0Den Vises forbandelse - 4. kapitel
" Der er nogle onde hekse, der har mishandlet Terry," begyndte Ha... [...]
Fantasy
1 dag, 17 timer siden
0Den Vises forbandelse - Kapitel 3
Det suste og summede. Omkring Bubi og inde i hendes hoved. · Foran ... [...]
Fantasy
8 dage siden
3Stil og sten
"Jeg har ikke fået skrevet den dumme stil," siger Lotte. Hun er m... [...]
Blandede tekster
27 dage siden
3Den Vises forbandelse - 2, kapitel
"Jeg ved, hvem han er," sagde Niku og så ikke på Bubi selvom hun ... [...]
Fantasy
1 måned, 1 dag siden
2Den Vises forbandelse - Kapitel 1
"Hvor i alverden bliver han af?" · Bubi hørte sin mors stemme, men ... [...]
Fantasy
1 måned, 24 dage siden
2Talende toner
Hvorfor skulle jeg absolut stikke hovedet ud af døren? Jeg skulle... [...]
Kortprosa · sanser
4 måneder, 18 dage siden
6Vandet bombesnak
"Jeg købe noget så vand løbe. Du hjælpe - ja?" · Den store dreng so... [...]
Kortprosa
7 måneder, 26 dage siden
3Tæppefald
De kæmpestore øjne i det blege ansigt stirrer på ham. Det lille a... [...]
Kortprosa · splittelse, drøm
8 måneder, 23 dage siden
1Solskinspigerne - 4. kapitel
Manden sad op i sengen, støttet af en solid, sammenrullet dyne. H... [...]
Fantasy
9 måneder, 2 dage siden
2Halvvejs er et godt sted at stoppe
Jenny så fra de sorte leggings til den blomstrede kjole og der ef... [...]
Kortprosa
9 måneder, 26 dage siden
1Solskinspigerne - 3. kapitel
Hun var nødt til at få manden med sig hjem. Måske boede han i en ... [...]
Fantasy
10 måneder, 4 dage siden
4Solskinspigerne - Kapitel 2
Blodet dunkede hidsigt i hendes tindinger. Kun en eneste tanke ha... [...]
Fantasy · overraskelse
10 måneder, 20 dage siden
4Alle er dumme
Bubi har gemt sig i sin hule af grene. Nede bagerst i den store h... [...]
Noveller
1 år, 2 måneder siden
2I skyggen af guder - 1, kapitel. Et overras...
Hen ad den regnvåde vej kom en familie gående: en mand og en kvin... [...]
Fantasy
1 år, 4 måneder siden
5Vi mødtes i hytten på heden
Det digitale papirark grinede mod mig. Hvidt og tomt. I fjernsyne... [...]
Blandede tekster
1 år, 5 måneder siden
5Da Julie fik nok
Julie sidder på en væltet træstamme inde i skoven. Nogle skovspur... [...]
Noveller
1 år, 9 måneder siden
5Støvlerne
Jeg tegnede ham med kul, men det lignede ikke. Jeg ridsede ham i ... [...]
Kortprosa · mennesketyper, livsrefleksion
1 år, 10 måneder siden
2Små og store kampe - 1, kapitel
Vinden hvisker om forandring,. · Ikke alle i Tydanien kan høre det,... [...]
Fantasy · kamp
1 år, 10 måneder siden
3Djævlestøv - 20. kapitel.
Havfruen slog med halen. · En finger strøg den dunkende blodåre i C... [...]
Fantasy
1 år, 11 måneder siden
8Englen
I dag lossede jeg til genboens kat, tastede Magnus på Facebook og... [...]
Kortprosa · overraskelse, skæbne
1 år, 11 måneder siden
4Lokkende toner
Fødderne er tunge som blylodder og benene er stive, men bævrer al... [...]
Kortprosa
2 år siden
3Djævlestøv - Kapitel 19
Der sad to krager på et tag. Mellem det høje græs og de skæve hus... [...]
Fantasy
2 år siden
3Djævlestøv - Kapitel 18
Den gamle fyr skrabede næsten mod skyerne. I flere hundrede år ha... [...]
Fantasy
2 år siden
6Det mærkelige monster
Det er mørkt. Og koldt. Hans tryne klør, men han kan ikke gnubbe ... [...]
Fantasy
2 år siden
0Turbulens - Kapitel 3
København, forår 1962 · Kjeld stod og så ud ad vinduet. Mor havde m... [...]
Romaner
2 år siden
4Solskinspigerne - Første kapitel
De står med hinanden i hånden. To små lyshårede piger. Badet i gy... [...]
Fantasy
2 år siden
2Djævlestøv - Kapitel 17
Kapitel 17 · Freddy genkendte stemmen og vendte sig langsomt. Bag h... [...]
Fantasy
2 år siden
8Han og hun i en kostald
Det forbløffede ham at Sita græd. Hun hulkede ikke. Stod bare der... [...]
Kortprosa
2 år siden
6Magisk pjækkedag
Stå så op, Jonas!" · Min mors stemme skar sig gennem værelset, åd s... [...]
Fantasy · overraskelse
2 år siden
3Turbulens - 2, kapitel
Nu sidder den fremmede i deres stue. · Han er bror til Pjotrs, Lari... [...]
Romaner
2 år siden
3Turbulens - 1, kapitel
1961. · København · Tapetet er falmet. Blåt med matte ranker, der eng... [...]
Romaner
2 år siden
4Turbulens - Prolog
Syttende juli 1959,stod der på avisforsiden. · Hvad der ellers stod... [...]
Romaner · familie, savn, frustration
2 år siden
5Engang var jeg skarp
"Den ser farlig ud," siger den lille dreng og peger på mig. · Hvis ... [...]
Noveller
2 år siden

Puls: 59,8

Publiceret: 5
Afgivet: 21
Modtaget: 8
Pia Hansen (f. 1958)
Det suste og summede. Omkring Bubi og inde i hendes hoved.
   Foran hende dansede to flammende gul-orange øjne. De tilhørte en grøn drage, der langsomt blev dækket af grå skæl. Knirkende og sindigt bevægede dragen sig fremad, mens de flammende øjnes lys ind i mellem blev svagere, fordi skygger og skikkelser dækkede for dem.
   Dragen fnyste og dens ånde var så kold, at Bubi uvilkårligt trak sit sjal tættere omkring sig.
   "Ja, det blæser," sagde Niku.
   Og hans stemme halede hende ud af fantasierne om at deres slidte husvogn var en drage. Hun gik lige ved siden af Niku. Mellem dem og vognen gik alle de andre. Bortset fra mor og Kenny som var inde i vognen.
   Det suste og summede stadig. Som Niku havde konstateret, blæste det. Meget mere end før alt det med Kenny, drengene, de fremmede mænd og alt det.
   Men det var ikke kun vinden, der suste. Højt oppe over hendes hoved kredsede en flok fugle. De baskede med vingerne og skræppede op:
   "Hahaha, nå så Kenny forstenede dem, men hvem har lært ham det?"
   Så - nu fantaserede hun igen. For selvfølgelig forstod hun ikke skadesprog. Hvis det da var skader? Jo, deres skræppende hæse stemmer var ikke til at tage fejl af - ikke så længe, det da lød som skræppen, men den ene fugl talte jo menneskesprog. Bubi skottede til Niku; kunne han også høre det?
   Hvis han kunne lod han som ingenting.
   Bubi pressede begge håndflader mod sine ører. Hun gad ikke høre på de dumme fugle. Men nu summede det værre i hendes hoved end før. Det var som om hovedet var så fyldt med tanker at de nærmest faldt over hinanden og ikke rigtigt blev klare.
   En hånd tog fat om hendes sjal, trak det tættere om hende, for hun havde jo løsnet grebet, da hun tog sig til ørerne. Hånden rullede noget af sjalet op og bandt en knude, så det blev nogenlunde tæt om hende. Hun vidste, det var Niku og hans venlighed sendte en lille varm bølge gennem hende. Om det nu var den lille bølge, der gjorde det eller noget andet, så blev en af tankerne nu så klare, at hun kunne forme og forstå den:
   Det var farmor, der havde lært Kenny de remser, men hun havde sagt, at han ikke måtte bruge dem undtagen, hvis han var i livsfare.
   Det var nemlig ikke nok at sige dem. Man skulle sige dem på en ganske bestemt måde og helst svinge med en gren eller noget andet, der kunne svinge på den helt rigtige måde. Og så skulle man også kunne ophæve forsteningen - ikke som dengang ...
   En ny tanke brød gennem og skød erindringen til side: Tænk at lille Kenny fik dem til at virke! Og åbenbart også fik den ophævet igen. Underligt.
   " Din mave overdøver blæsten, " sagde Niku.
   "Vel gør den ej," protesterede Bubi og kom til at smile lidt. Det var rigtigt at hun var sulten, for de havde ikke spist den mad, hun havde brugt så meget tid på. Den stod inde i vognen nu - og når engang de nåede frem til Allan Coutlys gård var den sikkert blevet kold og trist.
   De første fæstegårde var dukket frem i det grå mørke. Som tunge, tavse skygger lå de. Et enkelt sted flaksede et svagt lysskær. Ellers var skodderne slået for. En svag røglugt fik Bubis næsebor til at vibrere; der var stadig ild på en del af ildstederne; nogle lavede måske sen mad og andre lod ilden brænde ud og varme så længe. Hunde gøede som om de var i gang med en samtale; måske talte de om den flok, hun var en del af. Om hvad de skulle?
   De gik gennem Pottemagergyden og hestenes hove klaprede mod brostenene som Bubi tidligere på dagen havde undret sig over. I de fleste mindre byer var gaderne bare af jord eller strøet med grus, men i Hundstrup som ikke engang var hovedby i et len, var der altså brostensbelagte gader og gyder - og en hel gade med pottemagere. Hun havde talt så mange som hun havde fingre på begge hænder og så to til.
   Snart stod de på torvet, hvor de tidligere på dagen havde optrådt.
   De mødte en enkelt kærre og i skinnet fra måneplaneten Anarkat så de at både bonden og hans stud var magre og duknakkede.
   "Godaften, hr, Coutly," hilste bonden og Allan Coutly svarede: "Godaften, min gode mand."
   De passerede kroen og kirken, der lå lige overfor hinanden. Bygningerne var omtrent af samme størrelse, men kirkebygningen var forsynet med et trætårn og en klokke blev puffet så meget af vinden, at den klingede svagt.
   Derefter dukkede flere smågårde op. Som i de fleste andre byer, klistrede de sig næsten sammen. Mellem gårdene var der blot hjulspor. De fulgte et som førte dem forbi gårdene. Hist og her skimtedes en hytte, en rønne og nogle andre bygninger.
   Nye hunde gøede - og vinden blev ved med at suse, Ellers var der ret stille. Ingen i flokken snakkede og skaderne var fløjet.
   Mon de snart nåede frem til Coutlys gård?
   Det lod til at den nærmest lå udenfor selve Hundstrup.
   "Mon vi skal gå hele natten?" tænkte Bubi højt. Svaret kom fra Coutly: "Nej, vi er der lige om lidt." Det lød som om han prøvede at skjule en latter.

Snart efter dukkede omridsene af en stor gård med flere længer op. Den var ikke så stor som Kløverborg, men meget større end fæstegårdene, daglejerrønnerne og bestemt større end deres bjælkegård derhjemme i skoven. Tæt på så hun, at den var bygget af brændte lersten. Og så var den i to etager.
   Mor stod ud af vognen. Allan Coutly rakte hende galant sin hånd, mens hun tog de to små skridt ned af dørskamlen. Hun fniste lidt og strakte så begge hænder ud mod Kenny, som bubi lige akkurat kunne skimte i døråbningen. Han trippede ned af trinene og knugede mors hånd. Det var ellers mange år siden, han havde gjort det - i hvert fald så vidt hun vidste.
   På en bred stentrappe foran huset stod to mænd med lygter. De var ikke kommet dem i møde, men stod som to statuer, bortset fra at de rystede lidt af kulde.
   "Velkommen hjem, Allan," sagde den ene og snøftede som om han var forkølet. Han havde en stor næse, der mindede om en ørns næb. I skæret fra lygten virkede den flaksende og grotesk. Og hvorfor tiltalte han ikke storbonden med "hr" eller "herre"?
   "Tak, Flobby," sagde Allan og slog ud mod Bubi og alle de andre: "Som du ser har jeg gæster med hjem og de er sultne, så bed Fanny om at sætte noget mad på bordet."
   De blev vist ind i en stue, hvor ilden knitrede - ikke på et åbent ildsted men i en muret kamin. Stuen lå badet i et blødt lys fra mange lygter, der var anbragt på hylder og i små nicher i væggene. Der stod også nogle på brædder foran vinduerne, hvor der var ruder af glas. I nærheden af kaminen rejste en kvinde sig fra en stofbetrukket stol. Hendes lyse hår hangt langt og løst ned over smalle skuldre i en brun kjole. Hendes ene hånd pillede ved et kors, der hang i en kæde om hendes hals og hendes mund stod åben som om hun skulle lige til at skrige i vilden sky.
   "Ja, vi har fået gæster, Anita," meddelte Allan Coutly, "og du har set de fleste af dem før, selvom det er længe siden."
   Kvinden lukkede munden. Kneb læberne sammen til en tæt streg og så meget sur ud.
   Så formede hun læberne til et kunstigt smil og da smilet tonede ud, sagde hun: "Det anede mig."
   Far rakte en hånd ud mod kvinden: "Vi to har vist ikke mødtes? Mit navn er Daniel Keily."
   Tøvende trykkede kvinden det yderste af to af fars fingerspidser. Så slap hun, tørrede sin hånd i en flig af sin brune kjole og sagde: "Du ligner ikke din bror af udseende, Daniel Keily."
   "Fruen mener kanske min yngste bror?" Far lod vist som om han ikke opfattede kvindens uforskammede opførsel, men Bubi fangede en snert af kulde i hans sjældne høflighed.
   "Ja, hun mener Sammy," svarede Allan Coutly. Hans bryn var rynkede og han så vred ud, da han tilføjede: "Dette er min hustru - Anita Coutly."
   "Godaften, Anita. Det er længe siden, vi mødtes sidst," sagde mor afmålt.
   "Åh ja, det er det," svarede Anita Coutly lige så afmålt.
   Allan Coutly så ud som om han morede sig lidt, men også var nervøs.
   "Laura," kommanderede han så, "Du og drengene kan hjælpe Fanny med at få noget ædelse frem på bordet. I har vel spist, men vi andre er hundesultne."
   En pige, som Bubi ikke rigtigt havde lagt mærke til, rejste sig fra en gyngestol i et hjørne. Hun lagde et broderi fra sig, kastede lidt med sine lyse lokker og smilede mod Allan Coutly: "Selvfølgelig, far. Kom så Freddy og Louis og Terry. Dig kan man vel ikke overtale, Harry?"
   "Nårh, det...," mumlede Harry.
   Pigen smilede og så rundt på Bubi og de andre: "Velkommen," hilste hun og vinkede af drengene. Ha. De havde rigtigt godt af at de skulle lave kvindearbejde.
   Før pigen og de tre knægte nåede døren, gik den op. Der stod en mager kvinde med et hesteagtigt ansigt. Hun bar en bakke med noget brød og andet mad.
   " Her er lidt brød og ost og skinke," meddelte hun.
   "Er der noget, vi kan hjælpe med?" spurgte pigen med det lyse hår; Coutlys datter.
   "Jo, I kan hjælpe med at få øl ind og lidt saft og andet, har vi vel også."

Snart efter sad det brogede selskab omkring bordet. Maden var god, men stemningen noget trykket. Mens Bubi gumlede på et stykke brød, der voksede i hendes mund, så hun rundt på de forskellige som for at opsummere hvem de var.
   Ja, sin famillie kendte hun jo. Så var der de fire væmmelige drenge: Louis og Terry måtte være tjenestedrenge, men de sad med ved bordet. Sært. Så var der Harry, som var søn af Allan og Anita Coutly. Laura som var køn og så sød ud, var på cirka samme alder som Bubi selv og lillesøster til Harry. Freddy var åbenbart Nikus - og hendes?! - bror. Jim var forkarl, men her sad tyendet åbenbart med til bords, så her var også Fanny med hesteansigtet og de to som havde stået på trappen.
   Ingen sagde noget.
   Tavsheden var tyk som et kvælende tæppe.
   Stuen var stor og smuk. Næsten som på et slot. Men der hang malerier på væggene. Og et stort krusifiks med ham der Jesus på; han vred sig og det var synd, men det var jo fordi hans far var så ækel og ond.
   Det var vel hr. Coutly, der skulle sige noget nu?
   Men han sad bare og gloede på mor. Med et idiotisk, fåret udtryk i ansigtet. Og far - store stærke farmand sad bare og fumlede med et stykke pølse. Knugede om det, bed lidt i det og rømmede sig. Men sagde ikke noget. Og ved siden af mor, tæt mod hende - med et blåt øje i et blegt ansigt sad Kenny og rystede over det hele.
   Det var ikke til at holde ud. Det sydede i Bubi. Det bruste i hendes årer.
   " Du behøver ikke være bange mere," hørte hun en stemme sige.
   Det var ham. Knægten, der hed Freddy. Og han sagde det til Kenny. De sad skråt overfor hinanden.
   " Jeg - jeg - er - ikke...," forsøgte Kenny at lyve.
   "Din far er her jo. Og Niku. Niku, han er så stor og stærk."
   "Ja nemlig - og han banker dig!" brast det ud af Bubi.
   "Det gør han vel," sagde Freddy og skottede til Niku.
   " Det kan du bande på, jeg gør," forsikrede Niku, "Det hjælper dig ikke, at du er min fortabte lillebror. Kenny er også din bror. Halvbror, kalder man det vist, men han er en hel bror alligevel - og ham har du tævet."
   "Ja," sagde Freddy. Bare det ene ord. Stille og roligt.De voksne var stadig tavse. Laura så nysgerrigt på Bubi.
   "Er du virkelig min bror?" brast det ud af Bubi, mens hun pegede anklagende med en finger mod den sortkrøllede Freddy.
   "Ja," sagde han igen.
   Og så - omsider - var der en voksen, der sagde noget.
   "Ja, Freddy er jeres halvbror, Kenneth og Barbara. Det er ikke mig, der er hans far, så jeres mor, må jo være mor til ham. Ikke, Sita?"
   "Jo, " sagde mor.
   "Men hvem er så hans far?" røg det ud af Bubi.
   Mor så på Coutly, der så på far som så fra Bubi til Kenny og så hen på kaminen. Og som om han talte til den knitrende ild sagde han: " hr. John af Kløverborg. Ja, hvalpen der har blåt blod i årerne - men det er faktisk en lang historie, som I vel må få at høre, men vi skulle vel egentlig tale om hvilken straf, de møghvalpe skal have. Jeg ser, at de sidder med til bords og ikke er sendt i seng uden mad. Jeg undrer mig, men jeg er i et fremmed hus. Det er meget længe siden, jeg sidst så dig, Allan. Men altså - vi er her for at snakke om drengenes udåd, ikke for at du skal kissemisse med min kone."
   "Din kone er en heks!" skreg Anita Coutly, "hun forheksede sir john, så han blev forgabt i hende og han gjorde hende drægtig med en djævleunge. Jeg ..."
   "Drægtig!?" brølede Allan Coutly, for op og langede ud efter sin kone.
   " I kan skændes når vi har afgjort det andet," sagde far og lagde en hånd på Coutlys overarm.
   "Forheksede?" grinede fyren med ørnenæsen, "Er det nu det, man kalder det?"
   Allan Coutly sendte ham et dystert blik og manden kvalte sit dumme grin.
   "Drengene skal nok få deres straf," sagde Allan, "vi skal bare hitte ud af, hvem, der skal straffe dem og hvordan. Min søn tager jeg mig af. Hvad Freddy angår, så har jeg forstået på min søn, at han ikke ville være med. Det var de andre, der pressede ham til det med en hel masse sludder og dumme numre. Ikke sandt, Harry. Vil du være så god at fortælle alle det, du fortalte mig, da I kom hjem og mens vi gik ud for at finde Freddy?
   " Æh - øh - jo altså," begyndte Harry.
   " Det skal nok gå, lille kammerat," sagde Allan Coutly, der nu stod bag Freddy og lagde en arm omkring hans skuldre.
Forfatterbemærkninger
Det er en sidehistorie til en anden roman, jeg har skrevet. Muligvis en erstatning for denne, så jeg har en del viden om mine personer her, men bliver det for rodet uden den viden? og hvad synes du ellers om handlingen?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 13/01-2018 22:13 af Pia Hansen og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 2439 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.