Det italienske arkiv

Kapitel 24 – Robert Svenson


1 år, 8 måneder siden 1 kommentar 34 kapitler Uafsluttet Romaner møde i natten

6Pløret
Det er slet ikke godt, · næsen fyldt med snot. · Nu har ørerne proppe... [...]
Rim og vers · forkølet
1 dag, 9 timer siden
2Mødet
Robert havde aldrig mødt ham, men gennem mange år havde han lytte... [...]
Blandede tekster · mennesketyper
1 dag, 17 timer siden
1Øhhhh
Kan du huske Manden med de bare fødder? · Et Plastik Væsen Ad libit... [...]
Digte · blandet
6 dage siden
0Floden
For hver meter, · færgen tøvende gynger · ud på rejsen, · ud på vandet,... [...]
Digte · usikkerhed
6 dage siden
1Ord
når du en skrevet strofe fortryder · fordi den ikke som din tanke l... [...]
Digte · ordkamp
8 dage siden
2Vi er os
Jeg er mig, og du er dig. · Men sammen bliver vi til os.
Aforismer og gruk · os
9 dage siden
2Hjerte
-- -- · ---at mødes --- . --- at finde os--- · ---at føle kærligheden... [...]
Digte · livledsagelse
9 dage siden
6Krystaller
efter · en lang nat · vågnede hun op · med små saltkrystaller · på sine k... [...]
Digte · flugt
14 dage siden
1Kniven
flæsk · gi' ham tæsk · giv den hele armen · stik en kniv i tarmen · spark... [...]
Digte · kniv
15 dage siden
2Bølger
De går først op. · Men de går atter ned. · De vugger nogle af os i sø... [...]
Digte · havet
16 dage siden
4Overbord
hun smed det overbord · de mennesker der ikke betød noget · de ubehag... [...]
Digte · erindringer, refleksion
16 dage siden
2Mindgame
de sneg sig ind i hjernen · satte sig uhjælpeligt fast · som små irri... [...]
Digte · udnyt livet, nyt liv
27 dage siden
8Plastikstjerne
Tåger fra galaktiske · bjerge af plastcoatede · kartonner og dåser · fy... [...]
Digte · ufornuft
1 måned siden
9Sindet
Ukendt terræn, · fyldt med fælder, · et sted der ikke er · udforsket, · e... [...]
Digte · det ukendte
1 måned, 5 dage siden
1Efterår
når regnen banker og støver · på mine tankers triste rude · så er det... [...]
Digte · årstiden
1 måned, 10 dage siden
2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
4 måneder, 4 dage siden
3Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
4 måneder, 8 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
4 måneder, 8 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
6 måneder, 4 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
7 måneder, 1 dag siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
8 måneder, 13 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
8 måneder, 20 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
8 måneder, 20 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
8 måneder, 21 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
8 måneder, 28 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
9 måneder, 10 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
9 måneder, 15 dage siden

Puls: 73,0

Publiceret: 15
Afgivet: 63
Modtaget: 48
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Som altid når han havde været på en mission, nærmede han sig sin lejlighed meget forsigtigt og til fods. Han studerede de biler der holdt parkeret, så efter om der skulle være personer i dem. Han kiggede efter, om der stod nogen i de forskellige indkørsler og studerede indgangen til bygningen, inden han gik over vejen og ind i opgangen. Oppe ved indgangsdøren checkede han kontrolpanelet til alarmen inden han tastede koden ind. Så gik han ind, tog sig et bad og satte sig ind i stuen, for at slappe af med et glas god rødvin og lidt klassisk musik. Der gik ikke lang tid inden han gik ind i soveværelset og lagde sig udstrakt i sengen med en tynd sommerdyne hen over sig.

Robert Svenson vågnede efter at have sovet uafbrudt i ikke mindre end 11 timer. Som altid når han sov hjemme, plaskede han hurtigt lidt vand i hovedet og iførte sig sin løbedragt. Efterfølgende løb han 10 kilometer ved bredden af Vierwaldstätter Søen i skiftende tempo - først en slags joggingløb i fem minutter, så hurtigløb i ti minutter, så joggingløb i 5 minutter osv. Da han kom tilbage tog han sig et langt og varmt brusebad, som han sluttede af med at skylle sig i iskoldt vand. Dernæst børstede han omhyggeligt sine tænder og iførte sig noget behageligt og blødt tøj. Hans nysgerrighed bød ham at undersøge de fem USB-stik han havde fundet under den forulykkede og døde mand oppe i slugten under "Don Ferrucci's" villa. Men inden det bød hans disciplin ham først, at gå ud for at aflevere vasketøj på det lokale vaskeri, at handle ind for at fylde køleskabet og også at købe andre fornødenheder til ham og lejligheden. Da han var tilbage, pakkede han pertentligt alt væk og satte sig så først ved sin computer med de fem USB-stik.

Han brugte den kraftige lap top, der stod fremme på hans skrivebord og satte det første USB-stik i stikket på siden. Straks poppede en dialog boks op, om han ville åbne en mappe med indholdet af USB-stikket. Umiddelbart tænkte han, at det da ikke kunne være så simpelt og ganske rigtigt, da han med musen klikkede på YES knappen, kom en ny dialogboks. Denne viste fire tomme felter og nedenunder stod der "Indtast adgangskode for at åbne filen". Han tænkte, at en firecifret kode, ville han selv kunne finde i løbet af et par timer, men i stedet gik han på internettet og havde i løbet af fire minutter fundet et enkelt, gratis, men effektivt dekrypteringsprogram. Han downloadede programmet, afbrød forbindelsen til internettet og satte efterfølgende programmet i gang med at finde adgangskoden. Så gik han ud i køkkenet for at lave kaffe. Da han atter kom ind til computeren, havde dekrypteringsprogrammet allerede fundet koden: 9 - 5 - 0 - 2. Han kunne ikke lade være med at gætte på, at den der havde lavet koden sikkert var født den femte september, og at USB-stikket var det andet af de fem. Han tog USB-stikket ud og skrev koden uden på stikket. Uden at bruge dekrypteringsprogrammet fandt han hurtigt ud af koden til de andre fire stik og skrev koderne uden på de tilhørende stik: 9-5-0-1 til 9-5-0-5. Så afinstallerede han atter dekrypteringsprogrammet og med sit NORTON SECURITY program kontrollerede han, at der ikke var filrester tilbage efter programmet. Nu satte han USB-stikket med koden 9-5-0-1 i sin stationære computer, der ikke havde - og aldrig havde haft - adgang til internettet. Igen kom dialogboksen frem, om han ville åbne indholdet i en ny mappe, og igen klikkede han på YES knappen. De velkendte fire tomme felter poppede atter frem og han indtastede koden 9-5-0-1 og klikkede på YES. Indholdet af stikket var nu frit tilgængeligt for ham.

På skærmen dukkede et meget omhyggeligt opbygget filsystem op. Overordnet var systemet bygget op i to filområder: ORGANIZZAZIONE og OPERATIVO. Robert sad i time efter time og gennemgik løst mapper, filer og dokumenter i USB-stikkene, kaffen blev kold og han glemte alt om sult. Jo længere tid han sad og kiggede på disse oplysninger, jo mere blev han sikker på, at det han her lå inde med var sprængstof, og det uanset med hvilke briller man så på oplysningerne. Dagen var næsten ovre, da han endelig tog sammen til rive sig løs fra skærmen og stikkets mange oplysninger.

Han havde kun set en brøkdel af indholdet, og alligevel var han stødt på navnene på nationale politikere i mange lande, EU-politikere fra hele Europa, embedsmænd i næsten alle EU-lande og ikke mindst ansatte i en lang række virksomheder ud over hele Europa. Der var også kontakter til Tyrkiet, USA og en række lande fra Nordafrika. Han havde gennem sin læsning ligeledes fået et indblik i en kompleks organisation, der med bestikkelse, afpresning, trusler, bedrageri og vold havde et massivt greb om tusinder af beslutningstagere. I filerne var der udførlige oplysninger om, hvorledes hver enkelt kunne presses, lokkes eller bestikkes. Pengeoverførsler, billeder der kunne bruges til afpresning, navne på elskerinder, perverse tendenser, tidligere kriminelle handlinger, trusler om vold mod børn og andre familiemedlemmer, alt hvad der gjorde folk sårbare og kunne bruges til at sikre deres fortsatte samarbejde.

Han iførte sig sit cykeltøj, sin cykelhjelm, cykelbriller, et falsk overskæg og plastpuder imellem tænderne og kinden. Så kørte han ind til Hotel Sweizerhof og afleverede i receptionen en besked til Mr. Benjamin.

"According to steel delivery. We have to meet in person, please contact me - soon."

Bagefter kørte han tilbage til sin lejlighed. Han kørte tre gange forbi indgangspartiet, for at sikre sig, at der ikke var nogen, der overvågede lejligheden. De oplysninger, han nu var i besiddelse af, havde gjort ham nervøs, havde skærpet hans sanser og måske også givet ham lidt paranoia. Oppe i lejligheden spiste han en hurtigt tilberedt micro ovn ret og fik et enkelt glas vin af den flaske, han havde åbnet den forudgående dag. Så ventede han - og mens han ventede lagde han omhyggeligt planer.

Disse oplysninger var guld værd, men også værd at dræbe for, og der var mange parter i denne sag. Derfor måtte han sikre sig på mange måder. Han startede med at kopiere filerne fra USB-stikkene over på sin stationære computer, der sikrede han fil mappen med en 16 cifret sikkerhedskode, der indbefattede både store og små bogstaver, alle 10 cifre, samt alle tegn på tastaturet. Han memorerede omhyggeligt hele koden ved at opbygge et huskehus i form af en fortælling. Denne teknik havde han flere gange benyttet sig af, og den havde virket hver gang. Nu udlæste han filerne til nye USB-stik og klistrede dem med tape på et kraftigt stykke karton. Derefter klistrede han endnu et stykke karton over, således at USB-stikkene nu lå mellem de to stykker karton, uden at det kunne mærkes, at det drejede sig om USB-stik. Kartonen kom han nu ned i en kraftig kuvert. Efterfølgende skrev og udprintede han en følgeskrivelse, der sammen med kuvert 1 kom i en større kuvert. På denne større kuvert havde han skrevet en udførlig instruktion.

Da han kom ud i gangen, så han straks den lille hvide kuvert der var skubbet ind under døren. Han samlede den op, åbnede den og læste:

Yachtclub Tivoli Luzern 22.00 today Mr. B

Han havde kun lige 1 time inden mødet og iklædte sig i hast mørkt stramtsiddende tøj, mørke matte sko og en sort strikkehue. Så skyndte han sig afsted mod mødestedet. Der var omkring 15 minutters gang til mødestedet og han gik godt til. Klokken 21:31 stod han i skyggerne ved en gruppe træer og ventede på, at hans kontakt skulle dukke op. Han kunne fra stedet tydeligt se Yachthavnens anløbsbro samt et pænt stykke af promenaden op til begge sider. Klokken 21:52 dukkede hans kontakt op og stod afventende på det sted, hvor anløbsbroen gik ud fra promenaden. Robert betragtede ham og omgivelserne i fem minutter og gik så over til ham. Mr. B blev overrasket, nærmest forskrækket, da Robert pludselig stod ved siden af ham, uden at han havde hørt ham komme. Sammen gik de hen til en af de mange bænke, der var ledige, satte sig og begyndte så at snakke sammen om situationen. Mr. B lyttede til Roberts beretning om, hvorledes han var kommet i besiddelse af de fem USB-stik. Han lyttede også til, hvad Robert uden at nævne navne og konkrete igangværende operationer kunne fortælle om indholdet. Mr. B sad tavs et stykke tid og sagde til sidst, at han ville kontakte Robert næste dag. Inden de skiltes fik Mr. B af Robert den kuvert han havde forberedt. Mr. B lovede, at den sammen med instruktionerne ville blive afleveret til hans advokat den efterfølgende dag.

Næste dag ved middagstid blev en ny lille kuvert skubbet ind under døren. Robert åbnede den og læste:

Meeting at 1700 hours, Friedhof Friedental, bringing your steel contact. Mr. B

Robert spekulerede meget over den udvikling tingene havde taget, hvordan kunne han sikre sig og samtidigt udnytte denne situation bedst muligt. Han havde ikke den fjerneste anelse om, hvem Mr. B ville bringe med til mødet, men det ville uden tvivl være en person fra den organisation, der havde lavet kontrakten omkring hittet på Don Ferrucci, og sikkert også den organisation der stod bag angrebet på villaen. I den næste time, lavede han tre kuverter svarende til den han havde lavet til Mr. B's advokat. Kopi af USB-stikkene, karton, dobbelt kuvert med instruktioner. De tre sæt kuverter blev nu sendt til en advokat i Berlin, en advokat i London og endelig til en notar i Madrid. Hvis han ville slå mønt på USB-stikkene var dette den bedste måde, for han var sikker på, at den der ville have de fem stik, ikke var interesseret i, at indholdet på dem blev offentliggjort og dermed ubrugeligt.

Klokken 16:08 ankom han til kirkegården, der på denne tid var næsten helt mennesketom. Han placerede sig stående ved et mausoleum i hvidt marmor og med et kuppelformet tag. Han stod i et mørkt skyggehjørne med udsigt lige frem ned over den brede kirkegårdsvej, der grænsede op mod Landschaftspark Friedental, til højre havde han udsyn mod parken og til venstre havde han udsyn ud over kirkegården. Klokken 16:40 så han en mand i lang sort frakke og med den ene hånd og arm skjult, der gik over til et lille kapel og forsvandt. Han regnede med, at dette var en mand med riffel, der skulle sikre området for den ukendte deltager i mødet. Klokken 16.58 så han Mr. B og en ældre herre komme slentrene op ad den brede kirkegårdsvej. Da de var næsten tyve meter fra ham, trådte han ud af skyggerne med begge hænder afværgende løftet tomme op i skulderhøjde.

Mens den anden mand blev stående, gik Mr. B de tyve meter hen til Robert, gav ham hånden og præsenterede så den anden. "Må jeg præsentere dig for Lev Mogilevich." Så gik Mr. B sin vej og lod de to være alene.
Forfatterbemærkninger
crescendo

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/02-2018 21:21 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1827 ord og lix-tallet er 38.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.