Det italienske arkiv

Kapitel 2 - Robert Svensson


1 år siden 3 kommentarer 32 kapitler Uafsluttet Romaner lejemord menneskejagt mafia

0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
16 timer siden
5Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
2 dage, 18 timer siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 31 - Politih...
Inspektør Molliniari var den første, der gik ud af det store møde... [...]
Romaner · spænding
3 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 30 – En lill...
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde... [...]
Romaner · ragu alla bolognese
10 dage siden
4Lykken er
Lykken - Jeg sidder her og undrer mig, · for skal jeg ikke ud og le... [...]
Digte · lykke
11 dage siden
2Og jeg ser dig
og jeg ser på dig · du - min evige stråle af lys · du - som forsøder ... [...]
Digte · drømmen om
12 dage siden
8Dødelige ord
Min gamle mor på 92 har mistet lysten, · lysten til at leve sit lan... [...]
Digte · ordets magt
18 dage siden
3Fake news
falske nyheder · fiktive sandheder · bevidste løgne · misinformation · fo... [...]
Digte · medier, sociale medier
20 dage siden
5Den dyrebare flamme
Vi længes inderst inde · de fleste os · efter at være sammen · med et m... [...]
Digte · normer
23 dage siden
7Når noget er værd .
Når noget er værd at tænke på, · så tænker man på det. · Når noget er... [...]
Digte · accept
25 dage siden
6Det glade forår
Han er derude og venter på, · at han skal møde dig, · men du kan ikke... [...]
Digte · hjertevarme
27 dage siden
7Når tabu'er bliver tabu
Alt skal siges og intet må forties, · alt skal vendes og intet må g... [...]
Digte · livet on-line
1 måned siden
4Tid
God vind i sejlet på livets lange tur, · husk at tiden ikke kun mål... [...]
Digte · tidens gang
1 måned, 4 dage siden
3Renewable
renewable er nu det nye ord · så plast er ikke lige mit bord · jeg di... [...]
Digte · tidsånden
1 måned, 7 dage siden
3En tur til bageren
Selv om indkøb til husholdning aldrig har været min stærke side, ... [...]
Blandede tekster · rugbrød
1 måned, 9 dage siden
2Brugt, misbrugt, udnyttet og ydmyget
Er det selv at være · det samme som at være · on-line? · Er den måde vi... [...]
Digte · perception
1 måned, 9 dage siden
1Politiske digte
Det starter som et spørgsmål · fortsætter som tanker - indtil · man l... [...]
Digte · meninger
1 måned, 9 dage siden
1Cancer
kæmper kampen · så evigt længe · ser direkte ind i døden · ind i djævle... [...]
Digte · livskamp
1 måned, 9 dage siden
4Selv i paradiset var der en slange
De kommer krybende frem fra mørket, · sniger sig langsomt ind i hov... [...]
Digte · magtkamp
1 måned, 10 dage siden

Puls: 94,2

Publiceret: 29
Afgivet: 119
Modtaget: 100
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Han var og havde altid været en enspænder. Som ung havde han trods det faktum, at han var intelligent, velvoksen og adræt ikke rigtigt haft nogen nære venner. Han havde dengang bekendte, men når nogen kom for tæt på, trak han sig fra venskabet. Mest fordi ingen skulle vide noget om ham og hans familie forhold.
   Hans mor var alene med ham og var meget bitter over den måde, livet havde behandlet hende. En eksmand der allerede tidligt i ægteskabet havde forladt hende til fordel for en yngre model. Kort efter dette fulgte en lang periode med skiftende mandlige bekendtskaber og et stadigt stigende spiritusforbrug hos moderen. I denne lange periode af sin barndom, havde Robert drømt om en familie og mange af de "onkler," moderen inviterede ind i hjemmet, var blevet skræmt bort af den måde, han desperat havde forsøgt at gøre dem til sin far i en ikke eksisterende familie. Til sidst havde hans mor vendt sin vrede og bitterhed imod ham. "Det er din skyld det hele, du har ødelagt mit liv!" Havde moderen ved flere lejligheder råbt hysterisk efter ham.
   Som 14 årig havde det mere været reglen end undtagelsen, at han skulle købe ind og sørge for maden og efterfølgende hente sin mor på det lokale værtshus - vel og mærke hvis der var nogen penge tilbage i hans mors krukke med husholdningspenge. Hans tøj havde han mestendels selv hentet i den lokale genbrugsbutik. Hans skolegang havde lidt mere og mere under de familiære forhold og slutteligt havde de sociale myndigheder tvangsfjernet ham fra hjemmet og anbragt ham i et hjem for utilpassede unge, dette var sket kort efter hans 15 års fødselsdag.
   På hjemmet havde han hurtigt levet sig ind i hverdag hvor andre satte dagsordenen, for det meste småkriminelle og psykotiske unge, og de sørgede for en i høj grad helt anden form for lærdom, end den han var vant til. På sin 18 års fødselsdag gik han ud af døren med intet andet end dårlige minder og ønsket om at hævne sig på nogen. Det var i denne forfatning han havde meldt sig til hæren.
   Hæren havde været en åbenbaring for ham. Hurtigt havde han fundet ud af, at hvis han bare gjorde hvad der blev sagt, gjorde det til den tid der blev sagt og gjorde det så godt han kunne, så var han sikker på succes og påskønnelse. Han blev hurtigt delingsfører, senere og efter eget ønske blev han indstillet til optagelse i specialtropperne. Efter 18 måneders yderligere intensiv træning blev han første gang udsendt. Første gang i et international fredsbevarende FN kontingent i det tidligere Jugoslavien.
   Nedturen kom senere og var startet med, at han efter 3 yderligere udstationeringer med specialtropperne i Afghanistan og 1 udstationering i Irak, var blevet indberettet som værende ustabil og aggressiv. Han var blevet sygemeldt og var kommet hjem til et uvirksomt liv i omgivelser og blandt mennesker, der på ingen måde havde forståelse for, hverken hans indsats som fredsskabende soldat med våben i hånd, eller for hans stadige "flashbacks" og manglende evne til at sidde stille eller at opholde sig sammen med mange mennesker.
   Han havde virkeligt forsøgt at tilpasse sig, men lige meget hjalp det. De stadige "flashbacks" kom hyppigere og hyppigere og deres intensitet blev værre. Mange gange føltes det som om, at han levede i et langt "flashback," der var realt. Til sidst endte det med en langvarig sygemelding fra militæret. Først med diagnosen stress og senere med diagnosen PTS.
   Efter 11 måneders sygemelding var han blevet opsagt uden løn og uden erstatning og endt på offentlig forsørgelse. I sin lille og spartansk indrettede lejlighed, havde han ikke kunnet udholde ensomheden og her endte det ofte med, at en ekstrem form for dagdrømme kom over ham. Disse føltes meget reale og han reagerede både fysisk og psykisk på disse, for ham så reale dagdrømme. Her genoplevede han igen og igen, at se skrigende kammerater ligge med bortsprængte lemmer og sønderrevne kroppe. Han oplevede igen, at han med sine egne hænder skulle holde sammen på en kammerats indvolde, og at han trods det kunne se og føle, hvordan kammeratens liv sivede ud mellem hans fingre. Han oplevede afmagten mod en fjende, der hverken kunne ses, eller skelnes fra den lokale befolkning, og han oplevede hadet mod alt og alle, der ikke var en del af den styrke han var en del af.
   Følgen var råb mod imaginære fjender, raseri mod ubærlige situationer og lige så ofte højlydt gråd, når han i klare øjeblikke indså sin egen patetiske væremåde og tilstand. Han kunne hverken holde ud at være alene eller holde ud, at være sammen med andre. Slutteligt var han blevet opsagt fra sit lejemål, grundet de mange klager over støj og råb fra naboerne.
   Han havde i denne fase af sit liv tænkt meget over at tage sig af dage, men trods det faktum, at han mange gange havde stået på høje broer og længtes mod afgrunden, var det endt med, at størstedelen af hans liv foregik i en bivuak ude i en af de større skove, og med at han fik sociale ydelser, de få gange han kunne tage sig sammen til at gå ind til byen og kontakte myndighederne.
   Skoven havde været god mod ham, og efter 3-4 måneder i skoven, blev de mange "flashbacks" færre og færre. Ensomheden blev mere tålelig, blandt andet på grund af den samhørighed han følte med den rå natur, med dyrene som han oplevede på nært hold, med skovens træer og buske omkring sig og med vejrets luner, der kunne føles tæt inde på kroppen. Han fandt på en eller anden måde frem til en tilværelse, han kunne være i og overleve med.
   Hans bivuak blev efterhånden rimelig bekvemt indrettet med materialer fra affalds containere og storskrald bunker inde fra gaderne i byen, hvor han ofte strejfede om i nattetimerne og i de tidlige morgentimer. Han havde allerede under sin militære træning lært, at udnytte omgivelserne som et forråds- og spisekammer og han levede sundt og rigeligt af skovens og markernes udbud, som han supplerede med, hvad han kunne finde i containerne bag de forskellige supermarkeder.
   Hele skoven blev en slags træningsbane for ham, og som en besat arbejdede han med sin fysik, og hans selvsikkerhed voksede med det han fysisk kunne formå. Snart droppede han de antidepressive midler, lægerne havde nødet ham til at tage, og han begyndte at se verden mere klart. Den verden der havde svigtet og udstødt ham. Det i mange år spirende had mod myndigheder, autoriteter og det etablerede samfund begyndte at udvikle sig fra den spire, der var tilbage fra hans afskedigelse fra forsvaret og fra hans oplevelser som barn og ung, til at han følte et ekstremt og altfortærende had.
   Han mødte også andre mennesker, men kom kun i kontakt med få mennesker. Det var enten andre, der også levede på kanten af samfundet eller folk, der også trivedes med roen i skoven og som ikke stillede krav eller dømte ham for den måde, han levede på. Hans bivuak var hellig for ham - hans "Sanctuary" - og stedet var godt skjult for andre mennesker. Selv de få skovarbejdere der var kommet tæt på, havde ikke kunnet se den meget velkamuflerede bivuak. Han havde flere gange hørt dem tale sammen meget tæt på og så siddet helt stille med den store keramiske militær kniv klar til brug, men ingen af de gange han havde hørt dem, havde de fundet bivuakken.
   Nogle ville sige at han levede på randen af samfundet, dette var der også sandhed i, men her i skoven kunne han ofte sove en hel nat, uden at han vågnede midt i et mareridt med sved over hele kroppen. Han havde fundet en måde at overleve på, en måde han kunne leve med de dæmoner, der nat efter nat jagtede ham som vilde og bidende rovdyr.
Forfatterbemærkninger
Kom ud af busken, læs og kom med en kommentar.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 09/10-2017 15:35 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1311 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.