Det italienske arkiv

Kapitel 19 - Inspektør Molliniari


11 måneder, 21 dage siden 1 kommentar 32 kapitler Uafsluttet Romaner arkivet europol

0Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
2 dage, 15 timer siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
15 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
16 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
23 dage siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
25 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
27 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige når jeg står fora... [...]
Digte · irritation
1 måned siden
0Tvangsjakken
alt det der her omkring mig sker · føler det hele bare bli'r mer' o... [...]
Digte · kærestesorg
1 måned, 1 dag siden
2Fortidens glorie
Når jeg ser tilbage, · var drømmene store · og visionerne intakte. · Li... [...]
Digte · livets efterår
1 måned, 1 dag siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 32 – Stefano...
Klokken 04.30 kunne de morgenfriske i den russiske by Rostov-on-D... [...]
Romaner · eksplosionen
1 måned, 3 dage siden
7Du er ikke et nul
Når man bare er, er man ikke bare. · At være er noget · og noget kan ... [...]
Aforismer og gruk · livsrefleksion
1 måned, 5 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 31 - Politih...
Inspektør Molliniari var den første, der gik ud af det store møde... [...]
Romaner · spænding
1 måned, 6 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 30 – En lill...
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde... [...]
Romaner · ragu alla bolognese
1 måned, 13 dage siden
4Lykken er
Lykken - Jeg sidder her og undrer mig, · for skal jeg ikke ud og le... [...]
Digte · lykke
1 måned, 14 dage siden
2Og jeg ser dig
og jeg ser på dig · du - min evige stråle af lys · du - som forsøder ... [...]
Digte · drømmen om
1 måned, 15 dage siden
8Dødelige ord
Min gamle mor på 92 har mistet lysten, · lysten til at leve sit lan... [...]
Digte · ordets magt
1 måned, 21 dage siden
3Fake news
falske nyheder · fiktive sandheder · bevidste løgne · misinformation · fo... [...]
Digte · medier, sociale medier
1 måned, 23 dage siden
5Den dyrebare flamme
Vi længes inderst inde · de fleste os · efter at være sammen · med et m... [...]
Digte · normer
1 måned, 26 dage siden
7Når noget er værd .
Når noget er værd at tænke på, · så tænker man på det. · Når noget er... [...]
Digte · accept
1 måned, 28 dage siden
6Det glade forår
Han er derude og venter på, · at han skal møde dig, · men du kan ikke... [...]
Digte · hjertevarme
2 måneder siden
7Når tabu'er bliver tabu
Alt skal siges og intet må forties, · alt skal vendes og intet må g... [...]
Digte · livet on-line
2 måneder, 3 dage siden
4Tid
God vind i sejlet på livets lange tur, · husk at tiden ikke kun mål... [...]
Digte · tidens gang
2 måneder, 7 dage siden
3Renewable
renewable er nu det nye ord · så plast er ikke lige mit bord · jeg di... [...]
Digte · tidsånden
2 måneder, 10 dage siden

Puls: 86,2

Publiceret: 33
Afgivet: 127
Modtaget: 104
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Mandag morgen startede han med et solidt morgenmåltid nede på mensaen i nabolaget. Han vidste, at mandag ville blive en hård og anstrengende dag. Efterfølgende aftalte han at mødes med politihovedkvarterets ansvarlige leder for den tekniske afdeling, Antonio Vermese. Aftalen var at mødes oppe i Giovanni Ferrucci's villa klokken 13.00. Derfor kunne han her på denne formiddag koncentrere sig om de ting, han vidste lå og ventede på ham på kontoret. Han var knap kommet ind på sit kontor, før telefonen på hans skrivebord summede som en vred hveps. Han tog røret og kunne straks høre, at en meget ophidset politimester beordrede ham til sit kontor.

"Jeg har lige fået besked om, at Europol sender et indsatsteam. Kender du noget til det?" Bjæffede politimesteren arrigt til ham. Inspektør Molliniari bedyrede, at det kendte han ikke det mindste til og at han bestemt var ked af, at Europol ville blande sig i hans efterforskning. Det virkede som om, at politimesteren nu slappede mere af. Politimesteren fortalte, at han fra Rom var blevet orienteret om, at der var en bestyrket mistanke om, at Giovanni Ferrucci var indblandet i misbrug af EU-midler og at man fra Rom's side havde udpeget en Dino Esposito som liaison officer. Teamet ville ankomme sidst på dagen og politimesteren gjorde det meget klart for inspektør Molliniari, at han skulle holde en meget tær kontakt til Europol teamet og fortsætte med at rapportere om alt til politimesteren. Da Molliniari gik hen ad gangen til sit eget kontor, kunne han ikke lade være med at smile lidt, mens han tænkte: "Dette går jo lige, som jeg havde tænkt mig det!"

Sidst på formiddagen sendte han, med et lille smil på læben, en tekst besked til lederen af Europol teamet, Gustav Sigurdson. Han sendte selvfølgelig en kopi af emailen til sin chef, pokitimesteren.

"Afventer ankomst af Europol teamet til L'Aquila klokken 17, vil modtage jer i politihovedkvarteret.
   MVH Molliniari."

Efter at have sikret sig, at der i politihovedkvarteret blev stillet et stort kontorlokale med skriveborde, stole, internet adgang og fastnet telefoner til rådighed for Europol teamet, kørte Molliniari afsted mod Giovanni Ferrucci's villa. Han skulle nu møde lederen af den tekniske afdeling oppe i villaen. Han var meget spændt på den foreløbige konklusion, teknisk afdeling var kommet frem til. Klokken var lidt i et, da han ankom til villaen. Lederen af teknisk afdeling, Antonio Vermese , stod ude på gårdspladsen og ventede på ham. De kendte hinanden godt fra mange fælles kriminalsager, og Antonio Vermese var lettet over, at det var inspektør Molliniari, der var leder af denne efterforskning. Han kendte ham som en dygtig, ihærdig og ubestikkelig efterforsker, der ikke kunne skræmmes eller sættes under pres. Klokken var blevet 13.30, da han ankom til villaen og blev modtaget af Antonio Vermese. Sammen gik de metodisk hele villaen igennem, alle de tekniske beviser, der indtil nu var fundet, fotograferet, katalogiseret og derefter samlet i det store hvide telt der var opført på gårdspladsen. De sluttede af med en gennemgang af brandtomten i kælderen under terrassen.

Antonio Vermese viste tydeligt funktionen på det panel, der normalt ville skjule indgangen ned til den kælder, der strakte sig under den forreste del af huset og ud under terrassen. Trappen ned til kælderen og hele kælderen lugtede kraftigt af sod, brændte papirer, brændt plastik og så en udefinerlig skarp lugt. Antonio forklarede at den skarpe udefinerlige lugt hang sammen med antændelsen og forbrændingen af det termite pulver, som var brugt i den brandfælde, der havde afbrændt hele kælderen med stor temperatur, kraft og hastighed. Antonio forklarede, at de havde fundet rester, der med al tydelighed viste, at i det selvsamme øjeblik den store ståldør ind til rummene i kælderen var blevet sprængt op, var brandfælden blevet udløst. Inde i kælderrummene var det tydeligt, hvor stor ødelæggelse brandfælden havde forårsaget.

I det forreste rum, havde der stået tre store luksuriøse skriveborde fuldt udstyrede med computere, telefoner, kontorstole og alt muligt andet kontorudstyr. Skriveborde, computere, telefoner og kontorstole var brændt og smeltet ned til ukendelighed. Antonio Vermese forklarede på Molliniaris spørgsmål med, at der med næsten 100% sikkerhed ikke ville være muligt, at få nogen informationer ud af hverken computerne eller deres harddiske. På væggene havde der hængt 4 store billeder i skifterammer, men de var brændt fuldstændigt væk. Kun farveforskelle i soden på væggene, resterne af glas og aluminium og de skruer, der var tilbage viste, at der havde hængt billeder der.

I det næste rum kunne Molliniari se de forkullede rester af et stort skrivebord, en stor kontorstol, en computer, diverse kontorudstyr og et stort konferencebord med otte stole. På væggene var der her sodmærker efter to store billeder, et enkelt forkullet hjørne af en ramme viste, at der her havde været tale om malerier. Enkelte steder var der mindre forkullede rester af et tykt tæppe på gulvet. I dette rum, var der heller ikke den mindste mulighed for, at der kunne hentes oplysninger fra computer eller harddisk, computeren var smeltet og brændt næsten helt væk.

Ud til rummet under terrassen var der en lille gang, og på hver side af gangen var der døre. I den ene side afslørede resterne af den brændte dør et toilet, og i den anden side afslørede resterne af denne dør en form for teknikrum. Ret fremme i gangen havde der siddet en lukket ståldør. Denne var af teknikfolkene løsnet fra den ramme, den var smeltet fast i og lå nu inde i rummet med tydelige spor af den massive varme, der havde været inde i rummet. Inde i rummet kunne Molliniari på de smeltede og forbrændte rester se, at dette rum havde været et arkivrum. I rummet og op af væggene var der rester af mere end 20 meter stålreoler, disse havde været udsat for så meget varme, at de var delvist smeltede på trods af, at de var lavet af kraftigt stål. På reolerne viste resterne, at der havde stået lige så mange meter ringbind. I rummet var der rester af et enkelt bord, en enkelt computer og en enkelt stol. Antonio Vermese forklarede, at heller ikke fra dette rum var der det mindste der kunne bruges. Men han skærpede dog Molliniaris nysgerrighed ved at fortælle, at når de kom op i den tekniske afdelings telt, havde han noget interessant at vise. Gulvene i hele kælderen var stadigt tydeligt våde, idet vandet fra swimmingpoolen under branden var rendt gennem en stor varmerevne ned i kælderrummene.

Da de slutteligt kom op på gårdspladsen og teknisk afdelings store telt, gennemgik de detaljeret de tekniske bevismaterialer, der nu lå i lange lige rækker på klapborde i teltet. Der var en lang række af beviser, men mange af dem ville ikke kunne hjælpe med efterforskningen på nuværende stadie af sagen. Patronhylstre, projektiler gravet ud af vægge, døre og dørrammer ville dog kunne give et meget mere detaljeret billede af hændelsesforløbet. Vermese og Molliniari gik sammen rundt i teltet og talte om de forskellige ting, til sidst kom de hen til et langt bord med rester fra den brændte kælder. Vermese sagde med hemmelighedsfuld mine: "Denne her har vi fundet på det våde gulv under en reolplade af stål". Han viste en af varmen delvis smeltet og forvredet plastemballage med tre meget skadede USb stik i. Inspektør Molliniari må have lignet et stort spørgsmålstegn, for Vermese fortsatte: "Jo ser du, dette er en emballage til otte stk 16 GB USB-stik, og der er kun resterne tre USB-stik tilbage i den. Vi har intet sted i kælderen kunnet finde de manglende fem USB-stik af denne type. Der mangler altså fem styk 16 GB USB-stik, det er virkeligt mange data, der er løs derude". Molliniari fik et vidende og meget eftertænksomt udtryk i ansigtet. Han spurgte med det samme: "Hvad med ulykkesstedet, hvor vi fandt Carlo Vertone"? Antonio Vermese forklarede, at de havde gennemgået ulykkesstedet med en tættekam og ikke fundet det mindste spor af USB-stikene, men de havde fundet sporet fra en skospids og spor efter fejning med en gren, der tydeligt viste, at der havde været en person på ulykkesstedet inden politiets folk fandt stedet og den døde Carlo Vertone.

Inspektør Molliniari gik fra teltet med en meget eftertænksom mine. "Et eller andet sted derude er der så mange oplysninger om Giovanni Ferrucci og hans virksomhed, at der skal 5 stk 16 GB USB-stik til at holde alle oplysningerne," tænkte han.

Det svarede til et helt arkiv, et Ferrucci arkiv - "Det italienske arkiv"

Det var ved at blive sent, og han sagde farvel til Antonio Vermese og kørte afsted mod L'Aquila. Han ville efter at være ankommet ikke få tid til et aftensmåltid, inden teamet fra Europol ankom til politihovedkvarteret. Men han kunne ikke lade være med at se frem til mødet med teamet. Uden selv rigtigt at være klar over det, sad han og fløjtede en af sin barndoms glade melodier, mens han kørte mod mødet med Europol teamet.
Forfatterbemærkninger
Europol går ind i efterforskningen

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/12-2017 10:38 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1486 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.