Det italienske arkiv

Kapitel 23 – Inspektør Molliniari


1 år, 4 måneder siden 0 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner kaos omstrukturering

0Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
6 dage siden
0Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
10 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
10 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
2 måneder, 6 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
3 måneder, 3 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
4 måneder, 15 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
4 måneder, 22 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
4 måneder, 22 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
4 måneder, 23 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
5 måneder siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
5 måneder, 12 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
5 måneder, 17 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
5 måneder, 21 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
5 måneder, 25 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
5 måneder, 28 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
6 måneder siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
6 måneder, 7 dage siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
6 måneder, 11 dage siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
6 måneder, 12 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
6 måneder, 18 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
6 måneder, 19 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
6 måneder, 29 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
6 måneder, 29 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
7 måneder, 2 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
7 måneder, 6 dage siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
7 måneder, 9 dage siden
0Heureka
Glæde gjaldede gennem gaderne, · som sprøjtet ud af trompeters trag... [...]
Digte · drømmeverden
7 måneder, 22 dage siden
5Liv
livet udviklet til en levende ting · født af den stinkende ur suppe... [...]
Digte · livsrefleksion
7 måneder, 23 dage siden
0Pet'sen
I foråret 1971 havde vi allerede i 6-7 år boet på Frihedsalle i S... [...]
Blandede tekster · livserfaring
8 måneder siden
4Tingenes tilstand
Det er ikke alt det, · du ønsker dig, · du får opfyldt. · Det er ikke a... [...]
Digte · status
8 måneder, 2 dage siden
2Kom - lad os danse
klippe en tå eller også hakke en hæl · lad den så ligge, til lugten... [...]
Digte · samfundskritik
8 måneder, 4 dage siden
6Og hun siger at jeg bestemmer
"Husk at vaske hænder!" · Siger hun til mig, · lige da jeg står foran... [...]
Digte · irritation
8 måneder, 7 dage siden

Puls: 47,5

Publiceret: 5
Afgivet: 13
Modtaget: 13
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Han havde kun lige sovet en halv time, da telefonen hidsigt kimede med sin evigt irriterende lyd. Han forsøgte at vende sig om og overhøre lyden, men den blev ved og ved. Den ringede ud, men begyndte efter hvad der kun føltes som sekunder senere at ringe igen. Træt og med en lang række af forbandelser i baghovedet tog han telefonen og bjæffede arrigt ind i røret: " Molliniari, kan man for fa... da ikke få fred i bare et par timer"? Politiassistenten i den anden ende af forbindelsen stammede, da han fortalte nyheden om angrebet og bortførelsen på hospitalet. Da han fortalte om de tre døde politifolk på hospitalet, kunne Molliniari ikke lade være med at sværge og bande højlydt.

Han iførte sig hurtigt det samme tøj, som han havde haft på dagen forinden, ingen bad, ingen barbering og ikke engang en håndfuld vand i hovedet. Kun fire minutter efter at han havde lagt røret, var han atter ude af døren og kørte i sin bil hastigt mod hospitalet, for der at få et overblik over nattens hændelser. Da han ankom, var indkørslen foran hospitalet et virvar af blåt blinkende politibiler. Molliniari gik hurtigt ind på hospitalet og fik hurtigt fat i en af de ledende kaptajner over de uniformerede politifolk. Han kendte manden som en effektiv og kompetent politimand og bjæffede hurtigt og uden at kunne skjule sin irritation til ham: "Kan du ikke se at få lidt styr på det cirkus ude i indkørslen, det er jo slet ikke til at få et overblik i dette virvar"! Manden gjorde kejtet honnør til Molliniari og løb ud til indkørslen og begyndte at bjæffe ordrer til højre og venstre. Molliniari fortrød lidt sit hårde tonefald, manden var jo ikke skyld i virvaret.

Inspektør Molliniari gik hurtigt over til elevatoren og kørte op til etagen, hvor den overlevende angriber havde ligget overvåget af tre politifolk på en enestue. Med forbavsende hurtige skridt var han henne ved enestuen. Udenfor lå der to politifolk tildækket med et lagen og da han kom ind på stuen, så han endnu et tildækket lig. Han trak forsigtigt lagenet af hovedet og overkroppen på politimanden inde i enestuen og så lige ned i øjnene på en ung, måske nitten- til tyveårig politikadet. Midt i panden var der et skudhul, hvorfra en lille stribe blod var løbet ned mellem øjnene til næseryggen. Molliniari bandende stille og indædt og kunne ikke lade være med at stampe hidsigt i gulvet, mens han så ned i de døde øjne på den unge mand. Ude på gangen kiggede han på de to andre døde, den ene var en politiassistent han kendte udmærket inde fra politistationen og den anden endnu en ung politikadet på nitten til tyve år. Det unge ansigt på politikadetten kiggede dødt op på ham og i den ene øjenkrog sad en tåre og glimtede, mens ansigtsudtrykket udtrykte forbavselse. Næsten som om han forskrækket græd over sin egen død. Molliniari spurgte efter Antonio Vermese fra den tekniske afdeling, netop da denne dukkede rundt om hjørnet på hospitalsgangen. Molliniari snakkede kort og indædt med ham i tre fire minutter og stampede så arrigt og målbevidst hen mod elevatoren. Henne ved elevatoren gav han besked om, at han ville tage ind til politihovedkvarteret, for at koordinere indsatsen derfra.

Da han endelig ankom til sit kontor, følte han sig helt tom og udmattet. Han var bange for at miste overblikket og vidste inderst inde, at dette gik for hurtigt, var for voldeligt og blev for meget til at han kunne overskue situationen alene. Langsomt tog han røret til telefonen op og ringede til hotellet hvor "Team Europol" overnattede. Da han efter omkring et minut havde Gustav Sigurdsson i røret, skitserede han meget metodisk situationen op for ham og sagde åbent, at han virkeligt havde brug for hjælp til at komme videre. Gustav Sigurdsson hørte ham, hørte lidt desperat hjælpeløshed i stemmen og lovede, at han og hele Europol teamet ville komme indenfor en halv time. Molliniari ringede først nu til politimesteren, som han mistænkte for, at have en eller anden form for rolle i det skete. Politimesteren lyttede og var meget tavs i den anden ende. Han lovede at komme ind på politihovedkvarteret snarest muligt.

Da Team Europol efter en lille halv time kom frem til Molliniaris kontor, var det ved at blive lyst udenfor De fandt hurtigt deres pladser på det kontor de havde fået tildelt og snart sad alle og snakkede om den videre fremgangsmåde. Nattens hændelser havde overhalet deres planlægning og de så sig nødsaget til at revurdere den videre fremgangsmåde. Gustav Sigurdsson gik ind til inspektør Molliniari, der febrilsk sad og talte i telefon med sine kontakter. Gustav kunne på Molliniari se, at denne var udmattet, rådvild og virkede opgivende. "Tre politifolk døde og to af dem helt unge politikadetter!" Sagde han næsten med et anstrøg af gråd i stemmen til Gustav Sigurdsson.

Inde på Team Europols kontor talte Dino Esposito indædt med indenrigsministeriet i Rom og fik foruroligende nyheder, selv om der hele tiden havde været en begrundet mistanke til politimesterens rolle i denne sag. Han sluttede samtalen af med at bede om en e-mail, der ville bekræfte det nu aftalte. Så tændte han for sin lap top og afventede mailen. Da denne mail efter 6-7 minutter ankom, fik han den hurtigt printet ud i tre eksemplarer og nærmest løb ind til Molliniari og Sigurdsson.

Han gav en kopi til Molliniari og en kopi til Sigurdsson og afventede at de læste e-mailen. Først rømmede Molliniari sig og kiggede over på de andre. "Vi må hellere komme i gang omgående," sagde han og rejste sig. "Jeg tror det er bedst, at du bliver her," sagde han til Sigurdsson, "og du må hellere komme med som repræsentant for indenrigsministeriet," sagde han til Dino Esposito. Sammen gik de to op ad trappen til politimesterens kontor. Da de ankom til forkontoret, var politimesterens sekretær lige kommet på arbejde og stod og tog sin jakke af. Hun tilbød at kalde ind til politimesteren, men Molliniari stoppede hende med en håndbevægelse og bad hende i stedet tilkalde to uniformerede betjente. Så bankede han på døren ind til politimesteren og uden at afvente svar gik han med Dino Esposito efter sig direkte ind til politimesteren. Politimesteren så op og blev bleg, han vidste at han med sin andel i nattens hændelser, havde en medskyld i tre politifolks død, og han fornemmede ubevidst regnskabet time. Han stod overfor, at skulle tage ansvaret for sine forbindelser til "La Famiglia", tage ansvaret for at de oplysninger han havde bidraget med, var blevet brugt til nattens angreb på hospitalet. Han var og følte sig også medskyldig i de tre politifolks død.

Dino Esposito lagde ud: "Vi har begrundet mistanke om, at de har kontakt til og samarbejder med en kriminel organisation. De er derfor med øjeblikkelig virkning suspenderet og skal forlade politihovedkvarteret. "Det kan i ikke, jeg er den øverste myndighed her," fremstammede han, "jeg klager til indenrigsministeriet." Dino Esposito rakte ham mailen, tog røret til telefonen af og rakte det over mod politimesteren. "De er velkommen til at ringe, her og nu." Politimesterens øjne søgte efter en udvej i den mail han havde i hånden, men fandt ingen. Dino Esposito sagde iskoldt og med kulde i øjnene: "Jeg må bede dem om, at de inden de bliver ledsaget ud, rejser dem med hænderne ud til siden." Molliniari kaldte de to uniformerede politifolk ind og bad dem om at tømme alle politimesterens lommer og lægge indholdet på bordet. Inspektør Molliniari og Dino Esposito gennemgik i fællesskab hele indholdet. Tegnebog, pistol, to mobiltelefoner, nøglebundt, en række løse sedler, cigaretter og en lighter. Tegnebogen blev gennemgået og leveret tilbage efter at flere småsedler og kvitteringer var taget ud af den og blevet konfiskeret. Cigaretter og lighter blev returneret, men først efter at cigaretpakken var kontrolleret for skrift og eventuelle små sedler. Pistolen, de små notesedler, nøgler til bygningen, nøgler til tjenestebilen og begge mobiltelefoner blev konfiskeret. "Jeg må bede dem om ikke at forlade byen, før en efterforskning af deres rolle er afsluttet," sagde inspektør Molliniari derefter til politimesteren. "Vil i venligst eskortere den tidligere politimester ud, uden at han taler med nogen, samtidigt har i absolut tavshedspligt omkring alt, hvad i lige nu har set og hørt." fortalte han med alvor i stemmen de uniformerede politifolk. Disse gjorde honnør og førte derefter politimesteren ud af bygningen. Politimesterens sekretær stod måbende tilbage og Molliniari bad hende om at komme ned til hans forkontor, være absolut tavs om det skete og bistå med det videre arbejde nede i efterforskningsafdelingen.

Inspektør Molliniari og Dino Esposito gik efterfølgende tilbage til Gustav Sigurdsson, der stadigt ventede på Molliniaris kontor og satte sig tungt. "Det var den første del," sagde Dino Esposito og så over på Molliniari, "vil du indkalde alle ledende politifolk til møde nu her klokken elleve - også de officerer vi kan få fat i, af dem der har fri, afspadsering eller ferie. Molliniari nikkede og gik ud til efterforskningsafdelingens sekretær og sin nye sekretær og gav en række ordrer., inden han igen gik ind på kontoret og satte sig tungt i stolen. Gustav Sigurdsson rakte ham et krus dampende varm kaffe og sagde, "jeg tror du trænger til dette her!" Molliniari så træt på ham og med øjnene sagde han uden at udtale et ord tak, inden han nippede til kaffen.

Klokken elleve gik Molliniari, sekretærerne og det samlede Team Europol ned i politihovedkvarteret store sal, for at mødes med alle de ledende politifolk. Den store sal summede af den småsnak, der gik gennem lokalet. Da inspektør Molliniari steg op til talerpulten, blev der stille i lokalet, alle kendte ham, alle respekterede ham og alle var forventningsfulde i forhold til, hvad der nu måtte komme.

"Vi er samlet her på baggrund af de uhyggelige og tragiske hændelser, der er sket i nat. Tre af vore kolleger er i nat blevet iskoldt brutalt myrdet, ja nærmest henrettet. Der skal ikke herske tvivl om, at vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for hurtigst muligt at opklare disse mord. Indtil dette er sket, vil der ikke for nogen politifolk i hele regionen være noget der hedder ferie, afspadsering eller fridage - tværtimod vil alle kunne forvente at der skal arbejdes over, indtil vi har fundet de skyldige." Molliniari talte videre og oplyste, at et team fra Europol på højeste plan vil assistere med opklaringen og at alle andre opgaver vil blive nedprioriteret. Til sidst introducerede han Dino Esposito som repræsentant for det italienske indenrigsministerium og gav ham ordet.

Dino Esposito præsenterede sig for forsamlingen og lagde hårdt ud: "Der har gennem længere tid været mistanke om, at visse dele af politimyndighederne her i Abruzzo regionen har samarbejdet med en kriminel organisation." Dette udsagn affødte en summen og mummelen, der gik igennem hele salen. "På den baggrund er politimesteren i dag blevet suspenderet fra sin stilling og det er forbudt for alle ansatte i politiets rækker at kontakte ham," gik Esposito videre. "Der vil i løbet af de kommende uger ske en omfattende efterforskning og omstrukturering. Indtil dette er sket, vil inspektør Molliniari være den øverste politimyndighed i Abruzzo. Alle rapporterer direkte eller indirekte til ham," fortsatte han. "Europol teamet sorterer direkte under inspektør Molliniari og hele teamet har fuld politimyndighed," sluttede han af og gav atter ordet til Molliniari. Molliniari fortalte nu om den foreløbige struktur under efterforskningen. Han udpegede otte ledende politifolk, der hver morgen skulle deltage i morgenmøde, hvor der både skulle af rapporteres og samtidigt aftales nye og videre efterforskningstiltag. Afsluttende sagde Molliniari: "Det er en meget brutal fremgangsmåde, vi har set, og der er ikke den mindste tvivl om, at forbryderne er farlige, brutale og skrupelløse. Så vær forsigtige derude. Om en time vil jeg se de udpegede otte ledende politifolk på mit kontor." Mødet sluttede, men mange blev stående og snakken gik. Molliniari klappede højt i hænderne og råbte ud til forsamlingen: "Ingen tid til snak, alle i gang med opgaven." Snakken forstummede og salen tømtes nu hurtigt.

Tilbage på Molliniaris kontor aftaltes de næste skridt og Europol teamet gik som det første i gangmed at analysere alle data på politimesterens to mobiltelefoner. Molliniari holdt møde med politihovedkvarterets ledende politifolk og satte en lang række tiltag i gang. Klokken tre eftermiddag lagde han sig på sengen inde i vagtrummet og faldt i en dyb søvn. Gustav Sigurdsson så ind til ham for at informere om nogle foreløbige resultater, men nænnede ikke at vække ham, et par timers søvn ville gøre ham og ikke mindst efterforskningen godt.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/02-2018 17:05 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 2089 ord og lix-tallet er 44.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.