Jeg bevæger min hånd op ad hendes ryg. Jeg kan mærke varmen gennem hendes trøje, mens jeg fortsætter op under det lange lyse hår og blidt tager fat i hendes nakke. Samtidig fører jeg hendes mund hen til min og lader mine læber forsigtigt berøre hendes, mens jeg åbner munden ganske lidt.
   I et mere eller mindre underbevidst område i min hjerne går en lynhurtig reagerende feedback-algoritme i gang. Hvad er hendes reaktion? Skal jeg åbne læberne mere? Skal jeg kysse hende hårdere, eller mere blidt? Skal jeg lade hende tage næste træk, eller skal jeg fortsætte? Er min lyst gengældt?
   Mine valg bliver taget næsten automatisk baseret på mine sansers opfattelse af de signaler, hun sender mig. Det er egentlig ikke noget jeg tænker over i situationen.
   Men situationen ender brat. Hun trækker sig væk, men uden at virke forskrækket. Hun kigger direkte på mig.
   "Hvad laver du?"
   "Jeg kysser dig!"
   "Hvorfor gør du det?"
   "Fordi jeg har lyst. Jeg fik lyst til dig. Du så dejlig ud"
   Jeg smiler til hende. Jeg er hudløs ærlig. Jeg har en fornemmelse af, at hvis der findes et godt tidspunkt at være helt åben på, så er det nu.
   Hun smiler til mig. På en overbærende måde og med et gran af medlidenhed. Stadig fuld øjenkontakt. Det er i det mindste et godt tegn.
   "Det kan du ikke. Det er ikke hvad vi har aftalt"'
   jeg holder øjenkontakten og smiler i et par sekunder.
   "Det ved jeg godt. Jeg fik bare lyst. Og jeg ville se om du havde lyst?"
   Hendes smil falmer. Hun kigger ned.
   "Jeg har en anden. Det ved du godt. Vi HAR snakket alt det her igennem"
   "Ja, men hvorfor kan du kun have en? Lige nu og her kan du også 'have' mig"
   Jeg laver anførelsestegn med fingrene i luften.
   Nu er hendes smil helt væk, og hun kan ikke længere kigge mig i øjnene.
   "Det dur ikke det her. Det kan jeg ikke. Og det tror jeg heller ikke, du kan!"
   jeg kan mærke, at jeg bliver frustreret.
   "Jeg tror du tænker for meget. Vi tænker altid for meget. Kan vi ikke prøve bare at følge vores indskydelser i stedet for at tænke hele tiden"
   Jeg synes selv, det er en god argumentation i situationen.
   Hun bliver ked af det.
   "Hold nu op. Du gør det hele meget sværere"
   Hun tager sin jakke og åbner døren for at gå ud.
   Jeg står i køkkenet og råber efter hende: "Vi er sgu da stadig gift!"