Det italienske arkiv

Kapitel 10 - Den gamle Don.


1 år, 1 dag siden 1 kommentar 32 kapitler Uafsluttet Romaner magt afmagt døden

0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
16 timer siden
5Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
2 dage, 18 timer siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 31 - Politih...
Inspektør Molliniari var den første, der gik ud af det store møde... [...]
Romaner · spænding
3 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 30 – En lill...
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde... [...]
Romaner · ragu alla bolognese
10 dage siden
4Lykken er
Lykken - Jeg sidder her og undrer mig, · for skal jeg ikke ud og le... [...]
Digte · lykke
11 dage siden
2Og jeg ser dig
og jeg ser på dig · du - min evige stråle af lys · du - som forsøder ... [...]
Digte · drømmen om
12 dage siden
8Dødelige ord
Min gamle mor på 92 har mistet lysten, · lysten til at leve sit lan... [...]
Digte · ordets magt
18 dage siden
3Fake news
falske nyheder · fiktive sandheder · bevidste løgne · misinformation · fo... [...]
Digte · medier, sociale medier
20 dage siden
5Den dyrebare flamme
Vi længes inderst inde · de fleste os · efter at være sammen · med et m... [...]
Digte · normer
23 dage siden
7Når noget er værd .
Når noget er værd at tænke på, · så tænker man på det. · Når noget er... [...]
Digte · accept
25 dage siden
6Det glade forår
Han er derude og venter på, · at han skal møde dig, · men du kan ikke... [...]
Digte · hjertevarme
27 dage siden
7Når tabu'er bliver tabu
Alt skal siges og intet må forties, · alt skal vendes og intet må g... [...]
Digte · livet on-line
1 måned siden
4Tid
God vind i sejlet på livets lange tur, · husk at tiden ikke kun mål... [...]
Digte · tidens gang
1 måned, 4 dage siden
3Renewable
renewable er nu det nye ord · så plast er ikke lige mit bord · jeg di... [...]
Digte · tidsånden
1 måned, 7 dage siden
3En tur til bageren
Selv om indkøb til husholdning aldrig har været min stærke side, ... [...]
Blandede tekster · rugbrød
1 måned, 9 dage siden
2Brugt, misbrugt, udnyttet og ydmyget
Er det selv at være · det samme som at være · on-line? · Er den måde vi... [...]
Digte · perception
1 måned, 9 dage siden

Puls: 94,2

Publiceret: 29
Afgivet: 119
Modtaget: 100
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Alberto Ferrucci sad som så ofte før i den gamle slidte, men behagelige lænestol inde på den overdækkede veranda i sit smukke hus oppe i bjergene. Huset var stort, gammelt og havde været i familiens eje i mere end 250 år. Hans familie havde altid været den ledende familie her i bjergregionen, og det var her fra denne base, han med tiden havde strakt sit lille imperiums fangarme ud i hele Abruzzo regionen, ud i hele Italien og på det seneste ud i hele Europa og i Nordafrika.
   Det var efter at have kæmpet succesfuld i en af de krige, der i 1700- og 1800 tallet udspillede sig mellem Italiens mange bystater, at familien havde fået landsbyen og de omkring liggende områder tildelt som et len. I 1861 blev Italien en samlet stat, og familiens lens rettighederne blev stadfæstet. Inden den tid havde familien nærmest været en familie af røvere og lejesoldater. For det meste kunne familien dengang lejes af en af de bystater, der til stadighed bekrigede hinanden i tiden op til samlingen af det Italienske rige. I tider hvor der var fred, levede de af overfald og røveri. De var dengang bjergenes herrer, opkrævede told af rejsende for at lade dem passere, dræbte og plyndrede dem, der ikke ville eller kunne betale. Mange undgik på den tid de farlige bjergpas og tog i stedet de sikrere veje ved kysten, der var under bystaternes beskyttelse. Bystaterne beskyttede på den måde deres kontakter og deres handel.
   Dino, den gamle "Dons" livvagt og fortrolige kom ud til ham, han var bleg og sagde med bævrende stemme: "Carlo har ringet, Giovanni er blevet skudt - myrdet!" Alberto Ferrucci's ansigt skar en grimasse af vrede og irritation, han tænkte sig om et par minutter og tog så den mobil, Dino stadig stod med i hånden. Han ringede Carlo op, den gamle Don bad straks Carlo tog røret, om at få alt at vide om hvad der var sket. Carlo berettede indgående og med stor sans for detaljer, alt hvad han vidste for den gamle Don.
   Alberto Ferrucci's hjerne kørte på højtryk, han gennemlevede snesevis af scenarier og planlagde modforholdsregler til hvert af scenarierne. Mens alt dette foregik i hovedet på den gamle og beregnende Don, snakkede han til Carlo, fortalte ham, at han i første omgang skulle trække tiden lidt ud, mens den gamle mand rakte ud til sine kontakter i " la polizia!" og dermed sikrede sig, at de mennesker i "la polizia," der havde med denne sag at gøre, ville være mennesker, der var under hans kontrol. Han sikrede sig, at han ikke mistede kontrollen, at det stadig var ham, der trak i trådene.
   Han fortalte i detaljer Carlo, hvad han nu skulle gøre:
   Først skulle han trække tiden inden han kontaktede politiet og dermed give Alberto Ferrucci, den gamle don, tid til at række ud til sine kontakter.
   Han skulle sikre sig de uvurderlige arkiver i det hemmelige kontor under Giovanni Ferrucci's store terrasse. Han skulle også sikre dem mod, at ingen andre kunne få fingrene i de oplysninger, der var så vigtige for "La Famiglia's" indtægter.
   Han skulle sørge for, at livvagterne i Giovanni's villa sikrede bygningen, familien og hele området. De skulle være meget opmærksomme, for lige her og nu, var "La Famiglia" meget sårbar.
   Han skulle efterfølgende kontakte inspektør Molliniari ved politiet i ved politiet i L'Aquila, og bede ham komme med en indsats gruppe og være den ledende officer i opklaringen af mordet. Ham og ingen anden, fordi den gamle Don kunne kontrollere hans chef - politimesteren - og dermed også inspektør Molliniari.
   Han skulle skyndsomst bringe en kopi af alle oplysningernefrai Giovanni's arkiv til den gamle Don. Ikke på nogen måde sende dem elektronisk, oplysningerne skulle afleveres fra hånd til hånd. Der var et must, at der ikke var nogen elektroniske spor.
   Efter at have talt med Carlo, var det næste hangjorde, at kontakte hans vigtige og mangeårige kontakt i Credit Suisse. Han gav omhyggeligt kontakten navn og alle kendte oplysninger på inspektør Molliniari. Opgaven i Credit Suisse var nu, at skabe en konto i inspektørens navn og samtidig i alle arkiver i banken skabe en historik, der tydeligt viste, at inspektøren i en periode på over fire år havde modtaget regelmæssige indbetalinger fra Giovanni Ferrucci. Historikken skulle være så god, at den kunne tåle en politimæssig undersøgelse.
   Dernæst kontaktede den gamle Don politichefen i L'Aquila, en af de mange offentlighedspersoner, der var afhængig af den gamle Don's jævnlige indbetalinger. Han snakkede i adskillige minutter med politimesteren, til tider med et bydende og truende tonefald og til sidst lukkede han telefonen, klappede med irriteret mine den i og gav den tilbage til hans fortrolige, Dino.
   Den gamle Don sad i lang tid og tænkte hele situationen igennem, han kunne ikke lide det, slet ikke lide det. Hvem var det, der med denne aktion forsøgte at sprænge hans syndikat. Han havde ikke den fjerneste anelse og kunne derfor heller ikke hverken agere eller reagere. Han vidste ganske enkelt ikke, hvad der ville ske fremadrettet. Han måtte nøjes med skadesbegrænsning.
   De sidste 10 år var "La Famiglias" indtægter vokset betydeligt, og den gamle don rådede nu over meget store finansielle resurser. Disse enorme pengemidler var for en stor dels vedkommende kommet ind i "La Famiglia" gennem Giovanni Ferrucci's del af organisationen. Hans base her i den fattige bjergregion af Appenniner bjergene viste intet om "La Famiglias" økonomiske formåen. Den gamle Don brugte ikke pengene på sig selv eller på regionen. For ham var penge ensbetydende med magt, og denne magt brugte han meget aktivt til at få indflydelse. Indflydelse på politikere i regionen og også hos politikere i Rom og EU Men det var ikke kun politikere, der var fanget i den gamle Don's spindelvæv af magt. Mange, rigtigt mange embedsmænd, dommere, politifolk og andre øvrighedspersoner var fanget ind og bundet af den gamle don's lange tentakler.
   Efter omtrent to timer, kom Dino atter ud med telefonen, og den gamle Don tog den med en bevægelse, der tydeligt viste hans irritation. Politichefen fra L'Aquila var i telefonen, rapporterede sidste udvikling. Den gamle Don bjæffede nogle skarpe ord ind i telefonen og smed den efterfølgende hen ad jorden foran terrassen. Der var intet, der gik som planlagt, hans uvished og hans usikkerhed var pludselig blevet meget større.
Forfatterbemærkninger
magtens nedbrud

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 22/10-2017 16:06 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1061 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.