Det italienske arkiv

Kapitel 25 – Lev Mogilevich


1 år, 8 måneder siden 0 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner russiske forbindelser

6Pløret
Det er slet ikke godt, · næsen fyldt med snot. · Nu har ørerne proppe... [...]
Rim og vers · forkølet
1 dag, 10 timer siden
2Mødet
Robert havde aldrig mødt ham, men gennem mange år havde han lytte... [...]
Blandede tekster · mennesketyper
1 dag, 18 timer siden
1Øhhhh
Kan du huske Manden med de bare fødder? · Et Plastik Væsen Ad libit... [...]
Digte · blandet
6 dage siden
0Floden
For hver meter, · færgen tøvende gynger · ud på rejsen, · ud på vandet,... [...]
Digte · usikkerhed
6 dage siden
1Ord
når du en skrevet strofe fortryder · fordi den ikke som din tanke l... [...]
Digte · ordkamp
8 dage siden
2Vi er os
Jeg er mig, og du er dig. · Men sammen bliver vi til os.
Aforismer og gruk · os
9 dage siden
2Hjerte
-- -- · ---at mødes --- . --- at finde os--- · ---at føle kærligheden... [...]
Digte · livledsagelse
9 dage siden
6Krystaller
efter · en lang nat · vågnede hun op · med små saltkrystaller · på sine k... [...]
Digte · flugt
14 dage siden
1Kniven
flæsk · gi' ham tæsk · giv den hele armen · stik en kniv i tarmen · spark... [...]
Digte · kniv
15 dage siden
2Bølger
De går først op. · Men de går atter ned. · De vugger nogle af os i sø... [...]
Digte · havet
16 dage siden
4Overbord
hun smed det overbord · de mennesker der ikke betød noget · de ubehag... [...]
Digte · erindringer, refleksion
16 dage siden
2Mindgame
de sneg sig ind i hjernen · satte sig uhjælpeligt fast · som små irri... [...]
Digte · udnyt livet, nyt liv
27 dage siden
8Plastikstjerne
Tåger fra galaktiske · bjerge af plastcoatede · kartonner og dåser · fy... [...]
Digte · ufornuft
1 måned siden
9Sindet
Ukendt terræn, · fyldt med fælder, · et sted der ikke er · udforsket, · e... [...]
Digte · det ukendte
1 måned, 5 dage siden
1Efterår
når regnen banker og støver · på mine tankers triste rude · så er det... [...]
Digte · årstiden
1 måned, 10 dage siden
2Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
4 måneder, 4 dage siden
3Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
4 måneder, 8 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
4 måneder, 8 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
6 måneder, 4 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
7 måneder, 1 dag siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
8 måneder, 13 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
8 måneder, 20 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
8 måneder, 20 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
8 måneder, 21 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
8 måneder, 28 dage siden

Puls: 72,9

Publiceret: 15
Afgivet: 63
Modtaget: 48
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Robert havde aldrig mødt ham, men gennem mange år havde han lyttet til mange fortællinger om denne mand, denne levende legende fra en svunden tid. Langsomt og hen over den tomme grussti nærmede Robert sig manden, der stod ubevægelig og med en let foroverbøjet holdning og ventede på at Robert kom nærmere, men selv med denne lidt krumme holdning udstrålede manden stolthed - og fare.

På afstand lignede det bare en helt almindelig gammel mand, men efterhånden som Robert kom nærmere, kunne han tydeligt se, hvordan arbejde, bekymringer, svære beslutninger, ansvar, tiden, livet og de mange timer udenfor i al slags vejr havde mærket ham, gjort ham til den, han var i dag.

På hovedet havde han en gammel kasket, ikke en af de nye nymodens kasketter, men en af den gamle type, der er bløde og tilpasser sig hovedets form. Kasketten gik ikke ned over ørerne, men kaskettens stof hang lidt ind over den lille skygge, der dovent lagde sig lidt ned over panden.

Det var tydeligt, at kasketten var gammel og havde været udsat for lidt af hvert. Stoffet var slidt på en sådan måde, at luven nu trådte tydeligt og meget ujævnt frem. Det stof der engang havde været blankt og pænt, virkede nu træt. Ren var den heller ikke, de steder hvor stoffet mødte huden viste med al tydelighed, at kasketten ofte havde været gennemsvedt og så var tørret igen. Midt på skyggen var det tydeligt, at det var her, han tog fat i kasketten, når han tog den af eller skulle rette den. En mørkere plet på både over- og undersiden af skyggen viste med al tydelighed stedet, hvor fingrene igen og igen tog fat.

Under kasketten strittede hvide hår ud. Ikke som en tyk hårpragt, men som små tynde hvide flyvske totter, der bar præg af, at de havde været udsat for vind og vejr i mange år. På grund af kasketten var det svært at vurdere, hvor meget hår han havde på hovedet, men det var som om, at hårene dannede en lille rede, som kasketten kunne ligge på.

Huden i hans ansigt var et studie i brune nuancer. Han var brun, men ikke en bruning på den fine og jævne måde, som kun moderne solarier kunne give huden. Hans farve var kommet over et helt liv, nogle vil kalde det vejrbidt, mens andre ville sige mærket af livet. Farven varierede lige fra mørkebrun til helt lys i bunden af de dybe rynker, disse lyse steder viste sig kun i ganske korte glimt, sammen med bestemte ansigtsudtryk. Udtryk der kun viste sig, når han i forbavselse løftede øjenbrynene, eller når han virkeligt slappede af. I huden var der nogle få steder små grupper sorte prikker, der lå i bunden på små gruber. Andre steder var der enkelte brune pletter, nogle ville kalde måske dem gammelmands pletter. I venstre side af ansigtet trådte et ar tydeligt frem, ned over kinden, lige fra kindbenet under øjet og ned til kæbebenet et par centimeter fra undersiden af øret.

Øjnene lå dybt i øjenhulerne på det lidt magre ansigt, de var meget mørke, brune og næsten grænsende til det sorte. Blikket der mødte Robert var skarpt, undersøgende og vurderende. Over øjnene trådte store og buskede øjenbryn frem, hårene her var også hvide, men dog blandet med mørke hår, der vidnede om, at manden i sine unge dage havde været mørkhåret. Fra øjenkrogene trak linjer af skarpe rynker sine streger i vifteform over mod ørerne. Det skarpe, ubevægelige og gennemtrængende blik vidnede om, at manden var farlig, at manden ikke skulle undervurderes. En mand man trods alderen ikke skulle tænke på som en gammel mand.

Næsen var lang og lidt kroget og havde et specielt, men ikke klart defineret udtryk. Man kom umiddelbart til at tænke på en gammel udrangeret bokser, når man så på denne næse. Men når man så på ansigtet som en helhed, var det bestemt ikke dette indtryk man fik.

Munden havde dette lidt sammenbidte udtryk, der gjorde, at den næsten virkede som en lige streg. Fra hver af mundvigene udgik en tydelig og skarp rynke eller fure nedad og dannede siderne til en skarpskåren hage med en tydelig hagegrube. Hage og mund dannede en helhed, der udstrålede bestemthed og en stålsat vilje.

Mandens påklædning viste intet af den magt, som denne mand rent faktisk havde. Overfrakken var af ældre dato, lidt slidt og gik helt ned til oversiden af knæene. Armene hang ubevægelige ned langs siderne og på de hænder, der kom ud af ærmerne, var der hverken ringe eller andre kendetegn. Men hænderne virkede senede, uplejede og vejrbidte, lidt som ansigtet. Det var i hvert tilfælde ikke manicure, denne mand brugte sin tid på.

Under frakken kunne Robert se et par bukseben af let slidt mørkt gabardine stof, der gik ned til et par mørke lædersko. Skoene var pudsede og blanke, men langtfra nye.

Da Robert kom helt hen til manden, strakte han hånden frem og præsenterede sig: "Robert Svenson". Manden overfor ham kiggede længe på ham, strakte så hånden frem og gav Robert et fast håndtryk, mens han på et engelsk, der var meget præget af en russisk accent, præsenterede sig: "Lev Mogilevich".

Robert vidste at det russiske ord Lev betød løve og afgjorde med sig selv, at denne mand i sine unge dage bestemt havde været en løve. Nu var han nok mere en leopard, ikke så direkte som en løve, men meget mere snu, meget mere usynlig, men bestemt lige så farlig eller sandsynligvis endnu farligere end en løve. Robert vidste også, at manden var i familie med Semion Mogilevich, en af ur fadderne, en af grundlæggerne af den russiske mafia, der var "formodet død", men som dette til trods alligevel stadig stod meget højt på FBI's "Most wanted" liste.

Robert vendte sig og fulgte langsomt med ved siden af manden, mens de snakkede lavmælt sammen på engelsk. Robert beæret og samtidigt fuld af naturlig frygt over at møde netop denne mand. Han havde selv forlangt at mødet af sikkerhedshensyn, skulle foregå her på dette vidtstrakte græsareal i Landschaftspark Friedental og at manden skulle være ubevæbnet. Robert ville under ingen omstændigheder begynde at undersøge denne mægtige mand for våben, det ville være en fornærmelse mod ham. Robert selv var rent faktisk ret godt bevæbnet, men det lå lige som om i præmissen, at Robert som ene mand skulle have denne fordel, og at Lev Mogilevich havde sin sikkerhed på afstand af mødet. Robert ville ikke på nogen måde kunne slippe væk, hvis han foretog sig noget mod denne mand. Der var med sikkerhed en skarpskytte, måske bevæbnede mænd på terrængående motorcykler i nærheden og måske endog en helikopter med bevæbnede mænd på en landingsplads i nærheden.

Robert vidste, at han var nød til at veje hvert eneste af sine ord, undgå at give forkerte oplysninger, men alligevel ikke give alle de oplysninger, han lå inde med. Han havde fornemmelsen af, at denne mand kunne se tværs igennem ham, høre de ord, der ikke blev udtalt og opfatte de følelser, der ikke blev vist.

De snakkede sammen i mere end 20 minutter, mens de vandrede frem og tilbage over græsarealet i parkanlægget lige op mod kirkegården. Lev Mogilevich gjorde det helt klart for Robert, at det var ham, der havde hyret ham til likvideringen af Giovanni Ferrucci. Robert var ikke i tvivl om sandheden i det og Mogilevich havde de rette oplysninger til at underbygge dette. Beløbet, datoerne, koderne i de sedler der var udvekslet, og navnet på Roberts kontaktperson. Han gjorde det ligeledes soleklart for Robert, at han ikke ville overleve det, hvis ikke han solgte oplysninger til ham. Lev Mogilevich var ikke en mand, der kunne acceptere ikke at få sin vilje.

Robert på sin side gjorde det helt klart for Lev Mogilevich, at han havde sikret sig, at alle oplysningerne var kopieret og placeret på et sikkert sted. I tilfælde af Roberts død, ville disse oplysninger fra flere sider tilgå Europol og dermed blive komplet værdiløse. Robert gjorde faktisk Lev Mogilevich opmærksom på, at de ved en enighed om salget af de fem USB-stik havde alle mulige og umulige interesser i, at Robert var sikker og ikke omkom på den ene eller anden måde.

I løbet af samtalen kom de frem til en fælles forståelse. Lev Mogilevich ville købe de fem USB-stik af Robert for 200.000 USD. Til gengæld skulle Robert sikre sig, at kopierne aldrig nogen sinde så dagens lys igen og under ingen omstændigheder ville komme i hænderne på europæiske politimyndigheder. De blev ligeledes enige om hvorledes udleveringen skulle ske, USB-stikkene mod de 200.000 USD. Mogilevich pressede meget på og Robert accepterede, at de tre dage senere lavede udvekslingen. Lev Mogilevich vendte sig om mod Robert og så ham lige ind i øjnene med en kold kalkyle, der ikke levnede nogen tvivl om, at det ville betyde den visse død ikke at holde indgåede aftaler med denne mand.

Da Robert langsomt forlod området over mod de mørke skygger ved træerne på kirkegården, kunne han næsten fysisk mærke, hvordan hver eneste af hans bevægelser blev fulgt i et kikkertsigte med lysforstærker. Det var som mærkede han et let tryk i ryggen, lige der hvor en riffelkugle ville ramme, i hvert fald hvis overvågningen havde resulteret i en likvidering. Robert gik i raskt tempo hjem mod sin lejlighed og sikrede sig inden han gik hen til opgangsdøren, at der på gaden eller i de parkerede biler ved hans bolig, ikke var nogen der lurede eller observerede. Da han var sikker på at ingen havde fulgt ham, at ingen stod i nærheden og observerede ham og at der ikke sad nogen i en af de parkerede biler for at holde øje med opgangen, gik han op ad trappen til lejligheden. Robert følte sig mere sikker efter dette møde, og efter de forberedelser han havde gjort sig inden mødet.

Han havde ikke den fjerneste anelse om de meget voldsomme begivenheder, der ville udspille sig i løbet af den kommende uges tid.
Forfatterbemærkninger
Den russiske forbindelse

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/02-2018 12:39 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1665 ord og lix-tallet er 40.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.