Som en usynlig pisk ramte ordene,
Tårerne levede sit eget liv.
Smerten bredte sig som en brand,
Den åd alt på sin vej.
Stemmerne forsvandt fra min verden,
Øjnene lukkede sig.
Kunne jeg have gjort noget,
hvis jeg havde været der?
I mine drømme ser jeg dig sidde med geværet,
Hører lyden af skuddet.
Du knækkede mig,
De glade minder blev til sorg.
Hvad gik der igennem dine tanker,
Var du død allerede inden du skød.
Egoismen er det din eller min?
Smerten er stadigvæk min.
Jeg forbander stadigvæk dig og din handling i mine tanker,
Velvidende at det er mig selv og mit svigt,
Som min forbandelse egentlig er rettet imod.
Men mange år senere begynder minderne,
Nogen gange at fremkalde et smil på mine læber.