Det italienske arkiv

Kapitel 1 - Kontrakten


10 måneder, 17 dage siden 4 kommentarer 28 kapitler Uafsluttet Romaner organiseret kriminalitet menneskejagt lejemord

1Irrationel
Jeg går langsomt ud i vandet, · for at svale kroppen, · rense krop og... [...]
Digte · utryghed
1 dag siden
0Det italienske arkiv - 28 - Lidt udenfor Al...
Ved landingsbanen på den nu nedlagte luftbase lidt udenfor Al Had... [...]
Romaner · bomben
3 dage siden
0Det italienske arkiv - 27 - Inspektør Molli...
Mens der ved stormødet i den lille landsby i Appeniner bjergene v... [...]
Romaner · thriller
4 dage siden
1Stemninger
Tågen der langsomt breder og spreder sig, · udvisket er alt det du ... [...]
Digte · vejret, stemninger
4 dage siden
3"Holy shit"
Hvordan fanden er det · de bruger sproget? · Hvad er det de går og si... [...]
Digte · sprogbrug
12 dage siden
3Søndag
Sover så længe jeg kan · og så alligevel lidt længere. · Øver sangste... [...]
Digte · frustration
17 dage siden
4Kanibal
Æv hvor er hjernen altså klam, · smagen i munden er godt nok ram, · t... [...]
Digte · zombie
1 måned, 22 dage siden
5At være
Selv om alt i nuet er, · bliver intet ved at være.
Aforismer og gruk · nye tider
1 måned, 24 dage siden
5Pinball
Jeg ser på dig og ser din længsel, · ser dine holdninger sat billig... [...]
Digte · selvmord
1 måned, 24 dage siden
5Et øjeblik
10 sekunder lige inden søvnen overmander · 10 sekunder i en verden ... [...]
Digte · tiden
1 måned, 28 dage siden
4Blomsten i kvinden
Ser blomsten i kvinden. · Ser kvinden i blomsten. · Ser den blomstren... [...]
Digte · liv
1 måned, 29 dage siden
9Oplev
jeg vil ikke kun se ordene · jeg vil se meget dybere · jeg vil se men... [...]
Digte · kritikhåndtering
2 måneder, 12 dage siden
7Vinger af foragt
Jeg elsker de sviende · verbale vingeslag · der skarpt skaber · stormfu... [...]
Digte · vingeslag
2 måneder, 19 dage siden
2Halvt
Halv tomt! · Som indholdet i glasset, · hvis indhold man tørstig stræ... [...]
Digte · filosofi
2 måneder, 20 dage siden
9Fremtid
Lære · af fortiden · for i nutiden · at forme fremtiden
Aforismer og gruk · tid
4 måneder, 15 dage siden
8Ord
Ikke mængden af ord · er afgørende, · men valget af ord.
Aforismer og gruk · refleksion
4 måneder, 16 dage siden
3Erfaring
Kunne man dog bare give barnet · den voksnes erfaring når det vokse... [...]
Aforismer og gruk · erfaring
4 måneder, 17 dage siden
7Fyldepennen
Jeg giver mig ofte hen, · griber hurtigt til min pen, · skriver tanke... [...]
Aforismer og gruk · pennens magt
4 måneder, 17 dage siden
6Multivers
Suser som en forvildet partikel rundt, · hurtigere end mange tror e... [...]
Digte · ferie
4 måneder, 18 dage siden

Puls: 84,6

Publiceret: 14
Afgivet: 52
Modtaget: 66
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Han havde, som så ofte før, modtaget opgaven og fået udpeget målet af en af de to mellemmænd, der med jævne mellemrum benyttede sig af hans tjenester.
   Det var således som også tidligere sket ved, at han i sin postboks havde modtaget en brun kuvert. I kuverten var en kort personbeskrivelse og to billeder. Et af en myndigt udseende mand omkring 45 år og et af en meget smuk Middelhavs villa på en bjergside, begge billederne bar præg af, at være fotograferet med teleobjektiv.
   Han havde måttet overveje situationen i et par timer, men egentlig var der ikke noget at overveje. Han vidste udmærket, at hvis han afslog en opgave, så blev han selv et mål. Alene af den grund, at han så ville kende målet. På den baggrund ville han også delvis ville kende identiteten på den organisation eller de personer, der gennem formidleren havde henvendt sig til ham, for at få udført opgaven.
   Han ville blive en risiko, alene på grund af sin viden.
   Han havde meldt tilbage ved at lægge et postkort med to linjer til Mr. Benjamin i receptionen i Hotel Sweizerhof Luzern. I første linje stod der: "Bekræfter deres bestilling på 120 ton rustfri stål." Tallet var det salær, han krævede for opgaven - 120.000 USD. På anden linje stod der: "Vi vil kunne levere materialet i kvalitet 28." Tallet var et udtryk for det antal dage han forventede at skulle bruge til opgaven.
   Der var ikke gået mere end tre timer, efter at han havde afleveret postkortet, før en lille hvid kuvert stille var blevet skubbet ind under døren til hans bolig i Luzern. De vidste alt om ham, om hans tre forskellige boliger og om hvor han til hver en tid opholdt sig. Ud over denne ejerlejlighed i Luzern havde han i et andet navn og dermed en anden identitet en ejerlejlighed i London, og i et helt tredje navn og dermed en tredje identitet en lejet lejlighed i Barcelona.
   Det var selvfølgelig dyrt med tre lejligheder, men det gav ham en stor fleksibilitet - og sikkerhed. På samme måde havde han ligeledes bankkonti i disse identiteter i disse tre lande.
   De sidste måneder havde han holdt mest til i den stilfuldt indrettede citylejlighed på Hirschengraben i det indre Luzern. Det var ikke en stor lejlighed, kun 98 kvadratmeter, men de 98 kvadratmeter var godt indrettede, et dejligt praktisk indrettet køkken i åben forbindelse til den store stue, et stort soveværelse med et tilstødende og dejligt og meget personligt og meget maskulint indrettet badeværelse, en lækker entre med adgang til det store gæstetoilet med bruser og to pæne værelser. Det ene værelse var indrettet som et træningslokale, det andet var indrettet som et lille værksted.
   Han havde haft lejligheden i tre år nu og nød altid sine lange ophold her i byen. Her kunne han gå lange ture langs Vierwaldstätter søen, nyde den gode mad i en af de mange gode restauranter i den indre by og træne i et af de mange fitness studier. Med sin mountainbike kunne han cykle på en af de mange og krævende ruter i bjergene omkring byen, eller han kunne tage sin kajak ud på søen eller i nogle af de vilde tilløb til søen. Ofte nød han også at løbe lange ture i bjergene omkring Luzern. At byen var et attraktivt turistmål med et kosmopolitisk præg og besøg af mange unge - specielt kvinder, var da også noget der havde været med i hans overvejelser, da han valgte lejligheden.
   Han havde sat sig til rette i designersofaen i lejlighedens stue og stille åbnet kuverten og taget den lille nøgle ud. Han vidste, at nøglen ville passe til en bagage boks nede på Luzern Bahn hof.
   Allerede samme dag havde han været nede at tømme boksen, og fordi han vidste god besked om, at der her i Luzern var en del overvågnings kameraer, havde han cyklet på sin mountainbike iklædt sin cykel dragt, cykel hjelm, cykel solbriller med spejlglas, hans cykel handsker, én af de plastfjedre der holder næseborene åbent hen over næseryggen, et falsk overskæg i samme farve som håret og ikke mindst et par små plastpuder, som han anbragte mellem tænder og kind i begge sider. Alle disse forberedelser gjorde, at han ikke var malplaceret blandt de mange cykel motionister i bybilledet, og alligevel ikke ville kunne genkendes af selv de bedste person identificerings programmer. Med den fart og fleksibilitet han havde haft på cyklen, kunne ingen have fulgt ham i den tætte trafik i midtbyen af Luzern.
   Inden han gik tilbage og op til lejligheden, bærende på den dokument mappe, der havde været i bagage boksen, blev cyklen atter forsvarligt låst væk i det til lejligheden hørende kælderrum.
   Han gik op i lejligheden, slog den avancerede 8-cifrede alarm fra, og gik ud i badeværelset og tog et forfriskende bad. Efterfølgende klædte han om til noget mere behageligt, satte sig til rette i den lysegrønne designer sofa, åbnede dokument mappen og begyndte langsomt at tage de enkelte dele ud af den.
   Først tog han et brunligt chartek frem, det var sirligt sikret med en rød og hvid tråd, der med et selvklæbende papirmærke var limet fast på bagsiden og snoet rundt om en lille og flad metallisk knap på forsiden. Han åbnede chartekket og begyndte langsomt og metodisk at læse de 9 tætskrevne A4 sider, samtidigt med at han nøje studerede de 12 medfølgende farvebilleder, der i høj opløsning var printet ud i samme format.
   Dernæst talte han de penge, der lå pænt bundtet i mappen. Han kom frem til 12 bundter med brugte 100 US dollar sedler, 50 sedler i hvert bundt. Næsten pertentligt kontrollerede han, at sedlerne var ægte, at de ikke var mærkede med tegn, med en UV-lampe kontrollerede han for sporbare væsker og slutteligt kontrollerede han, at der ikke var fortløbende serienumre. Alt var i orden, 60.000 USD - det halve kontraktbeløb.
   Til sidst tog han en mobiltelefon op af dokumentmappen. En standard HUAWEI model af den type, der næsten er umulige at ødelægge. Han vidste, at telefonen ikke var registreret, og at det medfølgende taletidskort ligeledes ikke var registreret - en såkaldt "burner". Han satte batteriet i og satte telefonen til opladning. Efter 1 times opladning, ringede han til det forlods ind programmerede nummer. Efter en forholdsvis kort ventetid hørte han en stemme i den anden ende, der kort sagde "Hello"? På engelsk sagde han kort: "Pakken er modtaget og operationen er sat i værk", der var ingen svar og samtalen blev straks afbrudt, en rutine han udmærket kendte fra tidligere. Han vidste, at telefonen i den anden ende også var en uregistreret mobiltelefon med et uregistreret taletidskort.
   Slutteligt kontrollerede han meget omhyggeligt mappen. Hver eneste del af den blev undersøgt, foret blev løsnet, håndtaget skilt ad, låsene skilt ad, selv hængslerne og messingknapperne på undersiden af tasken blev nøje undersøgt, ikke kun en af dem, nej alle fire knapper. Da han var færdig og dermed sikker på, at der ikke var en gps- eller sporingsenhed i mappen, gik han ned på gaden og et par huse hen af vejen. Her gik han ind i en tilfældig baggård og smed alle stumperne fra mappen i en affaldscontainer.
   Mens han stille og roligt gik tilbage mod lejligheden ad en lang omvej langs med bredden af Vierwaldstätter søen, tænkte han fremad med fokus på opgaven. Han kunne dog ikke undgå at tænke tilbage i tiden, at tænke på sin afdøde ven John og tænke på hvorledes han var kommet ind i dette specielle miljø og denne meget specielle type af arbejde.
Forfatterbemærkninger
alle former for kritik - både positive og negative - modtages med glæde, jeg betragter det som en hjælp til at blive bedre.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/10-2017 12:58 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1262 ord og lix-tallet er 41.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.