0Det italienske arkiv - Kapitel 17 - Giovann...
Tidligt den næste dag, lørdag, kørte inspektør Molliniari op til ... [...]
Romaner · internationalt samarbejde, teamwork, klarhed over situationen
1 dag, 16 timer siden
8Jeg - en samler
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · erindring, tidens gang, livshistorie
3 dage siden
230 sekunder af mit liv
Jeg vågner langsomt, kæmper mig ud af drømmenes rige og ser over ... [...]
Blandede tekster · kærlighed, ægte kærlighed, ægteskab
4 dage siden
3Jeg vil
Du ligger der, smuk, nøgen og min, · sovende udstrakt hen over seng... [...]
Digte · kærlighed
5 dage siden
0Det italienske arkiv - 16 - Team Europol
Gustav Sigurdsson lå på siden og betragtede den sovende nøgne kvi... [...]
Romaner · efterforskning, team
8 dage siden
5Dialog
"Hold da kæft hvor er den stor"! Sagde hun og gjorde store øjne, ... [...]
Essays · tvetydighed
10 dage siden
5Brev til en ven
Jeg har nu kæmpet med dig, grædt med dig og for dig, følt med dig... [...]
Blandede tekster · mod, afmagt, eksistentielt
11 dage siden
8Om smil
Ind imellem det bare sker, · at smilet det bliver borte, · så ser jeg... [...]
Aforismer og gruk · smil
14 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 15 - Europol
Europol, som er den Europæiske Unions fælles politienhed, har gen... [...]
Romaner · europol
16 dage siden
3Fan'me ikke
Gæsterne ringer og med rystende stemme, · spørger de om vores dreng... [...]
Digte · dobbeltmoral, teenageliv, forældre
18 dage siden
2Det italienske arkiv - Kapitel 14 - Nysgerr...
"Pieter Neimhagen" havde igennem hele eftermiddagen og den lyse d... [...]
Romaner · nysgerrighed, hjemturen
21 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 13 - Gerning...
Det var et helt andet billede, end det Carlo Vertone havde beskre... [...]
Romaner · gerningssted, dødens forgård
22 dage siden
6Det
Efter lang tids søgen havde jeg endelig fundet DET, · DET gør livet... [...]
Digte · livsmod, selverkendelse
23 dage siden
5Sorte hunde!
Når sorgen til dig kommer som en hammer · - og dig dybt nede i sjæl... [...]
Digte · kærstesorg, sjælesorg, smil
24 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 12 - Inspekt...
Klokken var lidt over halv et, da politichefen kom ind på inspekt... [...]
Romaner · efterforskning, indsatsgruppe
26 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 11 - Angrebe...
"Pieter Neimhagen" lå stadig tålmodigt og observerede hele område... [...]
Romaner · angreb
29 dage siden

Puls: 89,7

Publiceret: 28
Afgivet: 239
Modtaget: 79
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Chiarina Ferrucci stod ved et af de store buede udsigtsvinduer, der vendte ud mod terrassen og så ud mod sin mand, der med ejer mine stod ude mellem poolen og kanten af terrassen og betragtede dalen. Hun vinkede til ham, da han så over mod hende - det forventede han og ingen ville bevidst gå imod Giovanni Ferrucci's forventninger - heller ikke hende.
   Hun var ung - kun 26 år - og iøjnefaldende smuk, og hun vidste det udmærket. Mange ville kalde hende for en klassisk Italiens skønhed. Et langt mørkt hår, der chancerede mellem mørkebrunt og sort, lange velformede ben, mørke uudgrundelige øjne og en smal talje, der ikke viste tegn af at hun for fire år siden havde født datteren Juliana og forrige år havde født sønnen og arvtageren Luca.
   Hun var klædt i en enkel stramtsiddende matsort kjole, der var kraftigt nedringet og viste meget af de velformede bryster frem. Kjolen endte lige over knæene, viste tydeligt hendes smukke former, men gav dog stadig plads til, at fantasien kunne drømme om resten af kroppen.
   De var blevet gift for 7 år siden, hun var dengang kun 19 år gammel, og hun havde før forlovelsen slet ikke set Giovanni Ferrucci.
   Forlovelsen var en følge af, at hendes familie og hendes fars entreprenør forretning var i dyb gæld, og at hendes far havde henvendt sig til Giovanni Ferrucci. På det tidspunkt var hun kun 17 år gammel og fuldstændigt uden kendskab til de planer hendes far, hendes familie og "Don Ferrucci" i al hemmelighed aftalte for hendes fremtid.
   Kort tid efter at aftalen mellem hendes far og don Ferrucci var blevet indgået, var hendes fars forretninger begyndt at gå bedre og bedre. Ingen i familien var i tvivl om, at Giovanni Ferrucci var den, der sikrede de gode kontrakter til familiefirmaet. Langsom voksede hendes fars anseelse i Pescara, hvor faderens firma havde hovedsæde.
   Da hun fyldte 18 blev hun gjort bekendt med de planer, der var lagt for hende og hendes fremtid. Hun protesterede vildt og inderligt, men lige meget hjalp det, hun var bundet til en fremtid som don Ferrucci's kone. Hele hendes families liv, sikkerhed og velbefindende var afhængig af dette.
   En storslået forlovelsesfest var blevet afholdt i hendes forældres hjem i Pescara og her så hun for første gang sin kommende mand. På det tidspunkt var hendes første indtryk, at han var en flot mand, men hans kølige arrogance og afstandtagen fra at vise følelser, skræmte hende lidt. Under festen havde han dog været elskværdig og charmeret alle - og alle havde vist ham ærbødig respekt. Der havde på intet tidspunkt været tvivl om, at han var en magtfuld mand.
   Efter en passende lang forlovelse var de blevet gift i en lille kirke oppe i bjergene. Kirken lå i den landsby, hvor don Ferrucci's familie stammede fra og på torvet ved kirken lå den lille mensa, hvor festen blev holdt. Hele landsbyen var inviteret sammen med hele hendes familie og der var dækket op ved små borde og farvestrålende parasoller på torvet. Midt i dette opbud af mennesker havde hun første gang mødt Giovanni Ferrucci's onkel - den gamle "Don" og "La Famiglia's" overhoved.
   Den gamle "Don" havde siddet på torvet i en behagelig lænestol og under en af de mange parasoller. Hun var blevet behørigt præsenteret af Giovanni Ferrucci og den gamle "Don" havde holdt hendes hånd længe og kunnet lide hvad han så. Derefter havde han henvendt sig til Giovanni med ordene: "Ba bene, ba bene Giovanni". Resten af festen kom hun end ikke i nærheden af den gamle "Don". Hver gang hun så over mod den gamle leder af familien, stod der en lang række af mennesker, der gerne ville vise deres respekt og tale med ham. Nogle af dem viftede han væk med en gestus, som om der var fluer omkring hans hoved, andre fik lov til at stikke deres hoved tæt til ham og hviske ham ord i øret.
   Efter festen havde hun villigt fulgt med Giovanni Ferrucci til den store villa og allerede den første nat lært, at man ikke nægtede Giovanni Ferrucci noget som helst. Han var allerede den første nat begyndt at oplære hende i at tilfredsstille ham, på alle de måder, der tiltalte ham og hans lyster. Hun føjede sig og lærte. Man nægtede ikke "Don Ferrucci" noget uden at dette betød smertefulde konsekvenser.
   Hun havde aldrig lært at elske sin mand, således som hendes far havde sagt, at hun med tiden ville; men hun havde lært at respektere og frygte ham og hans reaktioner, når ting gik imod hans vilje. Hun havde lært at gå ud af rummet, når der blev talt om forretninger med andre. Hun havde lært at leve livet i materielt luksus, men uden kontakt til andre end sin mand, deres livvagter, personalet i huset og børnene. Hun var altid overvåget af livvagter, selv når hun handlede nede i landsbyen - af sikkerhedsmæssige årsager sagde hendes mand.
   Hun så igen hen over terrassen til sin mand og uvilkårligt og uden at hun ville det, gik der et gys igennem hende. Pludselig så hun sin mand synke langsomt sammen. Det var næsten som om benene under ham blev bløde som gele, og han med en næsten graciøs bevægelse flød ud på den højglans polerede rødlige marmor på terrassen. Hans hånd hang ud over kanten til poolen og lå der og skvulpede i vandet, næsten som om han rakte ud efter badebolden, der flød rundt tæt ved kanten.
   Under hans hoved og fra et rundt hul midt i panden, bredte der sig en langsomt voksende dybrød plamage af blod. Mens hans øjne med et tomt udtryk så ud, som om de stirrede op mod villaen.
   "Carlo, Carlo, kom og hjælp Don Ferrucci!" Råbte hun så højt hun kunne til Don Ferrucci's mangeårige betroede assistent og personlige livvagt.
   Hun turde ikke nærme sig den liggende Don Ferrucci, men stod skræmt ved det store terrasse vindue og krammede gardinet, mens Carlo med hurtige skridt gik eller halvvejs løb hen over terrassen til den livløse krop. Hun så at Carlo vendte sig om og med en meget sigende rysten på hovedet viste, at hendes mand - Don Ferrucci - var død. Uvilkårligt følte hun et dybt sug i maven, hun vidste dog ikke om det var af chok over det skete, eller om følelsen var en følelse af lettelse.
   "Mama mama" hørte hun bag sig og vendte sig hurtigt, skærmede for udsigten til terrassen og gik med den lille Luca op ad trappen til første sal og ind ad gangen til børneværelserne for at hente Juliana. Dette var ikke tiden og stedet til at den lille dreng og den lidt større pige skulle stifte bekendtskab med døden.
Forfatterbemærkninger
intensiteten stiger

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/10-2017 11:30 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1125 ord og lix-tallet er 40.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.