Jeg fanger tiden sprællende binder den fast i min erindring forsvarligt med råbåndsknob så den ikke glider mig af hænde erfaring siger hånligt det sker alligevel som sand gennem fingre nordlys jeg endnu ikke har set umistelig kærlighed - hvordan fæstnes tiden når livet favner sjælen lyser smerten blød når lykkens øjne tåreknibes når eksistens inhaleres i frydefulde gisp når jeg dør en smule af glæde ...