Jeg vil gerne sætte en masse fine ord på det her - den tilstand som jeg oplever lige nu. Utilstrækkelig. Alle disse fine ord og sætninger - appelerer til mig, men jeg svært ved at bearbejde dem. Det er et fængsel som jeg ikke kan bryde ud af. Jeg kan ikke finde nøglen fordi nøglen ligger et sted indeni mig. Den er ikke fysisk. Inge kan se den. Jeg har ikke set den. En nøgle anvendes til at låse op med. Til at bevæge sig fra et rum til et andet. For øjeblikket har jeg det med at glemme mine nøgler - arbejds og hjemmenøgler. Den vigtigste nøgle er blevet væk. Den er blevet væk i noget tid.
Du ved og jeg ved at nøglen er omkring os. Den er sjov og finurlig. Angst. Empatisk. Den er alting - mine tanker, mine handlinger. Mit grin. Humor. Ængstelse. Savn.

Kontakten mellem vi to.
Vores verdener.
Hvad mere handler livet om?
At grine, græde, lære, spå.
Lukke op, Lukke ned
Nøglen vil altid være nær