Det italienske arkiv

Kapitel 13 - Gerningsstedet


2 år siden 0 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner gerningssted dødens forgård

1Nej hatten
Nej! · Jeg vil ikke! · Jeg kan ikke! · Jeg gider ikke! · Jeg orker det ik... [...]
Aforismer og gruk · hverdagslivet, grafisk digt
1 dag, 2 timer siden
3Hvor blev du af?
Du kom til mig og mit liv · på en trist septemberdag. · Du jog de mør... [...]
Digte · hundeliv
12 dage siden
3Rejsen
En · himmel · malet i trist grå · fodrede vilde vindstød · og varslede vi... [...]
Digte · efterår
22 dage siden
3Digterens stemme
Hvis ikke digtet bliver hørt, · så har verden mistet en stemme. · Hvi... [...]
Aforismer og gruk · en stemme
26 dage siden
7Pløret
Det er slet ikke godt, · næsen fyldt med snot. · Nu har ørerne proppe... [...]
Rim og vers · forkølet
29 dage siden
2Mødet
Robert havde aldrig mødt ham, men gennem mange år havde han lytte... [...]
Blandede tekster · mennesketyper
29 dage siden
1Øhhhh
Kan du huske Manden med de bare fødder? · Et Plastik Væsen Ad libit... [...]
Digte · blandet
1 måned, 4 dage siden
1Floden
For hver meter, · færgen tøvende gynger · ud på rejsen, · ud på vandet,... [...]
Digte · usikkerhed
1 måned, 4 dage siden
1Ord
når du en skrevet strofe fortryder · fordi den ikke som din tanke l... [...]
Digte · ordkamp
1 måned, 6 dage siden
2Vi er os
Jeg er mig, og du er dig. · Men sammen bliver vi til os.
Aforismer og gruk · os
1 måned, 7 dage siden
2Hjerte
-- -- · ---at mødes --- . --- at finde os--- · ---at føle kærligheden... [...]
Digte · livledsagelse
1 måned, 7 dage siden
6Krystaller
efter · en lang nat · vågnede hun op · med små saltkrystaller · på sine k... [...]
Digte · flugt
1 måned, 12 dage siden
2Kniven
flæsk · gi' ham tæsk · giv den hele armen · stik en kniv i tarmen · spark... [...]
Digte · kniv
1 måned, 13 dage siden
2Bølger
De går først op. · Men de går atter ned. · De vugger nogle af os i sø... [...]
Digte · havet
1 måned, 14 dage siden
4Overbord
hun smed det overbord · de mennesker der ikke betød noget · de ubehag... [...]
Digte · erindringer, refleksion
1 måned, 14 dage siden
3Mindgame
de sneg sig ind i hjernen · satte sig uhjælpeligt fast · som små irri... [...]
Digte · udnyt livet, nyt liv
1 måned, 25 dage siden
8Plastikstjerne
Tåger fra galaktiske · bjerge af plastcoatede · kartonner og dåser · fy... [...]
Digte · ufornuft
1 måned, 28 dage siden
9Sindet
Ukendt terræn, · fyldt med fælder, · et sted, · der ikke er udforsket, · ... [...]
Digte · det ukendte
2 måneder, 3 dage siden
1Efterår
når regnen banker og støver · på mine tankers triste rude · så er det... [...]
Digte · årstiden
2 måneder, 8 dage siden
2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
5 måneder, 2 dage siden
3Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
5 måneder, 6 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
5 måneder, 6 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
7 måneder, 2 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
7 måneder, 29 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
9 måneder, 11 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
9 måneder, 18 dage siden

Puls: 80,8

Publiceret: 19
Afgivet: 70
Modtaget: 61
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Det var et helt andet billede, end det Carlo Vertone havde beskrevet, der mødte inspektør Molliniari og hans indsatsgruppe, da de ankom til Giovanni Ferrucci's villa.
   Som bilerne nærmede sig indkørslen til villaen, kunne de se, at hovedporten var sprængt af sine hængsler. De stoppede udenfor porten, idet man ikke kunne køre hen over de store smedejernsorte, der lå sprængt ind i gårdspladsen. Inde i gårdspladsen kunne inspektør Molliniari tydeligt se mindst to skikkelser, der lå i gruset. Der var en stilhed, der på en måde bekræftede døden i hele området. Molliniari posterede to af folkene fra indsatsgruppen ved den sprængte port og gav derefter tegn til resten af gruppen.
   De skridtede, med afsikrede våben og i højeste beredskab, hen over den svært beskadigede port, der lå i gårdspladsens grus. Molliniari bevægede sig med stor forsigtighed hen til den livløse krop, der lå i gruset. Henne ved kroppen mærkede han med bagsiden af tre fingre på højre hånd på siden af kroppens hals. Var der en puls? Inspektøren mærkede en svag puls dunke nede i blodårerne under halsens skind. Molliniari gjorde tegn til en af posterne ved porten, lavede et ringetegn med højre hånd og pegede på kroppen. Posten der stod sikret delvis skjult bag betonsøjlen ved porten, opfattede det klare håndsignal og tilkaldte straks en hasteambulance. Efterfølgende gik han stadig lige vagtsom hen til den anden krop, der lå i gruset på gårdspladsen. Da han her mærkede efter en puls, kunne han konstatere, at manden i den sorte kampdragt var død.
   Sammen med seks mand fra indsatsgruppen gik inspektør Molliniari med våbnene parate ind i villaen. Der steg stadig røg op fra en dyb revne i den rødlige marmor, som terrassen var lavet, Der steg ligeledes røg op fra en kælderskakt i den store hall inde i huset. Det var tydeligt at kælderskakten normalt var lukket og skjult af et stort panel, der lige nu var åbent. I døråbningen lå der et lig af en kraftig bygget mand i jakkesæt, inspektør Molliniari følte her ikke efter en puls, idet det kraftige skudhul i siden af hovedet ikke levnede nogen tvivl om, at manden var død.
   Med tydelige håndsignaler sendte han to mand fra indsatsgruppen ned i kælderen, to mand fra indsatsgruppen blev dirigeret til at undersøge stueetagen, mens han selv sammen med to andre af sine folk fra indsatsgruppen gennemgik 1. Salen. Oppe på 1. salen fandt han et blodigt og uhyggeligt scenario.
   Inspektør Molliniari bevægede sig langsomt op ad trappen, foran ham gik de to kampklædte politisoldater fra indsatsgruppen med deres maskinpistoler i anslag. På det øverste trappetrin kiggede den ene af de to politisoldater forsigtigt om hjørnet og løftede sin hånd i et vente signal. Lidt længere henne af gangen lå en skikkelse i en forvredet stilling. Politisoldaten gik forsigtigt hen til skikkelsen og mærkede om der var en puls, det var der ikke og politisoldaten vinkede de andre frem. Inspektør Molliniari gik frem og til skikkelsen og så, at det var en af de livvagter, som Giovanni Ferrucci ofte var set sammen med, og som Molliniari genkendte fra de billeder af "Don" Ferrucci, som han tidligere på dagen havde studeret indgående. I fællesskab kontrollerede inspektør Molliniari og de 2 politisoldater alle værelserne oppe på 1. salen. I det sidste rum, som var et stort børneværelse, fandt de fruen i huset - Chiarina Ferrucci.
   Hun lå helt ubevægelig i en beskyttende stilling og omklamrede sine to børn, som om hun med sin krop ville værne dem for alt ondt. I ryggen var der tre indskudshuller, der sad tæt sammen. Indskudshullerne viste med al tydelighed, at hun var blevet ramt af en salve med et automatvåben. Da inspektør Molliniari kom nærmere, kunne han ligeledes se, at hun i nakken havde et yderligere indskudshul. Forsigtigt og for således at kunne komme ind til børnene, der var skjult bag hende, trak de Chiarina Ferrucci til side. Da de endelig kunne se børnene, så de til deres store bestyrtelse, at begge børn var blevet decideret henrettet med et skud i panden. Begge børnene var selvsagt døde. Oppe på 1. salen var der ikke andre end den døde skikkelse af livvagten på gangen, den døde Chiarina Ferrucci, der var aflivet med et nakkeskud og de to børn der var blevet decideret henrettet med et skud i panden. Efter at have gennemsøgt hele 1. salen, gennemgik inspektør Molliniari den nu sikrede resterende del af villaen.
   På 1. salen havde de fundet 4 døde, i stueetagen havde de fundet 2 døde, i kælderlokalet fandt de yderligere 2 døde og der kunne være flere her, da der på grund af branden og røgen der stadig fyldte kælderen var helt umuligt at få et overblik. I gårdspladsen var der 1 død og en hårdt såret. I alt 9 døde og en hårdt såret. Dertil kom en mulighed for, at der var yderligere 1-2 døde i det sodsværtede og brandskadede kælderrum. Inspektør Molliniari satte sig på en hvid parkbænk ude ved indkørslen og ringede til sin chef i L'Aquila, han følte sig træt i både krop og sjæl, da han stille og meget metodisk gennemgik det, de havde forefundet, da de kom til villaen.
   Efter samtalen med sin chef sad inspektør Molliniari et stykke tid og tænkte situationen igennem. Over telefonen bestilte han et meget stort teknisk team til at forestå de tekniske undersøgelser på gerningsstedet, derudover bestilte han et meget stort team fra den retsmedicinske afdeling til at gennemgå de mange ofre for denne massakre. Lidt senere kom der tre ambulancer med fuld udrykning drønende op til villaen. Vagten ved porten orienterede dem kort og holdet fra den ene ambulance kom med båren forsigtigt ind over den sprængte port og hentede den sårede der stadig lå i gruset på gårdspladsen. Han var blevet nødtørftigt lappet sammen med to trykforbindinger, lagt over på en folie, der beskyttede mod kulden fra undergrunden og der sad en af politisoldaterne ved ham. Da han var kommet op på båren, måtte der fire mand til at få båren hen over de sprængte porte. Båren med den sårede blev efterfølgende rullet ind i ambulancen, der kørte med fuld udrykning ned ad bjergvejen mod Pescara. De øvrige ambulancefolk tog en runde til alle de øvrige ofre, for således endnu engang at kontrollere de øvrige ofre for livstegn - de var alle døde.
   Alle ligene fra massakren blev nu kørt væk i de ambulancer, der var ankommet i stort antal. Bygningen blev forseglet for alle andre end retsmedicinerne og teamet fra den tekniske afdeling, der nu var ankommet. Inspektør Molliniari kaldte alle folk sammen og de blev nøje instrueret i at forholde sig absolut tavse om det de havde set og oplevet i villaen. Det var blevet helt mørkt, lige her og nu var der ikke mere han kunne gøre. Han posterede 3 vagter i og omkring bygningen og sendte de resterende af sine folk tilbage til L'Aquila. I morgen ville det store oprydnings- og udredningsarbejde gå i gang, og han ville have brug for alle sine kræfter. Det var tydeligt, at det var timer siden at angrebet var sket og endnu længere siden at Giovanni Ferrucci var blevet dræbt. Det ville derfor på ingen måde tjene noget formål med vejspærringer eller en storstilet eftersøgning. Han funderede længe over sagen og havde en fornemmelse af, at han lige nu var sat skakmat. Han sukkede dybt, satte sig ind i sit tjenestefartøj og kørte mod politistationen i L'Aquila. Han vidste kun alt for godt, at han efter ankomsten til politihovedkvarteret i detaljer ville skulle genfortælle alt, hvad han havde set og oplevet i villaen for sin chef. Da han ankom til politistationen, gik han direkte op til chefen, satte sig tungt i stolen overfor ham og fortalte i detaljer alt om sine iagttagelser oppe ved og i villaen.
   Da inspektør Molliniari endelig kunne låse sig ind i sin lejlighed og lægge sig i sin seng, var klokken over tolv. Efter en skilsmisse seks år tidligere boede han selv og skulle heldigvis ikke stå til regnskab for nogen. Han lå ikke længe i sengen, inden han faldt i en tung og urolig søvn. Billederne fra villaen og specielt billederne af de to henrettede børn dukkede atter og atter op i hans hoved.
   Da vækkeuret ringede klokken otte om morgenen, følte han sig stadig træt og utilpas, han satte kaffe over og smurte sig et stykke toast med marmelade. Mens han sad der ved kaffen, bankede det kraftigt på hans yderdør, han rejste sig med et suk og gik ud til døren og lukkede op. Udenfor stod to kraftigt byggede mænd og bad om at komme til at snakke med ham om Giovanni Ferrucci. De virkede stille og rolige og på ingen måde truende, men tidspunktet, det faktum at de opsøgte ham privat og at der var tale om to store kraftigt byggede mænd gjorde, at han følte sig nødsaget til at byde dem indenfor. De kom med ham ind i stuen og satte sig til rette i Molliniari's sofa, her begyndte de at fortælle om Giovanni Ferrucci. Ifølge deres udlægning havde Ferrucci været en agtværdig borger, der gennem en lang række udviklingsselskaber, og i nært samarbejde med EU, havde ydet en kæmpe indsats for at fremme en god udvikling af både infrastruktur og erhvervsliv i hele Abruzzo regionen. Deres udlægning var, at mordet på Giovanni Ferrucci og hele hans husstand, var en af de mest skamfulde gerninger, der nogensinde var sket i regionen. Molliniari kunne ikke lade være med at tænke på, hvor velinformerede de var og på hvor de havde fået disse informationer fra, mange af informationerne kunne kun komme fra ham eller fra politichefen, og han vidste at de ikke kom fra ham. Da de gik, efterlod de en kuvert med "info". Efter at de to mænd havde forladt lejligheden, åbnede han kuverten og fandt i denne en seddel med et telefonnummer og en bankbog til Credit Suisse. Han hastede ind til politistationen og gik direkte op til sin chef og refererede morgenens besøg og samtale til sin chef. Chefen mindede Molliniari om, at det var betydende mennesker de havde med at gøre og trak på skuldrene. Inspektør Molliniari stod alene med sine skrupler.
   Han satte efterfølgende ind på sit kontor og tænkte sig om et stykke tid, derefter kiggede han posten igennem og sendte et par e-mails i forbindelse med sagen. Klokken elleve satte han sig ind i sin tjenestevogn og kørte op til Giovanni Ferrucci's villa. Selv om det var fredag, vidste han, at det ikke ville blive til noget weekend for ham.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/10-2017 21:55 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1757 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.