4Et blik
Er det et hastigt glimt jeg ser ud af øjenkrogen, · eller er det no... [...]
Digte · sanser, blikket
1 dag, 14 timer siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 22 – Team Fe...
Alanzo De Constanzi også kaldet "La volpe" havde siddet hele natt... [...]
Romaner · opgør, brutalitet
3 dage siden
6Elske
Mennesker skal elske og ikke slå ihjel! · Huske at elske andre og i... [...]
Aforismer og gruk · godt liv
8 dage siden
4Søger efter et godt match
folk man ka' ha' det sjovt med, · folk der bare vil ha' ro og fred,... [...]
Digte · match
20 dage siden
2Hverdag
vi har så travlt · med at reagere, · at vi helt glemmer · at agere.
Aforismer og gruk · livets gang
21 dage siden
9Tanke
Jo mindre jeg får, · jo mere tænker jeg på det.
Aforismer og gruk · tanke
21 dage siden
3Nytår
Året er nu overstået, · champagnen har vi fået, · men nu ikke blive k... [...]
Aforismer og gruk · nytårstanker
22 dage siden
2Det italienske arkiv - Kapitel 21 - Gustav ...
Det varede et par minutter, før han kunne tage sig sammen til at ... [...]
Romaner · nye kræfter
22 dage siden
37 dage
Så kom himlen her ned til jorden! · På første dagen mødte jeg kærli... [...]
Digte · eftertænksomhed, tanker
22 dage siden
2Prutter
"Hold da op hvor der lugter af prutter her, jeg er altså nød til ... [...]
Smilebåndet · prutter, business, grin
24 dage siden
3Poetry slam
Alle skal arbejde, det ved du da godt, · ellers bli'r der i samfund... [...]
Digte · jobcenterbesøg
27 dage siden
9Skabelsen
Vi er skabt i hans billede, · Han forkyndte kærligheden. · Hvorfor er... [...]
Digte · erkendelse, frustration, tro
1 måned siden
3Jeg vil dig!
Hvor har vi bevæget os hen? · Hvad er det vi er blevet til? · Livet e... [...]
Digte · tristhed, struktur, savn
1 måned siden
4Spørgsmål og spørgsmål
Hvor ville jeg gerne vide, · hvorfor nogen skal dø, · inden de når at... [...]
Digte · strøtanker, spørgsmål
1 måned siden
5En julehistorie
Det var i de dage da julen nærmede sig. Skolen skulle pyntes op o... [...]
Blandede tekster · julehilsen
1 måned, 6 dage siden
2Det italienske arkiv - Kapitel 20 – Robert ...
Robert Svenson sad i Trenitalias toget mellem Verona og Zürich og... [...]
Romaner · tilbageblik
1 måned, 12 dage siden
2Verbum
Du tænder mig, tænder jeg dig? · Hver fiber i min krop tændes, · tænd... [...]
Aforismer og gruk · leg
1 måned, 14 dage siden
3Samle vejledning rejsejuletræ
Put · Put træ på træ · Put lang pind i hul · Put lille lang pind i hul · ... [...]
Aforismer og gruk · juletræ
1 måned, 19 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 19 - Inspekt...
Mandag morgen startede han med et solidt morgenmåltid nede på men... [...]
Romaner · arkivet, europol
1 måned, 19 dage siden
4Ordets hørere og ordets gørere
Vær poeten og ikke blot læseren, · ellers bedrager du dig selv. · Den... [...]
Digte · observation
1 måned, 20 dage siden
1Højsangen - Lovsangen
Hvor er hun smuk, min kæreste, hvor er hun smuk! · Hendes øjne er s... [...]
Digte · lovsang
1 måned, 20 dage siden
4Monumentum
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg er henne · i en mærkelig tekst som den... [...]
Digte · om kritik
1 måned, 24 dage siden
3Overtaget
livet startede den dag jeg mødte dig · du sad der lige overfor mig · ... [...]
Digte · kærlighed, ægte kærlighed
1 måned, 27 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 18 - Den gam...
Der var vild opstandelse oppe i den lille landsby oppe i Appennin... [...]
Romaner · menneskejagt
1 måned, 27 dage siden
5Korintherbrev vers 4-8
Kærligheden er tålmodig, · kærligheden er mild, · den misunder ikke, · ... [...]
Rim og vers · biblen, skønhedsideal, kærlighed
1 måned, 28 dage siden
9Livet
Hvis du gør mange gode gerninger, · gør tiden dig til et godt menne... [...]
Aforismer og gruk · refleksion
2 måneder, 1 dag siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 17 - Giovann...
Tidligt den næste dag, lørdag, kørte inspektør Molliniari op til ... [...]
Romaner · internationalt samarbejde, teamwork, klarhed over situationen
2 måneder, 3 dage siden
11Jeg - en samler
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · erindring, tidens gang, livshistorie
2 måneder, 5 dage siden
230 sekunder af mit liv
Jeg vågner langsomt, kæmper mig ud af drømmenes rige og ser over ... [...]
Blandede tekster · kærlighed, ægte kærlighed, ægteskab
2 måneder, 6 dage siden
3Jeg vil
Du ligger der, smuk, nøgen og min, · sovende udstrakt hen over seng... [...]
Digte · kærlighed
2 måneder, 7 dage siden
0Det italienske arkiv - 16 - Team Europol
Gustav Sigurdsson lå på siden og betragtede den sovende nøgne kvi... [...]
Romaner · efterforskning, team
2 måneder, 11 dage siden

Puls: 93,8

Publiceret: 49
Afgivet: 410
Modtaget: 170
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Robert Svenson sad i Trenitalias toget mellem Verona og Zürich og slappede af, han havde lige været i spisevognen og fået et dejligt måltid bestående af ravioli pasta med en lækker og velsmagende svampesovs. Han begyndte, således som han plejede, at slappe af, missionen var vel overstået, målet elimineret og han var sluppet godt og uset væk. Hans baggrund som "Pieter Neimhagen" var ikke blevet kompromitteret og ville, efter at han var kommet tilbage til Luzern blive droppet. Det hollandske pas, kørekortet og kreditkortet ville blive brændt til aske. Asken ville efterfølgende blive knust til fint pulver og spredt ud i naturen på en af hans motionsture i eller omkring byen.

Da han kom tilbage til togets behagelige ikke ryger vogn og satte sig, mærkede han den hårde genstand i bukselommen og kom i tanke om det cigaretetui, som han havde fundet, efter at han møjsommeligt og i mørke havde fundet frem til det ulykkessted, hvor manden i den store firehjulstrukne bil havde hængt, spiddet til et træ af sammenstødets kraft. Han tog cigaretetuiet frem og så nærmere på det. Det var et pænt sølvetui, men ikke noget særligt. Den type som man giver en onkel eller anden slægtning i gave, når det ikke skulle være for meget eller for lidt.

Han sad lidt og fingerede ved cigaretetuiet, og endelig åbnede han det. Han havde forventet at der var cigaretter i og blev derfor noget overrasket. I etuiet lå der fem USB-stik. Sirligt anbragt bag den elastik, der normalt holder cigaretterne. Roberts tanker begyndte at kredse om de fem USB-stik. Han kunne på stikkene se, at det var 16 GB USB-stik, det var en stor mængde data.

Han tog et af stikkene ud og kiggede længe og indgående på det. Som om han ved at se på stikket, kunne se igennem det, se hvilke data der var oplagret på stikket. Forsigtigt og med tankefuld mine satte han stikket tilbage i etuiet. Et stykke tid sad han og fingerede ved etuiet, inden han igen stak det ned i lommen. Tankerne begyndte nu at suse rundt i hovedet ham.

Hvad mon der var af oplysninger på disse 5 USB-stik?

Hvor var manden der forulykkede i firehjulstrækkeren på vej hen?

Hvem mon savnede de oplysninger, der var på stikket?

Dette var alt sammen noget han ville beskæftige sig nærmere med, når han var tilbage i Luzern. Mern lige her og nu, var der en mærkelig uro, der bredte sig i kroppen på ham. Han ville have at alt skulle afsluttes på en ren og pæn måde, ingen løse ender. Disse fem USB-stik var en løs ende.

Da han ankom til Zürich, steg han direkte om i SSB's lokaltog til Luzern og satte sig ind i den lidt kolde vogn. Han skuttede sig lidt og satte sig på et lidt slidt sæde, der var beklædt med nappa. Turen ville tage omkring 45 minutter og han tog den tysksprogede avis, som han havde købt i Züricher Hauptbahnhof, frem og begyndte at læse op på, hvad der var sket i Schweiz de sidste par dage. Han var faktisk ret træt, det havde været en lang dag og ingen nattesøvn den forudgående nat. Ikke at det var et problem, for han havde tidligt i sin militære karriere lært, at yde ekstra når det var påkrævet og så hvile efterfølgende, han var som nogen ville kalde det - belastbar.

Overfor ham sad et ungt par og holdt hinanden i hænderne, han kunne ikke lade være med igen og igen at skæve over aviskanten, og i smug iagttage de unge mennesker. Han var god til at iagttage, tidligere havde han kunnet ligge næsten helt ubevægeligt og ekstremt godt camoufleret i et skjul i adskillige døgn, selv med fjendtlige kombattanter vandrende rundt meget tæt på. Nu sad han i smug og betragtede de unge menneskers små kærtegn, deres blikke til hinanden og det urolige begær, der gjorde deres bevægelser hektiske. Han tænkte med blandede følelser tilbage på sine egne erfaringer med piger og kvinder. Det havde ikke været mange bekendtskaber, for oftest var bekendtskaberne ikke blevet til forhold. Han vidste godt, at det mest var hans egen skyld. Årsagen var nok hans manglende evne til at vise sine følelser, til at sætte sig ind i andres følelser og til at dele følelser med andre. Han var udmærket klar over dette og ville gerne ændre sig, men hver gang en kvinde begyndte at spørge ind til hans følelser, bede om hans forståelse, ville vide noget om hans familie eller om hans fortid, så bakkede han ud - trak sig. Nu kiggede han på dette unge par og tænkte på, hvordan verden kunne have set ud for ham, og han tænkte også lidt tilbage på Suzanne.

Det var nu fire år siden, at han havde haft denne affære med Suzanne. Det var i den periode, hvor han stadigt arbejde sammen med John. Han havde mødt hende ved en kunstudstilling på Institute of Contemporary Art i London, hun havde siddet helt stille på en polstret bænk overfor et stort landskabsmaleri af en engelske kunstner, han huskede ikke lige navnet, nok fordi hans fokus ikke havde været på billedet, men på den smukke unge kvinde, der så intenst havde siddet og betragtet billedet. Han havde stille sat sig ved siden af hende på bænken, hun ænsede det slet ikke, stirrede bare blindt på billedet. Han havde forsøgt at få hendes opmærksomhed ved at rømme sig et par gange, men hun havde slet ikke reageret. Mens han havde siddet der, helt tæt på hende og betragtet hendes ansigts profil, havde han bemærket en enkelt tåre, der trillede lige så stille ned over hendes kind. Han havde følt sig ilde berørt og havde rejst sig og var gået videre til et andet sted i udstillingen.

Efter udstillingen var han gået tværs over The Mall og ind i St. James Park, der lå på den anden side. Nede ved søen havde han sat sig på en bænk og betragtet dyrelivet i søen. Der var et utal af forskelligartede ænder og på den anden side af søen, stod et ældre ægtepar og fodrede dem. I vandet foran dem myldrede det med ænder, og over deres hoveder fløj larmende måger rundt.

En ung kvindestemme spurgte forsagt, om hun måtte sætte sig. Uden at se op, og uden at der var behov for det, gjorde han plads ved at rykke sig lidt til siden. Kvinden satte sig og han så nu på hende, det var kvinden fra museet.

Hun havde indledt samtalen, ved at snakke om ænderne, og det varede ikke længe inden de snakkede godt sammen. Han nævnte, at han havde set hende inde på ICA, og at han havde haft indtrykket af, at hun var ked af det.

"Nej, nej jeg var ikke ked af det, men sådan reagerer jeg ofte, når jeg ser på noget meget smukt," sagde hun og gav ham et smil, der sammen med hendes ord gik lige i hjertet. "Åh Ok sådan," sagde han lidt ilde berørt over at have bragt emnet på bane. Han kiggede på hende igen og spurgte, om ikke han måtte byde hende på en kop kaffe oppe i af caféerne på The Mall. Han var forberedt på et afslag, og var derfor helt overrasket, da hun med et smil takkede ja.

De havde siddet i lang tid der på caféen og snakket sammen, mest om kunst og kunstnere, men også om London, livet i London og om dem selv. Hun fortalte, at hun var ansat som sekretær i det europæiske lægemiddelagentur EMA og de fleste dage arbejdede fra klokken 08.30 til 16.30. I weekender havde hun altid fri og brugte sin tid på blandt andet museer. Han var flyttet fra Irland til London for 1½ år siden, men havde ikke rigtigt stiftet nogen bekendtskaber endnu, hun mente, at det nok var fordi, at hun var lidt genert af sig.

Han fortalte hende, at han boede 8-9 måneder om året i London, at han arbejde for et NATO-agentur og ikke rigtigt måtte snakke om sit arbejde. Omkring sine familieforhold, fortalte han, at han var single - altid havde været single, på grund af de mange skiftende arbejdssteder, men at han nu var mere stationært i London. Han kom ikke med et ord ind på sin barndom eller på sin mor.

Da de skiltes, havde de udvekslet telefonnumre og aftalt at gå ud at spise sammen en af de kommende aftener. På vejen ned ad The Mall, havde hun vendt sig om, set sig tilbage og sendt ham et smil, der både udstrålede glæde, tiltrækning og forventning. Han havde smilt tilbage og forlegent vinket til hende. Uvist af hvilken årsag, havde han følt sig som en lille dreng igen.

Den næstkommende fredag aften havde de mødtes på restaurant Texture, beliggende på Portman Street, næsten midt mellem The Regents Park og Hyde Park. Absolut en af de bedre spisesteder i London. Måltidet var klart orienteret efter det nordiske køkken og havde været fremragende, og de sad efterfølgende længe og snakkede sammen. De havde, efter at han havde betalt regningen, spadseret lidt rundt her i centrum af London og han havde slutteligt insisteret på, i taxa at følge hende hjem til hendes adresse i Kennington.

Hjemme ved hendes adresse, havde hun inviteret ham op til kaffe eller the og han havde accepteret. De havde siddet i den lille lejlighed og fået the, talt og hygget sig længe, og det var endt med en vidunderlig nat med elskov og kærtegn. Senere på natten havde hun med blide fingre udforsket hans krop, blidt kærtegnet de mange ar, tiden havde mærket ham med og beundret den lille haj han havde tatoveret på sin højre læg. Ind imellem havde hun atter og atter kysset ham blidt - overalt, og ladet ham gå på efterforskning på hendes krop. Det var en måde at være sammen på, som Robert ikke tidligere havde oplevet.

De indledte en stormfuld affære og de vågnede mange morgener op ved siden af hinanden, enten i hans lejlighed på 1. salen af en mondæn etageejendom i Islington eller hos hende i hendes lejlighed i et beboelseskompleks i Kennington. I den periode havde Robert været i den syvende himmel, hans tanker havde hele tiden kredset om Suzanne, hun var hans et og alt.

Når han ind imellem havde en opgave sammen med John, havde han svært ved at holde fokus på opgaven, og han tog så få opgaver som overhovedet muligt, der var mange opgaver, som John måtte påtage sig alene. Efter hver af de opgaver han deltog i, var han hurtigst muligt tilbage i London, tilbage hos Suzanne. John påtalte i den periode, i en mere og mere udpræget kritisk tone hans manglende fokus og hans manglende motivation.

Efter at de i et par måneder havde været sammen i vild lykke, begyndte Suzanne, at snakke om at flytte sammen. Hun ytrede også et ønske om, at de kunne tage til Irland for at besøge hendes forældre. Robert vidste ikke sine levende råd, på den ene side ville han gerne alle de ting Suzanne ville, men på den anden side var han lidt bange for at gå ind i en så væsentlig ændring af hans liv. Han besluttede sig for at gå til John for at få et råd.

John slog fast, at hun nu ville meget mere, end Robert kunne give hende. "Hun vil bygge hjem - nesting", sagde John og rådede Robert til at slutte forholdet hurtigst muligt. Robert vidste ikke sine levende råd, der var et vildt oprør inde i ham, det gjorde ondt at tænke på. Da Suzanne så et par dage efter begyndte at spørge ind til Roberts forældre, måtte han forklare hende, at han aldrig havde kendt sin far og på grund af svigtene i hans barndom ikke ønskede kontakt til sin mor. Suzanne prøvede at presse ham til at tilgive, til at genoptage kontakten og til at prøve at række ud og kontakte sin mor. Hun pressede meget på, og til sidst følte han sig så presset, at han midt om natten havde forladt Suzanne og efterfølgende var vandret rundt i Londons gade i flere timer.

Et par dage senere havde han meddelt Suzanne, at han skulle på en længere varende mission for NATO i Afganistan. At han ikke kunne fortælle mere på grund af sit arbejde og sin tavshedspligt, men at det kunne blive farligt. Suzanne tryglede ham om ikke at tage af sted, men tre dage senere rejste han afsted med ordene: "Det er det jeg gør, jeg kan ikke forlade det liv". Han havde siden dengang ikke opsøgt eller kontaktet Suzanne. Det var netop i disse dage fire år siden han var rejst fra London, fra Suzanne.

Han forsøgte at ryste disse fremtonende erindringsbilleder ud af hovedet og læse videre. Ud af øjenkrogen betragtede landskaberne der passerede, og nu kunne han se, at næste station ville være Luzern Bahnhof.

Han ville snart være tilbage i sin lejlighed og kunne slappe af og hvile ud. Han lænede sig lidt tilbage i sædet og tillod sig atter at slappe lidt af. Tankerne vandrede igen og igen tilbage i tiden, tilbage til dengang, han også havde følt som det unge par her i toget.
Forfatterbemærkninger
Suzanne

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/12-2017 19:31 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 2200 ord og lix-tallet er 38.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.