Kaliffen


3 måneder, 28 dage siden 4 kommentarer Eventyr og fabler rejse religion drømme

3Kaliffen og den gamle kone
Del VI · For første gang i sit liv lagde kaliffen sig på et stenlej... [...]
Eventyr og fabler · mystik, livsrefleksion, eksistens
3 måneder, 20 dage siden
4Kaliffen
Del V · Han rømmede sig for at kaliffen skulle vide, at han var fær... [...]
Eventyr og fabler · rejse, religion, drømme
3 måneder, 28 dage siden
4Kaliffen og Rabbineren
Del lV · Kaliffen kastede sig tilbage på sengen og blev atter bevid... [...]
Eventyr og fabler · religiøs fantasi
4 måneder, 10 dage siden
5Kaliffen
Del III · Nu er tiden kommet til at fortælle dig den historie, som ... [...]
Fantasy · livsrefleksion, religiøs fantasi
4 måneder, 17 dage siden
3Kaliffen
Del II · Er du villig til at høre og skrive historien til vore efte... [...]
Eventyr og fabler · livssyn, følelser, religion
4 måneder, 24 dage siden
5Kaliffen
Del I · En følelse af at blive iagttaget, vækkede mig om natten. De... [...]
Eventyr og fabler · mystik, selverkendelse
4 måneder, 29 dage siden
1Ude og lure
Jeg havde ledt efter mine kammerater i hele byen. Til sidst fandt... [...]
Blandede tekster
8 måneder, 2 dage siden
2En ulyksalig stil
Det var lørdag og ugens sidste time, vi fik en opgave at skrive e... [...]
Blandede tekster · livssyn, mennesker
8 måneder, 8 dage siden
7Natteliv
Byen sover · i nattens indigo. · Følelserne brænder, · det er nattens b... [...]
Digte · flygtige følelser
8 måneder, 23 dage siden
4Asernes gris
Jeg er asernes gris. · På mit spæk de har sat · den højeste pris. · De ... [...]
Digte
8 måneder, 26 dage siden
1Frukost i den grønne xontainer
Frokost i den grønne container. · Mor insisterede på at undersøge u... [...]
Blandede tekster · barndom
9 måneder, 10 dage siden
4Farvel ti elven
Farvel til elven · En dag sagde mor: " I dag kommer flyttebilen og ... [...]
Livshistorier
9 måneder, 21 dage siden
1Mødet med Antero
Del 3 · Jeg har undret mig over, hvad det var ved elven, som trak m... [...]
Livshistorier · følelser
9 måneder, 29 dage siden
1Rillen i mellem ballerne
Rillen i mellem ballerne og andre steder. · Del 2 · Bunden Kaipola, h... [...]
Livshistorier
10 måneder, 7 dage siden
3Elven
Pyhäkoski · Del 1 · Vand er et fascinerende element. Vand i bevægelse... [...]
Livshistorier
10 måneder, 23 dage siden

Puls: 4,4

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 1
Nahkuri Markku (f. 1942)
Del V


Han rømmede sig for at kaliffen skulle vide, at han var færdig med sine indre kvaler, og sagde: "Jeg bøjer mig og modtager dit tilbud på dine betingelser. Måtte vor Gud, den Eneste Ene, hele verdens skaber, og min samvittighed finde sammen."

Kaliffen tilkaldte sin hærfører og fortalte ham, hvad der skulle ske nu. Mens hærføreren lyttede, sagde rabbineren de aftalte ord. Det gjorde ondt, som om han havde vendt sin moder ryggen.

Kaliffen begyndte at vride ringen fra sin finger. Rabbineren lå på knæ foran ham og rakte sin rystende hånd frem, for at få ringen på fingeren. Så sagde kaliffen, "for retfærdighedens skyld er jeg nødt til at sige, at når storvesiren kommer tilbage fra Damaskus, så skal han være din medregent, og I to skal regere landet i fællesskab. Du skal afgøre jødernes sager, og han skal afgøre mit folks sager."

Det var som et kamelspark i rabbinerens bageste del. Han løftede begge sine hænder frem for at gribe fat i et eller andet for ikke at falde ned i helvedes flammer. Kaliffen nåede lige at sætte ringen på rabbinerens finger før han besvimede og faldt ned på kaliffens fødder.

Mens rabbineren lå og gispede efter luft, sagde kaliffen, "Måtte Allah den barmhjertige give dig al den visdom, som du behøver for at herske klogt og retfærdigt, så mit folk ikke føler sig uretfærdigt behandlet og rejser sig i oprør imod dig."

Rabbineren rejste sig med stort besvær og kunne knapt skjule, hvor rystet han var. Han skyndte sig at stikke hånden med ringen inde i den løse del af ærmet og ventede lydigt på at han fik lov at gå. Han forsvandt i fæstningsværkets gange og følte, at mørket var endeløst uden lys og håb.

Efter at rabbineren var gået, spurgte kaliffen sin hærfører: "Hvad behøver en vandringsmand til en lang og ensom vandring i ørkenen?"
   Hærføreren ville ikke lade kaliffen gå alene ud i bjergene, men kaliffen sagde til ham, "Denne vandring skal jeg gøre alene. Den Højeste har sat sin længsel i mit hjerte, og jeg er nødt til at følge den. Jeg tror, at længslen har sit eget mål, og at den altid vil vejlede mig."
   "Hold øje med rabbineren og storvesiren, når jeg ikke mere er her. Hvis du ser tegn på, at folket er ved at blive vrede på dem, så bland dig ikke i det. Saml dine mænd og drag ud af byen med det påskud, at du på min befaling skal spore mig og se, om alt går vel med min rejse. Hvis rabbineren og storvesiren bliver styrtet og jaget ud af byen, gå så tilbage og hersk i stedet for dem, som om du var både rabbineren og storvesiren. Jeg håber på, at skæbnen vil give mig muligheden for at finde en løsning på problemet."

Hærføreren spurte kaliffen, "Vil du ikke have en af mine bedste soldater til at beskytte dig imod dine fjender?" Kaliffen svarede, " Jeg tror, at mine værste fjender har gemt sig inde i mig selv."
   Den sidste nat sov kaliffen på sit silkeleje, hvor det hele var begyndt.

Før solen kastede sine første stråler over byen, forlod kaliffen sit palads og det behagelig liv han havde levet der i og begyndte sin vandring imod bjergene.
   Ørkenens stilhed og lugten af sand og støv var det første han mødte uden for byen.
   Der gik ikke lang tid, før han fandt en vej og besluttede at følge den. Da han så hovslag på vejen, tænkte han, der er en rytter foran mig.
   Når han ved et tilfælde kom til at træde ned i en fordybning efter et hovslag huskede han i sin drøm fra forrige nat: i drømmen stod han på den selv samme vej og så en hest oppe på bjergryggen.

Nu, mens han stod der på vejen, løftede han sine øjne og så så han den samme hest stå der. Synet fik hans hjerte til at galoppere voldsomt. Der var noget overjordisk i den hvide hest. Dens manke og pels tindrede i alle regnbuens farver, som nyfalden sne i morgensolen.
   En strøm af glæde og begejstring ilede igennem hans legeme. Hans ben begyndte at løbe af alle kræfter op imod hesten. Kun et eneste ønske fyldte hans hjerte; at hesten ville tillade ham at stå i dens nærhed og nyde synet af den.

I et nu stod han midt på vejen og så forvirret rundt i alle retninger for at få øje på hesten. Men der var ingenting at se, ingenting andet end den øde ørken, de ældgamle klipper og evigt flydende sand. Støvet, som villigt fulgte det mindste vindpust, flakkede rundt om hans fødder og søgte sin vej ind i sandalerne.
   Et bjerglandskab foran ham og en ørken med sparsom vegetation her og der var den eneste vidne til hans oplevelse.
   Fra bjergene kom kølige vindpust som en hilsen fra hesten. Han stod stille og følte glæden fra drømmen flyde ud fra hjertet.
   Visheden, om at han havde valgt den rette vej, blev stærkere. Solen havde rejst sig og begyndte at varme ørkenens sand og det tillod ham ikke at blive stående der.

Vinden kastede sand op imod hans ansigt, og dagens varme begyndte at trænge igennem klunset. Solen sendte sine klare stråler ud over landskabet, og luften flimrede over sandbankerne. Vejen og tydelige hestespor ledte længere op imod bjergene. Han besluttede sig for at følge vejen.

I en dal lige før solnedgangen fandt han en grotte, som var bygget om til et sted, man kunne bo i. Han bankede på døren, og en gammel kvinde åbnede. Hun så, at kaliffen var en ædel mand, selv om hans beklædning var beskeden, og hun ønskede kaliffen velkommen: "Hvis du kommer med fred i sindet: vær velsignet i den Barmhjertiges navn. Selv hvis du har ondt og vold i sinde: vær velsignet alligevel. For der er sagt: "velsign, og det vil komme jer selv til gode". Jeg er en gammel kvinde og kan ikke forsvare mig selv. Jeg søger tryghed hos Den, som ser alt og alle."

Kaliffen svarede : "Tak for din velsignelse. Måtte den vende tifold tilbage til dig. Frygt mig ikke - jeg søger kun ly for natten, for jeg ser, at det trækker op til en storm." Kvinden åbnede døren og bød Kaliffen indenfor.

Grotten, som var indrettet til en sparsom bolig, viste sig at være en ret rummelig, lang hule, der gik dybt ind i bjerget. Ildstedet og forrådsrummene var det eneste, som afslørede, at stedet var en menneskebolig.
   Kaliffen undrede sig over, hvordan hun, en gammel kvinde, kunne klare sig alene et sted som dette.
   Kvinden sagde, "En sparsom sjæl kan godt klare sig med lidt, og et sted som dette frister ikke svage sjæle til rov og andre onde ting. Du kan sove der længere inde i grotten, der har jeg indrettet et sted, hvor værdige gæster som dig kan sove i fred".

For første gang i sit liv lagde kaliffen sig på et stenleje, som var dækket med et tykt lag frisk hø. Hvor har den gamle kvinde fundet frisk hø på denne tid af året? Tænkte han, men han kunne ikke holde fast på sine tanker, fordi de forsvandt som støvet i vinden. Han sov som et barn i moderens favn.
Forfatterbemærkninger
Jeg fik et tip om at skrive de tænkte ord med kursiv, men jeg har ikke lært at udnytte tekstformaterne. Øv :=(

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 23/07-2017 00:53 af Nahkuri Markku (Dyppepennen) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 1207 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.