Det italienske arkiv

Kapitel 7 - Attentatet


1 år, 7 måneder siden 2 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner mafia lejemord sammensværgelse

5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
1 måned, 1 dag siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
1 måned, 28 dage siden
4Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
3 måneder, 10 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
3 måneder, 17 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
3 måneder, 17 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
3 måneder, 18 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
3 måneder, 25 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
4 måneder, 7 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
4 måneder, 12 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
4 måneder, 16 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
4 måneder, 20 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
4 måneder, 23 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
4 måneder, 25 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
5 måneder, 2 dage siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
5 måneder, 6 dage siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
5 måneder, 7 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
5 måneder, 13 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
5 måneder, 14 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
5 måneder, 24 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
5 måneder, 24 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
5 måneder, 27 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
6 måneder, 1 dag siden

Puls: 21,7

Publiceret: 2
Afgivet: 3
Modtaget: 13
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
"Don" Giovanni Ferrucci kunne ikke lade være med at have et lidt stolt og selvglad udtryk i ansigtet, som han stod der på sin terrasse, lige udenfor den store klassiske villa og med ejermine så ned over dalen.
   Han vidste, at han var en flot mand at se på. Et skarpt skåret ansigt med tydelige kindben, kløft i hagen og et tæt mørkt hår med enkelte grå stænk ved tindingerne. Kroppen var kraftig og dog alligevel slank, næsten som en atlets krop. Hans tøj var mørkt og stilfuldt og bar tydeligt præg af, at han udelukkende handlede i de store modehuse i Milano. Han var stolt over sit udseende, over hvad han havde opnået og over den respekt, folk nu mødte ham med.
   Han lod nu blikket glide ned over dalen under ham, med øjnene fulgte han den smalle og snoede vej, der som en slange førte op ad den nordlige bjergside.
   Han havde købt så meget af øverste ende af denne dal, som han havde kunnet få fingre i. Denne dal var blevet hans base og udgangspunktet for hans mange aktiviteter.
   Efter at han i ugevis havde vandret rundt på "sin bjergside", for at finde den rette placering til sin villa, var det med denne vej, han startede byggeriet af villaen. Det meste af vejen var sprunget ud af bjergsiden og fulgte konturerne af bjerget langsomt stigende, hele vejen op til den kraftige gitterport ved indkørslen og villaens gårdsplads ved siden af bygningerne. Der var ikke andre huse på vejen, for han havde opkøbte alle gårde og huse på denne side af dalen og et efter et jævnet dem med jorden.
   Dette var hans vej, hans bjergside og hans dal.
   Han løftede blikket og så videre ud og ned over dalen. Længere nede lå den del af dalen han ikke havde købt. De mange marker der mindede mest om et patchworktæppe i en variation af grønne toner, prikket med hvide bygninger, som var de med en let hånd strøet ud over landskabet og med små veje, der som et defekt spindelvæv trak sine tråde igennem området.
   Heroppe i hans del af dalen, var bjergsiden helt ned til den lille bæk i bunden af dalen oversået med store og små klippestykker fra de mange sprængninger til vejen. De var alle af den type klippe, der er så typisk for denne region. Mat rødlig eller gullig alt afhængig af skydækket, sollyset og i hvilken vinkel lyset falder på klippen. Overalt hvor der var plads til det, havde han plantet oliven træer, og disse dominerede nu landskabet med deres dunkle grønne bladkroner. Der var et særegent farvespil mellem de rå rød/gule klippestykker, de mørkegrønne kroner fra oliventræerne og de efterhånden grågrønne afsvedne græs- og ukrudtsområder, der havde bredt sig til alle de steder, hvor der var plads, jord og lys nok til at give liv.
   Når vinden var rigtig og blæste op gennem dalen, kunne han stå her og lugte de forskellige elementer:
   Det blågrønne hav, der skinnede op mod ham helt dernede fra, hvor dalen mundede ud i kystlandet. Duften af havet virkede som en blanding af salt, tang og noget helt tredje udefinerligt. Næsten som eftersmagen af ansjoser efter at have spist en god pizza.
   Oliventræerne, der duftede af en blanding af bark og oliven, men alligevel på ingen måde lugtede som den søde olivenolie, han hver eneste sensommer fik landsbyboerne til at presse fra sine oliven lunde.
   Ukrudtet duftede af græs og timian på en tør, men alligevel kraftigt måde,
   Han lønnede ikke landsby- og dalbeboerne for arbejdet i oliven lundene ved den årlige olivenhøst, men alle der deltog, gjorde det gerne, for at stå på god fod med ham - og så fik alle deltagende familier jo også dækket deres årsforbrug af olivenolie.
   Den årlige olivenhøst på Don Ferrucci's marker havde med årene udviklet sig til lidt af en fest for de deltagende. Under høsten blev der sunget, snakket og leet meget, det fælles projekt skabte et fællesskab dalbeboerne imellem og med "Don" Ferrucci. Dette var helt tilsigtet fra hans side og skabte på en måde en sikkerhedszone af respekt, tavshed og velvilje omkring hans ejendom oppe i bunden af dalen.
   Han leverede vinen under høsten og afsluttende sørgede han for, at der i landsbyen blev opstillet store festtelte og dækket op med et overdådigt festmåltid med de egnstypiske vildsvinepølser, antipasti, linser, bønner, supper og ikke mindst deres egns pasta, gitarre (eller chitarre). I "secondi" retterne serveredes de klassiske grillspyd lavet af fårekød samt stykker af kylling, gris, kanin og kalv, serveret med lidt salat og "patate al forno" - kartofler bagt i en stenovn, der specielt blev opført til formålet hvert eneste år - kartoflerne var altid sprøde, duftende og vellidte. Det hele blev skyllet ned med de gode lokale vine fra de solrige og sydvendte dalsider og som ved ethvert godt måltid, sluttedes der altid af med lidt frugt, lidt kage og en café og måske en lille skarp grappa.
   Beboerne i dalen betragtede "Don Ferrucci" som deres beskytter. Han havde hjulpet mange med at løse problemer med de lokale myndigheder og de tunge statsinstitutioner. Problemer, der havde syntes uoverskuelige for dem selv, men med "Don Ferrucci's" intervention havde løst sig, og mange følte sig i taknemmelighedsgæld til ham.
   Nu vendte han sig langsomt rundt og lod blikket glide hen over terrassen, først hen over den store pool med det lysende blå vand og med et vandspejl, der kun lå millimeter under de store blanke marmorklinker. En af hans datters badebolde flød dovent rundt på vandoverfladen. Han så over på de magelige liggestole af teak og rattan, som var udstyret med bløde stofhynder i marineblåt kanvas og mest af alt mindede om hynderne på de store yachter, der ofte lå nede i havnen ved Pescara.
   Dernæst vendte han blikket bagud og op på villaen, der var opført i en moderne stil, men dog havde mange elementer af det traditionelle historiske byggeri her i Abruzzo regionen. Der var også andre elementer som de store runde vinduesbuer, og søjlerne der understøttede overdækningen af den inderste del af terrassen, der fik tankerne til at bevæge sig mod en romersk villa rustica.
   Han havde bevidst forlangt, at der blev brugt traditionelle og lokale materialer, men selvfølgelig af bedste kvalitet. Ved udformningen af bygningen havde han selv været med i hver eneste fase, og arkitekten havde ofte og inderligt bandet over den stadige indblanding fra hans side. I huset var der indbygget forskellige elementer, der ikke var vist på nogen tegninger og han havde været meget opsat på, at disse ændringer forblev ukendte for alle andre. Dette havde han blandt andet sikret ved, at arkitekten kort efter færdiggørelsen af byggeriet var kommet ud for et hændeligt, men fatalt uheld. De forskellige arbejdere på byggeriet var ofte blevet udskiftet og ingen havde været med fra start til slut af byggeriet. Der var kun en person der kendte hele historikken i byggeriet og som havde det fulde overblik, og denne person var ham.
   Inde bag det tonede glas i de store buer i stueetagens facade kunne han skimte sin kone Chiarina, han vinkede til hende og så i den retning længe nok til at se, at hun gengældte hans hilsen, derefter lod han blikket glide videre rundt. Han så atter ud over den skarpe kant fra terrassen, der var afgrænset med en række balustre i rustfrit stål, mellem disse balustre var der tykke klare glasplader af panserglas. Kanten og den lodrette mur ned til det underliggende terræn var muret op i massive sten fra sprængningerne til vejen og faldt fra terrassen næsten 20 meter lodret ned. Med de høje mure, den store automatiske smedejernsport, det lodrette fald ned til det øvrige terræn, de tre livvagter der altid var i nærheden og de mange overvågningskameraer, var villaen uindtagelig som et fort. Hans ansigt fortrak sig i en grimasse, da han så over mod den anden side af dalen; et evigt irritationsmoment.
   Han havde på alle mulige og umulige måder forsøgt at købe den sydlige dalside, men lige meget havde det hjulpet. Området var af den Italienske regering blevet erklæret for vigtigt naturområde og udlagt som naturreservat. Ingen af hans forbindelser i regionen eller i regeringens kontorer havde til dato kunnet hjælpe ham. Han havde dog ikke opgivet håbet, hans indflydelse voksede stadig og på et eller andet tidspunkt, ville han have magten til at omstøde den tidligere afgørelse om naturreservatet.
   Dalsiden mod syd var i hans øjne noget værre rod. Rå og uplejet natur ejet af den italienske stat, og af miljø fanatikere udråbt som bevaringsværdigt naturområde. Udelukkende fordi der ofte var nogle for ham uvigtige vilde bjerggeder og får, der løb rundt derovre.
   Det var som om Giovanni Ferrucci i et splitsekund anede et lille glimt af lys ovre på bjergkammen over den sydlige dalside - så blev alt sort.
Forfatterbemærkninger
Så er dramaet i fuld gang

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 17/10-2017 13:47 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1469 ord og lix-tallet er 46.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.