrad og kom helt op til dem
   "Ja, men han er ikke bundet som i gamle dage. Vi kender ham bare bedst og han laver godt håndværk. Så det er ham vi går til" Hr. Baum smilede og ledte dem ud af drivhuset "For nylige har vi bedt ham om, at lave.."
   Lucine lyttede ikke rigtigt med, hun ville gerne have dagen overstået også komme videre, forhåbentlig med Astra, hvis hun stadig var i byen. Men hun ville da ikke forlade dem, ville hun? Lucine rørte ved en busk de gik forbi, stadig væk i tanker. Nej Astra ville ikke forlade dem, ikke med mindre hun troede de var rejst videre. Hr. Baum vidste dem palæets stalde og de fine heste som stod der i, det var her Dagny dukkede op igen og hr. Baum næsten kastede sig over hende, med spørgsmål ved rørende de rød øjet sorte hunde. Lucine var glad for, det ikke var hende. Men før han kom for godt i gang, kom en løber hen til dem. Han rakte hr. Baum et stykke papir, som han hurtigt læste og sukkede.
   "Jeg er nød til at forlade jer for nu, det lader til, at man har fundet Alyssas laboratorium. Så der er vise ting, jeg er nød til, at se på"

"Det gør ikke noget, det er en vigtigt sag, som sikkert går Dem noget på" svarede Lucine
   "Tak, benyt jer blot af palæet, Maj skal nok hjælpe jer, hvis der er problemer" svarede hr. Baum og forsvandt ud af stalden sammen med løberen. Så stod de alene tilbage med Dagny, som blot så efter hr. Baum, hun rystede lidt på hovedet og så på dem.
   "Han er en meget sær mand" sagde hun varmt "Men jeg tror, han er en god mand"
   "Hm" kom bare fra Lucine "Hvor har du vært henne?"
   "Det er en overraskelse" Dagny blinkede drillende til hende og rejse sig op "Skal vi se, om vi ikke kan få en bid frokost? Jeg er ved at være godt sulten"
   "Det lyder som en god ide" sagde Conrad og rettede lidt på vesten, han havde på
   Sammen gik de indendørs igen, hvor Maj stod klar til at tage imod dem. Hun fulgte dem hen til den lille spisestue og smuttede så ned mod køkkenet, nok for bede dem lave lidt mellemmad. Lucine satte ned i sofaen, der var en god varme i rummet, så hun frøs ikke sine fødder. Deres støvler stod i en garderobe og ville sikkert blive rengjort af en eller anden, for det var sket dagen før. Hvilket Lucine fandt underlig, de ville jo blive beskidte igen, når hun gik i dem. Så hellere vente til, en særlig lejlighed kom. Så var der grund til at rengøre dem. Men sådan var det vist ikke, her i huset. Der gik ikke lang tid, så dukkede Maj op med et rullebord fyldt med frugt og grønt. Lucine rejse sig op og skynde sig over til spisebordet, hun ville gerne have et ordentligt æble, hvis der var et.
   Efter de havde fået lidt at spise, bad de Maj vise dem husets bibliotek. Conrad ville gerne læse lidt og Lucine ville se, hvad de have af bøger om magi.
   "Maj, kan jeg stille dig et spørgsmål?" Lucine så på kvinden foran dem, imens de gik igennem huset
   "Ja, det kan De" svarede Maj kort

"Hvor er hr. Baums familie?" spørgsmål havde længe hængt i Lucine og ville endelig gerne havde svar, et eller andet sted, var hun nok bange for, at de var taget til fange et sted.
   "Hr. Baum sendte dem et sikkert sted hen, da han lagde sig imod kongens ordrer." Maj tav lidt "Mere er der ikke at sige, om den sag."
   "Han må savne dem meget" halvt mumlede Lucine, hun kendte selv følelsen. Det var lang tid siden, hun havde set sin familie.
   "Ja, det gør han" næsten hviskede Maj og åbnede en dør for dem "Her, hvis der er noget, så brug den besked fugl, som ligger i den lille kurv"
   "Mange tak" sagde Lucine og trådte ind, snart efterfulgt af Conrad og Dagny. Der duftede godt af papir og bøger, et rundt bord stod i midten af rummet, om det var der fem stole og nogle længde stole stod imellem reolerne. Det virkede meget hyggeligt herinde, Conrad var allerede over ved en reol og søgte efter bøger.
   "Hvad er det du leder efter?" spurgte Lucine og gik over til en opslags bog, som lå på sin egen taburet.
   "Noget om planter, vindruer eller lignende" svarede Conrad og kom over til hende
   "Hm.. vil du nu være vinavler?" drillede Lucine imens hun bladede over på V "Jeg troede du skulle arbejde med ældestene og metal"
   "Man kan godt have en hobby ved siden af" mumlede Conrad, men der var en tone i hans stemme, der fortalte, at hun havde ramt et lidt ømt punkt. Lucine overvejede, om hun skulle spørge ind til det, men stadig fandt hun noget om vindruer og Conrad var straks over ved reolen, som bogen henviste til. Det måtte blive et andet tidspunkt så, Lucine sukkede indvendig og ledte videre efter noget med magi.
   "Hvad skal vi gøre med ringen nu?" spurgte hun Conrad lavt, da hun havde fundet en bog om bevægelser og ritualer. Hun satte sig tæt på ham, imens Dagny lå på et gulvtæppe og sov.
   "Jeg ved det ikke endnu" hviskede han "Mit bedste forslag lige nu, er at vi tager til hovedstanden og forhører os efter en modstandsbevægelse, måske ville de havde nogle troldkvinder eller skovkvinder.."
   "Klogkone" rettede Lucine ham

"Undskyld?" han så lidt spørgende på hende
   "Når en skovkvinde flytter til byen, hedder det en klogkone" hun smilede mildt "Men det kunne du ikke vide"
   "Nej, men alt i alt, måske kan vi finde en der og hvis ikke, kan vi høre om, vi kan være nogen hjælp til modstandsbevægelsen" Conrad havde lagt bogen fra sig og så ud igennem vinduet "Vores planer gik lidt i vasken"
   "Ja, men vi er da ude af borgen. Så skal vi bare holde os fra den" smilede Lucine, forhåbentlig kunne de stikke af fra hr. Baum, hvis det viste sig, han ville sætte dem tilbage på borgen.
   Conrad nikkede som svar og åbnede sin bog igen, der var ikke så meget andet at snakke om. Hvor vidt de skulle fortælle Dagny om ringen eller deres planer, var Lucine ikke sikker på. Så for nu, var de bare stille og læste deres bøger. Imens udforskede Skyntill rummet og spang rundt imellem bogreolerne.

Det var hen af aften, før hr. Baum vendte tilbage. Han så meget træt ud og et sørgmodigt blik i øjne, en kort hilsen var alt, hvad han bød dem, før han forsvandt op af tappen. De to venner sendte hinanden et bekymret blik, men sagde ikke noget. De sad inde i den private spisestue, da han endelig kom ind til dem. Maj dækkede hurtigt bord og snart stod der lidt blandet aftensmad klar, hr. Baum gjorde tegn til, at de skulle komme og sætte sig. Dagny tog plads på gulvet ved siden af Lucine og så fik sig en tallerken med mad.
   "Så har jeg vært på borgen" begyndte hr. Baum, men stoppede så og lod til at søge efter ord "Dagny, jeg havde ingen viden om, hvad hun gjorde på borgen. Jeg kan og har ikke, godkendt det. Men jeg tager mig stadig ansvaret, for ingen skulle leve under de forhold eller behandles sådan."
   "Jeg ved det hr. Baum" svarede Dagny
   "Alyssa vil blive drømt for sine forbrydelser, som vi aftalte" forsatte hr. Baum, han virkede meget trist
   "Det er passende" svarede Dagny, de havde jo snakket om dette. Men det lod til, hr. Baum gentog det for sig selv.
   Hr. Baum sukkede træt, Lucine lod være med at spørge ham om, det passede Alyssa ville bruge den trappede magi til at lave våben. I stedet hun sig lidt at spise og lidt at drikke, der var stille imens de alle trykkede.
   "Lucine, jeg har noget, jeg vil spørge Dem om" sagde hr. Baum så efter lidt tid
   "Ja?" Lucine så venlig på ham, men inden i kørte hendes tanker af sted. Mon han havde hørt, de havde en magiske ring? Eller måske, ville han fortælle hende, hun skulle tilbage til borgen i morgen efter mødet.
   "Når alt falder til ro igen og De er færdig uddannet, kunne De så tænke Dem at arbejde for mig?" han så på hende med et ærligt blik og Lucine hostede, noget vand havde fundet sig en vej ned i den forkerte hals.
   "Undskyld, hvad?" lykkede det Lucine at få fremhostet

"Vil De arbejde for mig, når alt er faldet til ro og De er færdig uddannet?" sagde han med et let smil, dog han virkede lidt bekymret for hende, efter som hun hostede "Normalt hyrer man sig en troldkvinde, men der er intet som siger, at det ikke kan være en skovkvinde. Hvilket jeg gerne vil, efter den forfærdige sag med Alyssa, selvom hun nok mere er undtagelsen end reglen."
   Lucine forsøgte at tage det hele ind, hun havde overhovedet ikke tænkt på, hvad eller hvor hun skulle være, efter hun var udlært. Det var der mange år til endnu og der andre sager, som var mere pressende lige nu og her.
   "Hvorfor vil De dog hyrer mig?" spurgte hun så med overraskelse malet på sit ansigt og inden hun kunne nå, at tænke sig om.
   "Fordi De virker til at være en meget kompetent kvinde med viden og evner inden for det, jeg søger" smilede hr. Baum overbærende "Foruden, har De en god kontakt til de overnaturlige, endda uden at havde udført det påkrævende ritual"
   "Nu var det dem, som kontakte mig" sagde Lucine og forsøgte at styr på sine tanker
   "Det er kun godt, få af de overnaturlige gør det mere." hr. Baum sukkede lidt "Hvilket er meget synd, vi lever trods alt sammen i denne verden. Men måske med Deres hjælp, kan vi forbedre forholdet imellem os"
   Man kunne hører håbet i hr. Baums stemme og Lucine vidste ikke, hvad hun skulle svare.
   "Kan jeg tænke over det?" spurgte hun så
   "Selvfølgelig kan De det" smilede hr. Baum "De har sikkert andre ting at tænke på, lige nu. Men så ved De da, at buddet er der"

Lucine var ikke sikker på, hvad hun skulle sige eller tænke. Hendes mor ville sikkert overtage efter hendes mormor og hende selv, ville så tage hendes mor plads. Men der var andre skovkvinder i byen og hun behøvede ikke, at blive der. Lucines hoved snurrede med tanker om fremtiden og om, hun skulle blive i sin landsby. Conrad lagde en hånd på hendes skulder og gav den et klem, det var godt, hun ikke skulle svare her og nu.
   "Jeg tænkte, I nok gerne vil gøre klar til i morgen. Jeres tøj er blevet vasket og lagt op til jeres værelse"
   "Mange tak" svarede Conrad, Lucine skulle have styr på sine tanker før hun kunne sige noget. "De har vært en herlig vært"
   "Man gør sit bedste" lo hr. Baum lidt
   "Hvad skal der ske med os, efter mødet i morgen?" røg det så ud af Lucine, hun var træt af at gætte på, hvad der skulle ske med dem. Om det hed borgen eller vejen, måske noget helt tredje. Hr. Baum så overrasket på hende, men lagde så sit ansigt i alvorlige folder.
   "Jeg havde tænkt mig, at sætte jer tilbage på borgen. Men den tanke jeg har droppet igen" han drak lidt vand "De er en skovkvinde og borgen var aldrig tiltænkt sådanne personer, I er alt for stærke. Dog jeg har ladet mig forstå, at folk vist ikke er så glade for borgen og den beskyttelse den tilbyder"
   Lucine fik ondt af hr. Baum, han lød skuffet, men nu var det ikke hans eller folkene på borgens skyld.
   "Jeg tror det bliver bedre nu, hvor der er lidt mere ro på borgen" sagde Lucine så
   "Hvad mener De?" hr. Baum så forundret på hende
   "Folk var urolige, fordi der skete mystiske ting og det stopper nok nu, hvor Alyssa er i fængslet" Lucine smilede usikkert

"Lucine har ret, det var os der skabte uro, da nogle af os var lige ivrige nok i at finde Alyssa. Dette er jeg ked af og de ansvarlige er blevet snakket med" bød Dagny så ind "To af sortalferne er blevet sendt af sted, hvor at hæve ham der blev fortryllet og helbrede dem, som er såret. Forhåbentlig er det acceptable?"
   "Ja, det er det" hr. Baum lod til at slappe lidt af igen "Dog jeg er ked af, det skete. Jeg skulle have vært mere opmærksom"
   Det sidste blev sagt med en mumlen og han kørte en hånd igennem sit hår, dette gik ham meget på.
   "Hvorfor skulle det være din skyld?" Dagny så på ham
   "Jeg har vært meget optaget af balladen med kongens soldater og hvad jeg skulle gøre, at jeg ikke havde snakket med Alyssa i nogle måneder. Det har vært svært at finde et sted, at sætte sine fødder i denne sag." hr. Buam sukkede igen "Det er først for nylige, at det blev bestemt, at de tilbage værende magikere, skulle op i borgen. Ellers har jeg haft en aftale med Chanilla og Laninga, at alle med magiske kæfter, skulle holde sig til bestemte steder. Desværre blev det gennemskuet og vi var nok til at rykke før tid. Men nu kom jeg ud på et sidespor, det er min skyld, hvis bare jeg snakket med hende noget mere"
   "Sket er sket, måske kunne du havde gjort noget, men jeg tvivler" svarede Dagny "Det virkede til, at det var tanker om kongen og hans mænd, som drev hende ud på dybt vand"
   "Men det kunne jeg have stoppet, hvis blot jeg havde givet hende noget af min tid.."
   "Er det da normalt, at De ser hende hverdag?" spurgte Lucine så
   "Nej, nogle ganger kan der går en måned imellem vi snakker" hr. Baum så på hende
   "Så det er ikke unormalt, at der går lang tid imellem jeres møder. Måske kunne du ikke havde opdaget det og selv hvis De havde, så ville hun nok havde foresat." Lucine tøvede lidt, hun kunne godt se det fra hans side, men på samme tid, havde det virket til, at Alyssa var helt besat af tanken om, at lave våben med magi "Hun kunne jo bare forsætte i skjul, jeg vil give at jeg ikke kender svaret. Men hvad Alyssa gjorde, gjorde hun af egen vilje og ville nok ikke havde stoppet."

"måske har I ret, men det kan vi ikke vide nu" hr. Baum smilede til dem, men så ned i bordet foran dem. Stilheden lagde sig i rummet og snart følte det hele meget akavet, Lucine kørte sine tanker igennem, for et andet emme at tale om.
   "Har De hørt noget fra kroen?" spurgte hun så
   "Hm..? Nej desværre ikke noget endnu, men det kan godt tage lidt tid, for løberne at nå frem. Kongens mænd gennemsøger alle og fanger alle besked dyr, som bliver sendt. Hvis vi er heldige, så får vi nok en besked i morgen"
   "Det håber jeg" svarede Lucine "Jeg savner Astra meget"
   Det var ved at være noget tid siden, de sidst havde set hende og et eller andet sted, var Lucine bange for, at hun var kommet til skade under flugten af soldaterne.
   "Hvorfor sender De dem ikke ud af byen?" spurgte Conrad så
   "Fordi jeg ikke ønsker at drage for meget opmærksomhed til byen, ikke endnu. Der er andre byer, som gemmer deres magiker for soldaterne, så det jeg gør, er ikke unikt. Men så snart jeg sender soldaterne ud af byen, så er det noget helt andet. Så kunne jeg lige så godt erklærede krig mod kongen" hr. Baum tav lidt "Det kan jeg ikke, Bjored ligger godt og ville kunne forsvarer længere, men uden hjælp ude fra ville vi falde for hungersnød hurtigt. Jernskibet var bygget til at klare et hvert skib, som kongen måtte have og der ved holde en rute åben, som vi ville kun få resurser ind igennem der. Men det har vi nu mistet. Så for nu, må soldaterne blive i byen"
   Lucine faldt lidt tilbage i sofaen, hun kunne godt se problemet, dog der ikke var noget hun kunne gøre. Dog, måske kunne hun snakke med Trygve om det, hører om han havde nogle forslag.

En tjener dukkede pludselig op i døren, han dukkede lidt og ventede på, han måtte komme ind. Hr. Baum gjorde tegn til ham og tjeneren skyndte sig hen til dem, hans ansigt var rødt og han virkede meget nervøs.
   "Herre, der står en kvinde ved dør og kræver indtrædelse. Hun siger, hun kender nogen i huset" tjeneren lod til at håbe, at han blot kunne sende denne kvinde hjem igen.
   "Gav hun et navn?" spurgte Lucine hurtigt og tjeneren så lidt underne på hende
   "Ja, hun sagde hun hed Astra og at hun ville se, Conrad og Lucine"
   Tjeneren havde lige talt færdigt, før Lucine spang op af sofaen og løb ud til hoved indgangen. Bag hende fulgte Conrad og hr. Baum, samt den forvirrede tjener. Lucine flåede døren op og der stod, rigtigt nok, Astra. Hun var en smule beskidt, en lidt fæl duft hang omkring hende og en hest, som ikke kunne være andre end Glaw. Et stort, næsten lysende, varmt smil sprang frem på Astras ansigt og hun kastede sig over Lucine og gave hende et stort kram.
   "Lucine!" næsten syngede hun glad og svang Lucine en gang rundt, før hun satte hende ned og tog et skridt tilbage, for at se hende an. "Man har fået fint tøj på"
   "Astra, hvor er jeg glad for at se dig!" svarede Lucine og tørrede nogle tårer bort, imens ignorerede hun den fæle lugt, som nu hang på hende.
   "Astra, er det Dem?" Conrad var dukket op bag Lucine og så ud på den lettere beskidte Astra, som smilede stort til ham "Hvad.. er der sket med Dem?"
   "Det er også godt at se dig igen, Conrad" drillede Astra og blinkede, så trak hun lidt på skulderne "Jeg forsøgte at finde vej ind i borgen, efter som vi, Leonora og jeg, blev enige om, i nok var der inde. Det var ikke let og jeg vil give, jeg ikke fandt en indgang"

Hun så lidt på dem og smilede så igen "men I ser ud til, at have klaret jer godt"
   "Det er bare tøj vi har lånt" svarede Lucine hurtigt
   "Vil De ikke komme indenfor?" lød hr. Baums stemme så, han stod bag dem.
   "Jo, hvis jeg må" svarede Astra og trådte frem, men stoppede lige før døren "Er det muligt, jeg kan låne et bad?"
   "Selvfølgelige kan De det, faktisk, ville næsten kræve det af Dem" smilede hr. Baum "Skal De også låne lidt tøj?"
   "Nej tak, det behøves ikke, jeg har i min taske" Astra pegede over sin skulder op Glaw, hvor hendes rygsæk var spændt til.
   "Maj, vil du bede Hugo sætte hesten i stald" sagde hr. Baum til Maj, som var dukket op.
   "Javel" svarede hun kort og forsvandt
   "Og du, tag vores gæsts taske og vis hende et badeværelse" sagde hr. Baum så til den forvirrede tjener, som bestemt ikke, så glad ved opgaven. Men han nikkede da og gik fordi dem ud til Glaw, som nippede hans fine jakke. Astra lo lidt, men rettede så sin opmærksomhed mod hr. Baum som hun let bukkede for.
   "Hr. Baum, jeg har hørt gode ting om Dem" sagde hun med et smil
   "Det er jeg glad for at høre" smilede hr. Baum igen "Kom indenfor, er De sulten?"

"Mange tak" svarede Astra og de gik alle sammen ind, tjeneren holdt sig i baggrunden sammen med Astras rygsæk. "Jo, lidt. Jeg har ikke fået noget siden i eftermiddags"
   "Så vil der være noget klargjort til Dem, når de er færdig med at bade" hr. Baum smilede venligt og Astra gik med tjeneren, for at blive vasket. Dagny så efter hende, da hun var helt væk, kiggede den sorte hund op på Lucine.
   "Er det jeres rejsekammerat?" spurgte hun så
   "Ja, det er hun" svarede Lucine med et smil, det fæle lugt var begyndt at slippe hendes tøj.
   "Hmm.. vent her" sagde Dagny og forsvandt, få minutter sener var hun tilbage, et let hunde smil spillede.
   "Hvad var det?" Lucine så på Dagny
   "Ikke noget, der godt kan vente til i morgen" svarede hun blot og slog med halen "Astra virkede til at holde af jer"
   "Forsøger du at undgå at svare?" Lucine så på hende med et hævet øjenbryn
   "Jeg ved ikke, hvad du mener" svarede Dagny og så på hende med store hunde øjne, hun ville nok ikke får svar på sit spørgsmål, før i morgen. Så Lucine lod vær med at grave mere i det.
   "Ja, det håber jeg da hun gør" svarede Lucine så "Vi har rejst sammen længe, hun har hjulpet os igennem en del"
   Lucine smilede glad, Dagny slog lidt med halen.
   "Hvorfor spørger du da?" Lucine så ned på hende
   "Hun har magiske evner, men det er ikke det, som undre mig. Du sagde ikke, hun havde lyst hår og øjne."
   "Jeg vil give, det er unormalt for mig, men jeg kommer også fra en lille landsby" Lucine smilede lidt usikkert "Er det også unormalt her i en stor by?"
   "Nej, det ville jeg ikke sige" sagde hr. Baum pludselig "Blondt er mere udbredt her, som De sikkert også har set"
   "Det kan godt passe.." Dagny tøvede lidt
   "Hvad er der galt?" Lucine pressede lidt på, hun ville gerne vide, hvad der fik Dagny til at spørge indtil, Astras hår farve

"Jeg ved det ikke helt, måske er det bare lang tid siden, jeg har set en med blondt hår" svarede Dagny så, dog Lucine var sikker på, at det ikke var hele sandheden.
   "Og det er det hele?" prøvede Lucine igen, Dagny var stille lidt.
   "Ja, hvis jeg mener der er noget, skal jeg nok sige til dig" Dagny så på hende med et venligt blik og Lucine vidste, at det var sandt. Dagny havde ingen til at lyve for hende og en overnaturlig, som var venlig stemt imod en, ville tale sandt frem for at lyve.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/04-2017 09:41 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 10867 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.