Roskilde festival. Jeg er netop trådt ud af min lejr og ser hende komme gående, jeg tænker "fuck det" og før min hjerne når at gennemtænke det, griber jeg fat om hendes arm og får svinget hendes krop en halv omgang, så hun pludselig og uden varsel, står presset tæt op ad mig. Hendes krop gør ikke modstand og min krop reagerer instinktivt på hendes nærhed. Jeg får stiv pik der læner sig op ad hendes mave. Hun kigger mig direkte i øjnene og smiler det smil jeg allerede den første aften, onanerede til i teltet. "Hej, hva' så?" ler hun og jeg kan mærke mine læber trække sig opad og jeg ved bare at jeg smiler et bøvet smil, men jeg kan ikke lade være.
   Hun er fuld, jeg kan mærke det i den måde hun læner sig opad mig på. Vi er så tæt, at jeg kan lugte øllen i hendes ånde og mærke den blide vind fra hendes vejrtrækning mod mine læber. Jeg lægger min hånd på hendes lænd og trækker hende endnu tættere. Jeg ved at hun hundrede procent kan mærke min erektion nu, men hun giver mig ingenting. Jeg kan ikke læse hende, men hun smiler, så det gør jeg også.
   "Jeg bliver så glad når jeg ser dit ansigt" siger hun.
   Fuck, jeg kan bare mærke hvordan mit ansigt trækker sig op i en uvant højt grimasse. "Du får mig til at smile, hvordan gør du det?" Mit spørgsmål er ærligt. Fuck, jeg er ikke vant til at piger har den her effekt på mig. Normalt er jeg kun interesseret sporadisk og kun indtil jeg har stukket pikken i dem. Det er sjældent nogen interesserer mig nok til at jeg overhovedet gider at onanere til tanken om dem.
   Hun lægger, uventet fra min side, armenene om min hals og skubber sig, endnu tættere på mig. Hendes varme kan mærkes igennem stoffet i min hoodie.
   Om det er hende eller mig der tager initiativet ved jeg ikke, men da mine læber ligger over hendes og hendes kolde bløde tunge finder vej til min, eksploderer min hjerne i eufori. Jeg bærer hende med hendes ben omkring mit liv, gennem barduner og telte, med hendes læber konstant klistret til mine, ind i mit telt. Hvor jeg halvt ovenpå en luftmadras, halvt på den ujævne teltdug, knepper hende til hun skriger mit navn. Hvilket, jeg meget modvilligt holder nede af hensyn til mit omdømme i lejren senere.
   Hun er så pisse lækker når hun er kommet, svedig af vores udfoldelser og den umenneskelige varme i teltet.

Senere i lejren, sidder mine venner og jeg og snakker. Jeg har sendt hende hjem, men jeg kan ikke få min fucking hjerne til at stoppe med at tænke på hende. Jeg har lyst til at hun skal komme herhen, men jeg ved ikke hvor hun bor eller hvad hendes telefonnummer er.
   mine lejr-kammerater, der er venner med hende, har slået sig ned øl. Jeg forsøger at lade være, men da nogle nævner hendes navn, kan jeg alligevel ikke lade være med at spørge ind til, hvor de kender hende fra.
   De fortæller en eller anden fucked up historie om hende, men det er først da de siger de gyldne ord "hun bor sammen med sin kæreste", at der sker noget indeni mig. Noget i mig, falder fra hinanden. Splintrer. Jeg bunder min øl, tager en ny og bunder også den. Den her følelse, det dybe sorte hul jeg kan mærke åbne sig, den skal bare fucke af. Nu!.

"Hvad fanden laver du!?"
   Jeg kan se at hun er mindst lige så chokeret over at jeg skubber til hende, som jeg er over at jeg gør det. Fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre, gentager jeg bare spørgsmålet.
   "Hvad fanden laver du!?" hendes udtryk går fra chokeret til forurettet. "Hvad mener du?"
   "Har du en kæreste!?"
   Hendes udtryk skifter fra forurettet til flakkende, men afløses hurtigt af defensiv attitude, "hvad kommer det dig ved?"
   Jeg åbner munden for at svare, men der kommer intet ud. Jeg har intet...det bundløse hul i min mave, når nye dybder. Hvad kommer det egentlig mig ved..?
   Jeg bliver tosset. Flintrende smadre ting tosset. FUCK hende.
   Der næste to dage er et blur. Jeg drikker mig stiv til jeg brækker mig, kaster op, går død og starter forfra. Min lejr begynder at udvise bekymring, så for at undgå spørgsmål, skruer jeg ned på tredjedagen.

Da jeg går ind i mit telt om aftenen, er jeg derfor ved bevidsthed og min sovepose dufter af hende. Jeg kan ikke sove, så jeg står op og går ud i den kolde nat. Teltpladsen er overraskende stille. Det er lejrens første år i "Silent & Clean" og indtil nu, har det ikke rørt mig, men nu tiltaler det mig. Jeg har brug for mørke, så jeg bevæger mig væk fra projektørerne der bader pladsen i et gennemtrængende lys, og op ad bakken mod bagenden af J.
   Jeg går hvileløs rundt i hvad jeg tror er en time. Mine ben er rastløse og mit hjerte hamrer og vil ikke falde til ro. Jeg er så opslugt af min krops rastløshed, at jeg ikke ser hende, før hun står lige foran mig.
   Mit hjerte dropper og lander tungt i min mave, sådan føles det. Hun siger ingenting, står bare der foran mig og kigger mig ind i øjnene. Fuck, de der blå blå øjne kan bare noget. Jeg har lyst til at holde om hende, men ingen af os gør noget.
   "Hey Chick" siger jeg, efter en alt for lang pause. Fortryder med det samme mit ordvalg, og hun løfter da også øjenbrynet kort ved mine ord. Igen fordømmer jeg, at jeg ikke kan læse hende.
   "For fanden, undskyld". Jeg dropper armene åbent ned langs siden og jeg er oprigtigt ked af det. Jeg ønsker mere end noget andet, at hun rører ved mig. Hvorfor fuck har hun den effekt på mig!?
   "Jeg er fuld" hvisker hun. Først nu lægger jeg mærke til hvordan hun svajer let og så gør jeg det eneste naturlige; jeg går hen og lægger armene omkring hende. Hun skubber mig ikke væk. Jeg kan trække vejret igen.
   Aldrig har jeg haft så meget brug for, og stor en trang til, at beskytte nogen som jeg har hende, da vi arm i arm går, næsten slentre, ned til hendes lejr. Hun fortæller halv snøvlende, at hendes søster sover i sin kærestes telt, så hun skal sove i teltet alene. Jeg forstår ikke helt om det er en hentydning til, at jeg skal sove i hendes telt, eller bare fulde snak. Jeg følger bare med.

Vågner op i fremmed telt med duften af hendes hår i min næse og hendes hoved hvilende på min sovende arm.
   Jeg er fucked, jeg er forelsket.