1Det italienske arkiv - Kapitel 24 – Robert ...
Som altid når han havde været på en mission, nærmede han sig sin ... [...]
Romaner · møde i natten
2 dage, 16 timer siden
5Dødens dal
åbner langsomt øjnene · beruset af heroinen · fra det evige morgen fi... [...]
Digte · udsigt
2 dage, 16 timer siden
8En lille stjerne
dybt nede i mit underbevidste · har jeg gemt og glemt en lille list... [...]
Digte · tankeglimt
2 dage, 16 timer siden
5Et digt fødes
. · et · ord · gror · det jeg · tror · dybt · - - - - - - - - - - - - - - - - -... [...]
Digte · struktur
5 dage siden
7Bare et kys
Kysset er moderens trøst · til det grædende barn. · Kysset er det ydr... [...]
Digte · kys
7 dage siden
13Stille for helvede
Begraver mig under dynen · og ligger helt stille - musestille, · måsk... [...]
Digte · selvbedrag
9 dage siden
6Paradoks
Selv når jeg står helt stille, · vandrer jeg ud ad livets vej.
Aforismer og gruk · tanker
10 dage siden
5Vejen
Jeg ser vejen frem · som en snor lige linje, · men når jeg ser tilbag... [...]
Aforismer og gruk · livets vej
10 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 23 – Inspekt...
Han havde kun lige sovet en halv time, da telefonen hidsigt kimed... [...]
Romaner · kaos, omstrukturering
11 dage siden
9Evig jagt
være · som . . . . de . . . . andre · guld . . . . og . . . . grønne ... [...]
Digte · samfund
12 dage siden
6Min gudinde
Når mørket lukker sig om dig · kvæler dine positive tanker · skjuler ... [...]
Digte · længsel, kærlighed
17 dage siden
7Dæ æ mie
Do feæ sgu it nau dæ æ mie, · a ve nemli behoel mi skie. · Do feæ it ... [...]
Digte · synnejysk
20 dage siden
2Fluesmækkeren
Se ned og ikke op, oppe er himlen, · og den må vente. · Men hernede, ... [...]
Aforismer og gruk · uanseelig
25 dage siden
13Fuld af lort
Politikere og bleer · har en ting til fælles, · de bør skiftes ofte · o... [...]
Filosofihulen · bananrepublik
27 dage siden
5Et blik
Er det et hastigt glimt jeg ser ud af øjenkrogen, · eller er det no... [...]
Digte · sanser, blikket
1 måned, 2 dage siden
2Det italienske arkiv - Kapitel 22 – Team Fe...
Alanzo De Constanzi også kaldet "La volpe" havde siddet hele natt... [...]
Romaner · opgør, brutalitet
1 måned, 4 dage siden
7Elske
Mennesker skal elske og ikke slå ihjel! · Huske at elske andre og i... [...]
Aforismer og gruk · godt liv
1 måned, 10 dage siden
4Søger efter et godt match
folk man ka' ha' det sjovt med, · folk der bare vil ha' ro og fred,... [...]
Digte · match
1 måned, 21 dage siden
4Hverdag
vi har så travlt · med at reagere, · at vi helt glemmer · at agere.
Aforismer og gruk · livets gang
1 måned, 22 dage siden

Puls: 93,4

Publiceret: 44
Afgivet: 367
Modtaget: 211
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Han havde, som så ofte før, modtaget opgaven og fået udpeget målet af en af de to mellemmænd, der med jævne mellemrum benyttede sig af hans tjenester.
   Det var således som også tidligere sket ved, at han i sin postboks havde modtaget en brun kuvert. I kuverten var en kort personbeskrivelse og to billeder. Et af en myndigt udseende mand omkring 45 år og et af en meget smuk Middelhavs villa på en bjergside, begge billederne bar præg af, at være fotograferet med teleobjektiv.
   Han havde måttet overveje situationen i et par timer, men egentlig var der ikke noget at overveje. Han vidste udmærket, at hvis han afslog en opgave, så blev han selv et mål. Alene af den grund, at han så ville kende målet. På den baggrund ville han også delvis ville kende identiteten på den organisation eller de personer, der gennem formidleren havde henvendt sig til ham, for at få udført opgaven.
   Han ville blive en risiko, alene på grund af sin viden.
   Han havde meldt tilbage ved at lægge et postkort med to linjer til Mr. Benjamin i receptionen i Hotel Sweizerhof Luzern. I første linje stod der: "Bekræfter deres bestilling på 120 ton rustfri stål." Tallet var det salær, han krævede for opgaven - 120.000 USD. På anden linje stod der: "Vi vil kunne levere materialet i kvalitet 28." Tallet var et udtryk for det antal dage han forventede at skulle bruge til opgaven.
   Der var ikke gået mere end tre timer, efter at han havde afleveret postkortet, før en lille hvid kuvert stille var blevet skubbet ind under døren til hans bolig i Luzern. De vidste alt om ham, om hans tre forskellige boliger og om hvor han til hver en tid opholdt sig. Ud over denne ejerlejlighed i Luzern havde han i et andet navn og dermed en anden identitet en ejerlejlighed i London, og i et helt tredje navn og dermed en tredje identitet en lejet lejlighed i Barcelona.
   Det var selvfølgelig dyrt med tre lejligheder, men det gav ham en stor fleksibilitet - og sikkerhed. På samme måde havde han ligeledes bankkonti i disse identiteter i disse tre lande.
   De sidste måneder havde han holdt mest til i den stilfuldt indrettede citylejlighed på Hirschengraben i det indre Luzern. Det var ikke en stor lejlighed, kun 98 kvadratmeter, men de 98 kvadratmeter var godt indrettede, et dejligt praktisk indrettet køkken i åben forbindelse til den store stue, et stort soveværelse med et tilstødende og dejligt og meget personligt og meget maskulint indrettet badeværelse, en lækker entre med adgang til det store gæstetoilet med bruser og to pæne værelser. Det ene værelse var indrettet som et træningslokale, det andet var indrettet som et lille værksted.
   Han havde haft lejligheden i tre år nu og nød altid sine lange ophold her i byen. Her kunne han gå lange ture langs Vierwaldstätter søen, nyde den gode mad i en af de mange gode restauranter i den indre by og træne i et af de mange fitness studier. Med sin mountainbike kunne han cykle på en af de mange og krævende ruter i bjergene omkring byen, eller han kunne tage sin kajak ud på søen eller i nogle af de vilde tilløb til søen. Ofte nød han også at løbe lange ture i bjergene omkring Luzern. At byen var et attraktivt turistmål med et kosmopolitisk præg og besøg af mange unge - specielt kvinder, var da også noget der havde været med i hans overvejelser, da han valgte lejligheden.
   Han havde sat sig til rette i designersofaen i lejlighedens stue og stille åbnet kuverten og taget den lille nøgle ud. Han vidste, at nøglen ville passe til en bagage boks nede på Luzern Bahn hof.
   Allerede samme dag havde han været nede at tømme boksen, og fordi han vidste god besked om, at der her i Luzern var en del overvågnings kameraer, havde han cyklet på sin mountainbike iklædt sin cykel dragt, cykel hjelm, cykel solbriller med spejlglas, hans cykel handsker, én af de plastfjedre der holder næseborene åbent hen over næseryggen, et falsk overskæg i samme farve som håret og ikke mindst et par små plastpuder, som han anbragte mellem tænder og kind i begge sider. Alle disse forberedelser gjorde, at han ikke var malplaceret blandt de mange cykel motionister i bybilledet, og alligevel ikke ville kunne genkendes af selv de bedste person identificerings programmer. Med den fart og fleksibilitet han havde haft på cyklen, kunne ingen have fulgt ham i den tætte trafik i midtbyen af Luzern.
   Inden han gik tilbage og op til lejligheden, bærende på den dokument mappe, der havde været i bagage boksen, blev cyklen atter forsvarligt låst væk i det til lejligheden hørende kælderrum.
   Han gik op i lejligheden, slog den avancerede 8-cifrede alarm fra, og gik ud i badeværelset og tog et forfriskende bad. Efterfølgende klædte han om til noget mere behageligt, satte sig til rette i den lysegrønne designer sofa, åbnede dokument mappen og begyndte langsomt at tage de enkelte dele ud af den.
   Først tog han et brunligt chartek frem, det var sirligt sikret med en rød og hvid tråd, der med et selvklæbende papirmærke var limet fast på bagsiden og snoet rundt om en lille og flad metallisk knap på forsiden. Han åbnede chartekket og begyndte langsomt og metodisk at læse de 9 tætskrevne A4 sider, samtidigt med at han nøje studerede de 12 medfølgende farvebilleder, der i høj opløsning var printet ud i samme format.
   Dernæst talte han de penge, der lå pænt bundtet i mappen. Han kom frem til 12 bundter med brugte 100 US dollar sedler, 50 sedler i hvert bundt. Næsten pertentligt kontrollerede han, at sedlerne var ægte, at de ikke var mærkede med tegn, med en UV-lampe kontrollerede han for sporbare væsker og slutteligt kontrollerede han, at der ikke var fortløbende serienumre. Alt var i orden, 60.000 USD - det halve kontraktbeløb.
   Til sidst tog han en mobiltelefon op af dokumentmappen. En standard HUAWEI model af den type, der næsten er umulige at ødelægge. Han vidste, at telefonen ikke var registreret, og at det medfølgende taletidskort ligeledes ikke var registreret - en såkaldt "burner". Han satte batteriet i og satte telefonen til opladning. Efter 1 times opladning, ringede han til det forlods ind programmerede nummer. Efter en forholdsvis kort ventetid hørte han en stemme i den anden ende, der kort sagde "Hello"? På engelsk sagde han kort: "Pakken er modtaget og operationen er sat i værk", der var ingen svar og samtalen blev straks afbrudt, en rutine han udmærket kendte fra tidligere. Han vidste, at telefonen i den anden ende også var en uregistreret mobiltelefon med et uregistreret taletidskort.
   Slutteligt kontrollerede han meget omhyggeligt mappen. Hver eneste del af den blev undersøgt, foret blev løsnet, håndtaget skilt ad, låsene skilt ad, selv hængslerne og messingknapperne på undersiden af tasken blev nøje undersøgt, ikke kun en af dem, nej alle fire knapper. Da han var færdig og dermed sikker på, at der ikke var en gps- eller sporingsenhed i mappen, gik han ned på gaden og et par huse hen af vejen. Her gik han ind i en tilfældig baggård og smed alle stumperne fra mappen i en affaldscontainer.
   Mens han stille og roligt gik tilbage mod lejligheden ad en lang omvej langs med bredden af Vierwaldstätter søen, tænkte han fremad med fokus på opgaven. Han kunne dog ikke undgå at tænke tilbage i tiden, at tænke på sin afdøde ven John og tænke på hvorledes han var kommet ind i dette specielle miljø og denne meget specielle type af arbejde.
Forfatterbemærkninger
alle former for kritik - både positive og negative - modtages med glæde, jeg betragter det som en hjælp til at blive bedre.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/10-2017 12:58 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1262 ord og lix-tallet er 41.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.