Kaliffen og den gamle kone


3 år siden 3 kommentarer Eventyr og fabler mystik livsrefleksion eksistens

1Beretning om hvordan en fattig Synagogeform...
I den by, hvor vor Kalif Omar den lykkelige herskede, fandtes en ... [...]
Eventyr og fabler · historie, fort￿ing eventyr
2 måneder, 13 dage siden
3Ord
Ord er sindets værktøj.
Blandede tekster · sprog
1 år, 1 måned siden
4Liv i lungerne
Vi som lever under isen · vil op og ånde i vinden.
Digte · følelser, reflektion, tanke
1 år, 1 måned siden
5Mødet
Græd ikke · over det andre har gjort · heller ikke · over det du ikke f... [...]
Digte · komme hinanden ved
1 år, 1 måned siden
3Osten
Der var Fransk ost til salg på Odense julemarked. Én ost vækkede ... [...]
Blandede tekster · livets gang, noget om
1 år, 1 måned siden
9Dominans
Det er sandhed · at der er noget · der sidder på min viljes trone · og ... [...]
Digte · satire, sindet, humor
1 år, 2 måneder siden
4Har man den, så har man den...
Ingen kan kneble sin samvittighed - hvis man har den.
Filosofihulen · følelser, reflektion
1 år, 6 måneder siden
6Tittelløs
Ingen kan se sine skygge · i sjælens mørke nat.
Aforismer og gruk · tanke, livsanskuelse
1 år, 6 måneder siden
6Introversion
Gud ved alt om alting, men ingenting om sig selv.
Blandede tekster · psykologi, erkendelse
1 år, 7 måneder siden
5Processen
Du kom uden invitation · stille som en skygge. · Ubemærket spreder du... [...]
Digte
2 år siden
2Nogle definitioner om den betingede del af ...
1. Samvittighed er en fællesmenneskelig funktion af sindet, liges... [...]
Filosofihulen · samvittighed
2 år siden
7Den sidste blomstring
Tro mig, jeg kan elske · uden at eje. · Jeg kan nyde · uden at berøre. · ... [...]
Digte · alderdom, kærlighed, dagdrømme
2 år siden
3Selvet
Du omgiver mig som dybet. · Ustandseligt søgende veje · ind i mit hje... [...]
Digte · psykologi, livsanskuelse
2 år siden
12Kend dig selv
Alt som er dit er ikke dig.
Aforismer og gruk · selverkendelse
2 år siden
11Filosofi
Filosofi er mere en livsstil end tænkning, det er snarere et fors... [...]
Aforismer og gruk · filosofi
2 år siden

Puls: 9,6

Publiceret: 1
Afgivet: 10
Modtaget: 1
Nahkuri Markku (f. 1942)
Visheden, om at han havde valgt den rette vej, blev stærkere. Vinden kastede sand op imod hans ansigt, og dagens varme begyndte at trænge igennem klunset. Solen sendte sine klare stråler ud over landskabet, og luften flimrede over sandbankerne. Vejen og tydelige hestespor ledte længere op imod bjergene. Han besluttede at følge vejen.

Senere på dagen da heden var værst, søgte han ly under et par klippetunger og samtidigt så efter et sted for at overnatte. Men der blæste for meget. Et par skridt senere mødte han bagved klipperne en gammel kvinde der samlede indtørret kamelmøg til brænde.

Kaliffen havde aldrig set et menneske gøre den slags arbejde, selv om det var indtørret så var det alligevel kamelmøg. Kvinden kastede et hurtigt blik op på Kaliffen. Selv om høfligheds skikke forlangte at man skulle hilse ved første øjenkontakt, så kunne han ikke lade være med at reagere: "Min kvinde, dine hænder bliver urene."
   Kvinden rettede sig og så ham i øjnene og sagde: " Vi overlever ikke her i ørken hvis vi ikke bruger vore hænder til det der er nødvendigt. Maden forurenes ikke af flammen uanset hvad det er, som brænder under lerpotten." Efter et par sekunder tilføjede hun: "Det der virkeligt forurener et menneske er det, som kommer ud af hans mund og hans handlinger."
   Det fik Kaliffen til at tænke. "Undskyld, undskyld, min tunge løb af mig," sagde Kaliffen for han begyndte at fortryde sin hurtige reaktion.

Kvindens lagde sine ansigts folder i et venligt smil da hun så kaliffens pilgrimsstav. "Menneskene har tæmmet vilde dyrs natur men ingen har magtet at tæmme tungen."
   Kaliffen stod igen og tænkte: "Hvem er denne kvinde, hun taler med samme visdom, som min hoflæge?"

"Min hule er bare et stenkast herfra. Du er velkommen til mit ildsted og nyde min gæstfrihed, hvis du ønsker det."
   Kaliffen nikkede til tilbuddet før han rigtig fattede situation.
   Hulen viste sig at være et hus under en klippetunge. To af vægge var stablet af sten og forseglet med ler. Et løst hængende kamelskin gjorde tjeneste som dør. Interiøret var overraskende stort. Midt i rummet var en pejs, eller faktisk et omhyggeligt bygget ildsted. Kvinden bemærkede Kaliffens udforskende blik og hun begyndte at forklare hvordan hendes køkken virkede. Selvom brændstoffet jeg samler er gratis, skal jeg alligevel bruge sparsomt. Det hule træ styrer all varmen direkte til kogepotten. På den måde sparer jeg to tredjedel af det møjsommeligt samlet brænde. Et enkelt, men nyttigt system. Efter at have kikket på kogestedet et øjeblik forstod Kaliffen princippet om at spare på varmen og nikkede.

Han tilbød kvinden mel og olie, men hun nægtede at tage imod. Hun sagde: "Jeg har aldrig manglet noget, Allah er gavmild Herre til de gavmilde. Middagen, som kvinden forberedte, var virkelig enkel. På trods af at Kaliffen var vant til at spise kongeligt, fandt han, at han nød enhver mundfuld. Og når han sagde dette til kvinden. Svarede hun: "Taknemmelighed og sult er de bedste krydderier".

Der gik ikke lang tid før Kaliffen følte sig søvnig. Kvinden sagde til ham: "Der bagest i hulen er en bunke hø, du kan sove i."
   Kaliffen gik der og fandt en bunke hø. For første gang i sit liv lænede han hovedet på græsset i stedet for en silkepude.

Han blev overrasket, for i stedet for at falde i søvn fandt han sig gående på en skovsti. Nålene under fødderne føltes bløde, som et tykt tæppe. Selvom det var mørkt kunne han tydeligt se alt omkring sig. Stormen ruskede de høje træer. Nede i dalen rasede havet, sorte bølger udstrålede vrede og had. Lyn slag faldt gang på gang på de nøgne klipper over på den modsatte bred af bugten.

En ængstelig følelse førte ham frem. I en lysning af skoven så han et hus, den ulåste dør åbnedes, som af sig selv. Indefra huset kom tre mænd og i tavshed flettede disse fire deres hænderne på hinandens skuldre, med det samme, blev de løftet gennem husets tag og forvandledes til en levende ildsøjle. Synet var væk og der stod de i samme position igen.
   Mændene gik ind i huset og Kaliffen gik ud. Regndråberne glimtede i solen.

Kaliffen vågnede og kunne mærke lugten af friskbagt brød. Undrende kikkede han rundt om sig. Væk var skov med glimtende regndråber, men det natlige hændelse stod klart i hans minde. Lyden af rindende vand tilbagekaldte ham i nuet. Fra klippevæggen piblede vand. Kaliffen kiggede beundrende på det lille underværk, som naturen havde skabt. Han vaskede sig og fyldte sine vandsække. De spiste deres morgenmad i stilhed.

"Sidste nat oplevede jeg noget uforklarligt" sagde Kaliffen lidt tøvende. Kvinden så ventende på Kaliffen, hvad havde han i sinde at sige. Efter at havde hørt Kaliffens beretning, rettede hun sig en smule og sagde: "Der fleste pilgrimme begynder vandringen af deres eget initiativ. Højdepunktet på deres rejse bliver den by eller det hellige sted de har valgt som deres destination og derfra vender de uforandret tilbage. Det du oplevede sidste nat beviset, at du er valgt til denne rejse og du vender ikke tilbage før du har mødt din gud."

Kvindens ord fremkaldte den samme følelse som lægens ord havde fremkaldt. I sit hjerte følte Kaliffen den samme kaldelse og den samme lyst at følge det. Han huskede også øjenblikket på ringmuren da han besluttede endeligt at følge sit hjertes kald. Beslutning var en beslutning. Han var rejst uden at vide hvornår han skulle vende tilbage. Han nikkede til kvinden: "Jeg har besluttet at følge mit hjertes kald."

Kvindens blik ændrede sig. Det så ud som hun krympede, da hun sagde med en næsten hørbar stemme: "Ti tusinder modtog invitationen og de rejste sig, som dig, kun fire ankom." Kaliffen blev forfærdet: "Kun fire? Jeg kan ikke mere vende tilbage. Ord der er blevet sagt kan ikke blive usagte." Han rejste sig forfærdet, rettede sit ryg, trak kamel huden fra døren til side og kig ud uden at se sig tilbage. Han så ikke hvordan kvinden forsøgte at vifte med sine hænder.

Fortsætter

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/07-2017 23:35 af Nahkuri Markku (Dyppepennen) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 1003 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.