Det italienske arkiv

Kapitel 6 - Aktionen


1 år, 9 måneder siden 3 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner døden mafia lejemord

2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
1 måned, 1 dag siden
2Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
1 måned, 5 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
1 måned, 5 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
3 måneder, 2 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
3 måneder, 29 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
5 måneder, 11 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
5 måneder, 17 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
5 måneder, 17 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
5 måneder, 19 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
5 måneder, 26 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
6 måneder, 7 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
6 måneder, 13 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
6 måneder, 16 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
6 måneder, 20 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
6 måneder, 24 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
6 måneder, 25 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
7 måneder, 2 dage siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
7 måneder, 6 dage siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
7 måneder, 7 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
7 måneder, 13 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
7 måneder, 14 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
7 måneder, 25 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
7 måneder, 25 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
7 måneder, 27 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
8 måneder, 1 dag siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
8 måneder, 5 dage siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
8 måneder, 17 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
8 måneder, 19 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
8 måneder, 26 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
8 måneder, 27 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
9 måneder siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige da jeg står foran... [...]
Digte · irritation
9 måneder, 2 dage siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
9 måneder, 4 dage siden
2Fortidens glorie
Når jeg ser tilbage, · var drømmene store · og visionerne intakte. · Li... [...]
Digte · livets efterår
9 måneder, 4 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
9 måneder, 5 dage siden
17Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
9 måneder, 8 dage siden

Puls: 46,0

Publiceret: 4
Afgivet: 18
Modtaget: 14
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Nu, 19 dage efter at han havde svaret på henvendelsen fra en af sine mellemmænd, var han endelig klar til at gå i aktion. Han havde planlagt det hele ned til mindste detalje, nærmest lavet en drejebog over de tre dage, han regnede med at aktionen ville tage.
   Han havde til planlægningen gjort brug af alle de detaljer, han havde fundet frem til under sin 9 dage lange rekognosceringstur til Italien og alle de forberedelser, han havde gjort i tiden, efter han var kommet tilbage til Luzern. Oplysninger indsamlet om området og byerne i området hvor målet boede. Han brugte også de mange og særdeles brugbare oplysninger han havde fået ved at snakke med de lokale i området. Under sit fire dage lange observationsophold i skjulet i olivenlundene havde han fået et superb indblik i rutinerne i den store villa i bunden af dalen, disse oplysninger kom ham virkeligt til gode under planlægningen. Hans ekskursion til den sydlige bjergkam havde sikret ham et godt udgangspunkt for skuddet, der ville være kulminationen på aktionen. Riflen var sikret i form af den 338 Lapua Magnum riffel han havde skaffet sig fra skydebanen nær Pisa og efterfølgende skjult i en gammel gård ruin i nærheden af Ortona. Den special ammunition(8.58×70mm) til 338 Lapua Magnum riflen, han selv havde lavet - eller nærmere tilpasset - i sit værksted i lejligheden i Luzern. Med fil, anboring, placering af en dråbe kviksølv i anboringen og lukning af projektilet ved lodning havde han ændret ammunitionen fra at være "Full metal jacket" til at være "Partly exploding (dum dum). Og så var der det camouflage stof han havde købt med stor fokus på de grundfarver, han vidste der ville være oppe på den bjergkam, hvorfra han ville udføre sin mission. Der var også den nye identitet som Pieter Neimhagen han havde skaffet sig tidligere. Han ville under aktionen ikke medtage det mindste, der selv ved en grundig efterforskning ville kunne lede eventuelle myndigheder til at kende hans rette identitet. Den lyddæmper han havde lavet til riflen ud fra de tekniske data, der var tilgængelige for en 338 Lapua Magnum riffel, ville han montere efter ankomsten til området. Han medbragte værktøj og udstyr til at dreje gevind til lyddæmperen på løbet af riflen. Han var en selvlært og dygtig våbensmed, og dette arbejde ville han udføre efter ankomsten til Abruzzo. Det ville højst tage et par timer. Lyddæmperen var produceret i aluminium på basis af en standardmodel. Det skyldes dels, at arbejdet gik meget hurtigere, når man arbejdede ud fra et standardprodukt og at aluminiummet giver en lav vægt, men også fordi at aluminium er et af de mest varmeledende materialer man har. Det giver den effekt, at lyddæmperen hurtigt køler krudtgasserne ned, de fylder dermed mindre, og lyddæmperen bliver mere effektiv.
   Drejebogen var klar og han begyndte at pakke alle de ting sammen, som han ville medbringe på turen til Abruzzo. Alt blev pakket i en anonymt udseende grå rullekuffert, en kakifarvet rejsetaske og en kakifarvet rygsæk. Derefter gik han ud på toilettet og tilpassede sit udseende til pasfotoet i Pieter Neimhagens pas. Dette krævede mindre justeringer, hårfarven blev tonet lidt, han tog et par vellignende supermarkeds briller med minimal styrke på, og han ændrede frisuren til en, der nogenlunde svarede til pasfotoet. Han satte alarmen til i sin lejlighed og gik ad omveje hen til Luzern Bahnhof, mens han hele tiden kontrollerede, at han ikke blev forfulgt. Vel ankommet til banegården steg han ombord på toget til Zürich. Klokken var nu dag 1: 09.20.
   Ved ankomst til Züricher Hauptbahnhof gik han direkte hen til en af de store internationale biludlejnings firmaer, og her lejede han en Renault Kadjar i en neutral grå farve. Mens han efter bedste evne forsøgte at tale engelsk med en Hollandsk accent, betalte han med Pieter Neimhagens kreditkort og sikrede dermed, at der var et tydeligt spor til den falske identitet, der på ingen måde kunne spores videre og tilbage til ham. Herefter kørte han afsted - over Lugano mod grænseovergangen ved Como. Klokken var nu dag 1: 10.52.
   Samlet skulle han køre over 850 kilometer til Pescara, og han regnede med at være 8 til 9 timer om turen. Han startede op med at køre de første 520 kilometer uden stop, end ikke ved grænsen var der stop, idet han blev vinket igennem uden kontrol. Ikke fordi han var nervøs for kontrollen, hans pas var autentisk og OK og de 20 patroner han havde lavet, samt lyddæmperen var godt gemt i panelet til en af passagerdørene. Han stoppede ikke før en rasteplads syd for Bologna, bilen blev tanket fuld og derefter parkerede han på p-pladsen, åbnede alle fire vinduer 2-3 centimeter, stillede ryglænet helt tilbage i liggende stilling, indstillede timeren i sin (Pieter Neimhagens) mobiltelefon og lagde sig til at sove. Klokken var nu dag 1: 15.27.
   Efter en 45 minutter gav telefonen en kort tone som alarm, og han var omgående klar, gik ind på rastepladsen, hentede en kop kaffe og et stort stykke Panforte kage - kagecreme og fløde fra regionens malkekøer, samt kastanjer, honning og skovens frugter, smagt til med lidt likør - hurtige kalorier. Så kørte han videre mod Pescara. Klokken var nu dag 1: 16.33.
   Efter godt tre en halv times kørsel var han i Pescara og parkerede i gården til det hotel, hvor han i Pieter Neimhagens navn, havde reserveret et værelse. Han gik op til receptionen, skrev sig ind og fik nøglen til sit værelse. Oppe på værelset, tog han sig et tiltrængt bad og iførte sig rent tøj, derefter gik han ned i restaurationen og bestilte et solidt måltid. Tjeneren i hotellets restauration anbefalede deres lam i gryde med aromatiske krydderurter fra Gran Sasso og Centerba med ovnstegte kartofler. Hertil rødvin - Montepulciano d'Abruzzo. Klokken var nu dag 1: 19.46.
   Næste morgen stod han tidligt op, gik ned i receptionen for at aflevere sin nøgle, og gik ud til lejebilen. Medbringende den tømte rejsetaske kørte han derefter op til den gårdruin i bjergene, hvor han under sit tidligere besøg havde gemt sit våben. Oppe ved ruinen fandt han hurtigt stedet, hvor våbnet var gemt . Han gravede det fri, pakkede det ud af den plastfolie han havde svøbt det i, til slut fjernede han det fedtpapir, der var viklet direkte om de enkelte dele af det adskilte våben. Da han kørte derfra, havde han slettet alle spor med en gren med blade på, taget fra en busk i nærheden. Han tog både plast og fedtpapir med sig. Klokken var nu dag 2 : 09.11.
   Stille og roligt kørte han nu tilbage til hotellet og fik der et solidt morgen måltid. Efter morgenmaden gik han ud i bilen og hentede rejsetasken med det adskilte våben. Oppe på værelset spændte han med det medbragte rejse skruestik løbet solidt til det bord, der var i værelset. Metodisk påbegyndte han tilpasningen af løbet til den medbragte og modificerede lyddæmper. Han havde alt det nødvendige udstyr og værktøj med fra sit lille værksted i lejligheden i Luzern. Det arbejde der skulle gøres, var færdigt efter at han havde arbejdet koncentreret i 2½ time. Da han var færdig, samlede han våbnet og betragtede til slut det færdige resultat. Klokken var nu dag 2: 13.09.
   Med riflen adskilt i rejsetasken kørte han nu op i bjergregionen omkring Colle Vertiere, her fandt han ad små grusveje helt ud i den mest øde del af regionen og parkerede den lejede bil. Han gik længe rundt i området med et kompas i hånden og ledte efter et godt sted at prøveskyde riflen. Efter godt en halv time fandt han et sted, hvor kompasretningen og dermed lysvinklen, skudvinklen og afstanden passede til et vindblæst træ længere nede.
   Riflen blev pakket ud af rejsetasken, omhyggeligt samlet og lagt til rette. Han fandt en god skydestilling og stabiliserede riflen med 2 sandsække under den yderste del af skæftet. Så tog han sigte på et ar i barken midt på stammen af det vindblæste træ, åndede dybt et par gange og åndede derefter halv ud og affyrede med et langsomt stigende pres på aftrækkeren et skud. Lyddæmperen fungerede perfekt, der lød kun en afdæmpet hul lyd og han var tilfreds med sit arbejde. I kikkertsigtet kunne han tydeligt se indslaget i træet, det lå fem seks centimeter og lidt til venstre for det ar i barken han havde sigtet på. Uden at ændre på indstilling tog han atter sigte på det samme sted som før, kontrollerede igen sit åndedræt og fyrede atter med samme pres et skud af. Det nye skud sad lige ved det tidligere skud, en halv centimeter under og stadig lidt til venstre.
   Han korrigerede sigtet på kikkertsigtet ved at tage beskyttelseshætterne til stilleskruerne af og klikkede både for højde- og sideindstilling. Derefter satte han beskyttelseshætterne på og indtog atter samme skydestilling som tidligere. Nu affyrede han atter et skud mod det samme mål og så i kikkertsigtet, at han ramte "dead on" målet. Han var tilfreds og uden atter at skille våbnet ad lagde han våbnet, sandsækkene og den resterende ammunition tilbage i bagagerummet på bilen, godt rullet ind i en blød plaid. Efterfølgende fjernede han alle spor, der kunne vise at han havde været der, og kørte stille og roligt tilbage til Pescara og hotellet. Klokken var nu dag 2: 17.02.
   Han havde god tid og spadserede lidt langs med strandpromenaden i Pescara og betragtede de mange turister og de lokale, der nød livet i en af de mange cafeer, eller som spadserede en tur langs den lange strand med hinanden i hånden eller i armene. Han nød også selv solen mod ansigtet, duften af det salte havvand og lydene fra omgivelserne. Selv om det var sjældent det skete, så slappede han af - vel vidende, at alle hans forberedelser til morgendagens aktion var i orden. Han satte sig ind i en fortovsrestaurant og bestilte til hovedret den egnstypiske ret chieti scapece, marineret stegt fisk, til dessert bestilte han cicerchiata, små kugler af friturestegt dej dækket med honning, og mostaccioli. Det hele skyllede han ned med en dejlig og liflig lokal vin, som tjeneren havde rost op i skyerne. Efter at have betalt og givet et passende beløb i drikkepenge, vandrede han tilbage til hotellet for at gå i seng. Han ville skulle tidligt op næste dag. I receptionen meddelte han, at han havde besluttet at køre til Rom for at besøge en ven, og at han derfor gerne ville have dem til at gøre regningen klar til, at han kunne checke tidligt ud. Klokken var nu dag 2: 21.53.
   Næste morgen blev han vækket af den lille diskrete lyd fra hans mobiltelefon og stod op. Han tog et langt bad, iklædte sig et par beige benklæder, en kakifarvet langærmet skjorte og et par bløde vandrestøvler i ruskind. Herefter gik han ned for at få en tidlig morgenmad i det morgenmads lokale, der lå i forbindelse med hotellets restaurant. Efter endt morgenmad hentede han sine tasker oppe på værelset og gik ned i receptionen for at checke ud. Regningen var som aftalt gjort klar, og han betalte med Pieter Neimhagens kreditkort og gik ud til den lejede bil, der stod parkeret i hotellets baggård. Klokken var nu dag 3: 07.18.
   Fra hotellet kørte han op i den øde region syd for dalen med "Don Ferrucci's" storslåede villa og parkerede bilen på det sted, han under sin tidligere rekognoscering havde fundet. Han cammuflerede bilen grundigt og trådte 10-12 skridt tilbage og betragtede resultatet - det var OK. Efterfølgende pakkede han sin rygsæk med de to sandsække, en let lysebrun jakke, et par flasker vand, det indkøbte camouflage stof, ammunitionen og et par energibars. Riflen tog han i hænderne og med rygsækken på ryggen og riflen i hænderne begav han sig afsted til den skydeposition, han havde udvalgt. Efter 20 minutters vandring i det ujævne terræn, var han fremme ved skydestillingen. Klokken var nu dag 3: 08.52.
   Fra sine tidligere observationer vidste han, at "Don Ferrucci" som regel kom ud på terrassen omkring middagstid. Det var dette tidspunkt og denne lejlighed han ventede på. Han lagde sig godt tilrette, rejste sig igen og fjernede et par sten, cammuflerede sig med det medbragte stof og indrettede skydestillingen så godt, som omstændigheder nu engang tillod det. Da han var helt tilfreds med positionen, spiste han en af de medbragte energibars og drak en rimelig mængde vand, det ville blive varmt under camouflagestoffet. Så ventede han. Klokken var nu dag 3: 09:27.
   Efter at han havde ventet et par timer, kom "Don Ferrucci" frem på terrassen og spankulerede stolt omkring med en ejermine, der ikke tillod tvivl om, at det var ham, der trak i trådene.
   "Pieter Neimhagen" stillede kikkerten skarp og afventede det rette moment og da målet stod ved siden af poolen og tæt ved glasafskærmningen ved kanten af terrassen kontrollerede han sit åndedræt og afgav et skud. Målet sank sammen og der var ikke tvivl om resultatet. Den kraftigt byggede mand, han tidligere havde observeret på ejendomme, og som tydeligt var en af "Don Ferrucci's" fortrolige, kom efter 30-40 sekunder løbende over terrassen og hen til den livløse krop, der lå ved poolen. Pieter Neimhagen holdt godt øje med hele situationen i den kraftige kikkert på riflen. Den kraftige mand så sig nervøst omkring og udstrålede bestyrtelse, ja nærmest panik og lavede en sigende bevægelse til den smukke kvinde, der stod lige oppe ved villaens buede vinduer. Bevægelsen var ikke til at tage fejl af, han signalerede til hende, at "Don Ferrucci" var død, at der ikke var noget håb. Derefter dækkede den kraftige mand liget med et bordeauxrødt farvet tæppe eller plaid fra en af liggestolene. Målet var elimineret - "Don Ferrucci" var død. Klokken var nu dag 3: 11.49.
   Indtil nu var alt gået lige efter drejebogen, og han tog den mobiltelefon han havde fået i dokumentmappen i Luzern frem. Han ringede til det forlods programmerede nummer og gav beskeden: "It's done, pay on my Zürich account" I den anden ende blev røret lagt på, og der var atter stille.
   Han drak lidt mere vand, spiste endnu en energibar og ventede. Han havde faktisk tænkt sig at vente helt til tusmørket faldt på om aftenen. Han ville ikke hovedkulds bevæge sig ind i en overophedet situation, så var det bedre at afvente, afklare og agere på basis af den viden han kunne op- og indsamle. Han følte sig sikker på, at han her på denne position ikke ville blive opdaget. Der var ingen mulighed for, at nogen kunne vide, at det var herfra at skuddet var affyret. Mens han ventede, holdt han omhyggeligt øje med alt, hvad der skete i og omkring villaen.
Forfatterbemærkninger
Dramaet fortsætter og spidser til

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 16/10-2017 18:40 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 2458 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.