Første gang døden ramte mig


5 måneder, 5 dage siden 5 kommentarer Livshistorier

5Perspektiver
at give slip er at tage et skridt frem · at tage et skridt tilbage · ... [...]
Aforismer og gruk
2 dage, 14 timer siden
10Sorgen
Der er ikke mere at miste · for jeg har mistet dig
Aforismer og gruk
9 dage siden
10At savne én
er som at lide af slidgigt · den bliver ved med at prikke · og bliver... [...]
Aforismer og gruk
14 dage siden
11Min eksistens
når jeg tænker for meget · kan jeg ikke holde mig selv ud · hvis jeg ... [...]
Aforismer og gruk
18 dage siden
5Som et menneske
Kærlighed har gjort mig til et ægte menneske · sårbarhed har dømt m... [...]
Aforismer og gruk
22 dage siden
5Under englens vinger
Under englens vinger · hvor jeg synger · for de tunge sind · lade lys t... [...]
Rim og vers
1 måned, 1 dag siden
3Tiden
Fortiden er tør som en vissen blomst · Uden duften · Men jeg vandrer ... [...]
Digte
1 måned, 2 dage siden
7Ensidig kærlighed
er som tyggegummi · jo længere tygger man på den · desto sejere blive... [...]
Aforismer og gruk
1 måned, 8 dage siden
5At elske én fuldkomment
han kan slette min eksistens med sit ligegyldige blik.
Aforismer og gruk
1 måned, 10 dage siden
16Det at være i live
når smerter bliver overvældende, · ønsker jeg at leve i et andet li... [...]
Aforismer og gruk
1 måned, 13 dage siden
5Jeg er til mænd
Dagen hvor hendes hjerte fik et klik, er dagen hvor de for første... [...]
Kortprosa
1 måned, 27 dage siden

Puls: 92,5

Publiceret: 15
Afgivet: 116
Modtaget: 94
Ming Ling Nielsen (f. 1972)
Nogle minder bliver i ens hukommelse i evighed. De dukker op, som månen roterer om natten, nogle gange er den fuld og andre gang er den havlt.

Minderne om dig, min kære farfar, de er altid som fuld måne, klar og hel. Og mindet om den sidste dag af dit livs tid, har satte sig fast i min hukommelse, som blod løber rundt i min blodåre.

Første gang, da døden ramte mig, tog den dig væk fra mig, alt foran mig gik i sort og min verden gik i stå. Jeg så intet i en kort stund. Jeg lukkede mig selv inde i min verden, totalt forladte og alene!

Jeg var 10 år, og du var på vej mod de 60. Mindet om hvordan dit blik holdte fast på mit, for sidste gang i dit liv og i min hukommelse, er stadig så frisk, som den luft jeg ånder ind i min lunge lige nu.

Jeg lå på knæ foran din seng, mens andre voksne stod omkring os. Og du lå på din seng og kunne ikke bevæge dig ud over dine øjne, som du brugte til at kommunikere med din omverden.Vores blik mødtes og du holdte kort øjeblik fast på mit, og det brændte på mit hjerte, at det gjort ondt, og jeg mistede evnen til at registere alt det, som forgik omkring mig. Der var kun tårer,som løbte ned ad mine kinder, mens jeg kaldte på dig igen og igen. Og du lå der urolig men tavs. Så meget rummede det i dit blik, følte jeg,og så lidt kunne jeg gøre ved situationen,og ingen lyd fra dig...og for første gang smagte jeg smagen af tristhed, den smagte som kolde gamle sur cafe...

Hvordan vidste jeg, at det var et farvel blik, som du havd sendt mig? Jeg var henne ved apoteket for at hente medicine til dig, da beskeden var blev sendt til mig, at jeg skulle skynde mig hjem til dig. Vores lille landsby,hvor alle kender alle, at telefonen ikke var det, som man prioriterede,især den tid, hvor du levede. Men det var ikke besvær at sende en besked rundt eller at finde nogen på et bestem sted.

Jeg har ingen hukommelse om, hvordan jeg løb hjem til dig, men hukommelsen om, hvor bleg og nærmest grønlig dit ansigt var, er stadig som et foto, som jeg ser for mig selv. Jeg holdte din hånd, og prøvede at ryste den, jeg mærkede kun den iskoldt strøm, som langsomt trængte igennem mit hjerte, at jeg selv var øjeblikkelig frosset til, som en is statue. Jeg gloede på dine stive øjne, de var åbnet, men intet liv at spore. Der var andre voksne omkring mig, men jeg begreb ikke, jeg var blank...Inden jeg nå at råbe ud, briste mit hjerte, lyden af mit knuste hjerte, var lyden af intethed, lyden af uendelighed ...som om århundrede gik, inden jeg hørte stemmen, som fortalte mig at jeg skulle prøve at lukke dine øjne.

Gennem mit slørede syn, så jeg mine hænder strejfede på dine øjne,alt følte så uvirkelig, spøgelsesagtig. Hypnotiseret lod jeg mine hænder glide ned ad din kinde, dine øjne var ikke længere åbnet...Paniken greb fast i mig, jeg kunne ikke længere holde mig selv inde...Jeg råbte højt, at jeg var ved at miste min forstand, at jeg ikke hørte mig selv, kun taken om at du lukkede mig ud, i det øjeblik,da jeg lukkede dine øjne, var jeg ikke længere i dit hjerte...

Jeg blev hele tiden mindet om, at jeg er en pige, og var ikke værd at elske end drenge. Min kære farfar,du forsvarede mig altid mod alt og mod alle. Du elskede mig ikke mindre,fordi jeg er en pige. Tværimod havde du altid en speciale kærlighed til mig. Og jeg var vant til at tro på, mærke på, at du var den, som elsekde mig højt, og jeg var den,som du beskytede mod alt og mod alle.

Og sådan troede andre voksne også. Da de andre ikke kunne lukke dine øjne, troede de, at det måtte være mig, som kunne, fordi jeg var speciale for dig. Min verden brød sammen, fordi du havd lukket mig ud, og jeg følte mig pludselig alene for første gang i mit liv, den største kærlighed, som jeg troede på var væk. Jeg kunne ikke længere føgle dig alle de steder som før, der var ikke andres hænder, som jeg kunne holde, fordi det altid var dine hænder,som holdte mine.

Du lå der fredelig og fjerne, væk fra verden og fra mig. Jeg kunne ikke længere klynge mig fast på dig, jeg kunne ikke længere holde om dine hænder, mellem os kom pludselig med evig afstand. Jeg kommer aldrig til at mærke på dig, og du kommer hellere ikke til at holde om mig længere. Og det kommer til at vare i evigtid.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 19/09-2017 13:49 af Ming Ling Nielsen (Ling Angeline) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 818 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.