Den Vises forbandelse

Kapitel 3. NYT, erstatter tidl. kap 3-4


6 måneder, 13 dage siden 1 kommentar 3 kapitler Uafsluttet Fantasy

4Isklumpen
Helga har en isklump i maven. Lige nu er den ikke så stor,som den... [...]
Kortprosa
3 måneder, 2 dage siden
3Forhistoriske fragmenter
På den 82 millioner år gamle planet Sakurius, gik den røde sol ne... [...]
Fantasy · begyndelse
4 måneder, 26 dage siden
2Djævle-løjtnantens gave
Året 1720 lakker mod enden og der er bitterligt koldt i Rabitjang... [...]
Fantasy
5 måneder, 10 dage siden
1Den Vises forbandelse - Kapitel 3. NYT, ers...
Tik-tak tak- tik taktik tak, siger standuret og det gyldne pendul... [...]
Fantasy
6 måneder, 13 dage siden
3Stil og sten
"Jeg har ikke fået skrevet den dumme stil," siger Lotte. Hun er m... [...]
Blandede tekster
7 måneder, 20 dage siden
3Den Vises forbandelse - 2, kapitel
"Jeg ved, hvem han er," sagde Niku og så ikke på Bubi selvom hun ... [...]
Fantasy
7 måneder, 24 dage siden
3Den Vises forbandelse - Kapitel 1
"Hvor i alverden bliver han af?" · Bubi hørte sin mors stemme, men ... [...]
Fantasy
8 måneder, 18 dage siden
3Talende toner
Hvorfor skulle jeg absolut stikke hovedet ud af døren? Jeg skulle... [...]
Kortprosa · sanser
11 måneder, 12 dage siden
6Vandet bombesnak
"Jeg købe noget så vand løbe. Du hjælpe - ja?" · Den store dreng so... [...]
Kortprosa
1 år, 2 måneder siden
3Tæppefald
De kæmpestore øjne i det blege ansigt stirrer på ham. Det lille a... [...]
Kortprosa · splittelse, drøm
1 år, 3 måneder siden
1Solskinspigerne - 4. kapitel
Manden sad op i sengen, støttet af en solid, sammenrullet dyne. H... [...]
Fantasy
1 år, 3 måneder siden
2Halvvejs er et godt sted at stoppe
Jenny så fra de sorte leggings til den blomstrede kjole og der ef... [...]
Kortprosa
1 år, 4 måneder siden
1Solskinspigerne - 3. kapitel
Hun var nødt til at få manden med sig hjem. Måske boede han i en ... [...]
Fantasy
1 år, 4 måneder siden
4Solskinspigerne - Kapitel 2
Blodet dunkede hidsigt i hendes tindinger. Kun en eneste tanke ha... [...]
Fantasy · overraskelse
1 år, 5 måneder siden
4Alle er dumme
Bubi har gemt sig i sin hule af grene. Nede bagerst i den store h... [...]
Noveller
1 år, 9 måneder siden
2I skyggen af guder - 1, kapitel. Et overras...
Hen ad den regnvåde vej kom en familie gående: en mand og en kvin... [...]
Fantasy
1 år, 10 måneder siden
5Vi mødtes i hytten på heden
Det digitale papirark grinede mod mig. Hvidt og tomt. I fjernsyne... [...]
Blandede tekster
2 år siden
5Da Julie fik nok
Julie sidder på en væltet træstamme inde i skoven. Nogle skovspur... [...]
Noveller
2 år siden
5Støvlerne
Jeg tegnede ham med kul, men det lignede ikke. Jeg ridsede ham i ... [...]
Kortprosa · mennesketyper, livsrefleksion
2 år siden
2Små og store kampe - 1, kapitel
Vinden hvisker om forandring,. · Ikke alle i Tydanien kan høre det,... [...]
Fantasy · kamp
2 år siden
3Djævlestøv - 20. kapitel.
Havfruen slog med halen. · En finger strøg den dunkende blodåre i C... [...]
Fantasy
2 år siden
8Englen
I dag lossede jeg til genboens kat, tastede Magnus på Facebook og... [...]
Kortprosa · overraskelse, skæbne
2 år siden
4Lokkende toner
Fødderne er tunge som blylodder og benene er stive, men bævrer al... [...]
Kortprosa
2 år siden
3Djævlestøv - Kapitel 19
Der sad to krager på et tag. Mellem det høje græs og de skæve hus... [...]
Fantasy
2 år siden
3Djævlestøv - Kapitel 18
Den gamle fyr skrabede næsten mod skyerne. I flere hundrede år ha... [...]
Fantasy
2 år siden
6Det mærkelige monster
Det er mørkt. Og koldt. Hans tryne klør, men han kan ikke gnubbe ... [...]
Fantasy
2 år siden
0Turbulens - Kapitel 3
København, forår 1962 · Kjeld stod og så ud ad vinduet. Mor havde m... [...]
Romaner
2 år siden
4Solskinspigerne - Første kapitel
De står med hinanden i hånden. To små lyshårede piger. Badet i gy... [...]
Fantasy
2 år siden
2Djævlestøv - Kapitel 17
Kapitel 17 · Freddy genkendte stemmen og vendte sig langsomt. Bag h... [...]
Fantasy
3 år siden

Puls: 23,2

Publiceret: 1
Afgivet: 6
Modtaget: 5
Pia Hansen (f. 1958)
Tik-tak tak- tik taktik tak, siger standuret og det gyldne pendul svinger fra side til side. Ellers er der ret stille i den fine stue hos Allan Coutly og hans famillie.

Turen gennem det tiltagende mørke og den aftenkolde vind, føltes som en evighed. De voksne snakkede, men hun havde ikke rigtigt hørt, hvad de snakkede om. Frysende, sulten og fuld af summende følelser, havde hun blot fulgt vognens svingende baglygter. Og da en temmelig stor gård - som skygger i aftenmørket - omsider dukkede frem, strømmede lettelsen gennem hende.

Nu sidder hun så her. På en læderpolstret bænk ved stuens langbord. Det er Allan Coutly selv, der har bedt dem tage plads og han sidder for den ene bordende som det passer sig for en patriark og husbond. Ved den anden bordende har hans kone sat sig. Tøvende, men nu sidder hun der. Og ser sur ud. Med knold i nakken og et kors mod sit brune kjolebryst. Hende gider Bubi faktisk ikke glo på.

Hun sprang næsten tre alen i luften, da de trådte ind i stuen. Spærrede øjnene op, så de blev til drageøjne og gispede: "Hvor vover I at komme her?"
   Da Coutly oplyste hende om, at han altså havde inviteret dem, smilede hun koldt, mens hun målte dem fra top til tå. Så smilede mor endnu koldere, men far rakte en hånd frem og præsenterede sig. Konen mumlede sit navn og sagde surt, at så måtte de vel blive. En lyshåret pige, omtrent på Bubis alder, så nysgerrigt fra den ene til den anden og smilede venligt.


Mor og far sidder lige overfor Bubi. På stole. Ikke taburetter som der ellers er mange steder. Far smiler til hende. Sådan som han smiler, når han vil muntre hende op. Hun prøver at smile igen. Bare hun var hjemme eller i det mindste i husvogen på engen. Bare det med Kenny aldrig var sket.
   Kennys ene øje er halvt lukket og området omkring det er blåt og lilla. Han ligner en skræmt fugleunge som han sidder der - ved siden af far.
   Tre af de væmmelige knægte er blevet sendt ud for at stalde hestene op. Den fjerde - hendes nye bror - er blevet sendt ud i stegerset for at bede en der hedder Fanny om at fremskaffe noget mad. Hun må gerne skynde sig at komme med det, for Bubis mave prøver at overdøve det irriterende standur i hjørnet. Godt de ikke har sådan et derhjemme. Et ur sætter tal på tiden, ved hun, men hvad skal man med sådan noget, når man har Solen om dagen - og Anarkat om natten?
   "Vi skal vel tale om, hvad straf de hvalpe skal have," bryder far tavsheden.
   "Ja, det er jo ikke vores Harry, der har fundet på det," siger den sure madam Coutly.
   "Næh, han bedyrer jo sin uskyld," tager Coutly ordet. Og måske er han ikke helt sikker på, at hans kone har ret, for han siger det med flad stemme.
   Forkarlen med slangearret blander sig: "Jeg har som jeg har sagt ikke noget mod hekse, men de skal ikke pine og plage Gregs unge."
   "Gregs unge?" Far hæver brynene og lader munden stå halvt åben, mens han retter blikket mod forkarlen.
   "Ja, Terry er Gregs søn," svarer forkarlen.
   "Dén Greg?" spørger mor og Allan Coutly nikker.

Så - nu taler de igen i gåder om folk, de kender eller har kendt, men som hun - Bubi - ikke aner hvem er. Og hvis hun spørger, siger de voksne bare, at hun er næsvis.
   Heldigvis er Niku også nysgerrig, så han spørger, hvilken Greg, de taler om.
   "Gregory Hayes sgu da," siger Jim forkarl og ryster svagt på hovedet. Som om det var noget alle burde vide.

"Han er verdens ondeste mand," hviskede pigen på markedspladsen - efter at Bubi havde fået lokket ud af hende, hvorfor hun var forældreløs.
   "Opfør dig ordentligt eller Gregory Hayes tager dig," truede en kone, da hendes vanartede unge ramlede ind i en anden kone.

Små gys farer gennem Bubi. Hvorfor bor her en søn af "Verdens ondeste mand"? Og hvorfor bliver de ved med at tale om alt muligt andet end om de dumme drenge skal have prygl?

En dør går op. Ind kommer hende, der hedder Fanny. Og ham Freddy. De bærer på bakker med mad. Endelig. Der er både brød, ost, pølse, syltetøj og pandekager.
   Alle langer ud, men et truende blik fra mor, får hende til at vente lidt. Heldigvis er der pandekager tilbage, da de fleste har taget. Bubi snupper en, fordeler en lille slevfuld syltetøj på den og ruller den sammen. Og selvom den er kold, smager den godt.

Fanny har sat sig ved bordet, men Freddy står og tripper lidt. Han har haft vand i fjæset, så blod og græs er næsten væk.
   "Smut op på dit kammer," siger Allan Coutly til ham og har rejst sig. Han rækker drengen en pandekage og et stykke brød.
   "Tak," siger Freddy og stirrer på Bubi, før han går mod døren. Hans lange hår er sat op i en hestehale, der dasker mod hans nakke.

"Jeg skal sørge for, at de får prygl," lover Allan Coutly og tilføjer med eftertryk: "Jeg vil ikke have heksehadere i mit hus!"
   "Så kan du godt pakke, Anita," griner Jim Forkarl.
   "Der gives undtagelser, " siger Allan Coutly bare.
   "Du vil vel heller ikke have børnemishandlere?" kommer det fra mor.
   "Der gives undtagelser," griner Jim Forkarl og Allan Coutly fnyser, men behersker sig og siger: "Lad os nu spise - og hvis I har lyst, kan vi snakke lidt om de gode gamle dage."
   Det gør de så, de voksne. Og det er lige til at blive forvirret af at høre på, så da Bubi er mæt, skæver hun til den lyshårede pige. Hun er vist også mæt.
   "Børnene keder sig vist," bemærker Allan Coutly og ser hen på den lyshårede pige: "Laura, kan du ikke vise Barbara og Kenneth din hest og dine kaniner?
   "Jo. Må jeg det, søde far? Vil I se dem? Vil I?" snakker pigen.
   "Jeg vil gerne," siger Bubi,
   "Jeg kan da godt gå med," nøler Kenny.

Der er mange heste i stalden. Store og små. De puster og skraber i halmen. Laura har taget en staldlygte med og i dens blafrende skær ses hestene en eller to af gangen, mens de andre anes som mørke omrids i staldens meget svage lys. Laura fortæller ivrigt: "Det der er fars yndlingshest. Den hedder Lynild. Og det der er mors. Den hedder Gurli. Og det der er ..."
   Laura peger og snakker. Så stopper hun ved en hest, der ses tydeligere end de andre. Den er hvid og hun aer dens manke, mens hun stadig snakker: "Ja, her er jeg, Prinsesse, selvom det er aften. Og jeg har gæster med. De gør ikke noget. Vil du have et æble?"
   "Spiser din hest æbler?" spørger Kenny.
   "Ja da. Det elsker hun. Spiser jeres heste ikke æbler?"
   " Nej," siger Bubi, "de kan godt lide dem, men æbler er for gode til dem."
   "Hvordan ved du så, at de kan lide dem?" spørger Laura. Hun rækker lygten til Kenny: " Gider du holde den?"
   Tavst tager Kenny lygten og den lyser på Lauras hånd, som hun har stukket ned i en kurv med æbler; fine, røde æbler. Bubis tænder løber i vand, men hun må jo svare på Lauras spørgsmål.
   " Fordi at Niku gav dem æbler engang, de havde trukket vognen op af noget mudder."
   "Nåeh - men - hvis det er, så må I godt give dem æbler nu," siger Laura.
   "Men skal I ikke selv spise dem. De ser gode ud," siger Bubi.
   "I må da gerne få nogen," siger Laura, "Vi kan sætte os i den tomme bås og spise dem."

Der dufter af frisk halm og lidt af hestepærer. Bubi har trukket benene ind mod sig og tager små bidder af det søde, røde æble.
   "Jeg så jer på markedet," siger Laura.
   Bubi puffer æblebidden ind i mundhulen og svarer:
   "Vi så ikke dig. Jeg gjorde i hvert fald ikke."
   "Mm - heller ikke ...," siger Kenny med munden fuld af æble.
   Laura puffer til sin ene fletning:
   "Bare jeg kunne danse sådan som dig, Barbara"
   Tænk at den fremmede pige kunne tænke sig det. Så synes hun jo, at hun danser godt. Og hvad skal man lige svare på det?
   "Jeg elsker at danse. For det meste," siger hun.
   Laura smiler og så spørger hun Kenny:
   "Tryller du virkelig de mus frem?"
   Kenny nikker og synker æble. Så kommer han vist i tanke om at det måske ikke er godt, vhis den fremmede pige tror, han er en troldmand:
   "Nej, det er lidt snyd. Men jeg har altså øvet mig rigtig længe. Musene er inde i vognen. De hedder Flip og Flop."
   Laura smiller igen. Hun fingerer stadig ved sin fletning og nu bider hun lidt i spidsen af den. Hun skærer en grimasse, for hår smager jo ikke godt.
   Det er meget godt at snakke om deres optræden, men det er jo ikke på grund af den, de er her.
   "Ved du, hvorfor de drenge var sådan efter Kenny?"
   "Jeg ved det godt," siger Kenny, "de sagde det, da de kom. Og ham der Freddy, han sagde, at der skulle komme en slakirin og suge noget af mit blod. Det sagde han også igen, da jeg lå i sengen og far forhørte ham. Og jeg hørte også, at han er vores bror. Og jeg vil ikke have ham til bror."
   "Er Freddy jeres bror?" gisper Laura.
   "Ja, det sagde Niku og jeg - men jeg vil heller ikke have sådan en dum bror."
   "Freddy er ellers rar," påstår Laura.
   Men Bubi var mere optaget om Kenny så også vidste, hvordan han kunne være deres bror, når de ikke vidste noget om ham.
   "Men - hvordan - jeg mener, hvorfor har far fået ham. Hvem er hans mor?"
   "Det er mor. Mor er hans mor, men de sendte ham væk. Jeg ved ikke hvorfor. Måske har vi set ham, da vi meget små, Bubi?"
   "Niku har. Men han har da aldrig fortalt det. Tror jeg ikke."
   "Min far sagde godtnok engang, at han kendte Freddys mor," funderer Laura og tilføjer, mens hun rækker dem et æble mere, hver: "Og vistnok også hans far. Men Freddy, han har fortalt mig, hvem hans far er. Det er en John af Kløverborg - en adelsmand. Det er bare mærkeligt, for Jim siger, at Freddy er en dæmon og kalder ham nogen gange for Belkins lille dreng. "
   Belkin er Mørkets fyrste og bor under jorden i nærheden af en masse ild. Han er blå i hovedet og har horn. Og sådan ser Freddy da ikke ud. Han er rigtig dum, men han ligner et menneske.
   "Hvorfor siger han det?" undrer Bubi sig.
   "Det ved jeg ikke," påstår Laura og piller ved sin anden fletning. Sutter lidt på spidsen. Den smager heller ikke godt.
   Så hun fra Bubi til Kenny, slikker sine læber og bøjer sig fremad:
   "Engang fik han en slange til at krybe frem. Den krøb hen mod en, der hedder Flobby - han kommer her nogen gange og arbejder for far. Og han stak også Flobby med en kniv. Så han blødte. Men det var fordi ..." Nu hvisker Laura: "Det var fordi, Flobby og Jim var rigtig modbydelige overfor en dreng, der hed Andy. De er - de er væmmelige, er Jim og Flobby. Jeg forstår ikke, at far ikke melder dem til birkedommeren, så de kan komme i tugthuset - eller i hvert fald sætter dem på plads, for far er så rar, for det meste. Harry er også god nok - ja, I ved, storebrødre - men han lader mig nogle gange komme med på ture og sådan. Men det er mest efter at Freddy kom her. Han er sød."
   "Det synes jeg ikke!" siger Kenny.
   "Næh, det kan jeg godt forstå, men han må have haft en grund. Han plejer altid at holde med dem andre vil gøre fortræd!" laura lyder næsten som en voksen, men så bider hun sig i underlæben og siger: "Nå, men vil I se mine kaniner?"
   Det vil de godt.
   Der er to hanner, fire hunner og en hel masse unger. De har nogle fine bure med god plads. Den ene hun ligner Snehvide, Bubis kanin og da hun siger, hun savner sin kanin, lader Laura hende holde den hvide og kæle for den.
   Laura er sød og det er træls at de bor så langt fra hinanden, for ellers kunne de måske blive veninder. Også selv om hun siger, at Freddy er sød.
   Kaninen putter sig ind mod Bubi. Kenny stikker en gulerod ind til en stor hængeørret han, der virker forundret over at være blevet vækket af sin søvn.
   Så lyder der en knirken. Døren ind til stuelængen går op. Træsko stamper mod dem. En grå skikkelse kommer nærmere. Lauras øjne bliver store og bange. Hun griber ud efter kaninen og hvisker:
   "Jeg tror, det er Flobby."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 01/02-2018 21:16 af Pia Hansen og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 2171 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.