3I stil med Salatens Jubilæumsdag
Machi Tawara · bærer jeg altid med mig · som et helligt skrift · Mod mi... [...]
Digte · tanka, inspiration, litteratur
4 dage siden
2Fra Yuuka Watanabes notesbog: Et love hotel
En tidlig morgen · Shinkaichi-distriktet · bærer mørkets vægt · Et love... [...]
Digte · tanka, ægteskab, utroskab
9 dage siden
3Uddrag fra Yuuka Watanabes notesbog: #4
I lovens øjne · er de rette ægtefolk · De holder sammen · ved deres rin... [...]
Digte · ægteskab, tanka
11 dage siden
3Lad mig leve
Kapellet var en lille kvadrat af et rum, rå murværk på alle sider... [...]
Kortprosa · alondra, dystopi, spiritualitet
15 dage siden
3Kulturelle institutioner
Lupe var tyve år gammel, da hun en våd oktobermorgen passede Alon... [...]
Noveller · dystopi, familieforhold, alondra
15 dage siden
2Lad os danse
Lupe boede til leje i udkanten af russerkvartererne, hun havde fo... [...]
Noveller · dystopi, forhold, alondra
19 dage siden
3En dialog
"Putter han også snart en ring på din finger?" · ( Stilhed. ) · "Og h... [...]
Blandede tekster · dialog, brudt forhold, alondra
21 dage siden
2Et skuespil
Hendes værelse stank af sex, af sved og fisse og det halve glas r... [...]
Kortprosa · forhold, dystopi, alondra
21 dage siden
3Totrinsskalaen
Trin 1 · "Min storebror er forelsket i dig," løj Manya i sekunderne... [...]
Kortprosa · den første kærlighed, dystopi, alondra
27 dage siden
0En anden verdens skygge - Kapitel 5
1'eren stopper på Døesvej, lige ved gymnasiet og de andre ungdoms... [...]
Romaner · drømmeverden
1 måned, 5 dage siden
1En anden verdens skygge - Kapitel 4
Huset ligger øde hen, når hun vågner klokken halv otte, hendes mo... [...]
Romaner · drømmeverden
1 måned, 6 dage siden
2En anden verdens skygge - Kapitel 3
Silles hår er i virkeligheden rødblond, inden under hendes sorte ... [...]
Romaner · drømmeverden
1 måned, 6 dage siden
3En anden verdens skygge - Kapitel 2
Glasburet er 3.G territorium, al færdsel og ophold dér er et priv... [...]
Romaner · drømmeverden
1 måned, 11 dage siden
2En anden verdens skygge - Kapitel 1
Hun tilbagelægger afstanden fra sit sandfarvede hus til busstoppe... [...]
Romaner · drømmeverden
1 måned, 14 dage siden
4Skulderparti
Du har stærke skuldre, sagde en pige som hun havde knaldet engang... [...]
Kortprosa · styrke, alondra, dystopi
1 måned, 18 dage siden
3Sukkerfeen
Jeg har smagt hendes tårer · hun græder bolcher og deler gerne ud · s... [...]
Digte · juleånd, nøddeknækkeren, sukkerfeen
1 måned, 23 dage siden
2Den smukke død
Arenaen var altid tæt pakket om søndagen, i kølvandet på endnu en... [...]
Noveller · tyrefægtning, sex, alondra
2 måneder, 5 dage siden
3Blink
Hun vågner som i en drøm, hun ved at søvnen kan forekomme hende, ... [...]
Kortprosa · drømme, virkelighed
2 måneder, 24 dage siden
5Risotto
Jeg kan ikke selv lave risotto. · Min egen madlavning er simpel, in... [...]
Kortprosa · kærlighed, mad, dagligdag
3 måneder, 1 dag siden
4Ordindfald
Fuldstændigt tom er hun ikke, hun tænker på ting - som måden farv... [...]
Kortprosa · efterår, depression, ord
3 måneder, 2 dage siden
6Hjerteknust
Vanviddet er en kunstart, · jeg nu har perfektioneret, · det hører ik... [...]
Digte · psykisk sårbarhed, kærlighedskvaler, hjertesmerte
3 måneder, 8 dage siden
2Englefald
Hendes lejlighed er stor og sparsomt møbleret, der er langt fra s... [...]
Kortprosa · kvinder, mørke, ensomhed
3 måneder, 13 dage siden
2For vores læber har talt
#1 · i går læste jeg · digte fra en anden tid · og et andet sted · har no... [...]
Digte · kærlighedserklæring
3 måneder, 15 dage siden
4Nådesløs slagmark
#1 · "din far er i krig" · siger mor til hende og · pigen håber at · hans... [...]
Digte · mobning, skolegang, barneperspektiv
3 måneder, 19 dage siden
2Tracklist - Kapitel 9
Frank Sinatra dominerer Lizettes lejlighed, han lyder fra højtale... [...]
Romaner · musik, jazz, kærlighed
3 måneder, 25 dage siden

Puls: 92,7

Publiceret: 21
Afgivet: 90
Modtaget: 57
Syrene Hvid (f. 1988)
Glasburet er 3.G territorium, al færdsel og ophold dér er et privilegium, man optjener med årene, med opgraderingen af tallet foran ens tildelte bogstav, ét, to og det næste, næste år. Liam er for finpudset til bygningens tunge 60'er interiør, som han sidder på bænken med ryggen mod den rå-røde murstensvæg, ser han malplaceret ud, som om han er blevet forlagt af nogen, ikke glemt, men heller ikke fundet. Endnu. De mangefarvede sneakers han altid går i, Converse, bestilt over det store, altopslugende Internet og selv vandret hele vejen fra hovedstaden hertil, sætter punktum for resten af hans outfit, bukserne der er sorte, ligesom bæltet er det og en nyvasket, hvid skjorte der er strøget med omhu. Han har knappet den en anelse ned i halsen, sandsynligvis for ikke at kvæles i sine egne pertentligheder. Gemma sidder overfor ham, deres ben ligger på kryds og tværs af hinanden under bordet og når Liam vipper med foden, så han tegner grønne streger i luften med sine sko, kan hun mærke musklerne i hans lægge skiftevis slappe af og spændes.

Ti minutter har de, indtil frikvarteret er ovre. Det er vel alverdens tid, netop tid har de nok af. De behøver slet ikke at fortravle sig, udarbejde noget hastværk på lastværk og andre lavpraktiske rimkombinationer, hun får konsekvent en tak under 12 i skriftlig dansk og ligesom eksamenerne vil 12-tallet snart nok følge efter, bevæge sig indenfor rækkevidde, hvor man langt om længe kan se det, klart, det bliver vel helt uoverskueligt i sin pludselige overskuelighed. Det er indenfor synsvidde, at hun har sværest ved at række ud og røre og nå.

Sådan tænker hun tit om huen, den er jo blot atter en vægtøgning på hendes skuldre.

De har lige haft religionsfag, deres grundbog ligger opslået foran hende stadigvæk, imens hun tegner kruseduller omkring fokuspunkterne, blot for pligtopfyldende at viske dem ud bagefter, så kun fordybningerne efter hendes blyantspids bliver tilbage på siden, karma, samsara og i sidste ende udfrielse fremstaver hun således, det ene bogstav efter det andet, skriver de fremmede begreber ind i sin forståelse og i selve bogens opsætning med et ekstra pres af håndleddet, visker ud, fælder ned, visker ud, til sidst står hun tilbage med et spredt M, flere A'er og et ensomt K tittende frem langs sidens kant, i en art genfærdsformulering. Gemma lægger viskelæderet fra sig, skubber dets grålige gummi tilbage i penalhuset, til de gule og de grånende blyanter, til kuglepennene i sølv. Hun løfter hovedet og kigger efter Liam, han sidder med sin telefon, skriver sms'er eller e-mails, han gør som altid ting der forbinder ham med verdenen, den rigtige verden, hvor han nu engang hører til. Du lever i drømme, Gemma, griner han tit og ved ikke, hvor sandt det er. Hun blinker og for hvert sekund hendes øjne er lukkede, danser tempeldanserinden en lille smule vildere foran ilden, der brænder bag hendes øjenlåg. Forløsningen kommer med natten, natten kommer med forløsningen, spiralérende og åbenbart evig, som reinkarnationscirklen i sit eget forløb, hun drømmer aldrig om at flyve mere, ligesom hun ikke drømmer om enhjørninge eller om drenge, hun drømmer kun om bjerget og ilden og tempeldanserindens bevægende mund, Nisha, Nisha, Nisha. Det er et kald.

"Jeg synes personligt, at reinkarnation lyder ganske plausibelt," siger hun ud i luften, som i virkeligheden ikke er blå, men helt og aldeles gennemsigtig. Skyggerne er en blødende nuance af sort og opløselige i bevægelse, stolen er hård under hendes bagende, overfor rykker Liam på sig, lægger endelig sin telefon væk og ser på hende, men hvem er det han hviler sit blik ved, undres hun over. Drømmene er hendes egne, hun er altid alene i dem, så kun den urolige sitren af hendes øjenlåg, når de har haft sex, kan han i eftergløden døvstumt observere, disse spasmende sammentrækninger af muskler der egentligt, ligesom alle andre delelementer af hende, er tavse som graven, tavs som den gode, gamle graver hun kender, det er hendes farfar, tavs som selve dansen der giver og tager, giver og tager, giver - og tager alt med sig igen ved den første optakt til, at hun vågner. Opstand, se, solen slår takten an og denne nye pibe hun danser efter er anderledes.

Da forsvinder det alt sammen ud gennem hendes øjnes sprækker, hvor end snævre hun gør dem, hvor det blege lys trænger ind i stedet og de røde, digitale visere på radioens display gløder som resterne af en indviende ild.

Således går hun til dagen.

Og hende ser han skam, gør han ikke, den Gemma der må ty til dagdrømme, i mangel af bedre. Alternativer.

"Det ligger vel på linje med resten af dogmerne - og på den baggrund skal jeg ikke kunne afskrive det, men det bringer mig heller ikke til tro."

Liams stemme er alt for mørk og velour-agtig til hans drengede ansigt, hans udstående ører og de dybtliggende øjne i en ubestemmelig brun, hans iriser er ikke lysende og ravfarvede, men heller ikke intense og chokoladeagtige, bare brun-brune. Helt simpelt, helt ligetil. Bringer hans logiske opstillinger ham videre til København, til hans Converse butik og hans fremtidige lejlighed, tænker Gemma og trækker på skulderen i respons.

"Altså bliver du genfødt som en sten, uden hverken indsigt eller nogen gode udsigter," fortæller hun ham.

Han ler, ikke uimodtageligt, ikke medgivende. Ikke uvenligt.

Gemma smiler, tænker at de da må have levet et andet liv engang, et langt mere spændende liv, de levede sikkert dette mere lovende liv sammen og det løfte hang også åh så spændstigt i luften mellem dem, da hun første gang kyssede ham, mærkede hans hænder glide ned over sin krop i den løse bomuldskjole til sommerbrug, ned over skuldre og skulderblade, ned over talje og hofter, ned over røv. Imens han indtog hendes kurvers landskab, satte hun ham til gengæld på plads i sin fantasi, fastgjorde deres navne til det højeste loft hun kunne opbygge i farten, Gemma og Liam, Liam og Gemma, stavelserne lød som et givet baghjul til den infamøse Clyde og hans elskede Bonnie, hun forestillede sig, at de i det tidlige 1900-tals Dublin, for irlændere måtte de helt bestemt have været, færdedes blandt gangstere og gangsternes fyrige, fandenivoldske koner. Tilsammen havde de i deres egne navne levet hundrede procent autentisk, vildt og voldsomt og vajende konstant fra side til side, de havde talt begivenheder i stedet for år, de havde ikke levet det her stille holstebrogensiske liv, de nu omgiver sig med på alle sider, som en skal, som en puppe de mangler at bryde fri af, hver især. Alene er Gemma bare endnu en gymnasieelev, hun er en del af dusinet, men sammen med ham kunne hun måske løftes op til noget mere, noget større og stærkere, ligesom hun dengang i 30'erne uden tvivl skød mennesker ned på gaden og blot fyldte den efterfølgende og ængstelige stilhed med sin latter, skarpladt og skarpskåren, på alle måder dødelig, også når skudsalvernes ekko var fortonet. Til slut.

Scenariet havde kun fået lov at udspille sig dobbelt-talligt i hendes baghoved, indtil de næste gang snavede og derefter snavede videre til en anden fest et andet sted, endnu en gang, så havde hun bestemt sig, Liam skulle være hendes som drømmen om noget andet, et andet liv allerede var det.

På den måde havde det været en helt ligetil beslutning for hende, at blive hans kæreste. Af ren magelighed er hun det stadigvæk.

En anden tid er kommet til i mellemtiden, imens hun har tænkt frem og tilbage, Liam konfererer med sin mobilskærm, den er kvart over og engelsk på højniveau venter i hjørnelokalet i den Døesvej-vendte vinge, den gamle del af gymnasiet, hvor der vistnok ånder spøgelser og de tungeste minder bliver hængende ved væggenes murværk som støv, så Gemma rejser sig, står til udstilling i mellemrummene mellem glasburets træbjælker der også holder en anden tidsånds institution oppe og hun pakker sine ting sammen med al den præcision og hurtighed som hun ikke ellers besidder. Liam venter allerede utålmodigt på hende ved nedgangen til spiseområdet, han skinner som et stykke poleret kul, der har mødt den rette modstand og ville han ikke bare ønske, at han smittede mere af på hende, ville hun? I forvejen ønsker hun sig jo så meget, flere nattetimer, for eksempel, og turpas til sin Rapid Eye Movement søvn.

Fire gange ti skridt udbreder afstanden sig mellem hende og klasselokalet, i det halve minut det tager hende at vandre så langt, med Liam skyndende ved siden af sig, kunne hun nå at gennemgå en hel liste af uregelmæssige verbalbøjninger friskt eller frit fra hukommelsen, men i stedet husker Gemma på sin vågne tilstands Nisha, tænker på hvor den anden kvinde mon befinder sig nu, klokken elleve en torsdag formiddag, hvor hun mon skal hen derfra, hvor hjem er for hende, hvad hjem er for hende, hvem hun bor sammen med, Gemma lader gerne de kendte analysemodeller lede hendes forundring i alle mulige retninger, selv er hun forholdsvis retningsløs. Ja, sjæleligt snurrer hun om sig selv - rundt og rundt og rundt som hun har observeret en anden gøre det, fysisk, først. Metafysisk. Nu mangler hun blot at stoppe op, ligeledes at vælge en vej igennem den tilbageværende koreografi, ud i det ukendte, til hvilket land, hvilket land.

Hendes grundbog i religionsfag taler om Ganges og Varanasi.

I engelsk-lokalet sætter de sig ved det samme bord, Liam og hende, med alle fortidens ånder fanget i det knitrende lys fra tyve plus computerskærme, under bordet gnider deres lår mod hinanden og således tvinges Gemma i ro endnu en time, endnu to.

Bagerst i hendes hoved bevæger tempeldanserinden sig til stadighed, hun holder ingen pauser, hun er ligeglad med engelske grammatikspørgsmål.
Forfatterbemærkninger
Tilegnet min gudinde, min guru, min skygge. Til K.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/12-2017 13:15 af Syrene Hvid og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1616 ord og lix-tallet er 53.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.