Sandeltræet


2 år siden 3 kommentarer Noveller mytologi livsanskuelse erkendelse

3Jordbærkys
Kære Maiken · Tusind tak for din mail. Hvor var det dejligt at høre... [...]
Noveller for børn/unge · ulykkelig kærlighed, forelskelse, kærlighedslængsel
10 måneder, 8 dage siden
0Gastric Bypass
"- Bo, hvorfor lader du hende bare spise, du sidder jo ved siden ... [...]
Noveller
1 år, 11 måneder siden
4Savitha
Johanne sad i venteværelset i kontorbygningen. Hun havde ventenum... [...]
Noveller
2 år siden
3Sandeltræet
Efter krigen på Kuruksetrasletten står der et sandeltræ der hvor ... [...]
Noveller · mytologi, livsanskuelse, erkendelse
2 år siden
2Barnets bog
De uendelige rækker plasticpresenninger forsvinder i varmedisen. ... [...]
Noveller
2 år siden
3Angst
Angst. · Flosset og hudløs mærker jeg min venstre tinding stramme. ... [...]
Kortprosa · identitet, psykose, følelser
2 år siden
5Steningerne
Skrigene får en fugleskare til at lette fra de døde træer i vores... [...]
Kortprosa · død, chok, angst
2 år siden
2Kirken
Gl. sogn kirke lyser i aftensolen. Den hvide bygning står strunk ... [...]
Noveller
3 år siden
4Mors kinabog
Køkkenet er mørkt efter de mange timer i lys og Ibraham har funde... [...]
Noveller
3 år siden
2Kølerummet
- Jeg henter lige mit værktøj. · En tårnhøj overvægtig pustende man... [...]
Kortprosa · humor, sommer, mennesker
4 år siden
2Spejderhagl
En familie på syv træder ind over tærsklen. Faderen har et smil p... [...]
Noveller
6 år siden
2Min kinabog
Jeg kigger på den hvide slettelak. Mit navn er sirligt og med sik... [...]
Noveller
6 år siden
3Generalforsamling i danseforeningen
Et opslag op på døren fra den lokale danseforening faldt ned da m... [...]
Noveller
6 år siden
2Bedstemors Mørke
Jeg bliver ikke bange for hende når jeg ser på hende. Det er mest... [...]
Noveller
6 år siden
1Lampretten
Midsommeren lader et dansende vandspejl af søndenvind forme harle... [...]
Noveller
6 år siden
4Nattergalen
Nattergalen sidder på en gren udenfor loftsvinduet på Shantis vær... [...]
Noveller
6 år siden

Puls: 2,8

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Sujatha Gellert (f. 1976)
Efter krigen på Kuruksetrasletten står der et sandeltræ der hvor Arjuna bestrider Karna som chanceløs fik skilt hans hoved fra hans krop. Her vandrer fløjtespilleren Krishna til seksogtredive år senere. Træet er fyldt med sorte krager der skræpper fra morgengry til længe efter solnedgang. Stemmerne rasper mens de basker og skifter plads uafbrudt. Krishna sætter sig ned i træets liflige skygge.

Krishna er glad for pladsen som er kølig og tæt på drikkevand så han beslutter sig for at blive en tid, hvorefter han tager et blødt dyreskind over sig og ligger sig til at sove. Natten er fugtig og diset og kragerne kun sorte frugter i træet. Snart er de oppe, snart er de nede. Kragerne ser på afstand en jæger komme gående med sin bue og pil. De advarer hinanden, aftaler at piske rundt, bytte plads og sørge for at ingen af dem falder. Men det er slet ikke dem det drejer sig om. Morgenen er længe om at komme, tålmodigt sidder jægeren i behørig afstand af bylten under træet. Der høres en stille latter. I gryet sendes en pil igennem luften. Fuglene flyver op fra trækronen idet Krishna hyler højt op og de sorte huller får liv og form og skræpper op og skælder ud. I jægerens tindinger banker det og han får blodsmag i munden. Han er sikker på at det er et dådyr han havde fået øje på. Jægeren løber hen til bylten og afdækker kroppen. Da han finder ud af det er Krishna græder han sine modige salte tårer og kaster sig for Krishnas fødder, men stor i slaget smiler Krishna og rejser sig på sin albue. Han vifter med hånden i tilgivelse, det hele er uden betydning og læner sig herefter tilbage. Så spiller han en kort klar melodi og udånder. Alle fire verdenshjørner og himlen og jorden ligger herefter badet i glansfuld pragt i en stund, der dufter henrivende af blomster og røgelse og der smager af mælk og honning.

Sandeltræets grene deler sig og træet sluger kragerne og spytter giftige grønne slanger ud i stedet. I grønne tynde tråde hænger de ned fra grenene som perleforhæng i bladhanget. Om aftenen ligger jægeren sig ikke til at sove. Han går til solen. Solen bliver bedt om at tale med Saraswati om at fjerne de mange slanger. Solen brænder grinende. "Ydmyghed kender du ikke" siger han, jægeren hører skrækken bag hans latter. Solen bliver rød. Jægeren venter. Mens han venter gnider sandeltræet solens kinder ru og ømme. De lyser rødt og dunker, mens jægerens mund er tør. Solen ser grønne slanger og blå fløjter, grønne fløjter og blå slanger. Den hører zzzz og fløjtespil både med åbne og lukkede øjne. Musikken står på række og gynger i takt på snore og æder krager.

Ved solnedgang kommer Saraswati flyvende på sin kongeblå påfugl. Der bliver lagt en plan for at indkredse slangerne. Saraswati anbefaler at lade påfuglen påtage sig at spise arbejdet. Solen anser dette som overordentlig kløgtigt og vist. Påfuglen danser af glæde over næste dags arbejde allerede, og den aften bliver det sent mørkt, solen kan i sin varme ikke finde dagens ende og med mørket kommer regnen.

Næste morgengry skriger påfuglen højt tre gange før solen har fået stråler. Den står på toppen af en bunke ved og snart er den henne under bladhanget ved sandeltræet. Den kiggede op i grenenes virvar. Jægeren danser nysgerrigt nærmere. Påfuglen plukker en slange fra træet og sluger den, da de andre opdager det bliver der tumult og forsvar. Jægeren må fortrække sig for de giftige sylespidse tænder. Begæret lyser ud af slangernes trekantede øjne. For hver en slange påfuglen sluger, modtager jægeren mere viden og mere oplysthed. Solen vokser sig stor og trykker sig ud af himmelen. Midt på dagen er påfuglen halvvejs igennem træets frugter og jægeren bringer den en velfortjent skål vand. Slangerne er stille. Ikke en vind rører sig. Saraswati viser sig. Solen står højest på himmelen, varmen står stille. Jægeren har spændt sin bue. Sandeltræet rører sig ikke, slangerne rører sig ikke. Påfuglen misser med øjnene i sollyset. To timer senere hapser påfuglen den næste slange og idet den gør det åbner gabet sig atter en gang i toppen af træet. Ud snor og pibler lige så mange slanger igen. "Her skal skarpere midler til" siger Saraswati. Jægeren skyder i retning af træets top i håb om at træffe hullet inden det bliver lukket igen. Sidst på dagen hvor skyggen fra træet er dobbelt så lang som træet er påfuglen næsten igennem de første af de sidste.
   I tre dage bliver dette ved, træet producerer slanger, påfuglen spiser dem og jægeren forsøger at lukke hullet. Endelig må solen give efter. Han må rådføre sig med Gud, Indra. Han ved godt at Gud længe har vidst det, men hans stolthed har forbudt ham at spørge. Solen bøjer sig stille for Indra som siger "I sandeltræet er frygten, begæret og forfængeligheden i verden. Før du har bestridt disse vil du aldrig blive fri for slangerne" Solen lukker sine øjne og lader sig formørke. Ansigtet er træt men beslutsomt. Eftermiddagen er hed og en ulmende ild æder sig snart op af stammen, der dufter af sandeltræ og røg. Saraswati siger "Guds ord er helligt, jægeren ved det." Selv om eftermiddagen i forvejen er varm står varmen i flimmer henover området. Slangerne puster sig op og hyler mod solen i skærende dødshvin. Den søde røg begynder at stinke at blive sort og levende. Den svider i øjnene og jægeren bliver overvældet af kvalme.

Længe efter denne episode står der en sort træstub midt på Arjunas slette. I mange år er sletten gold og man siger om stedet at det er her hovmod stod for fald. Kragerne flakser hid og did uden sted at hvile sig. Kun støvet er at finde her på sletten. Jægeren kommer en dag tilbage til den sorte træstub og mindes den store begivenhed da han tog Krishnas liv og modtog sand viden og evigt liv. Han beslutter sig for at lade stubben gå i opløsning og i cyklus med sig selv. Han hakker stubben af, bladet glinser i lyset og skærer blødt og hurtigt igennem det rådne træ. De sidste forkullede rester bliver smuldret ud til en håndfuld aske og lagt i en papæske. En krage sætter sig på jorden ved siden af ham mens han graver med hænderne et hul til æsken. Han kan mærke hvor ked af det han er over at have taget Krishnas liv og hvor svært det er at lægge begær og frygt fra sig. For hver håndfuld jord han tager bliver han mere og mere sikker på at han kan slippe disse oplevelser og han mærker efterhånden også ensomheden og den transparenthed der er opstået af altid at være på farten. Det gør hans liv tomt. Kragen flyver op og hen over hovedet på ham. Den ligner de stykker kul han lige har begravet Den flakser væk.
Forfatterbemærkninger
Frit efter Mahabarathaen

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/05-2017 12:45 af Sujatha Gellert (Annsujatha) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1153 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.