1Tracklist - Kapitel 6
Man overgav sig til jazzen hundrede procent eller også gav man si... [...]
Romaner · musik, jazz, kærlighed
1 dag, 8 timer siden
2Til havs
1. · Vandet er tilforladeligt, der findes ikke den handling, den ta... [...]
Blandede tekster · havet, kærlighed, døden
2 dage, 11 timer siden
0Tracklist - Kapitel 5
Sacha minder hende om en gyldnere tid, en jazz age, en swing era ... [...]
Romaner · kærlighed, jazz, musik
4 dage siden
0Tracklist - Kapitel 4
Lady Day fulgte dem ind i nattens mulm trods sit navns lyspunkter... [...]
Romaner · jazz, musik, kærlighed
8 dage siden
3Tracklist - Kapitel 3
Nogle aftener leger Mattea stor crooner, kan sagtens dykke langt ... [...]
Romaner · musik, jazz, kærlighed
15 dage siden
1Tracklist - Kapitel 2
It don't mean a thing, det ved hun godt, det ved de alle til dels... [...]
Romaner · musik, jazz, kærlighed
15 dage siden
2Tracklist - Kapitel 1
Hun valgte ikke jazzen, jazzen valgte hende, den kom til hende so... [...]
Romaner · musik, kærlighed, jazz
22 dage siden
3Drømmeland, skyggerige
et land eksisterer i dine drømme, det må være et drømmeland, for ... [...]
Digte · søvn, drømme, bevidsthed
1 måned, 12 dage siden

Puls: 71,3

Publiceret: 12
Afgivet: 32
Modtaget: 32
Syrene Hvid (f. 1988)
Nogle aftener leger Mattea stor crooner, kan sagtens dykke langt nok ned i sin stemmes dyb til at lade som om, at hun er Sinatra der forresten også havde Ol' Blue Eyes. Måske er det et tema, måske går farven blå på tværs, hun stiller ingen spørgsmål, så længe svarene svanser forbi hende i knæhøjde. Fra scenen har hun udsigt til den fremmede pige som har øjne der på afstand ser ligeså sorte ud som selveste ubestemmeligheden, som bevæger sig ubesværet rundt i lokalet, fra den ene drink til den næste, betalt, alle er villige til at forkorte kortet et hak for hendes skyld, men det er Mattea hendes blik vender tilbage til, dyrisk i sin loyalitet, også hendes blik er mørkt uden indsnævrende beskrivelser, deres øjenkontakt bruger ikke BH. The way you look tonight, synger Mattea til gensvar, lader hende være indtagende i blinkende mellemspil, hendes smaragdgrønne kjole, de nylonklædte ben, sorte hæle, blikket vandrer konstant nedad. Hun ser smuk ud, pigen, men her taler de ikke om hendes ansigt. På Lipstick er man kødædende heste eller man er fortæret, fortabt.

I efterdønningerne fylder de sig med hinandens nærhed, fortærer endda hinandens udåndinger, de trækker til og giver fra sig. Hun hedder Irene, pigen med de ubestemmelige øjne der nærved er grønnere end græsset på den anden side, men nu ligger de alligevel sammen, her, sengen er enorm omkring dem, rammer dem ind. Lovely, never, never change, keep that breathless charm, har Mattea lyst til at fortsætte sangen fra tidligere, har lyst til at synge serenader til Irenes røde hår. Endnu har de ikke sagt farvel, men afskeden står allerede malet på væggen, deres selskabelige tidsfordriv føles kun mere værdifuld, fordi den kommer i begrænset antal. Sig ikke, du skal gå, klager Mattea sig til Irenes lange skygge, da den falder over hovedpuden, over dynen, over hendes egen bølgende hoftebenskontur. Beklager, svarer Irene med alle den anden sides herligheder fanget i sine iriser og Mattea giver ingen genlyd, de kender begge tingenes tilstand, verdens gang.

Alle pigerne på Lipstick drikker og danser og duller af samme årsag, Mattea betragter deres lidenskabers udfoldelser fra bandets bås, hvor både Rosalie og Sacha er bastante tilstedeværelser, én på hver side, Lizette sidder overfor i sin anledningskjole. Deres fødder kan næsten nå hinanden, deres pumps spejler udseende, således har de alle tre overkommet deres højdeforskelle. Jeg ville fandeme blive deprimeret uden jer, siger Sacha og drikker endnu en slurk af sin øl, ikke i ensomhed, ikke i aften. Fra Rosalie får hun smil og nik til svar, hendes eget glas står urørt hen, hun kysser altid kun sin udkårne, glasset må undvære hendes læbestiftmærker. Lizette og Mattea udveksler blikke af en vis længde, en vis tyngde, de tænker vel begge på Sinatras fløjlsblødhed, with every word your tenderness grows, tearing my fear apart, for på Lipstick drikker og danser og duller alle, fordi de er bange, Mattea og trioen har også deres at frygte. Det er et delt mørke, de ensomme nætter og de kærlighedsløse dage.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/09-2017 15:19 af Syrene Hvid og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 503 ord og lix-tallet er 50.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.