Det italienske arkiv

Kapitel 5 - Giovanni Ferrucci


10 måneder, 9 dage siden 1 kommentar 28 kapitler Uafsluttet Romaner magtkamp mafia lejemord

3Nu på slankekur
Minder popper op i hovedet på mig, · min mor der glad disker maden ... [...]
Digte · madminder
3 dage siden
5Irrationel
Jeg går langsomt ud i vandet, · for at svale kroppen, · rense krop og... [...]
Digte · utryghed
5 dage siden
1Det italienske arkiv - 28 - Lidt udenfor Al...
Ved landingsbanen på den nu nedlagte luftbase lidt udenfor Al Had... [...]
Romaner · bomben
8 dage siden
0Det italienske arkiv - 27 - Inspektør Molli...
Mens der ved stormødet i den lille landsby i Appeniner bjergene v... [...]
Romaner · thriller
9 dage siden
1Stemninger
Tågen der langsomt breder og spreder sig, · udvisket er alt det du ... [...]
Digte · vejret, stemninger
9 dage siden
3"Holy shit"
Hvordan fanden er det · de bruger sproget? · Hvad er det de går og si... [...]
Digte · sprogbrug
17 dage siden
3Søndag
Sover så længe jeg kan · og så alligevel lidt længere. · Øver sangste... [...]
Digte · frustration
22 dage siden
4Kanibal
Æv hvor er hjernen altså klam, · smagen i munden er godt nok ram, · t... [...]
Digte · zombie
1 måned, 27 dage siden
5At være
Selv om alt i nuet er, · bliver intet ved at være.
Aforismer og gruk · nye tider
1 måned, 29 dage siden
5Pinball
Jeg ser på dig og ser din længsel, · ser dine holdninger sat billig... [...]
Digte · selvmord
1 måned, 29 dage siden
5Et øjeblik
10 sekunder lige inden søvnen overmander · 10 sekunder i en verden ... [...]
Digte · tiden
2 måneder, 3 dage siden
4Blomsten i kvinden
Ser blomsten i kvinden. · Ser kvinden i blomsten. · Ser den blomstren... [...]
Digte · liv
2 måneder, 4 dage siden
9Oplev
jeg vil ikke kun se ordene · jeg vil se meget dybere · jeg vil se men... [...]
Digte · kritikhåndtering
2 måneder, 17 dage siden
7Vinger af foragt
Jeg elsker de sviende · verbale vingeslag · der skarpt skaber · stormfu... [...]
Digte · vingeslag
2 måneder, 24 dage siden
2Halvt
Halv tomt! · Som indholdet i glasset, · hvis indhold man tørstig stræ... [...]
Digte · filosofi
2 måneder, 25 dage siden
9Fremtid
Lære · af fortiden · for i nutiden · at forme fremtiden
Aforismer og gruk · tid
4 måneder, 20 dage siden
8Ord
Ikke mængden af ord · er afgørende, · men valget af ord.
Aforismer og gruk · refleksion
4 måneder, 21 dage siden
3Erfaring
Kunne man dog bare give barnet · den voksnes erfaring når det vokse... [...]
Aforismer og gruk · erfaring
4 måneder, 22 dage siden
7Fyldepennen
Jeg giver mig ofte hen, · griber hurtigt til min pen, · skriver tanke... [...]
Aforismer og gruk · pennens magt
4 måneder, 22 dage siden
6Multivers
Suser som en forvildet partikel rundt, · hurtigere end mange tror e... [...]
Digte · ferie
4 måneder, 22 dage siden
6Tanker
En tanke er som en skygge! · Den styres af den, · der først tænker el... [...]
Aforismer og gruk · lommefilosofi
4 måneder, 28 dage siden

Puls: 86,3

Publiceret: 15
Afgivet: 61
Modtaget: 67
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Han var udmærket godt klar over, at han ikke var adelig, og at titlen "Don" mere var et udtryk for respekt - og måske frygt. Han var egentlig ikke en "Don", men "Capo Bastone" og det var da også kun her i dalen og privat af hans kone, at han blev omtalt med titlen Don.
   Oprindeligt stammede han fra en agtet, men fattig familie oppe fra en lille landsby nær Monte Cimone oppe i bjergregionen Appennines. Han var som enebarn vokset op sammen med sin mor, der var blevet enke i en ung alder. Han kunne kun meget svagt huske sin far og mere fornemmede end huskede den sorg, der havde været i forbindelse med faderens alt for tidlige død.
   Hans mor havde været streng med ham og strikt forlangt, at han både skulle passe sin skolegang og have et arbejde, der kunne hjælpe med at betale huslejen. Han var en stor dreng og allerede som 8 årig, var han ude på markerne og passe på familiens 12 får, et arbejde der normalt blev passet af 12-14 årige drenge og af landsbyens gamle mænd. Han gjorde dette om onsdagen, når der ikke var skole, på helligdage og i weekenderne og der var mange timer uden andet selskab end fårene, deres store hund og en kraftig stok. Hunden var af den type, der havde et særligt beskytter instinkt overfor fårene og den ville uden tøven tage kampen op med de ulve, der ind imellem strejfede omkring i området. Skulle ulvene komme for tæt på ham, havde han ud over hunden haft sin kraftige stok. Selv om hverken han eller hunden nogensinde havde mødt en ulv, så havde ansvaret, hunden og stokken givet ham en følelse af uovervindelighed.
   I den sparsomme fritid han havde, mængede han sig med de lidt ældre drenge, der altid holdt til omkring den lille mensa ved torvet. Det var her, han hørte de mange historier om hans farfar, hans far og hans onkel; den nuværende "Don" i familien.
   Han lærte, at hans far havde været den ældste af den gamle Don's to sønner og egentlig havde hans far været arvtageren til "La Famiglia". Faderen var dog, sammen med den gamle "Don", blevet dræbt af en bilbombe i et blodigt og langvarigt opgør om narkotikasmugling. I opgøret med den anden organisation, der ville brede sig i området, var der mange penge involveret. Smuglingen havde været "La Famiglia's" største indtægtskilde i mange år og ingen af parterne ville bakke ud af opgøret. Det havde taget 2 år, inden der havde kunnet indgås en skrøbelig våbenhvile. Som dreng nærede han et inderligt had til den anden familie eller organisation, men hans onkel, den nye "Don", havde strengt forlangt, at den følsomme våbenhvile, der efter flere års blodig rivalisering / krig var blevet indgået, skulle overholdes.
   Som fjorten årig havde han startet med at arbejde for sin onkel i den familie eller organisation, som han nu selv var en af lederne af. I dagligdagen blev familien ikke omtalt med noget specielt navn - det var bare "La Famiglia". Og hans onkel blev af alle tituleret som "Don Ferrucci".
   Hans arbejde havde været, at bringe bud imellem de forskellige små landsbyer i området og at indsamle "frivillige donationer" til landsbyen fra de yderligt liggende små gårde. Allerede dengang havde han nydt den respekt, der var omkring hans person og hans familie.
   Det første krav hans onkel og "La Famiglia" havde stillet til ham var, at han skulle fortsætte med skolen og der blive dygtigere end alle andre. Han skulle primært interessere sig for computere, matematik og regnskabsføring og i den forbindelse udvikle sig til ekspert på alle disse områder.
   Han havde arbejdet hårdt og da han samtidigt havde været en intelligent dreng, havde han udmærket sig i alle fag. Han ville have gjort både sin far og sin farfar, den gamle "Don", stolt.
   Efter endt skolegang først i landsbyen og senere i L'Aquila, var han blevet sendt på et kendt virksomhedscollege i USA, hvor han studeret videre og havde specialiseret sig i internationale toldregler og grænseoverskridende handel.
   Det sagde næsten sig selv, at han udmærkede sig på det amerikanske college og efter sit ophold i USA, begyndte han med onklens velsignelse meget målbevidst at opbygge sin nuværende organisation. Efter indledende vanskeligheder med de mere "Old school" medlemmer af "La Famiglia", var hans organisation nu den del af familieforetagendet, der indbragte flest penge.
   Pengene stammede primært fra offentlige kasser, herunder EU's store strukturfonde, der systematisk blev plyndret gennem udviklingsselskaber, der efter at hovedparten af EU-midlerne var udbetalt, gik konkurs. Entreprenørerne der var involveret var enten selskaber, der på det groveste blev snydt og således også gik konkurs, eller også var det selskaber, der var under "La Famiglias" kontrol og som kanaliserede pengene videre til godt skjulte skuffeselskaber. Det udførte arbejde viste sig ofte at være udført af lav kvalitet og med dårlige materialer.
   Hans afdeling af La Famigla var ligeledes dybt involveret i andre indtjeningsområder, der var momshandler frem og tilbage over grænserne med varer, der kun eksisterede på papiret og således uden stor risiko gav store afkast i form af momsrefusion. Der var refusioner fra skattevæsnet i en lang række lande, og der var ikke mindst fra omfattende tyveri af varer og kørende materiel på de Europæiske motorveje. Han var godt klar over, at de mange falsknerier, der var nødvendige for, at modtage de uberettigede midler fra EU fonde, skattemyndigheder i mange lande, toldmyndigheder i mange lande og ikke mindst oplysninger fra kontakter hos ledende speditionsfirmaer, gjorde ham og organisationen sårbar. Af den grund blev "penge flowet" godt og grundigt skjult bag et utal af tomme selskaber og overførsler mellem lande, selskaber og fonde.
   Grundet hans mange kontakter omkring grænse- og transport officials var hans gren af La Famiglia de sidste par år også gået ind på området med at transportere flygtninge over grænserne til Europa. Et område der hurtigt viste sig at indbringe store profitter med lav risiko, da alt kunne foregå ved mellemmænd, der ikke var i inderkredsen, men af mænd der af grådighed og/eller på grund af trusler ikke kunne undslå sig at udføre de ordrer der kom fra organisationen. La Famiglia havde siden de gik ind i dette marked opbygget et vidtrækkende kontaktnet i specielt Libyen. Her havde de mellemmænd der sørgede for materiel i form af billige gummibåde og brugte påhængsmotorer. De havde kontakter der sørgede for bådførere, disse havde på grund af penge og direkte trusler mod bådførernes familier ikke de store chancer for at trække sig ud, når først de var blevet kontaktet. I starten var det sket et par gange, at nogen havde trukket sig og derefter var gået under jorden. Men efter at en kone, en datter, en søn eller en mor var omkommet på mystisk vis, havde alvoren i engagementer med "La Famiglia" hurtigt spredt sig til kontakterne. Han var udmærket klar over, at der i dette felt af hans virksomhed skete mange dødsfald, men forretning er forretning.
   Hans vigtigste aktiv og det bedste skjul var dog det store netværk af embedsfolk, transportører, speditører og andre kontakter i hele Europa, der var bestukket, truet eller begge dele, for at opnå deres hjælp og oplysninger. Denne resurse var med årene vokset til et internationalt netværk og han vidste udmærket, at når en embedsmand eller en mellemleder i en virksomhed først en gang havde ladet sig bestikke, så var manden sårbar og kunne afpresses til at fortsætte. Det var netop med dette formål, at Giovanni Ferrucci havde et omfattende register med navne, datoer, ydelser, beløb, bankkonti og data om de mange tomme selskaber og fonde, der med tiden havde været involveret. Dette register eller arkiv var hans sikkerhed for fortsat succes i virksomheden.
   Fordi dette register og kontrollen med det var så vigtigt, var det placeret meget tæt på ham og under hans - og kun hans - absolutte kontrol.
   Arkivet var vigtigt for "La Famiglia", men det var også farligt for ham. Skulle myndighederne eller en konkurrerende familie få fingre i det, var hans skæbne sikker. Enten mange års fængsel eller den visse død. Derfor havde han gjort alt for, at "Det italienske arkiv" var grundigt sikret mod at andre kunne få adgang til det.
Forfatterbemærkninger
Historien fortsætter og spændingen stiger

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 15/10-2017 20:24 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1366 ord og lix-tallet er 47.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.